
Miraklet på Mols
Det her er historien om et bemærkelsesværdigt lokalsamfund på Mols og Helgenæs, hvor borgerne pludselig fik nok, tog skeen i egen hånd og fik vendt den triste historie om Udkantsdanmark til en inspirerende fortælling om de frivillige fællesskabers potentiale - men også den modstand og de forhindringer, der kan opstå, når lokaldemokratiet skal stå sin prøve.
I september 2013 er landsbysamfundene mest kendte for faldefærdige huse med lange liggetider og lukningstruede skoler. Til et møde på den lokale folkeskole, er skolebestyrelsen igen samlet for at forholde sig til kommunens sparekatalog. Og i stedet for at skrive endnu et høringssvar, lyder startskuddet på dét, vi i dag kalder Mols i Udvikling.
En folkebevægelse, der samlede de lokale og ved hjælp af utrolige frivillige kræfter, skrev sig ind i vores store, fælles historie om frivillighed i foreningsdanmark.
Medvirkende: Louise Juul, Eva Elsig, Søren Ibsen, Christine Vistoft, Kasper Nissen og Grith Mortensen.
Vært: Silja Nørgaard Alström
Redaktion: Silja Nørgaard Alström og Karen Straarup
Podcasten er støttet af Tved Sparekasses Fond og Syddjurs Kommune.
Miraklet på Mols
4:5 Der er meget, man ikke må sige. Og derfor lukker vi os om os selv
Der skal nye kræfter ind i toppen af Mols i Udvikling. Det er foråret 2018 og formand Søren Ibsen og næstformand Jørgen Ørgaard håber, at Grith Mortensen og Eva Elsig vil overtage formandskabet og de lykkes med at overbevise de to kvinder om, at de er de helt rigtige til at føre projektet videre til næste niveau.
Men allerede kort efter Grith Mortensen og Eva Elsig er blevet valgt som nyt formandskab, bliver de klar over, at det ikke kun er de mange arbejdsgrupper og Mols i Udvikling, de skal være noget for - de har også arvet en anden og langt mere krævende opgave. Knudepunktet.
Medvirkende: Louise Juul, Eva Elsig, Søren Ibsen, Christine Vistoft, Kasper Nissen og Grith Mortensen.
Vært: Silja Nørgaard Alstrøm
Redaktion: Silja Nørgaard Alstrøm og Karen Straarup
Podcasten er støttet af Tved Sparekasses Fond og Syddjurs Kommune.