Del 2: Erhvervsleder Paul Nolan: "Mennesker med handicap bliver fravalgt pga samfundets berøringsangst"

Erhvervsleder Paul Nolan arbejder med rekruttering og er far til teenageren Maise, som har et handicap. 
Han oplever, at mennesker med handicap bliver offergjort i samfundets øjne, om fravalg til job og berøringangst. 

Transcript

0:00

Det, jeg så hurtigt finder ud af, det kan jo sådan set være fløjtens ligegyldige, hvad Der er rigtig mange, som har svært ved overhovedet at komme til en jobsamtale. Altså, folk med handicap bliver jo diskrimineret også, altså de bliver valgt Du lytter til små samtaler, præsenteret af Muskelsvindfonden. I den her podcast udforsker vi de små, men dybt berigende samtaler. Fra hverdagens små glæder, til de store følelser og livsændrende øjeblikke. Du skal møde Paul Nolan. Jeg hedder Paul Nolan, og jeg er far til Meise på 15 år. Meise har muskelsvind. Jeg sidder også i bestyrelsen i Muskelsvindfonden, og så er jeg også bestyrelseformand for Handshake. Handshake er os, der driver Grønt Koncert, Seussumarum Perfekt og Forskelsfelt osv. Så alle de indsamlingsaktiviteter, som muskelsvindfonden har. Et afsnit, der handler om handicap i samfundet. Det her med handshake og hele den brede palette, det bringer med sig, altså Grøn Koncert, Cirkus Summa Summa Aum, hele mulvitten, er vel et sted, hvor man er ret opmærksom på at ansætte folk, der har muskelsvind. Men eller måske endda også andre steder. Det er jo noget, som du egentlig går ret meget op i. Kan du ikke fortælle mig noget om det? Jeg har en baggrund som chef. Når jeg bruger chef, så er det fordi, jeg har haft lederrefererende ind til mig. Jeg ved ikke, om det er den rigtige måde at beskrive det på. Men har i starten af min karriere skulle ansætte ledere. Og på den måde kom jeg ind i rekrutteringsverdenen. Og efterfølgende har jeg været i rekrutteringsbranchen i snart 20 år, hvor jeg har arbejdet med rekrutering. Mit udgangspunkt i forhold til der, hvor jeg er nu, og snakken omkring det med at ansætte eller have fokus på mange folk i det varme arbejdsmarked, det fik jeg lang tid før, det blev en ting, fordi jeg gik meget op i med ansættelser, blandt andet ledere, at det ikke kun var, ja, dengang var det oftest mænd, der søgte dem, men der var ikke så mange kvinder, der søgte dem, så jeg begyndte at gå rundt og prikke kvindelige kandidater på ryggen og sige, kunne det ikke være noget for dig? Og i den sammenhæng, så blev jeg også en del af et kvindenetværk, hvor jeg skulle være mentor for kvindelige ledere og kvindelige personer, som ønskede at blive ledere. Og det ene med det andet, så var jeg også fokuseret i forhold til mangfoldighed, i forhold til folk med anden etnicitet end dansk, og få dem ind på arbejdsmarkedet. Så det er noget, jeg har siddet med i ret mange år, det vil sige i over to årtier. Og så da det er, at vi kommer ind i muskelsvindfonden, så begynder jeg som noget at jeg vil gerne hjælpe folk, som skal lave ansøgninger, CV'er, jobsamtaler, og hjælpe hvad gør man, hvordan skriver man et CV, hvordan skriver man en ansøgning, og hvordan begår man sig til en jobsamtale. Så det var den indgangsvinkel, jeg kom. Og det jeg så hurtigt finder ud af, det kan jo sådan set være fløjtens ligegyldige, hvad det er, de skriver på deres CV, og hvad de skriver i deres ansøgninger. Der er rigtig mange, som har svært ved overhovedet at komme til en jobsamtale. Og der fandt jeg ud af, det vidste jeg jo nok godt i forvejen, at folk med handicap bliver diskrimineret også, altså de bliver valgt fra. Men der er vel nogle opgaver, som folk med muskelsvind ikke kan løse? Ja, det er der. Der er rigtig mange opgaver, som folk med muskelsvind ikke kan Så det er jo ikke fordi, at de sender en ansøgning om at blive muresvind, eller murarbejdsmand, eller hvad det nu må være. Så der er nogle ting, hvor der er nogle fysiske begrænsninger, og de er jo ikke aktuelle. Så det er mere de der jobs, som jeg egentlig selv har. Jeg kan godt sidde ned og undervise, hvis det skulle være, at jeg ellers sidder foran en computer. Så der er rigtig mange jobs, hvor man siger, at her er der en mulighed for, at de Så du vil også blive fravalgt til murerstillingen, tror du? Jeg vil i allerhøjeste grad blive fravalgt til murerstillingen, vil jeg tro. Men det har dog, altså på grund af min uddannelse, hvis vi nu kigger på nogle af de der kan være en, man kan være værvært, man kan være tv-vært. Der er rigtig mange stillinger, hvor man siger, der kunne de sagtens indgå på lige fod med andre, fordi det fysiske handicap ikke er nogen hindring eller en forudsætning for at kunne løse opgaven. Så vil der selvfølgelig være nogle virksomheder, hvor de bor i frede bygninger, og siger, du kan ikke komme op ad trapperne. Nej, så er det det. Men tror du, i forlængelse af det, tror du ikke også, der er noget berøringsangst i forhold til, hvad skal vi gøre her, når der kommer en person, som måske er lidt Jo. Hvad gør vi? Har du også mødt noget af det? Jeg tror, det er det, jeg møder mest af. Den der berøringsangst, og den starter meget, meget tidligt. Jeg kan huske, da vores datter, hun har en svillingbror, da hun starter i folkeskolen i kære venner, vi har en datter, det er Meise. Hun har muskelsvind, og det gør, at Og grunden til, at vi siger det til jer, det er, at I må selvfølgelig gerne godt gå nu kommer I til at gå i skole med en, som sidder i kørestolen. Og hvorfor er det relevant? Fordi hun er jo bare Meise. Der er en kørestol, men hun er Det er simpelthen fordi, vi kommer jo ud i det samfund. Vi ser det hele tiden, når vi bevæger os ud i samfundet. Der er en stiren af den anden verden, og hvis de tror, at vi ikke ser det, så gør vi Det er noget af det, som jeg synes fylder allermest. Den der stiren kontra, når var det synd for jer, agtigt. Og jeg kan jo mærke det selv på folk, som vi har relativt tæt på os, har en Så det er ikke, fordi det kommer fra et dårligt sted. Det er simpelthen, fordi vi ikke har været gode nok til at integrere folk med handicap Og så kan man sige, hvordan kan man gøre det? Jamen, man kan måske prøve at normalisere det at være handicappet noget mere. Så man kan jo prøve at sige, hvor tit ser vi dem på fjernsynet? Hvor tit ser vi dem i film? Hvor tit ser vi dem have nøglepositioner i samfundet? Ikke særlig tit. Så det er som om, at man ser dem, man stiger på dem, og så kigger man væk, og så helst ikke komme i nærheden af det, fordi det kan være svært at håndtere. Så alle os, der er en del af det, vi ser jo ikke kørestolen, vi ser jo personen, fordi det er normalt for os at være sammen med de her personer. Så jeg er, jeg tror også, at der kan være børn, som fravælger at lege med børn med handicap, fordi hvad gør vi lige her, og hvor er det dog synd for dem. Jeg vil da ønske, at der var et eller andet emne i skolen, som prøvede at tale mere om det her normalitetsbegreb. Jeg har ikke noget imod, at man bruger begrebet en normal person, som hver en en, der kan gå. Det er ikke der, vi er. Men måske det der med, at der ikke er, som du lægger i de spørgsmål, en berøringsangst over for folk med et anderledes udgangspunkt. Og det med vilje at Og det med vilje at sige anderledes udgangspunkt, fordi jeg tror, vi har berøringsangst over for alt det, vi ikke rigtig kender til, så det behøver sikkert være et handicap. Det kan også være en, der kommer fra et andet sted eller en anden religion osv. Nysgerrigheden mangler måske lidt. Og dem er der altså også ude i samfundet, som er nysgerrige på, hvorfor sidder du i en kørestone? Men den berøringsangst, som vi tager med os, personer med handicap, som de tager med sig i skolen, og som de oplever med børn, som måske har berøringsangsten, så er det jo min tese, at den fortsætter jo. Fordi på et tidspunkt, så er nogle af de børn, der har haft den der berøringsangst, som har forældre, som har berøringsangst, de sidder i en stilling, hvor de skal rekruttere eller ansætte nogle folk, og så er der den samme berøringsangst. Det er meget nemmere at sige, vi går videre til den næste, og så kan jeg købe afladet et eller andet sted ved at flage for mangfoldigheden eller Men den Meises-klasse, som I så har stillet jer op foran og fortalt om, der må så komme Og det tror jeg også, der gør, hvor Meise bare bliver Meise. Vi gjorde det faktisk i nogle år, også overfor nye børnehaveklasser, der kom ind, For mig var det hele overgangen, det blev gjort overfor. Og ja, lærernes evne til at Og det lykkes nogle gange, og ofte lykkes det ikke, fordi der mangler måske lidt en Og de har jo vildt mange andre opgaver, som de også skal løse, så det er måske en af dem, der bliver nedprioriteret. Og der spiller min kone blandt andet en ret stor rolle i at tage fat i dem og sige, nu skal I lige høre her, hvordan man gør det. Altså hendes, jeg vil ikke sige store drøm, men det er jo at udgive en bog eller et eller andet, som siger, hey, hvad gør vi, når vi skal integrere folk med handicap i familiefesten, i lejene, og selskabslejene osv.? Fordi det kan sagtens lade sig gøre, men det er ikke noget, man får den store erfaring i. De der mennesker, som har berøringsangst, som du indledte med, der vil det måske være en god ting, at vi får nogle flere op og bliver rollemodeller. Nu kommer sådan en åndssvag ind, jeg har haft. Det var, at det her, det er ikke ondt ment, men det kommer til at lyde på nogen. Dengang vores konge, daværende kronprins og kronprinsesse, de skulle have deres barn, der håbede, at de ville få et barn med handicap. Og det var ikke ondt ment. Men så tænkte jeg, at det ville eksponere en person, som har et handicap, og vise dem, at sådan ser vi mennesker også ud. Det var ikke et håb om, at så gilder jeg. Det var slet ikke der, vi var. Så jeg har brug for, at når jeg går gennem strøget med Meise, at folk ikke stiger, fordi de har den der Jeg har brug for, at to mænd kan gå hånd i hånd sammen, og jeg kan bruge for, at vi kan Og det er der altså bare nogle tv-serier, der ligesom har forceret, hvor det at vi bliver eksponeret og fornormaliseret. At der er altså andre typer end dem, vi er vant til at se. Du har lyttet til Små Samtaler. Mit navn er Andrew Davidson. Du kan finde flere episoder, der blandt andet også handler om handicap og identitet, Det er perspektiv.dk. Det er altså perspektiv med en.