
Miraklet på Mols
Det her er historien om et bemærkelsesværdigt lokalsamfund på Mols og Helgenæs, hvor borgerne pludselig fik nok, tog skeen i egen hånd og fik vendt den triste historie om Udkantsdanmark til en inspirerende fortælling om de frivillige fællesskabers potentiale - men også den modstand og de forhindringer, der kan opstå, når lokaldemokratiet skal stå sin prøve.
I september 2013 er landsbysamfundene mest kendte for faldefærdige huse med lange liggetider og lukningstruede skoler. Til et møde på den lokale folkeskole, er skolebestyrelsen igen samlet for at forholde sig til kommunens sparekatalog. Og i stedet for at skrive endnu et høringssvar, lyder startskuddet på dét, vi i dag kalder Mols i Udvikling.
En folkebevægelse, der samlede de lokale og ved hjælp af utrolige frivillige kræfter, skrev sig ind i vores store, fælles historie om frivillighed i foreningsdanmark.
Medvirkende: Louise Juul, Eva Elsig, Søren Ibsen, Christine Vistoft, Kasper Nissen og Grith Mortensen.
Vært: Silja Nørgaard Alström
Redaktion: Silja Nørgaard Alström og Karen Straarup
Podcasten er støttet af Tved Sparekasses Fond og Syddjurs Kommune.
Miraklet på Mols
3:5 Det er ikke os, der skal drive det alene
Det er januar 2015, og der er igen sat stole frem i festsalen på Molsskolen. Mols i Udvikling har indkaldt til borgermøde sammen med DGI og Realdania, der står på tærsklen til at offentliggøre deres nye prestigeprojekt “Landsbyklynger”, som skal komme de hensygne landsbysamfund til undsætning, og Mols i Udvikling er blevet inviteret til at være pilotprojekt. Spørgsmålet er, hvad borgerne mener om den ide.
Der er en halv time til mødet starter, festsalen er stadig tom og nerverne melder sig hos de seks frivillige i arbejdsgruppen. Det kan ikke nytte noget, at de er enige om, at nu skal der ske noget, hvis ikke resten af Mols og Helgenæs er klar.
Medvirkende: Louise Juul, Eva Elsig, Søren Ibsen, Christine Vistoft, Kasper Nissen og Grith Mortensen.
Vært: Silja Nørgaard Alstrøm
Redaktion: Silja Nørgaard Alstrøm og Karen Straarup
Podcasten er støttet af Tved Sparekasses Fond og Syddjurs Kommune.