det VIRKELIGE liv

ssz: bagverdensfolkene

VIRKELIG

"mere nøgternt og rent taler den sunde krop, den fuldkomne og retvinklede krop: og den taler om jordens mening" - sådan sagde zarathustra

anne, ida og jeppe fortsætter gennemgangen af zarathustras taler

og de er nået til en af jeppes absolutte favoritter! den både meget filosofiske og temmelig hårdtslående om 'bagverdensfolkene'; for ja, det handler om dem der søger en verden bag denne verden; og er de egentlig bare lidt tilbagestående? eller er de 'syge', som zarathustra siger?

ida bliver lettere forarget og synes store dele er uklædeligt fordømmende; jeppe kan ikke løbe fra, at det var den tale, der på mange måder satte hele hans rejse i gang; anne holder fast i at pointen er, at alle taler og forstår verden ud fra deres krops virkelighed, og at det jo altså er et meget alexanderteknisk perspektiv!

men er talen overhovedet relevant i dag, hvor der ikke er ret mange der forsøger at sælge forestillinger om belønning i en anden og bedre verden?

jeppe, anne & ida driver VIRKELIG; de giver individuelle sessioner, holder workshops, underviser ugentlige hold og afholder retreats

VIRKELIG er et center for arbejdet med at blive hvad man er; alexanderteknik fungerer som omdrejningspunkt og sammenhængskraft mellem andre meningsfulde og frugtbare tilgange som yoga, terapi og dans

virkelig.nu
facebook
instagram

tilmeld dig vores nyhedgruppe i 'signal' ved at klikke her (app'en skal først downloades, hvis du ikke allerede har den)