23. december - Sorgen over tabet af min datter har fået en anden farve

Han sad og græd i sin stue en tidlig morgen for fire dage siden.

'Men det var en fantastisk tudetur', skrev han i et opslag på sin Facebook.profil.

Og på lagde han dét foto op, som var årsag til alle tårerne.

Nemlig et foto af ham sammen med datteren Sara, som sidder trygt i sin fars favn - hun er 14 eller 15 år gammel. 

Fotoet havde han lige fået sendt til sin mobil af Saras storesøster.

*

68-årige Birger Kjærbye græd, som en far græder halvandet år efter, at han har mistet sin 29-årige datter.

Hvor sorgen og smerten stadig pludselig kan føles som en issyl, der bores ind i hjertet.

Og hvor man drømmer om hende om natten, hvor hun er så lyslevende, at det stadig er et chok at vågne alene i mørket og erkende, at Sarah er død.

Men tingene og tårerne har også forandret sig det seneste halvandet år.

*

Sarah døde en sensommerdag i fjor af den meget aggressive type hjernekræft glioblastom, som rammer 300 danskere hvert år.

Sygdommen blev først konstateret 14 dage, før Sara døde, og det hele gik så stærkt, at Birger aldrig så sin elskede datter, før hun lå i den respirator, som familien skulle slukke for. 

Så Sara nåede aldrig at lide, inden hun sov stille ind på Rigshospitalet i sin smukke røde kjole med sine yndlingssmykker mandag den 1. juli ved 17-tiden med en krammeting i hånden omgivet af sine nærmeste, en præst og ufattelig meget kærlighed.

*

Jeg mødte Birger til en samtale til denne podcast i begyndelsen af august sidste år blot små seks uger efter, at han havde begravet sin yngste datter. Og det blev til episode 14 af min podcast DANSKE HJERTER.

Vores samtale foregik siddende på et væltet træ midt i august på et træ i Dyrehaven ved Klampenborg.

*

Du kan også høre dén samtale som en ekstra bonus og som afslutning i denne episode af DANSKE HJERTER’s næstsidste kalenderlåge - for så kan du sikkert selv fornemme, hvordan sorgen har forandret sig hos Birger.

Skiftet farve og stemning - og fundet sit fornuftige leje, hvor den ikke længere blokerer for andre af livets glæder.

For det ville Sara jo heller ikke have ønsket.

*

Nu mødes vi igen, Birger og jeg.

Denne gang ikke på et træ i Dyrehaven, men i min stue i mit hus på Gavnø ved Næstved.

Vi mødes til endnu en samtale godt halvandet år efter Saras død. Og 16 måneder efter dén sommerdag i Dyrehaven.

En samtale om, hvordan tiden arbejder for, os når vi rammes af - og slår os på - livet.

Og om hvordan smerten, sorgen og savnet lindres, mens dagene går.

*

Men sorg er også hjemløs kærlighed.

Som altid vil være der, selv om tiden går og er gået.

Birger var dengang med i episode 14 af DANSKE HJERTER 

Dette er episode nummer 139 af podcasten.

Så jeg er også forandret i dag af de mange samtaler - og det er mange lyttere måske også.

*

Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, så vil det være årets bedste og vigtigste julegave - og det gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.
 
Ethvert beløb - stort som lille - til mine mange udgifter til udgivelsen af DANSKE HJERTER, modtages med stor taknemmelighed.

Du kan også støtte på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Tears in Heaven'/Eric Clapton (KODA-licens)

'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow

'Christmas Memories'/Loving Caliber

(Epidemic Sound Music License)