Jordemoderhusets Podcast

Hvordan kvinder kan pleje sig selv i graviditeten og efter fødslen.

Jordemoderhuset Season 1 Episode 16

I denne uges afsnit har jordemoder og sygeplejerske Rikke Farnum inviteret Ria fra @herbalsalvation i studiet.
Ria er sygeplejerske og fytoterapeaut (urteterapeut).

I dagens afsnit taler Ria og Rikke om, hvordan kvinder kan pleje sig selv i graviditeten og efter fødslen.

De taler om hvordan de fleste gravide forbedereder sig på forskellig vis til fødslen. 
Ofte er hospitalstasken pakket med tøj til barnet, og der er købt både tøj, seng, bleer, salve….
Men mange når ikke at overveje at lave perineum massage for at forebygge bristninger og hvordan de passer bedst på sig og selv i ugerne efter fødslen.

Måske er det fordi, ingen ærligt taler om, hvordan det virkelig er, når babyen er kommet. 
Måske fordi vi er så fokuserede på vores lille nye barn og oplever, at der er rigeligt at se til, at vi glemmer at passe på os selv i ugerne efter fødslen.

De uger, hvor nye mødre kan opleve blødning, smerter fra perineum og ømme brystvorter.

I et forsøg på at ændre dette, at hjælpe til oplysning om hvordan det med få redskaber er muligt at  lette overgangen til moderskabet,  har vi lavet dette afsnit.