
Danske Hjerter
Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.
Hver ONSDAG kan du høre en spændende og unik samtale med en dansker bosat et sted på kloden - disse episoder handler ikke mindst om udlængsel, drømme, mod, identitet, savn rastløshed og rodløshed - men naturligvis portrætteres de spændende danskere, som jeg taler med, også.
2.
Hver FREDAG kan du høre en lang samtale - ofte opdelt i flere dele over de kommende dage - hvor jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.
3.
Og DERUDOVER lægger jeg nye episoder og nye AKTUELLE samtaler op, når jeg bliver berørt at noget på sociale medier eller hvad der sker i den daglige nyhedsstrøm. Disse samtaler er både med kendte og ukendte danskere.
God fornøjelse og tak for interessen!
Danske Hjerter
Vinduet til verden: Rodløsheden presser sig på hos Louise i Sydney
Louise Lund bor i Sydney i Australien - og hun er en vaskeægte verdensborger.
Først boede hun, fra hun var 0 til 11 år, i hele fem lande, da hun rejste rundt med sin familie - og de sidste 24 år har hun boet i endnu fem lande.
Men nu står hun i en ny situation - for Louise er ved at miste sin kontakt til Danmark.
For tre år siden blev hun forældreløs, da hendes mor døde, for halvandet år siden blev hun skilt fra sin danske mand - og for tre måneder siden mistede hun sit job i en dansk virksomhed i Astralien.
Så hvad nu?
Rodløsheden og rastløsheden presser sig pludselig på - for midt i en livskrise, som ville fylde rigeligt, hvis hun boede i Danmark, skal hun også forholde sig, at hun måske mister kontakten til det eneste land, som hun føler sig knyttet til.
Nemlig Danmark.
*
Samtalen med Louise her i episode 54 er en premiere på en helt ny slags samtaler, som du kan høre fra i dag og fremover hver onsdag her i DANSKE HJERTER.
Nemlig samtaler med danskere, som bor over hele kloden.
Det er samtaler med fokus på fokus på identitet, danskhed, savn og rodløshed.
Men også på udlængsel, nysgerrighed og glæden over at være verdensborger langt fra de danske kyster.
*
Identitet har interesseret mig, lige siden jeg i 2001 udgav den første af mine 35 bøger.
Den hed 'For enden af regnbuen?'
Bogen udkom få måneder før 9/11, og i den fortalte 150 danskere bosat i 33 af USA’s stater om deres liv.
Mænd. Kvinder. Rige. Fattige. Succeser og fiaskoer. Personer med visonerne i god behold og andre med drømme, der bristede som sæbebobler.
*
Men fælles for dem alle var, at selv om mange af dem savnede de lyse midsommernætter og solsortens sang på taget - ja, så ville kun få af dem vende tilbage til et Danmark, som de var vokset fra med årene.
Eller som var vokset fra dem.
Mange af dem følte sig rodløse. Hjemløse. Rastsløse.
De savnede et sted. Hvor de hørte til.
Som én af bogens medvirkende beskrev det:
‘Jeg kommer fra en lille ukendt ø et sted i Atlanterhavet - sådan cirka halvvejs mellem USA og Danmark. En ø, som jeg aldrig nogensinde vil være i stand til at flytte fra.'
*
Jeg håber, at du vil følge med hver onsdag, når du fra morgenstunden får en ny episode af VINDUET TIL VERDEN fra et nyt land.
En ny historie med en ny person, som engang forlod Danmark - og som måske også kæmper med at finde ud af, hvor han eller hun hører til.
Du vil naturligvis stadig hver fredag kunne høre en af de 'normale' skæbnefortællinger.
Og så kommer der jo også stadig en ny episode og samtale her på kanalen, når jeg røres eller berøres af noget, jeg læser på sociale medier, eller der sker noget i den daglige nyhedsstrøm.
*
DANSKE HJERTER er for alvor ved at blive et medie mere end en podcast - og så meget mere grund til, at du husker at abonnere på min podcast, hvor du nu hører den.
Så får du nemlig automatisk besked, når der lægges nye episoder op.
Husk også at dele podcasten i hele dit netværk.
*
Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til:
www.buymeacoffee.com/booestlund
*
Vært på DANSKE HJERTER: Bo Østlund.
*
Musik:
'Danmark'/Shu-Bi-Dua (KODA-licens)
'Advance Australia Fair'/U.S.N.B. (KODA-licens)
'Traveling Back'/Roots and Recognition
'Traveler'/Wildflowers
(Epidemic Sound Music License)