Forfatter Lasse Dyrholm: "Fuck dem, som tror, at biologien er sort/hvid" #1

"Jeg er ikke født 'i en forkert krop', som mange siger, men med en krop – ligesom alle andre." 

Som barn så Lasse et stjerneskud. Han ønskede sig enten en Supersoaker (en stor vandpistol) eller at blive en dreng. I dag har han skrevet en digtsamling om netop dét med titlen 'Supersoaker', om at rejse væk og betale 300.000 kr. for at få sig en pik.

I denne mini-serie på to afsnit fortæller Lasse, hvordan han mener, vi - samfundet -  taler forkert om transpersoner, hvordan vores idealbillede er alt for snævert, og hvordan det var ensomt for Lasse at være et sjældent menneske i sundhedssystemet.

Lasse Dyrholm Jensen byder velkommen – med en stor fuckfinger til den gængse biologiforståelse – til 3. sæson af Små Samtaler.

Transcript

0:00

og sproget har fandme en stor betydning, og det betyder så meget for, at de prøver at sætte sig en lille smule ind i, hvordan man taler på en rar måde om minoriteter, som minoriteter selv har udtalt, at de godt kunne tænke sig at blive omtalt. Jeg kunne godt tænke mig, at folk ikke sagde at være født i den forkerte krop. Stemmen, som du lige hørte her, den tilhører forfatter Lasse Dyholm Jensen. Jeg havde inviteret ham ind i studiet for at tale om hans første bog, Super Soaker hedder den, som handler om transition. Altså den proces, en transperson går igennem, når man tilpasser sin krop til sin identitet. Men vi endte faktisk med at tale om sprog og knap så meget om bog. Fordi han gjorde mig ret hurtigt opmærksom på, at vi ofte taler om transpersoner på en problematisk måde. Og her lærte jeg noget vigtigt. Hvorfor vi ikke skal sige født i den forkerte krop. Det her er første del ud af to afsnit. Og velkommen til Små Samtaler. Og Lasse, vil du ikke lige præsentere dig selv? Jo, jeg hedder jo, som du siger, Lasse Dyrham Jensen. Og jeg er, det er svært at sige, men jeg er forfatter. Som betyder, at jeg har udgivet et bog på Gyllendal i 2025, som hedder Supersucker. Inden da gik jeg på forfatterskolen, og så fylder jeg 40 år i år og bor i København, og ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med mit liv og min krop og min økonomi. Det er mig. Du har mange ting, og sådan er det jo heldigvis, man er jo sjældent kun én ting. Bogen har fået 5 ud af 6 hjerte i politikkens anmeldelse, og overskriften er en strofe, hvor der står, Denne bog er en stor, død, knåleløs fokfinger til biologien. Ja. Det her med i det hele taget at give en fokfinger til biologien, hvorfor er det nødvendigt? Jamen, det er det jo egentlig ikke på den måde. Jeg tror, at biologien er jo det mest rummelige, og jeg tror også, at biologer og folk, der har forstand på natur i det hele taget, er nogle af dem, der er allermest forstående og opbakne omkring transpersoner. Fordi det bare er biodiversitet. Altså, på en eller anden måde, at køn ser ud på rigtig mange måder afhængig af kromosomer og alle mulige ting, som jeg ikke skal gøre mig alt for klog på, men det er virkelig et spektrum. Så jeg tror, når jeg skriver det her med biologien, så er det mere en kommentar til de folk, der ikke ved særlig meget om biologi, der snakker om, okay, der findes to køn, det ene og det andet. Og så tror jeg, at det her med, at jaget, som jeg kalder det i bogen, på en eller anden måde... laver jo om på sin, i gåsøjne, biologiske krop. Det er jo stadigvæk jeres biologiske krop, men ligesom rejser til udlandet og får sig en pik. Det vil jo nogen måske sige, hej, du er med sig med biologien, på en eller anden måde. Altså, du laver din krop om. Det kan kun Gud gøre, eller dine forældre, eller du er, som du er. Du vil altid være det, at det er sådan, ja, jeg er jo, hvad jeg er, og jeg kunne aldrig være født i en forkert krop, for jeg har jo den eneste krop, jeg har, men jeg er jo fri til at lave om på den, hvis ellers jeg kan finde et smuthul i systemet, hvor det kan lade sig gøre, og jeg har nogle forældre, der kan låne mig 300.000 kroner. Jeg elsker, at du kalder det for biodiversitet. Du har valgt at ændre på den krop, som du blev født i. Og den kamp, du har skudt igennem for at være, hvor du er i dag, hvad har været det største i den kamp? Det første, jeg har lyst til at sige, det er, at når man taler om transpersoner, så bliver det tit sådan, at være født i en krop. Hvornår siger man det om andre mennesker? Jeg tror, alle andre mennesker bliver født med en krop. Det gør vi jo også. Jeg tror, det der dogme, eller det der har været med, at i den forkerte krop, som jeg også sagde før, det kan man jo ikke være. Man kan ikke være født i en forkert krop, fordi man har jo den krop, man har. Fed pointe. Altså, så det der med sproget betyder faktisk rigtig meget for, hvordan man ser på et andet menneske. Jeg tror, det kommer meget, i hvert fald i forhold til transpersoner, jeg tror, det kommer meget af, jeg er født i den her krop, som var helt forkert, og nu skal jeg lave det om, så der er et da og et nu. Og så var det dengang, du var en pige, og nu er du en dreng. Og jeg tror, der er et eller andet perspektiv med, eller som er lidt, det bliver meget sort og hvidt på en eller anden måde i forhold til sådan, så er du et køn, og så er der en transitionsperiode, hvor du så er transkønnet i den periode, og så kommer du ud på den anden side, og så er du normal menneske igen. Og jeg tænker da slet ikke på, at du er trans. Du er da bare helt normal, du er da bare Lasse. Sådan, nej, men det er jo hele min historie. Det vil være ligesom at sige til et menneske med, ja med muskelsvind, sådan, jeg tænker slet ikke over, at du har et handicap. Jeg har aldrig tænkt over, at du bruger respirator, og du ikke kan gå ligesom os andre. Det er jo fuldstændig usynliggørende. Jeg tænker ikke på, at du er brugt. Jeg ser slet ikke farve. Det er jo en hel historie og helt få sætninger for ens liv, der bare bliver slettet i en sætning af, at jeg tror, det er for at inkludere, men det er jo rent faktisk totalt usynliggørelse. Jeg tænker, at jeg kalder mig transperson nu, derfor fortæller min historie. eller min identitet på en eller anden måde. For der er jo også nogle trans-personer, der siger, at jeg identificerer mig bare som en mand. Hvor man midt med sådan, at alt det, jeg har været igennem, og i gåsøjne min fortid, det vil jeg ikke tale om, det er ubehageligt, eller nu har jeg bare tegnet en streg sande. Men som jeg ser det, hvis man skal tænke på det hele menneske, så er det en person, der har den her ret unikke historie, og så er det en usynliggørelse at sige, at jeg ser dig kun som det her, medmindre det er det, jeg siger, at jeg vil. Så derfor er det også en anerkendelse af, at den historie, jeg har, vil jeg sige, at jeg er transperson. Altså sådan. Fordi hvis jeg var en cis-person, som var, jamen det ved jeg ikke, så ville jeg jo ikke være, hvor jeg er nu, eller sådan. Men det er ikke sådan, jeg mener bare det der med, jeg tror, at den der transitionsperiode bliver tænkt meget som sådan, så var du en transperson i de der fire år. Men nu ligner du så det, du skal, og nu taler vi ikke mere om det. Hvor mere sådan, det er jo en ongoing ting, det er jo min historie, det er min krop, det er mit liv, det er min familievilkår, det er mine venskaber, det er mit arbejdsliv, altså alting. Det er jo hele mit identitet, og jeg har været. som jeg har været med den krop, jeg har. Det, der gør, at du adskiller dig fra en cis-kønnet person. Ja, og det er jo også sjældent, man kommer til at, altså, at du skal sige, hej, jeg hedder Susanne, jeg er en sort kvinde. I radioen selvfølgelig, måske, eller sådan. Ja, men det er jo også det, og det er jo også kun, fordi det er sådan noget, jeg synes netop, ord er så spændende, selvfølgelig også kvalde at arbejde med, så det er jo derfor, at jeg kan så godt lide at dykke ned i de der små nuancer, som faktisk er ekstremt vigtige. når man taler om at møde mennesker. Helt vildt. Det betyder sindssygt meget. Bare små bitte ordvalg, eller man lige udlader, eller man lige har tænkt over. Nu var jeg med til en online fødselsforberedelse i går, fordi jeg skal være med til en fødsel med en transmand, og de har jo også virkelig, virkelig svært ved at for det første ikke bare sige faren, siger den fødende, i stedet for at... morer nogle gange, eller man bare nogle gange lige laver lidt om, at der ligesom er plads til noget andet, ikke fordi man skal være fuldstændig i firkantet med alting, men ja, sproget det er jo virkelig, men det går mærke til de helt små, og selv hvis folk lige stopper op et enkelt sekund, før de siger ens pronomen, eller sådan, man tænker overalt, om man bare glider ind normalt, eller om man bliver ligesom andet gjort, eller sådan, så sproget har fandme en stor betydning, og det betyder så meget for, at de prøver at sætte sig en lille smule ind i, hvordan man taler. på en rar måde om minoriteter, som minoriteter selv har udtalt, at de godt kunne tænke sig at blive omtale. Jeg ved godt, du kan ikke tale på vegne af alle transpersoner, men du kan i hvert fald starte med at sige, jeg i en sætning omkring, hvilke ord eller sprogbrug, kunne du tænke dig, at mennesker og journalister ændrede på i forhold til omtale af transpersoner? Eller dig, hvis man skal gøre det helt konkret. Jeg kunne godt tænke mig, at folk ikke sagde at være født i den forkerte krop. Så kunne jeg godt tænke mig, at folk de ikke sagde transseksuelle, fordi det kommer egentlig af en oversættelse fra engelsk, som jo har sex som køn også. Så på den måde er det blevet blandet sammen med noget seksuelt, eller seksualitet, hvor køn og seksualitet selvfølgelig er forbundet, men det er jo to forskellige ting også. At jeg ikke er transseksuel, det ved jeg ikke engang helt, hvad det skulle betyde. Så skulle det måske være, at jeg... Kun tænde det på transpersoner. Eller, det ved jeg ikke. Eller min seksualitet hele tiden forandrer sig, da det hele tiden er. Og så kunne jeg i det hele taget, hvis jeg skulle vælge noget, som jeg tror, jeg ville gavne transpersoner, men også alle andre personer, at man talte lidt mindre normativt om, eller man havde lidt videre rammer for, hvordan man talte om, hvordan kroppet skulle se ud. Det der med, nå, og man ikke nævner så meget, nå, men han er jo en høj, flot mand, eller han er... han har lidt for meget på sidebenene, eller sådan det der, som jo egentlig er en form for small talk, men som kan gøre ondt på rigtig mange mennesker, som ikke passer ind i de normer. Men der er bare så mange i de der ting, som egentlig er unødvendige, hvor man godt kunne sige på en anden måde, hvor jeg i hvert fald har følt mig meget ramt igennem, især måske tidligere i min transition, hvor jeg tænkte sådan, åh okay, jeg har ingen af de parametre, som der ville være attraktivt i samfundet egentlig, som en mand. Kan du huske et specifikt eksempel? Altså jeg kan huske, Det var på en tidligere arbejdsplads, hvor der blev talt meget om en ny kollega, der skulle starte, og at han bare var høj, og han dyrkede sport. Jeg dyrker da også sport. Ja, jeg er jo ikke høj. Det er jo også noget, jeg har tænkt meget over. Men heller ikke lavt. Det er faktisk noget af det, jeg har virkelig tænkt meget over. Det er højde, og hvordan folk snakker om højde. Og dermed, at man kan være forkert, og man kan være... sådan rigtigt. Også på datingmarkedet, der er jo rigtig mange på deres profiler, der skriver, nu længe siden jeg har været på sådan en app, men i hvert fald for nogle år siden, så stod der rigtig meget med, ingen mænd under 1,80 skal skrive til mig, men det handler jo meget også om, hvordan deres egen højde er, og hvordan de har lært, at de er forkerte. Hvis de for eksempel er 1,75 som kvinde, så ved man jo, ifølge reglerne, så skal manden, hvis man er interesseret i mænd, være i mindst 5 cm, gerne 10, gerne 20 cm højere. Men kvinden bliver så også en helt forkert kvinde, hvis hun så er sammen med en short king, eller hvad sådan noget hedder. En short king. Har jeg set på Instagram, det hedder. Og jeg kunne ikke lade være med at føle mig ramt også, da du nævner det her med højden, fordi jeg er sådan en forholdsvis høj pige, en 76 noget, og jeg havde en kæreste på et tidspunkt, som var lavere end jeg var. Og det gik ham simpelthen så meget på, at vi besluttede i fællesskab, at jeg havde ikke hæle på, hvert fald når vi var sammen, selvom jeg elskede at gå i hæle. Og samtidig, så når vi gik sammen på gaden, så gik jeg faktisk ofte ned på vejen, og så gik han på fortorvet, fordi så var der ikke engang en sten. Absurd, ikke? Men der kan jeg jo godt aflæse, hvor meget det egentlig har betydet for ham med de der fem centimeter. Jo, men også bare, altså, hvilket råderum, eller hvad er der så at lege med i forhold til, eller hvor er pladsen så til at divergere endnu mere, ikke? Præcis. Hvis man sidder i kørestol, hvis man bruger respirator, altså det vil jo folk jo aldrig skrive på deres profil. Kørestol, nej tak. Hvis du er kørestolsbruger, så skal du altså ikke swipe til mig, fordi det bliver ikke noget, fordi... Altså, hvis man ikke engang kan gå ved siden af... sin kæreste, og man begge to går på fortorvet, ikke? Jeg mener bare, at det er meget lille marken, der så er til at skille sig ud. Ja, men jeg føler mig også på en måde ramt, når du, altså jeg har selv en kæreste, der er højere end mig, og nu er jeg, nu har jeg endelig lært sådan, du ved, du skal sgu bare tage på, hvad du vil. Men hvis jeg har været med ude i skobutikkerne, så kan jeg da godt sige, den der, som er lidt lavere, den er da, den er da rigtig flot, er den ikke? Så du føler dig også ramt, ja. Ja, 100%, fordi, og derfor jeg også ser meget op til folk, som, bare har et fedt liv, og kan gøre, hvad de vil med den krop, de har, selvom den måske er kortere eller anderledes end, hvad kan man sige, det totale ideal. Og det er også sådan, hvem tror vi, vi er, at vi skal passe ind i et eller andet, så skal den være det højre, hvor perfekt skal det lige være? Der overser man jo lidt det menneske, der også er, hvad man ellers kan, at vi bliver så obsessed med, hvordan vi ser ud, eller faktisk ikke så meget, hvordan vi ser ud, hvordan andre vurderer os. Og det er jo helt vildt synd, at man sådan vil det jo være, eller sådan er det i hvert fald nu. Det har vi ikke bekæmpet nu, men at det betyder så meget andre syn på en. Men bare det, at vi taler om det, kan jo også gøre en... en forskel. Lige, du ved, ligesom mærke efter os selv, hvor er det os selv, at jeg kan gøre en forskel. Præcis, så kan man måske lave en lille øvelse, hvis man var alene på en øde ø. Vil jeg så sige til min kæreste, jeg skal gå over på de her kokosnødskaller, og du skal gå ned på sandet, fordi det er jo, fordi man tænker, man bliver betragtet. Så hvis man laver den test, og man siger, sådan ville jeg ikke gøre, så skal man tænke, hvem er det, jeg tænker, der ser mig, og hvad er det, de dømmer mig, eller hvad kan de gøre? Man skal lukke med at betragte sig selv så meget udefra, og betragte andre også. Men det er jo lidt af sagt, man gjorde, det ved vi jo. Det er meget selvoptaget, fordi man tænker jo ikke så meget over andre personer. Man tænker da selv, at jeg har faktisk lidt ondt i maven, eller min kæreste er irriterende, eller man tænker da ikke noget, der går en høj og en lav. Men mindre man ikke har så meget andet at tænke over, så skal man læse nogle bøger eller et eller andet. Men det vil jeg faktisk sige i forhold til højde. Nu er jeg jo gået fra at være en forholdsvis sådan... høj person, altså før min transition. Jeg ved aldrig, hvordan jeg skal snakke, men nu siger jeg bare, født som pige og blev ret hurtigt høj. Jeg var ligesom en af de højeste i klassen hele folkeskolen. 1,75 og sådan. Så jeg var høj og slank. Hvid og atletisk, tynd, altså alle er objektivt set den meget skønhedsprivilegerede krop, i hvert fald. Ved ikke helt, hvad man vil ansige. Jeg sidder i mange af skønhedsidealerne i dag. Passer perfekt ind. Der var slet ikke noget, jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med min krop, udover at jeg synes, den var helt forkert. Hvis jeg var andre, som kunne få betragt det, så var der slet ikke noget som helst. Så jeg er ligesom gået fra at føle mig også som en elver på en måde. Og havde også sådan lyst hår, som jeg også tit glattede sig af. Langt lyst hår, eller måske ikke så langt, men sådan lyst hår. Meget tynd og høj-agtig. 11 til ligesom nu at føle mig mere som en form for hobbit. Så det er det, man også har gået. For nu har jeg ligesom også embracet, at jeg har krøller, og du ved, ikke glatter det. Og ligesom, mit hår er også blevet meget mørkere, så jeg føler sådan... Nu har jeg heller ikke noget med lysestriber og sådan noget mere, men jeg føler, at jeg er gået fra at være en elve til en hobbit. Og den transition er der ikke nogen, der taler om. Det er jo også et andet perspektiv at have til ligesom at være høj til at være lav. Det er underligt her i samfundet. Det er jo fordi, jeg har den samme højt. Så er det fordi, andre netop har den tanke om, at nu skulle du være høj, eller nu kan jeg ikke date dig, fordi du er for lav. Det er underligt. Det er underligt. Nej, det er et spændende perspektiv. Ja. Fra elfer til hobbits, selvom højden ikke har ændret sig. Ja. Du kan lytte til flere spændende perspektiver fra Lasse i del 2, hvor vi blandt andet taler om, hvor ensom det kan være at være et sjældent menneske i vores sundhedssystem. Jeg har været din vært. Jeg hedder Susanne Skærbæk Pedersen. Og hop ind og lyt til del 2. Vi ses.