
Danske Hjerter
Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.
Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.
Danske Hjerter
BIIPstorier - 74-årig kvinde: Min søn er narkoman og hører stemmer
I DANSKE HJERTERS univers BIIP-storier kan du døgnet rundt ringe anonymt til telefonsvareren og dele dine tanker.
Konceptet er enkelt:
Du ringer ind på telefonsvareren på nummeret 21.22.23.64 med en lille historie - en holdning, en oplevelse, en følelse, en idé, en hemmelighed, en glæde, en sorg, en vrede, et savn eller noget helt 10'ende.
Du kan også bare fortælle, hvad du går og tænker på lige nu.
Eller hvad der var godt og skidt ved din dag i dag - eller i går?
Eller hvad du glæder dig mest til i denne uge.
Eller hvem der er dit yndlingsmenneske.
Eller hvordan du har det med at være i den alder, du er i lige nu?
Eller med alderdommen og tanken om livets ende.
*
Alt er tilladt.
Du bestemmer og fører ordet.
Helt anonymt.
Og din besked behøver ikke være lang - den kan vare alt fra 10 sekunder til 4 minutter.
Og bliver du afbrudt efter fire minutter og har brug for mere tid - ja så ringer du bare op igen og fortsætter.
Jeg tror, at at vi er her på jorden for at dele - så lad os dele tanker og liv med hinanden
*
Hør her i episode 88 af DANSKE HJERTER blandt andet om den 74-årige kvinde, som siden sin søn var 18 har forsøgt at få ham til at lade være med at tage stoffer.
Uden held.
Nu er han 53, er psykisk syg, tager kokain og heroin og hører også fire forskellige stemmer i sit hoved, som taler med ham.
*
Hør også en anden kvinde, som først sent i livet valgte at fortælle sin voksne søn på 35, at den far, som han troede, var hans rigtige far, ikke var hans biologiske far. Men da den voksne søn endelig fik navnet på sin far, havde faderen begået selvmord.
Eller kvinden, som fortæller, at hun har mistet kontakten til sin lillebror, efter at han stjal moderens smykker, da de var i hendes hjem for at hente den kjole, som hun skulle have på i kisten.
Eller den unge datters historie om, hvordan hun som niårig måtte ringe til lægevagten og spørge, hvad hun skulle gøre, fordi hendes mor havde forsøgt at tage sit eget liv.
*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'Op og ned'/Thomas Helmig (KODA-licens)
'Som Et Strejf Af En Dråbe'/Gasolin (KODA-licens)
'Color Me In'/Tommy Ljungberg
(Epidemic Sound Music License)