Danske Hjerter
Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.
Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.
Danske Hjerter
7. december - Lars Lilholt: Lægerne fortalte familien, at jeg skulle dø ...
I denne episode af julekalenderen HJERTERNES JUL skal du først møde 72-årige Lars Lilholt, som lever og er så meget i vigør, som helbredet tillader, efter en hård periode med sygdom i 2022, som var meget tæt på at tage livet af ham.
Han var indlagt tre måneder på Universitetshospitalet i Skejby, hvor han blev opereret for tarmkræft, tarmslyng og bughindebetændelse - ligesom han også blev smittet af corona og og fik tre blodpropper i lungerne.
Da Lars Lilholt vågnede på intensiv efter en otte timer lang operation for bughindebetændelse, sad hele familien omkring ham.
Først 10 uger senere fortalte de ham, at de var kommet, fordi lægerne havde ringet efter dem - de regnede med, at de skulle ind for at sige farvel til ham.
'Der blev jeg stille - og lige dér gik det op for mig hvor skrøbeligt livet er ...'
*
64 koncerter venter i det kommende år for manden, som for 35 år siden valgte at kvitte tiden, hvor en del af koncertlivet var at drikke bajere og jagte damer.
Dét, som den svenske sanger Björn Afzelius kaldte 'Tournevirksomhed'.
‘Jeg blev en tro mand, da jeg mødte min anden kone, men det var nu også skønt at stige ned fra den vilde hest’, fortæller han i vores snak i denne kalenderlåge.
*
Kvinden, som tæmmede troubadouren, som legede rockmusiker, var den 15 år yngre Ninna.
Parret har i 25 år boet i deres vidunderlige hus i Gammel Ry lige ned til Gudenåen - et hus, som vel alene er betalt af indtægterne fra sangen ‘Kald det kærlighed’.
I min samtale Lars Lilholt kommer vi ind på kærligheden, musikken, livet, døden, sygdommen, alderdommen - og en mands passion for at stryge …
Og så snakker vi naturligvis også jul og om den samtale, som Lars havde med Vor Herre, da han lå på sit yderste, og lægerne forberedte familien på, at de skulle sige farvel til ham.
*
Vor Herre har også haft betydning for dagens anden samtalepartner.
Jeg ringer hver dag til en af mine 5000 Facebook-venner, som jeg aldrig tidligere har talt med eller skrevet sammen med, og som har fødselsdag.
Og denne søndag den 7. december er turen kommet til Tove Elisabeth Videbæk, som fylder 80 år.
*
Tove Videbæk er tidligere folketingsmedlem for Kristendemokraterne, og faktisk kan rigtig, rigtig mange danskere sende en kærlig tanke til Tove, for det var nemlig hende, som fik indført offentligt finansierede hospices i Danmark.
I dag er der 20 af slagen for voksne og to for børn - med i alt 257 pladser.
*
Toves liv startede dramatisk, da hun som femårig blev dømt til at dø af lægerne, som den dag i 1950 bad hendes forældre tage hjem og passe hendes fem ældre søskende, da Tove alligevel lå i koma og ville dø.
Men så gik hendes far og mor ned til den lokale cykelsmed i Haderslev, for der havde de set, at han havde nogle vers fra Bibelen hængende på væggen …
*
HJERTERNES JUL kan høres gratis hver morgen fra klokken 05.00 frem til juleaften.
Du kan støtte mit arbejde med crowndfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link:
https://buymeacoffee.com/booestlund
*
Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Julenat i Bethlehem'/Lars Lilholt (KODA-licens)
'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow
'This time of Year'/Home for the Holidays
(Epidemic Sound Music License