Forvandlingernes bog (TLF 2)

Velkommen til afsnit 2 af serien "Thøfner læser filosofihistorien". Denne gang hopper vi til Kina og læser lidt i ”I Ching” - Den kinesiske Bog om Forandring eller forvandling, også kendt som "Forvandlingernes Bog" eller "Bogens Bog". Mange steder kan man læse at ”I Ching” går så langt tilbage som til 2500 fvt. men de mest solide kilder placerer den væsentligt senere. Teksten som sådan er formentlig blevet skrevet og samlet fra 1000 år fvt. til 750 fvt. Under alle omstændigheder er ”I Ching” med på listen over verdens ældste tekster.  Den har haft enorm betydning i kinesisk filosofi og religion. Bogen handler om transformation, om forandringens natur og giver råd til livets store spørgsmål. Og så er det jo traditionelt set en spådomsbog, og vi skal da prøve at bruge den på dén måde.  ...


De mest anvendte udgaver i episoden er:
I Ching - forvandlingernes bog (Richard Wilhelms udgave). Thaning & Appel. 1973.

Bradford Hatcher:  The book of changes. Yijing, Word By Word. Hermetica. 2009.  Se webressourcen Hermetica.info. [De sidste tekster jeg læser i episoden er Hatchers].

Baggrundsinformation, bl.a. fra The original I ching: an authentic translation of The book of changes. Margaret J. Pearson. Tuttle publishing, 2011.

Transcript

Thøfner læser filosofihistorien fra begyndelsen. Kronologisk, systematisk, kaotisk, forudsigeligt, overraskende, præcist og lejende, seriøst, pjattet, omhyggeligt planlagt, improviseret frem, helhedssøgende, i korte, uddrag, fuldstændig, fragmentarisk, idiotiokratisk, udvalgt, multiperspektivisk, formidlet, uansvarligt, oversat fra tilfældige kilder, autoritativt, udlagt, af selvnævnt ekspert, analytisk og intuitivt læser Thøfner filosofihistorien et stykke tekst ad gangen. Thøfner læser filosofihistorien fra begyndelsen Velkommen til andet afsnit af serien "Thøfner læser filosofihistorien". Vi begyndte med Tahoteps "Lære", en ægyptisk bog fra omkring 2400 år før vores tidsregning. Denne gang hopper vi til Kina og læser lidt i I Ching, den kinesiske bog om forandring eller forvandling, der også er kendt som "forvandlingernes bog" eller ligefrem "bogens bog". Mange steder kan man læse, at I Ching går så langt tilbage som til 2500 år før vores tidsregning, men de mest solide kilder placerer den nu væsentligt senere. Teksten som sådan er formentlig blevet samlet og skrevet fra omkring 1000 år før vores tidsregning til 750 år før vores tidsregning, men man kan jo altid forestille sig mundtlige traditioner, der går længere tilbage. Under alle omstændigheder er I Ching med på listen over verdens ældste tekster. Den har haft enorm betydning i kinesisk filosofi og religion. Bogen handler om transformation, om forandringens natur og giver råd til livets store spørgsmål. Og så er det jo traditionelt set en spådomsbog, og lidt senere skal vi prøve at bruge den på den måde. I Ching - Filosofi Er der tale om filosofi? Emnerne er der bestemt. I Ching tegner et verdensbillede og udtrykker hvad man kan kalde en filosofi, eller måske i virkeligheden en hel række filosofier. Overordnet set, for at gribe ud efter noget velkendt, kan man tænke på yin-yang-figuren. Alt indeholder en balance af to aspekter, og alt er i cyklisk bevægelse over i sin modsætning. Ligesom yin-yang-figuren er billedet af verden holistisk. Verden er en stor sammenhængende helhed, alt hænger sammen med alt, men det gør det på en dualistisk måde. Verden består af komplementære modsætninger som f.eks. mørke og lys, det mandlige og kvindelige. De modsætninger balancerer, men det er ikke en statisk balance eller harmoni. Tværtimod, alting er i konstant forandring og bevægelse. Dag afløses af nat, lykke afløses af sorg osv. og omvendt. Her er den cykliske bevægelse, som yin-yang-figuren også fint illustrerer. Tiden er cyklisk, begivenheder og temer gentager sig i nye variationer. Ifølge traditionen går I-ching tilbage til det mytiske Xia-dynastiske grundlægger, Yu den Store, omkring 2000 år f.v.t. Gennem Xiang-dynastiet, f.eks. 1600-1046 f.v.t. og Su-dynastiet 1046-256 f.v.t., udvikledes teksten til sin nuværende form. Under Xiang-dynastiet blev I-ching brugt som et orakel, hvor konger og herskere konsulterede båen for at få vejledning i politiske og militære beslutninger. I Su-dynastiet blev I-ching også forbundet med konfucianismen og taoismen. Konfucianismen betonede I-chings vejledning i etik og moral, mens taoismen fandt inspiration i båen til at opnå harmoni med naturen og universet. Vi kommer til at vende tilbage til konfusius og taoismen i et senere afsnit. Men hvad er det helt konkret for en bog? På kinesisk fylder bogen små 40 sider. Teksten består af en samling af 64 såkaldte heksagrammer, der repræsenterer forskellige kombinationer af ying og yang. Et heksagram er en firkantet figur, der består af seks linjer ovenpå hinanden, og de her linjer kan enten være hele eller de kan have et hul i midten. De kan altså være brudte eller ubrudte. Oprindeligt kaldtes de to slags linjer for henholdsvis lyse eller mørke, senere kendtes de som ying og yang. Det giver 64 mulige figurer, to i sjette, og hver heksagram har en tilhørende tekst, der giver vejledning og indsigt i forskellige livssituationer. Disse relativt korte tekster består så igen af en titel, en beskrivelse af heksagrammet, den såkaldte dom, som giver en slags konklusion på betydningen, og billedet, som giver en metafor eller analogi. Et heksagram kan betragtes som bestående af to dele af tre linjer. Så nogle trelinjede størrelser, tre grammer, er der logisk nok otte af, to i tredje. For at give et glimt af symbolikken og de mange kombinationsmuligheder, kan jeg fortælle, at disse otte figurer kendes under navnene himmel, jord, tården, vand, bjerg, vind, sø og ild. Det er jo nærmest en udvidede version af de klassiske elementer, vi kender fra den vestlige historie. Heksagrammet Når man bruger I Ching som en spåtteromsbog, bruger man en metode til at finde det heksagram, der svarer på ens spørgsmål eller situation. Man spørger altså tilfældet til råds. Den traditionelle måde at generere tilfældighed på, er en serie kast med 50 rødlige stilke. En særlig procedur, som skulle tage mellem en halv og en hel time. Længere tilbage i tid kunne man bruge mønstrene i et knust, skilpæde skjold. Hvis man udelukkende fokuserer på effektiviteten, er det en noget omstændelig måde at generere, hvad der svarer til seks plat- eller kronekast på. De fleste bruger da også en mønt nu om dage, eller en dertil indrettet app. Men man kan mene, at det er vigtigt at anvende en kompliceret og tidskrævende metode. Enten fordi processen indgår i spørgerens mentale forberedelser, og er en slags meditation eller fokusering, eller fordi man tror, at den særlige procedur faktisk har magisk effekt. Mange kinesere konsulterer stadig bogen, når de står over for store spørgsmål i deres liv. For nogle år siden fortalte vestlige medier om, hvordan den kinesiske regering bruger oraklet, og det rapporteres også, at f.eks. unge børsfolk i Hong Kong ikke kan undvære bogen, som de har med sig i elektronisk form. I vores del af verden finder bogen ikke så bred anvendelse, men den er en fast bestanddel af et hvert New Age-bibliotek. Jung har skrevet indledningen i en af de første oversatte udgaver og anvender her sit begreb om synkronicitet til at beskrive I Ching-fænomenet. Jungs synkronicitetsbegreb er uklart og misvisende. Ja, efter min mening er det et helt forkert begreb, men det må vi tale om en anden gang. Det smukkeste aspekt af forvandlingernes bog er, at netop forvandlingen er det centrale. En spottdom involverer altid to heksagrammer, for det, man er landet på, forvandles til sin modsætning. På den måde er der altid en proces i gang, og flertydigheden og fortolkningsspændeviden udvides. Der findes et hav af oversættelser af I Ching, og det er vanskelige tekster. Nu er det altid en udfordring at oversætte ældgammet litteratur, men der er nok en række forhold, som gør I Ching særlig vanskelig at have med at gøre. Der eksisterer ikke særlig meget samtidig litteratur fra perioden, og teksternes metaforik og orakel-agtige karakter gør det svært at afgøre, hvor meget oversætteren skal forsøge at normalisere dem, altså gå efter oversættelser, der fremstår forståelige for os, og hvor meget man bare må acceptere, at teksten er underlig. Det kan jo igen både skyldes, at den altid har været det, eller at der er en masse referencer og betydninger, som er gået tabt. Ja, måske ikke det er en kombination. Det gamle kinesiske er angiveligt usædvanligt flertydigt, ned i de enkelte gloser, som simpelthen har flere betydninger, end vi typisk kender det. Selvom vi jo ikke skal glemme, at også f.eks. moderne dansk eller engelsk er meget mere flertydigt, end man ofte tænker på. Det er jo fordi konteksten klarer det, men konteksten i Qing er jo ikke så nem at forholde på. Nå, det var nogle forbehold, som i en eller anden form gælder rigtig mange af afsnitten i den her serie. Man kan bruge at læse sådan en bog på mange måder, og det har man også gjort igennem historien. Man kan læse i den som et stykke vidstomslitteratur, eller man kan bruge den som en spådomsbog, en divinationsmaskine, man kan konsultere. Det sidste er det sjoveste, så det skal vi prøve. Men så har vi brug for at stille oraklet et spørgsmål. Her, som i mange andre divinationssammenhæng, er der en række forventninger til spørgsmålet. Det skal ikke være for specifikt, det skal ikke være et ja/nej spørgsmål, og det skal være et spørgsmål, der betyder noget for spørgeren. Mit spørgsmål opfylder betingelserne, så vidt jeg kan vurdere. Sagen er den, at jeg sidder med et omfangsrigt manuskript med titlen "Verdens skitse". Jeg synes, der er mange gode takter i det, men skriveprocesser er sjældent næmme hele vejen, og nu hvor jeg har mere end rigeligt af rå tekst, er der mange problemer og spørgsmål, der melder sig. Det drejer sig om afgrænsningsproblemer, om stilens ensartethed og karakter, om kompositionen i det hele taget. Oven i disse problemer ligger så min viden om, at der er masser af arbejde endnu, og der er meget af det arbejde, som ikke er så interessant, som det har været hittil. Det hele skal skrives igennem flere gange, fakta skal tjekkes, manglende kilder skal findes. Så mit spørgsmål drejer sig om det her bogprojekt. Det er ikke et specifikt spørgsmål, det er åbent og generelt. Hvad vil der ske? Hvad er vigtigt? Hvordan skal jeg forholde mig? Hvad har jeg i vente? Hvad er der i det hele taget gang i med det her manuskript? Så jeg kaster en myndt seks gange. "Krone står for helt, plat for brudt." Jeg skulle lige leve et stykke tid, for at finde et sted, hvor man har myndter. Det er jo ikke så tit, man bruger dem. Men nu har jeg fundet en. En dansk tokrone. Og "plat" det er så en brudt linje, og "krone" det er en ubrudt linje. Så må vi se, hvad jeg får. Ja, det blev "plat". "Plat" igen. "Krone" Sørg for, at det ikke bliver "plat" nummer tre gange også. "Krone" "Krone" Det er det så vanlige, man kan ikke stole på, at tilfældighed overhovedet ser tilfældigt ud. Men jeg fik altså resultaterne "plat, plat, plat, krone, krone, krone". "Krone" "Krone" Hexagrammet skal altså nedefra og op bestå af de tilsvarende linjer. Og det vil jo altså sige, at de tre nederste linjer er brudte, og de tre øverste linjer er hele. Det viser sig at være hexagram nummer tolv. "P", stillestand, stagnation, det består af de to trigrammer, øverst "Xin", det skabende, himlen, og nederst "Kun", det modtagende, jorden. Jeg citerer, uden at skælne mellem afsnitene, altså dom, billede og kommentar, et udvalg af de sætninger, som slår mig som meningsfulde. Himlen for oven trækker sig stadig længere væk, jorden for neden synker stadig dybere ned. De skabende kræfter er ikke i forbindelse med hinanden. Det er stagnations- og nedgangens tid. Ja, der er virkelig tale om stagnation. Jeg har arbejdet med bogen meget produktivt igennem længere tid, men som beskrevet ovenfor har jeg nået et punkt, som bedst beskrives som en stagnation. De skabende kræfter, himlen og jorden, forstår jeg som beskrivelser af de to dimensioner, et sådan arbejde indeholder. Dels er det kreativt og ofte hurtigt skabende, det er livskraftigt og idefyldt, det er luftigt og spekulativt, og dels det tungere og langsommere, ordnende perspektiv, den jordnære, konkrete fornuft. Det er lige præcis balancen mellem de størrelser i manuskriptet, som jeg er i tvivl om. De andre størrelse dele fylder uforholdsmæssigt meget. Himlen og jorden står ikke i forbindelse med hinanden, og alle ting stivner. Det øvre og det nedre er ikke i kontakt, og på jorden hersker der forvirring og uorden. Ja, igen, det er en følelse af stagnation, men også en følelse af, at det hele stivner, at bordet fanger, og at det måske ikke bliver så dynamisk, som vi håber på. Men det edle menneske svigter ikke deres principper. Hvis de ikke længere har mulighed for at virke, så forbliver de dog deres principper tro og trækker sig tilbage i afsondredhed. Ikke at jeg ønsker at beskrive mig selv som et edelt menneske, men projektet handler i væksende grad om principper, som ikke bør svigtes, ligesom det også vil være at svigte mig selv, og ikke fuldføre det arbejde. Min mulighed for at virke er blevet forringet. Jeg er fornyeligt blevet sagt op og skal bruge tid og energi på at finde en løsning på det. Jeg tror nu bestemt, at jeg stadig har mulighed for at få noget fra hånden, og jeg vil ikke trække mig tilbage i afsondredhed. Men passagen peger klart på problematikken, og jeg har nok brug for at tilbringe en tid alene for at kunne være tro mod projektet. Jeg har brug for at bruge meget forskellige energier, at arbejde ned i et stort personligt projekt, eller arbejde ud og sælge sig selv. 9. På fjerde plads. Stagnationen nærmer sig sit vendepunkt. Den, der vil genoprette orden, må være kaldet til det, og må besidde den nødvendige autoritet. Her går heksagrammet direkte ind på sagen. Det er glædeligt for mig, at stagnationen nærmer sig sit vendepunkt, og det håber jeg da også. Og så forekommer næste sætning mig meget rammende. Orden skal virkelig genoprettes i det manuskript, og jeg kan godt lide ordet "autoritet" i den forbindelse. Jeg skal ikke sidde og fedte med det, men udvise autoritet i mine valg. Ståle på min dømmekraft. 9. På femte plads. Kun den største ængstelighed, der hele tiden tænker, hvad hvis det mislykkes, sikrer resultatet. Hvis en morbærbusk skæres ned, vil der fra roden skyde en række små skud op, som er særlig stærke. Og her fortsætter samme meget relevante tanke. Jeg har netop denne ængstelighed, og har forsøgt at underspille den. I stedet skulle jeg måske lægge vægt på den og få den frem i lyset. Måske er den tvivl en essentiel del af hele sagen. For at opsummere, jeg skal være tro mod mine principper. Jeg har brug for at tilbringe koncentreret tid alene med manuskriptet. Jeg skal bringe orden i det med autoritet, men jeg skal ikke ignorere min tvivl. Den sidste sætning runder det hele perfekt af. Manuskriptet skal beskæres som en morbærbusk, for på den måde at lade de særlig stærke steder i teksten komme til sin ret og vokse. Det ser ud som om I-Ting virker fint. Jeg fik udmærket svar på mine spørgsmål. Og jeg kan sagtens tænke videre i de baner, som heksagrammerne inspirerer til. Jeg har også fået en udmærkelse af, at det er en meget god idé at have et skriftløs. Det er en meget god idé at have et skriftløs. Og jeg kan sagtens tænke videre i de baner, som heksagrammerne inspirerer til. Alle divinationsmetoder virker faktisk. Der er ikke den mindste tvivl om det, for hvis de ikke virkede, ville millioner af mennesker næppe have brugt dem igennem mange tusind år. Noget andet er, at de selvfølgelig ikke giver adgang til skjult viden, viden om, hvad der vil ske, uddommelig indsigt eller glimt af dybe sammenhænge i universet. De virker udelukkende i den forstand, at de kan bruges til at generere mening. Fordelen ved at opfatte divination på den måde, altså som et tankeredskab, en poetisk skabende begrebsgenerator, er, at man ikke bliver offer for vrøvl, andres vrøvl eller ens eget vrøvl. Samtidig behøver man ikke at nægte, at der kan være noget fint ved den slags idiratte sammenhænge. Nu er det ikke stedet til at gå i dybden med emnet, men kort sagt kan man sige, at der er tale om en måde at læse på. En læseform. Og det er en interessant læseform. For mig at se minder den meget om den poetiske læseform, der også går ud på at læse efter sandhed og resonans. I den divinatoriske læseform skruer man bare op for forventningen om, at det tekststykke, man er landet på, har noget særligt at sige til den situation, man sidder i. Det kan man gøre med enhver tekst. Jeg har ofte prøvet, og man kan få fantastisk meningsfyldte resultater ud af selv en teknisk brugsanvisning eller en bog om kameler. Men divinatoriske tekster, såsom I Ching, man kunne også tænke på astrologi eller tarotkort osv., de er særligt velleegnede. Kort sagt, fordi de kombinerer metaforik og analogi med symmetriske systemer af modsætninger. På den måde dækker systemerne altid alting. Hele verden kan ikke undgå at rummes i systemets verdenskort. På samme tid er metaforikken kombineret med læseformen åben for at blive investeret med alle de betydninger, der dannes i forhold til den kontekst, man kommer med. Nå, men for lige at give et lidt større indtryk af, hvordan I Ching kan lyde, slutter jeg af med at læse tre stykker. Der er mange lag i teksterne, mange forskellige versioner, og en af de ting, der gør I Ching spændende, men også underlig uoverskuelig, er, at den består dels af de her grundtekster og dels en række fortolkningsmæssige kommentarer, der er kommet på i løbet af historien. Jeg har siddet med et halvt dosin forskellige oversættelser for at forsøge Danmark overblik, og jeg må indrømme, at jeg gav op. I mange af oversættelserne er det vanskelig bare at forstå, hvor den oversatte tekst hører op, og hvor oversætterens kommentarer begynder. Og der er så stor forskel på versioner og oversættelser, at, ja, at jeg gav op. Jeg aner ikke, hvor tekstnære eller fri den engelske oversættelse, jeg har oversat fra, er. Men her er tre stykker, som i hvert fald er nogle okay tekster. Lurene drage, slet ikke nyttig, lyset forblir nedenunder. Som et væsen fra mindst fire dimensioner ved den unge drage ting, som unge mennesker ikke ved. Tolmodighed og tilbageholdenhed, for eksempel, er svage kræfter, men mægtige kræfter, for det er lige så forkert at handle på det forkerte tidspunkt, som at handle i den forkerte retning. Sikkert held, at der er så meget at gøre, før man lærer at flyve, så meget at overveje og tænke over endnu. År går som dragefrø, overvis, som et æg, der ikke kan vise andet frem end to meters højde og et par revner i skallen. Men man udfordrer ikke en himmel så fuld af stjerner med små lyserøde vinger. Dette er ikke ubeslutsomhed. Hvad man skal gøre er implicit og latent. Det er stadig det forkerte sted og det forkerte tidspunkt. Det er nok for nu at forsøge ikke at være den forkerte drage. Den, der vil ønske at være denne drage eller endda bruge ham til noget, får lov til at bruge magten, der ligger i at vente. Dragen dukker op på marken. Det er belønnende at møde et modent menneske. Når du ønsker at vokse ind i voksenlivet, er det godt at leve og lære blandt jævnaldrene. Når du vil udvikle dit potentiale, er det klogere at opsøge dem, der er kommet længere. Hvor mange af dem du kan finde, vil udmåle dit potentiale i grader af ydmyghed. Med så meget at lære, så meget ikke at genopfinde, og så meget først at aflære senere, alle sammen skattet af kulturen, afsøger den unge drage de områder, han vælger, tilføjer horisonter, modeller og nye synsvinkler, bliver udsat for det hele og fortrolig, og afsætter en stor del af det lange tidsrum til at lære alt det grundlæggende om væske og aerodynamik, om eklektisk metode, om drageforfædrenes ord og gerninger, hvad de har gjort og undlagt at gøre med himlen som grænse. Den meste viden vil være andenhåndsviden, for selv det reneste selv er lavet af det, andre kan tilbyde. Hele dagen skaber, skaber. At vende og vende tilbage er vejen. Den unge drage afslutter endnu en hel dag med lange timer under nattelyset, hvor han grænsker bøgerne og tegnene, afkoder kryptiske indskrifter, jager efter noget, der er større end ham selv, lærer de store begrænsninger at kende, føler sig mindre end udødelige, lærer stjerneruterne udenad, ud og ind, mens hans visioner om, hvor langt der endnu er at gå, bliver dybere, meget hurtigere end de fremskridt, han gør. Luften og auraren omkring denne edle unge mand knitrer af essens og kraft. Den unge drage pirker til nettet af alle ting, tester det fint vævede stof af rum og tid, søger efter de største krosninger og forvridninger, søger efter optimale udgangspunkter. At holde ud var så let i teorien, men der går meget arbejde forud for det store arbejde. Der vil komme en test, hvor et tabbert forsøg på en dum flyvning kan blive fatalt. At danse hen over dybet på en eller anden måde. At gøre fremskridt er ikke en fejltagelse. Ritualisten drikker sin bryg, spreder sine fjerder og træder ud til kanten af det kendte for at danse ind i højere sfære. Den modige unge drage står på kanten af klippen og ser dette overgangsritual i øjnene, mens hans hvide klør ridser klipperne, og han forbereder sig på at springe fra luftteori til praksis, som nu langt om længe er to forskellige ting. At nå afgrunden vil betyde at slippe helt med kløerne. Vinden vil ikke være let at få fat i før den når farlige hastigheder. Men her er den eneste kontrol, der kan opnås. Vinden bliver mesteren. Den eneste sejr kommer af at adlyde kendskærningerne. Ingen vaklen vil løfte dette bæst, og slet ikke bæsted og det bagage, så det burde hjælpe at se lettere på tingene og går aldrig glip af halvdelen af pointen ved at undlæde at se ned. Der kan faktisk ikke være nogen halve foranstaltninger her, eftersom der i teorien ikke er nogen rigtige drager. KULTURHISTORIEN Ja, det var et lille dyk ned i forvandlingernes bog. Den kinesiske civilisation og kulturhistorie er kolossalt rig, og jeg har allerede dårlig samvittighed på forhånd over, at fusions, taoisme, mohisme og de hundrede andre veje, man kan gå ad i kinesisk filosofi, vil blive så stedmoderligt behandlet. Det kan ikke være anderledes i en lille serie som denne. Dog bliver det en smule nemmere, når vi kommer lidt længere frem i kronologien, at forholde på noget, der kan opfattes som nogenlunde stabile tekster. Her i starten kommer vi også til at følge en bevægelse fra vidstomslitteratur frem til tekster, der tydeligere og tydeligere bliver enligt filosofiske. Husk, at enhver afslutning er en ny begyndelse. Omfavn de muligheder, der ligger forud. Det står der et sted i I Ching. Det her er en afslutning. Husk at like og subscribe. Næste afsnit er en ny begyndelse. Tak fordi du lytter.