
Danske Hjerter
Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.
Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.
Danske Hjerter
Halløj på alpehotellet 8 - Den store finale med Susse Wold
Det lykkedes os at få en interviewaftale til vores podcast med en af de største stjerner fra filmen Sommer i Tyrol, der blev optaget her i området i Østrig tilbage i 1964.
Susse Wold medvirker således i sidste episode af HALLØJ PÅ ALPEHOTELLET, hvor Susse husker tilbage på den måned, hvor hun sammen med blandt andre Lone Hertz, Dirch Passer, Ove Sprogøe og Paul Hagen indspillede den populære musicalfilm.
Susse Wold fortæller blandt andet om, hvorfor Dirch Passer var i så fantastisk humør:
Han var nemlig vildt forelsket på det tidspunkt.
*
Vi finder en sidste vinder af Gæt en Lyd - og Bo og Jes runder vandreturen af med at fortælle om deres venskab, som helt sikkert er blevet stærkere på rejsen.
Men der har været kriser undervejs, fordi de to rejsefæller er så ekstremt forskellige.
Og som Bo udtrykker det:
'Hvis vi havde været gift, så havde jeg forlangt skilsmisse, når vi kom hjem'.
*
1000 tak fordi I har fulgt med.
Fra næste uge er min podcast DANSKE HJERTER atter helt normal.
*
Tak for interessen.
*
Værter: Bo Østlund og Jes Dorph-Petersen
Musik:
'My Favorite Things' - fra The Sound of Music/Julie Andrews (KODA-licens)
'Edelweiss' - fra The Sound of Music (KODA-licens)