Klavs Birkholm
Radiomontagen er Klavs Birkholms rette element. For ham er det talte ord altid mere levende end de nedskrevne bogstaver – talen har nemlig tonefald, undertoner, hentydninger o.s.v. Tilsvarende er samtalen, når den udspiller sig i tid og rum, helt anderledes sigende og fuld af betydninger end det nedskrevne referat, som offentliggøres på tryk under navn af et ’interview’.
Og i radioprogrammet kan talen og samtalen væves ind i et univers af lyde, rytmer og musikalske elementer – så at helheden bliver en slags kunstværk, et stykke audiokunst. Radiojournalisten bliver på en måde kunsthåndværker, hvad enten programmet kaldes en montage eller en feature.
Samtalen for åben mikrofon kan enten dreje sig om værdivalg og personlige overbevisninger, om kloge indsigter eller om oplevede historier. For Klavs Birkholm indeholder den gode samtale i reglen alle disse elementer. Og samtalen er kun lykkedes, hvis gæsten er blevet tydelig for lytterne.
Klavs Birkholm
Europæisk kultur og kulturløshed
Medierne vil ikke have at gøre med den kultur, de stempler som vanskelig, siger den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg. Den mediebårne offentlighed laver en enkel opdeling: Den ene form for kultur er noget vanskeligt og indviklet, som en flok idioter, der kalder sig selv intellektuelle, er vældig optaget af. Den anden form for kultur er behagelig, let at fordøje, og den er til for folket. I øvrigt skal den helst produceres af unge 20-25 årige uden livserfaring.
Det er et bedrageri, for ethvert menneske har behov for at kæmpe med sin eksistens og søge efter mening i tilværelsen. Så den ’behagelige’ kultur fremkalder ikke andet end tomhed. Men – værre endnu: det er også et bedrageri, der i allerhøjeste grad bidrager til at nedbryde det civile samfund og enhver politisk kultur. Tilstanden i Sverige efter mordene på Palme og Anna Lindh er et tydeligt eksempel.
Ulf Peter Hallberg ser med andre ord en sammenhæng mellem det demokratiske underskud og den populistiske kulturopfattelse i Europa.
Europa er i den kulturelle mangfoldighed, siger den ungarske forfatter György Konrád i en anden samtale. Europa er i sproget, i de mange ord og fremfor alt i det legende, det ikke-voldelige. Den nu så populære, militære ’menneskerettigheds’-moral er ikke europæisk, mener han.
Som forfulgt dissident var Konrád i 70’erne og 80’erne en af de mest insisterende stemmer i talen om en særlig centraleuropæisk kultur. Nu vælter vesterniseringen ind over Centraleuropa, siger Konrád. Så det gælder om, at Europa ikke mister sit kulturelle hjerterum.