Danske Hjerter
Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.
Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.
Danske Hjerter
6. december - Desværre lille skat, julemanden kommer ikke i år ...
Julen forbindes ofte med glæde, gaver og fælles traditioner, men hos familier, der er pressede på økonomien, kommer højtiden til at virke som et forstørrelsesglas på deres økonomiske problemer.
Forældrene forbinder julen med stress, ondt i maven og en følelse af utilstrækkelighed uden det overskud og det hygge, som de ønsker for deres børn.
For dem er julen en periode med følelsen af ikke at være tilstrækkelig for deres kære, som ikke får de samme muligheder som mange andres børn. Så som at bage julekager, tage på ture til julemarked og andet julehygge.
*
En ny undersøgelse, som er foretaget af Røde Kors, tegner et billede af børnefamilier, der lever med et vedvarende økonomisk pres i hverdagen, hvor pengene ikke altid rækker til basale behov som mad, tøj og sociale aktiviteter, og hvor de stigende fødevarepriser ikke gør det lettere for familierne at få enderne til at mødes.
*
Mange forældre fortæller, hvordan den økonomiske utryghed tilfører et pres i hverdagen, hvor de må overveje nøje hvordan de kan få pengene til at række til helt basale hverdagsting - så når Hjem Is-bilen kommer og ringer med klokken, kan det for nogle føles som en hån og en langemand i ansigtet, fordi de ikke har én krone tilovers til at købe is til børnene.
Undersøgelsen viser også, at nogle af familierne oplever, at det er skamfuldt, når de ikke har de samme muligheder for at deltage i samfundet, som andre familier har.
*
Nogle oplever, at blive set ned på af andre i samfundet, og det føles nedværdigende når man må stå frem og fortælle, at man for eksempel ikke har råd til at betale til børnenes klassekasse.
Og hvad hjælper det, at regeringen lover billig chokolade, når alle de sunde og vigtige fødevarer til både børn og voksne de seneste fire år er steget med 31 procent?
*
I denne julekalenderlåge ser jeg nærmere på et stigende problem - nemlig fattigdommen i Danmark - et paradoks i en tid, hvor politikerne på Christiansborg igen og igen finder penge på kistebunden og har råd til både skattenedsættelser og våben til Ukraine.
*
Jeg taler med 39-årige Sumaya, som er alene med en søn på knap tre år - hun har de seneste to år fået julehjælp fra Røde Kors - den består af et gavekort på 900 kroner til COOP’s butikker.
I år har hun imidlertid fået afslag, og det betyder store afsavn og stor bekymring nu, hvor hun også netop er blevet opsagt fra sit job.
Bagefter ringer jeg til Sasha Carvalho, som er Projektleder for julehjælp i Røde Kors.
*
Så følger dagens dilemma og dagens hurtige spørgsmål, inden du skal møde dagens fødselar, som igen er en Facebook, som jeg aldrig tidligere har skrevet sammen med, talt med eller ved noget som helst om.
Karoline Gaia Skovgaard fylder 48 år i dag, hun viser sig at være Dragørs egen kloning af Gertrud Sand fra The Julekalender og Pippi Langstrømpe.
Kunstner, fritidspirat og den helsdige indehaver af to børn, to hunde, en kat, et turkismalet hus, en gammel cirkusvogn, en mørkerød T2 Early Bay-veteran-folkevognsbus fra 1971, en Instagram-profil med pin up-kravlenissepiger og masser - som i masser - af julepynt.
*
Du kan støtte mit arbejde med crowndfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link:
https://buymeacoffee.com/booestlund
*
Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Sikken Voldsom Trængsel Og Alarm'/Alberte Winding (KODA-licens)
'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow
'A Note to Santa'/Brightarm Orchestra
(Epidemic Sound Music License