Forfatter Sebastian Lynggaard - om at være en "rigtig" mand

Når man hylder de bløde mænd i 'Bachelorette' og kigger skævt til de hårde fitnessfyre på TikTok, gør man begge typer uret – og afslører i virkeligheden sine egne snævre forventninger til, hvad drenge og mænd kan og skal være. 

Det mener debattør og forfatter, Sebastian Lynggaard – kendt fra Instagram-profilen 'HerligeSvend'. 

Små Samtaler udgives af Muskelsvindfonden. 

Transcript

0:01

Alle ved, at de ikke passer ind i det kønsideal. Det er ikke nogen mennesker, der passer ind i det der ideal, fordi det er så snævert. Der er ikke plads til det helt menneske i mandeidealen. Du lytter til Små Samtaler, en podcast præsenteret af Muskelsvindfonden. Her udforsker vi de små, men dybberigende samtaler. Fra hverdagens små glæder til de store følelser og livsændrende øjeblikke. Velkommen til. Hej Sebastian. Hej. Velkommen til Små Samtaler. Vil du ikke starte med at præsentere dig selv? Jo, det vil jeg gerne. Mit navn er Sebastian Lyngård. Per Sebastian Lyngård, Jeg er vært på Hjerteflimmer for Voksne, som er en podcast hos Danmarks Radio. Og jeg har den Instagram-profil, der hedder Herlig Svend, som jeg er på barsel fra lige Ja. Og jeg har jo spurgt, om du vil være med, fordi jeg oplever i hvert fald, at du er en altså særligt for mænd. Og det kunne jeg godt tænke mig at lige tage temperaturen på og blive lidt klogere Ja. Du har blandt andet udtalt, at mænd mangler moderne forbilleder, og at vi skal Og så har du skrevet en bog om alt det her, der hedder Mansforrader. Det er rigtigt. Hvorfor hedder den det? Det kunne jeg have sagt i starten, det havde det været Nu sagde jeg det. Jamen, hvorfor den hedder det? Ja. Jamen, det gør den, fordi at jeg, da jeg begyndte at lave memes om maskulinitet og ligestilling og sådan nogle ting på Instagram, og at skrive lange posts om det og sådan noget, så fik jeg flere beskeder, som enten antydde eller meget at jeg forrådte en eller anden aftale, som jeg ikke vidste, vi havde som mænd. At jeg ligesom havde et mænd så meget, at nu var jeg begyndt at forråde mit eget køn. Og det synes jeg var fascinerende. Og hvad var det for et mandeideal, de her mænd mente, at du forrådte?et. Ja, altså der er jo selvfølgelig lidt vej fra beskederne i min indbakke til men i mine øjne hænger de to ting sammen, fordi det handler om, at man har nogle man ikke oplever passer ind i ens forestilling om, hvad det vil sige at være I virkeligheden kan det jo siges rigtig simpelt, og jeg er stor beundret den her Lad os se det sådan. En blød side og en hård side. Det vigtigste er, at begge sider får luft. Det er ikke vigtigt, i hvor høj grad man har den bløde og har den hårde side. Det vigtigste er, at alle lige bliver enige om at erkende, at man har begge dele. Så har du måske kun 1% hård eller 1% blød, og 99% er det andet, men du har begge sider. Og ligegyldigt, hvor store siderne er, så skal de have luft. Fordi ellers er der noget, der går i forrøjnelse. Og det skaber et mindre værd, en utilfredshed, som ender med enten at gå ud eller din omgivelse, eller begge dele. Klart. Jeg har en fornemmelse af, at vi i hvert fald i Danmark, måske generelt i men har dyrket den bløde mand, hyldet den bløde mand meget de seneste år. For Bachelor of Ed for nogle år siden, hvor der var en mandegruppe, som var enormt god til at tale om, hvordan de havde det. Men det er jo så sygt. Jeg sidder og æder mit eget ansigt, når du siger om det. Ja, hvorfor gør du det? Det gør jeg jo, fordi vi bliver gjort til sådan nogle fucking forsøgsrotter slash aber. Det er jo fuldstændig latterligt, at fordi... Ej, jeg skal prøve at være positiv. Ja, for det her eksempel fyldte., det fyldte enormt meget i medierne. Ja, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at ikke kommentere på det. Ja, okay. Hvorfor? Fordi jeg synes, at man talte ned til vores køn i den måde, man betragtede de her mænd Det blev ligesom et reservat. Det blev kraftedme lost-serien live. Kun med mænd, ikke? Og det, der er det sørgelige ved det, folk bliver overrasket, når det viser sig, at vi har et følelsesmæssigt indre liv. Jeg synes, det udstiller, når man hører den overraskelse, der ligesom er for omgivelserne, så udstiller det, hvor todimensionelt vi bliver set af andre mennesker som mænd. Og det irriterer mig helt vildt. Det irriterer mig jo primært, fordi jeg erkender, at det arbejde, som vi ikke har gjort for at insistere på at være tre dimensioner, det irriterer mig jo også det der med, at det ender med at blive noget med, at nu skal alle være den bløde mand. Som om det er et par skinny jeans, man ser på, og så skal man ud og lytte til Love Shop. Det er ikke en trend, du ved. Det er jo ikke det, det handler om. Det eneste, det handler om, det er at få lov til netop at lufte siderne af sig selv, som man tror fejlagtigt, at man skal skære fra for at passe ind i rollen som mand. Ja, klart. Jeg har en fornemmelse af, at vi... At jeg har rast. Ja, også det. At vi nu ser lidt tegn på, at vi er tilbage til et lidt andet mandeideal, eller i hvert Ja, der er et pendul, der svinger, ikke? Ja, på en måde, ja. Altså nu tænker jeg bare på Paradise Hotel, der er tilbage til Men drenge på TikTok, der fortæller om, at andre mennesker tager sig sammen og står op Nej, men det er jo også det, der irriterer mig, fordi så er det jo enten, skal du være hård og stå op kl. 4.30 om morgenen, og gå amok, eller du skal være blød og være med i bachelorette. Men begge ting er jo fine. Ja, selvfølgelig. Og begge ting kan jo eksistere samtidig. Ja. Det er det, vi skal forstå. Ja. Altså, jeg vil bare sige, at jeg var op 34 i morges. Stærkt. Og det var jo bare fordi min baby skræk. Men det vigtige at forstå er jo, at de to ting skal eksistere samtidig. Det kan ikke lade sig gøre at være absolut maskulin. Det kan ikke lade sig gøre, så kollapser man som menneske. De bløde værdier er også i dig, ligegyldigt om du vil det eller ej. Hvis ikke du får lov til at være en hel person, hvis ikke du får lov til at give så går du i foråndelse. Og det er noget lort. Og det går ud over din omgivelse af helvedes til, og det er også lidt det, jeg mener, er den store kønssygdom blandt mænd. Okay. Det skal jeg lige forstå. Altså, at flere mænd end kvinder skæresider af sig selv fra for at passe ind. Det mener jeg, ja. Og det mener jeg jo, fordi, det kan jo virke som om, at jeg offergør mænd, men det er jo også en respekt for det arbejde, som kvindebevægelsen og kvinder i det hele taget har lavet, siden fra før, at kvinder fandme ikke måtte gå i bukser. Altså, der har jo hele tiden været oprør mod alt det, kvinder ikke måtte, for at sørge for et idealet om kvinden, og sørge for, at kvinden kunne være flere ting Men det er et arbejde, der foregår, der sker blandt kvinder, men det er et arbejde, som vi har forsømt blandt mænd. Det handler jo også om, at mænd har været altings målestok, og kvinder jo har været det marginaliserede køn af de to bine. Så derfor har der også været noget at samle sig imod de her strukturer. Men du mener så også, at mænd skylder sig selv at samle sig og kæmpe. Og hvad skal de kæmpe for? Det er et godt spørgsmål. Det projekt skal jo formuleres. Og jeg vil rigtig gerne, at det projekt blev formuleret i fællesskab i virkeligheden. Men der er jo masser af ting at kæmpe for. Vi er jo rigtig gode til at kigge mod toppen af samfundet, når vi har samtalen om ligestilling og feminisme. Der kan vi godt se en idé i at fordele ressourcer bedre, fordele magt bedre, forsøge at skabe en bedre balance i bestyrelselokaler og på Christiansborg og sådan nogle ting. Fedt, stærkt arbejde. Den skal fortsætte. Men vi er ret påfaldende ret dårlige til at kigge den anden vej i samfundet, hvor vi som mænd også er overrepræsenteret. På bunden. Ja, når vi snakker, det lyder jo så grimt at sige, men et eller andet sted, ja, når vi snakker stofbrug, hjemløshed, vi snakker ludomani, vi snakker ensomhed, præcis, nære relationer, alle sådan nogle ting. Vi er pisseskodte til at have den samtale og til at anerkende, eller til at erkende, at der er, at køn har noget med det at gøre. Og det mener jeg jo, det har. Okay, hvordan? Jamen, hvis vi nu tager nære relationer, for eksempel, som jeg tror er, altså, som er et problem, jeg tænker, går igen i alle de her negative statistikker på den ene eller den anden måde. Jeg tror, vi kunne løse rigtig meget ved, at mænd blev bedre til at have og fastholde nære relationer. Hvis vi tager det til at starte, så tror jeg, at det ideal, vi har om mænd, gør, at vi bliver dårligere til at få venner og holde fast i dem. Generelt set, det er ikke alle derude, der ikke har nogen venner. Det er ikke en anklage, jeg prøver at komme med. Det er også det ikke. Der er mange ting i den her samtale, vi ender med at tage som en anklage. Det er så pisseirriterende. Så stopper samtalen jo. Vi skal blive meget bedre til, og det skulle jeg have sagt i starten her, men vi skal blive meget bedre til at skælne mellem kritik af mænd og kritik af forventninger til mænd. Det her er kun det sidste. Vi snakker ikke om det første. Vi snakker kun om forventninger til mænd, som skaber os. Det blik, vi kigger på drengene med, skaber os. Og det sker også i forhold til nære relationer, tror jeg. Så vi er rigtig dygtige til, desværre, at kommunikere til drenge, at drengene er det mere simple køn. Okay. Vi er allerede på institutionsniveau, gode til at skåne drenge for mere avancerede, følelsesmæssige ord. Vi er gode til at skabe piger, som de fnidrende og lidt besværlige, og drenge, som de nemme og simple. Det lyder som et privilegie. Vi lader dem gå ud og spille rundbold. Vi lader dem gå ud og spille rundbold. Det er jo lige præcis... Når pigerne snakker. Præcis. Det skete jo for mig i min folkeskole. Altså at vi havde pisse mange problemer i pigegruppen, og hver eneste gang vi havde klassens time, så sendte de drengene ud og spille rundbold. Og vi blev pisse gode til at spille rundbold. Men pigerne blev jo samtidig pisse gode til at kende deres eget indre system og kommunikere deres følelsesmæssige behov. Samtidig blev de jo også klar over, at der er nogle andre følelsesmæssige systemer i de Wow. Men det interessante er jo, hvad kommunikerer vi til drengene, når vi sender Vi siger jo til dem, at de er lidt mere simple. I har kun tre drenge at spille på, og pigerne er fandme mandolin. Det er jo fandme otte. Og hvad sker der så for den dreng, der så finder ud af, okay, i den alder er måske Det er sgu ret kompleks. Wow, det her følelsesmæssige system er jo ikke så nemt. Jeg er ikke så simpel at lide til, som jeg for at vide har fået ros for igennem hele Hvad sker der så der? Jamen for det første er der en kæmpe risiko, hvor man undervurderer de problemer, man står over for i det indre liv, fordi man har fået at vide, at man er simpel. Hvis man så erkender, at det er man ikke, så må man jo gå til nogen, man kender, som har indblik i, hvad det vil sige ikke at være særlig simpelt. Det er jo kvinder. Så går du til dine veninder, du går til din mor, whatever. Men du går jo ikke til drengene, vel? Nej, for de er jo også simple. De er jo nemlig simple, så de forstår jo ikke det der lort. Og på den måde, så skaber vi rigtig dårlige forudsætninger for at have en solidaritet i vores køn. Rigtig tidligt. Vi skaber rigtig dårlige vilkår for den dybe og nære relation mellem mænd, som jo opstår, sådan er det med alle mennesker, som jo opstår, når man gør sig sårbar. Når man rent faktisk fortæller noget og viser noget af sig selv. Det er ikke ens betydende med, at man ikke kan sidde og spille FIFA sammen og se Champions League og sådan noget der. Det skal man jo bare gøre. Det er bare nice. Jeg vil bare argumentere for, at vi skal kunne begge dele. Og det er igen ikke en anklage. Har du selv oplevet, eller hvordan har du selv oplevet, at tiderne ikke fik plads? Jamen for mig var det jo ret sent i livet, at jeg ligesom... Nå, jeg lyder gammelt. Men det var jo først, da jeg kommer ind på arbejdsmarkedet i virkeligheden. Fordi jeg havde en helt klar forestilling om, det lyder helt sygt det her, men jeg havde en helt klar forestilling om, hvordan jeg skulle være, når jeg tog det der jakkesæt på. Det handlede jo rigtig meget med min forståelse af, hvad mænd i jakkesæt var for Og hvad man ligesom kunne tillade sig at vise, når manænd i jakkesæt var for nogen. og hvad man ikke kunne tillade sig at vise, når man havde jakkesæt på. Og hvis man i øvrigt skulle være sådan en mand i jakkesæt om mandagen, så var det nok meget godt at øve sig om lørdagen og søndagen også. På at være hvad? På at være mindre, på en måde. På at fylde på den rigtige måde. Og være lidt en hård banan, eller hvad? Ja, helt klart. Og det er bare meget lidt afslappende, og det er meget lidt sundt, tror jeg. Hvordan kunne du mærke, at det påvirkede dig? Fordi du siger, at man går i forordnelse, hvis man ikke får plads til begge sider. Ja, men jeg kunne mærke en følelse af mindre værd. Helt klart. Det var en følelse, jeg kun opdagede, fordi jeg endte med at ligge med en hjernerystelse Men det var sådan en følelse, jeg synes... Og det er jo så min analyse, og den kan man jo være uenig i, eller ej. Men det var jo sådan en følelse af mindre værd, som jeg synes, jeg kunne genkende fra Altså, man bruger så fucking lang tid på at skrive beskeder til et anonymt menneske på Instagram, som bare poster billeder af vaskebjørnene, altså regnbordet og røven. Altså, hvis vi føler os som mindre værd eller værdiløse, jamen så er vi jo jaloux på dem, der kommer sådan lidt nemt igennem det hele, som vi oplever det. Og det mindre værd, er vi nødt til at snakke om, fordi jeg tror, det er meget reelt, og der er den der antikultetfløj meget god til, egentlig, at dykke ned i lige præcis den samtale om værdiløshed. Jeg indskyder lige en kort forklaring på, hvem Andrew Tate er. Andrew Tate er en britisk-amerikansk forretningsmand og selvhjælpscoach. Han er de seneste år blevet verdenskendt for sine TikTok-videoer, hvor han bl.a. viser sine dyrebiler og eksklusive boliger frem, mens han deler budskaber om, hvordan man som mand opnår succes. Han er også kendt for en lang række kontroversielle udtalelser om kvinder, og sig selv for sexist. Flere danske kønsforskere beskriver ham som en del af en anti-metiobølge, der er dukket frem de senere år. Altså, hvis du spørger Andrew Tate, hvem der er noget værd, så vil han jo sige, at kvinder er noget værd. Okay. Og det er de bare kun fordi, de kan føde. Det var også helt sindssygt. Altså, he is insane. Og der er rigtig mange udfordringer ved ham. Det vigtige ved ham er, at vi forstår appellen. Vi forstår, hvorfor blev han stor. Hvad er det, han appellerer til blandt drenge? Jeg var ude og holde et oplæg på et tidspunkt på et gymnasium, hvor der var en 1.g-elev, der sagde til mig, da jeg spurgte, hvad fanden er der med ham? Der sagde han bare, jamen han ser det jo bare som det er. Han ser jo det, jeg kan se og det, jeg kan mærke. Og hvad var det, vi snakkede om? Det var hans værdibegreb. Fordi han siger jo, drenge, I er værdiløse. Mænd, I er fucking værdiløse. Men I er fucking værdiløse. Samfundet vælger ingenting godt. Hvis I vil have værdi i samfundets øjne, så er I nødt til at blive rige, I er nødt til at have fucking store biler, og I er nødt til at bolle en masse damer. Det er sådan, I får værdi i samfundets øjne. Det er jo et mix-up af selvværd og selvtillid. Han kan jo lige så godt sige, at I skal blive gode til at spille rundbold. Der er jo ikke nogen, der elsker dig, fordi du er god til at spille rundbold. Altså du ved, selvværdet, værdien, bliver jo opbygget på en helt anden måde, end vi er igennem materielle goder. Men han tilbyder bare en vej væk fra den der værdiløshed, ud over rent faktisk at Så du mener, den findes, eller at mænd oplever den? Jeg mener, at mænd generelt har været for dårlige til at kommunikere til drengene, som under alle omstændigheder forhåbentlig er mere divers, end den har været, når vi En divers fremtid, hvad vil det sige? Jamen, at vi fordeler goderne bedre, så det ikke kun er mænd som mig, majoritetsmænd, der har adgang til de magtfulde rum osv. Det har vi haft svært ved at kommunikere til drengene, hvorfor det var, at det var Fordi det har virket som om, for drengene tror jeg, at vi bare fjerner mændene i vi, altså det bare bliver en kritik af mænd. Ligesom da jeg sagde, at jeg lavede memes om mænd, at kritikken er jo fin, og der er mange likes i den kritik, men det er bare ikke der, vores opgave slutter. Vores opgave starter der ved kritikken, fordi vi har en opgave, der også hedder at bygge os op. Jeg tænker på, om vi, det er fordi jeg vil gerne have dit perspektiv på det her med at være en minoritetsmænd? Fx hvis man har et handicap, eller man er en del af en seksuel minoritet. Er man så bagud på point? Bliver det sværere at leve op til? Ja. Hvordan? Ja, man er bagud på point. Okay, hvorfor? Fordi det er os, der har lavet pointsystemet. Sådan nogen som mig har lavet Det bliver vi nødt til at erkende. Hvad vil det sige? Hvad betyder det? Det betyder, at hvis vi skal blive enige om, hvad vi er for nogle mænd, det gør vi jo Vi danner os selv som gruppe meget, meget tidligt. Og jeg ved godt, at alle unge, ligegyldigt hvilket kund de har, er gode til ligesom at danne sig selv negativt. Det vil sige, vi bliver ligesom enige om, hvad er det, vi ikke er? Hvad er vi ikke? Min påstand vil så være, mænd og drenge er sensationelt gode til det. Og gør det virkelig ofte. Kaller sig selv, eller danner sig selv på en negativ måde i omklædningsrum helt fra starten af. Og siger, hvad er det, vi ikke er? Vi er ikke, du ved, vi er ikke, vi ikke er? Vi er ikke piger, vel? Vi er for satan, mand. Vi er jo ikke en seksuel, men vi er jo ikke bøsser. Altså, vi udskammer meget tidligt, fordi den eneste måde, vi egentlig lærer at konstruere vores køn på, er negativt. Igen, fordi der ikke er nogen mænd, der har fortalt drengene, hvordan. Tror jeg jo. Og fordi man selvfølgelig er bange for at falde udenfor. Ja, for det er farligt at falde udenfor. Ja, det som så fortsætter jo, det er jo, at også igennem vores, for det er farligt at falde udenfor. Ja, det som så fortsætter at også igennem vores liv som unge og voksne, det er jo, at vi bliver ved med at godt være klar over, at vi har faldet udenfor. Alle sammen. Også sådan en som mig. Fordi vi kender vores kønsideal. Vi ved lige præcis, hvordan det ser ud. Men alle ved, at de er udenfor. Alle ved, at de ikke passer ind i det kønsideal. Davids statue. Ja. Fod, hæt og herre. Altså du ved, det er ikke nogen mennesker, der passer ind i det der ideal, fordi det er så snævert. Der er ikke plads til det helt menneske i mandeidealet. Og når vi alle sammen godt ved, at vi ikke passer ind, så er vi jo pisse bange for at Det betyder, at vi vil være langt mere tilbøjelige til at kalde nogle andre ud Fordi flaskehalsen kan kun pege på en af gangen. Er det grunden til, at mænd begår mere kriminalitet, flere hate crimes mod Min påstand vil være, at i en verden, hvor vi som køn arbejdede mere med vores mindre havde et bredere ideal, som flere af os kunne passe ind i, med de sider, som vi så men som så kunne passe bedre ind. Hvis vi havde den tilfredshed helt grundlæggende, hvis vi ikke havde det mindre værd, som jeg mener, vi er i langt større risiko for at så tror jeg også, vi ville have bedre vilkår for minoriteter i samfundet. Vi er at ligesom vi er et køn, som har rigtig mange udfordringer, så er vi også det køn, som skaber flest udfordringer for andre. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Så tror jeg bare, at vi afslutter, og jeg vil sige et kæmpe tak, for at du gad være med. Tusind tak for invitationen. Det er jeg virkelig glad for. Du har lyttet til Små Samtaler. Du kan finde flere episoder på vores hjemmeside, perspektiv med e.dk. Tak fordi du lyttede med. Du kan finde flere episoder på vores hjemmeside perspektivmede.dk Tak fordi du lyttede med.