Små Samtaler

Del 3: TikTok'eren Camilla-Kenya - om kroppen

Muskelsvindfonden Season 2 Episode 9

Camilla-Kenya har muskelsvind. Hun sidder i kørestol. Og hun er træt af, at nogle mennesker ikke kan tåle at se hendes krop. I dette afsnit fortæller hun om at tage ejerskab: gennem tatoveringer, filler – og TikTok-videoer i undertøj. Hun fortæller om sex, selvværd og retten til at se ud, som man gør. Og om at blive spurgt, hvorfor hun ikke har en fitnesskrop – af én, der lige har løftet hende i seng. Kroppen er ikke problemet, mener hun. Men det er blikket på den.