Afsnit 1 - Læring uden manual - Specialskolen Indefra

Første afsnit af Specialskolen Indefra handler om læring uden manual - hvor Caspar og Jacob taler med didaktisk vejleder Malene Frost om Geelsgårdskolens tilgang til læring.

De skal også spille dino-bingo i skoven sammen med eleven Andreas – og tale med Katrine Fylking, som er forperson for Københavns Lærerforening, om læring som en universel menneskeret og om folkeskolens opgave og betydning – for alle mennesker uanset handicap.

Læs mere om Geelsgårdskolen her.

Podcasten er produceret af Nossell & Co. for Geelsgårdskolen med støtte fra blandt andet Socialpædagogerne og Ergoterapeutforeningen.

Lydesign: Guilherme Magrin

Speak: Thomas Corneliussen

Musik: Epidemic Sound

Transcript

SPEAKER_05 0:02

Jeg ikke prøver at sige, hvad det er på Gårsken.

SPEAKER_00 0:05

Lærer på Galsken er at lekse med.

SPEAKER_05 0:09

Det er skrevet. Så jeg sådan en gang skole. Og noget deret. Det er jo, at ingen du er mødede på til at lave det her faktisk fortælle mig at du går på specifisk skle. Og den måde er det måske meget heldigt, fordi det gør, at jeg måske har det som de fleste andre dansker også har det. Nej at de ikke aner, hvad der foregår på sådan her skoler, og faktisk måske en dag en gang ved, at de findes.

SPEAKER_03 0:46

Jeg har ikke om det gærer om på mere.

SPEAKER_05 0:52

Men skal vi så ikke gå igen for? Skal du ikke vise mig, hvad det her.

SPEAKER_03 0:55

Jeg ikke her.

SPEAKER_01 1:00

Velkommen til et podcast, seren Specialskolen Idef. I denne podcast ser journalist og iværksætter Jacob Mor selv, der sammen med sin god vand, forfatter og handicapaktivist Kasper Erik, er taget på besøg på sin gamle specialskole og Halskolen i Hyum, som han gik på 30 år siden. Jegober er spændt på, hvordan eleverne nu om dagge lærer og træner og udvikler sig på Haldskårskolen, hvor samtlige elever har komplekse handicap. Liges om de fleste kender Kasper ikke ret meget til Scialskoler. De står ofte i skygden af inklusionsdebatten om folkeskolen, og der er meget lidt fokus på de børn og unge, som har behov for et højt specialiseret tilbud. Derfor vil Jakob gerne vise Kasper den verden, han selv kommer, og Kasper vil gerne forsøge at forstå Jacobs forhold til den skole, som i så høj grad har været med til at forme ham, og forstå, hvordan han ser på sin gamle skole i dag. Nu begynder de toser ud for at undersøge, hvordan livet er for både børn og voksne på Galgårskolen. Dette afsmit handler om læring uden man, hvor de to venner skal ud og opleve skårbing, og blive klogere på Galgårdskolens tilgang til læring, og at høre om specialiseret undervisning og egentlig er en menneskeret, uanset handikab. Velkommen til.

SPEAKER_05 2:21

Jeg skal måske lige starte med at sige, at selvom vi er begge på Sær på Ræse, så har vi det også på lidt forskellig måde. Og jeg har fx aldrig gået på et Special Skol.

SPEAKER_03 2:35

Hold at mere, hvor det bliver.

SPEAKER_05 2:45

Ja, men det må vi jo, det må vi på en måde se, når vi kommer i gang. Jeg tænker noget, man også allerede kan høre nu, det er jo, at din separal paradiset, der sidder blandt andet på stænden. Og det gør, at du kan være lidt svære at forstå, for lytter det måske. Jeg forstår fint, og det gør jeg fordi, jeg øder mig i det. Og det har vi bare en forventning om, at det kommer lytterne faktisk også til. Så der er sådan en lille læring i læring. Og det er også noget af det, vi skal snakke om i dag. I dag skal vi snakke om, hvordan man egentlig kommunikerer og er i verden, hvis man har et anderledet sprog, eller hvis man har en anderledes måde at kommunikere på.

SPEAKER_03 3:20

Jeg ikke kommer, hvor meget morgen, vær med, at nyken. Med ikke at ikke kommer ud her.

SPEAKER_05 3:35

Hvad mener du med, at man ikke så lidt kommer ud af den.

SPEAKER_03 3:38

Jeg her, banker, der går her. Og morfor her.

SPEAKER_05 3:52

Og en, der ved rigtig meget om dit liv, det er Maline Fråst Jensen, som arbejder her som didaktisk vejleder. Og hen skal vi blandt andet møde i dag og høre lidt om, hvad det vil sige fx at modtage læring uden man.

SPEAKER_03 4:13

Jeg.

SPEAKER_05 4:15

Det er rigtigt. Jeg skal lige og snakke med Katrine. Og så må vi prøve at se, om hun kan hjælpe os med at få sat det hele gang og give sådan en overnet forståelse af, hvordan man tænker læring på en speciell skole. Du kan også godt finde en af de mange. Vi vil fortælle hvem du er?

SPEAKER_06 4:46

Jeg hedder Katrine, og jeg er lærer. Og jeg er uddannet læk i 2009 og har arbejdet påskellige steder. Og lige nu er jeg aktiv i lærerens fagforening. Og jeg er formand i Københavns Lærerforening.

SPEAKER_05 5:01

Og vi skal snakke lidt om, hvad lærer er. Og måske også lidt om, hvad forskill på en special skole og en andet skole. Men vi skal alt det. Så vi så ikke bare prøve at gå ind og se, hvordan der ser ud sam. Det er meget den tredje forskellige indgang der går ind af nu til den her skole. Men det er jo også fordi herude, bare lige til højre, hvor vi går, så er der en parkeringsplads til. De meget store biler. Kan man se. Man kan godt se dem, indgangene har forskellige funktioner på en måde.

SPEAKER_06 5:33

Og der er god plads ud til, at eleverne bliver sat af, tror jeg, den der bliver kørt om morgen.

SPEAKER_05 5:39

Har du egentlig været sådan, har du været meget sådan nogle her steder?

SPEAKER_06 5:43

Ja, jeg har haft en del besøg på så nogle skoler som den her, hvor jeg jo primært møde så taler med lærerne om, hvad synes de om deres arbejde i år. Og jeg har været her på Gelsker Skole nogle gange, og har fået rundvisninger. Og det er en skole, som er meget spændende at besøge, fordi det også er anderledes end mange andre skoler.

SPEAKER_05 6:06

Ja så bare lige nu går vi jo i et helt vildt anderledes rum. Der ret stort, og der er nogle linjer, der er tegnet på gulvet. Men noget min skål, og der er nogle hjælpemidler, og en sofaområde. Og der er noget, hvor der er en lift, der kan køre hen over luftet og hjælper. Det er det, jeg ser. Hvad ser du, når du kommer ind i sådan et her rum.

SPEAKER_06 6:33

Jeg ser meget de samme ting, som du lige nævnte. Og rummet er indrettet med god plads. Sådan så man kan se, at der er god plads også til dem, der arbejder her. Til de børn, som har brug for lift. Eller kørestolet, der står parkeret her over langs vindet. Og så kan jeg også se, at der er plads til leg. Der er et fodboldmål, der er nogle sækestole. Der er noget, som i noget kommer forskellige behov. Og så er der rigtig mange skærpe.

SPEAKER_05 7:04

Ja, det er rigtigt. Hvorfor er det egentlig?

SPEAKER_06 7:07

Jamen et buddeling, at det er nogen, man på en eller anden måde bruger, i arbejder med de børn, der er her eller i undervisningen.

SPEAKER_03 7:14

Det må jeg ikke, hvor. Det er komme her.

SPEAKER_05 7:21

Ja, det er meget fedt, hvor du kommer der ind, der så gig.

SPEAKER_03 7:24

Jeg må ikke.

SPEAKER_05 7:29

Hvordan har det egentlig med? Når du går igennem det her rumus, er der noget, der sådan. Det er det første, du tænker for.

SPEAKER_03 7:36

En kom det her. Det er meget mere. Men gør forband, hvor jeg kører over ikke at skønt. Og det her, hvor. Gæng der ændre, mågor.

SPEAKER_05 8:07

Okay, prøve ikke bare skide der mål. Hvor er det altså i gang. Nu er det også, så bliver det sådan alvorligt for en spændende måde, synes jeg. Eller meget mødeagtigt.

SPEAKER_06 8:22

Og så vil jeg sige noget af det, der lægger mærke til derude, det er også, at de er flere voksne. Altså flere.

SPEAKER_05 8:33

Så bare det, vi så derude på tænker på, der var to. Der var ved at hjælpe et barn på noget, eller at lave en aktivitet.

SPEAKER_03 8:41

Jeg er hjemme på.

SPEAKER_06 8:46

Det er kampe. Ja tak. Det kunne være dejligt.

SPEAKER_05 8:50

Hvad er det? Altså, du syner lige, der er mange ting, du gerne vil have sagt. Hvad er det vigtigste, at du ikke gerne vil have sagt?

SPEAKER_06 8:57

Når jeg siger, at der er mange ting, der er vigtigt at få sagt. Så det er jo, fordi jeg i mit arbejde møde rigtig mange lærer, som står med en opgave, som er at undervise i folkeskolen. Og det er jo både i almenskolen og specialskolen, men også nogle lærer, som synes, at det er rigtig svært at lykkes med opgaven. Og der er bare rigtig meget på spil.

SPEAKER_05 9:19

Hvad var det lygt sig? Og det for et område, som kilskårskolen er en del af?

SPEAKER_06 9:30

Det samme som alle andre folkeskoler. Fordi det er en skole, som man skal undervise ud for folkeskolens formål. Og jeg synes, det er vigtigt, at man siger, at det er en del af folkeskolen. Og jeg noter mig også med det samme, der vidt hinanden i dag, at I seren og specialskolen. Og I ser ikke folkeskolen og specialskolen. Og allerede der, så bliver jeg jo lidt glad. Fordi jeg bliver ked af det, når der er nogen, der siger, at specialskolerne ikke er en del af folkeskolen. Og det er det. Og det synes jeg er rigtig vigtigt at pohænger, at specialskolerne er en del af det fællesskab, vi har, som vi kalder for folkeskolen.

SPEAKER_05 10:12

Og det er sådan, at du er meget opmærksom på det, at det sådan en måde, at du bare har mødt meget i dit arbejde, som er det noget, der sker meget med vilje, eller det mere sådan en ting, folk tænker, hvor du kan mærke, at de tænker ubevidst. At social skolen må være noget andet end folkeskolen?

SPEAKER_06 10:28

Jeg tror, det er både. Men jeg tror, vi skal være meget opmærksom på det. Fordi folkeskolen er noget, som vi debatterer og drøfter meget i den offentlig debat. Alle har en holdning til folkeskolen, fordi de selv har gået i folkeskolen. Og vi skal være meget opmærksom på vores sprog. Man kører meget under nogle paroler, som hedder. En skole, der kan mere for flere. Bangfold i børnefællesskaber. Sådan ting. Den politiske bevægelse er vi jo meget opmærksom på som lærer og som fagprofessionet.

SPEAKER_05 11:02

Hvordan vil den fæde måde være at tale på? Det vil jo være det helt naturligt spørgsmål. Eller tænke det på.

SPEAKER_06 11:09

Den helt naturlige og gode måde at tænke det på. Det vil være, at vi har en folkesole. Og det er uanset, om det er en almen skole, eller om det er en special skole. Og så har vi vores elever. Og det er uanset, hvilke udfordringer de har. Hordan de skal undervise, så er det elever for mig.

SPEAKER_05 11:29

Men vil du ikke prøve at forklare, hvad det egentlig er, der foregår herude. Hvad det fedt af? Hvad er det så, vi risikerer at miste.

SPEAKER_06 11:38

Men det der det fede fx her på Gård Skolen, det er jo, at dem, som arbejder her, de er virkelig dygtige. De er specialister og de brænder for det her område. De vil virkelig gerne gøre en forskel for lige præcis de elever, de har her. Det handler jo både om, at de igennem rigtig mange år har opbygget en erfaring, som er meget inden for det specialpædagogiske område, men også kan være inden for helt særlige områder. Det er nogen handicaps eller nogle elever, som har nogle specielle udfordringer, hvor de kan sparre og dele erfaringer med hinanden og på den måde tager sig rigtig godt af et barn. Så har de også nogle andre ressourcer til rådighed, både i form af plads. De har alle mulige hjælpemidler til rådighed og alt er indrettet til lige præcis de elever, som de har her. Og de ved, hvad der skal til. De kender også lovgivning, de ved, hvordan man går godt til sådan et forældres samarbejde. De ved, hvordan man drager en helt særlig omsorg for de børn, som er her. Det er nogen erfaringer. Det er noget viden, og det er også nogle fysiske rammer, og så et særligt samarbejde mellem mange forskellige fagligheder, som der ikke er til stede på en almen skole. På en almenet skol, der vil man ikke have noget, der er så specialiseret, som det er her på Galdskolen.

SPEAKER_05 13:06

Men der er også noget i det, du fortæller, som jo handler om, at der også er et udvidet samfund her og en forældræppe rundt om, som tænker på, nu er noget, vi måske hjælpe taler om, at det er også rigtig dejligt at vide, at det ens barn går et godt sted, hvor der er styr på det vil på noget.

SPEAKER_06 13:21

Ja, og det er jeg også helt sikker på. Og det er jo, at lykkes med en god skole for eleverne, det er også et samarbejde med forældrene. Og jeg er sikker på, at når man kommer ind her på GLSGOskolen som forældre, og man kan se, hvordan har indrettet man møder personalet, så bliver man også tryg. Fordi det er nogle meget nærværende voksne, der er på Geldskårskolen. Og det er også særligt område med skole hjem samarbejde er jo ikke altid bare skole hjem samarbejde. Her er nogle andre ting, der gør sig gældende for det samarbejde med forældrene. Det kræver noget helt særligt at møde forældre, som har en helt anden form for bekymringer for sit barn eller for sit barns fremtid. Hvor når er man nået et mål, og sige, at fejrer nu ved noget så langt. Elvordan stiller man sig, hvis man faktisk næsten ikke kan få øje på, at man når et mål. Hvordan griber man så det and.

SPEAKER_05 14:24

Det er også noget. Det kan jeg mærke også selv tænker, når vi går rundt herude, at der også kommer nogle fordomme op i mig, som er ikke så meget med, hvad må ting koste. Men sådan er undervisningen overhovedet. Eller er måhligt målet med at gå skolet. Fordi jeg kommer også til at tænke sådan om, hvad jeg har så opdraget til, at man skal bruge ting til noget.

SPEAKER_06 14:46

Og det er glad for at spørg faktisk. Kasper. Fordi det er jo noget af det, som jeg har stået meget på. Det er det her med, at undervisningen også er en menneskeret. Og det er jo beskrivet selvfølgelig i konventioner og lovgivningen og andre steder, at alle børn og unge har ret til at gå i skole. Og når man så går rundt her på Haldskogskolen, så kan man jo godt tænke, hvad det er undervisningen så. Men der mener, at det er meget vigtigt, at vi ikke begynder at græde på, hvem der har ret til undervisning, og hvem der ikke har ret til undervisningen. Og det betyder også, at når eleverne her på GLSkolen bliver undervist, så skal det selvfølgelig være en uddannet lærer, som det beskriver i folkeskolovler.

SPEAKER_05 15:31

Jeg er også der, at du siger det der med, at det ikke er lige gyldigt, når man kalder det folkeskolen, eller det er faktisk ikke bare en sprolig forskel.

SPEAKER_06 15:39

Nej. For mig der handler det jo helt grundlæggende om, hvad det er for et samfund, vi ønsker. Og der er folkeskolen en del af vores demokratiske fundament. Og det skal vi aldrig nogen græd på, at eller gøre op i økonomi, eller gøre op i andre ting. Det skal være en rettighed for alle.

SPEAKER_05 15:59

Altså der er jo noget i det her, du siger. Og det dumt hjæret i med bare banker og tænker sådan. Er argumenter så ikke bare, at man kunne tilføre flere penge til den almen folkesole. Altså hvis andelen er blevet større. Så er det vil, fordi der er et større behov for special skole undervisning. Og det at spørge om, er det mærkeligt eller kontroversielt at sige eller hvad?

SPEAKER_06 16:22

På ikke må. Selvfølgelig så skal der investeres i folkeskolen. Altså nu så er alle folkeskolen, der er man nødt til at prioritere økonomisk og lægge nogen ud af, for at styrke folkeskolen i det hele taget. Men er også nødt til at investere i folkeskolen, sådan, at lærerne kan arbejde forbygne. Og lige så snart de observerer, at her, der er brug for en særlig indsats. Der har brug for noget specialpædagogisk støtte, eller der har brug for et stærket forældressomarbejde, eller der har brug for noget støtte på en anden måde, og så kan de sætte ind med det samme. Det er der brug for, at det vil kræve en investering. Og så i forhold til de specialiseret tilbud, så er det vigtigt for mig, at vi altid står på, at alle elever skal have det rette undervisningstilbud. Og det er sådan set uanset økonomi. Og jeg er ikke tvivl om, når man begynder at regne på det på den lange bane, så vil det have enten nogen mennesker konsekvenser eller nogle økonomiske konsekvenser, som vi slet ikke er klar over, hvor store de kan blive. Så jeg er sikker på, at vi er lige nu et sted med folkeskolen, hvor der skal være nogle politikere, som tager et ansvar. Styrker alle med skolen, men også slår fast, at alle elever har ret til det ret undervisningstilbud.

SPEAKER_05 17:40

Jeg kunne godt tænke mig at snakke lidt om det, du ser med menneskerettigheder. Altså hvor den her tanke om specialskole, og idéen om, at alle har ret til uddannelse, kan du ikke sådan lige prøve at flyve mig ind i.

SPEAKER_06 17:53

Hvis man så går lidt tilbage, så er der jo sådan menneskerettighedskonventionen fra 1948, hvor man bestemmer, at alle har ret til at gå i skoler. Så har vi Saldeman-Aklæringen, som jeg sikkert også kender, som jo handler om, at alle uanset behov og udfordringer, har ret til at være en del af et fællesskabet. Og lige nu oplever jeg, at den Salemanka-Aklæring nogle gange bliver holdt op som et argument for, at så skal alle elever være i alle med skolen. Og det synes jeg jo en forkert opfattelse af faktisk af Salemka Erklæringen. Fordi vi har elever, som er en del af fællesskabet, fordi de går på en specialt skole. Så derfor opfatter jeg, at Salemka erklæringen på den måde, at alle elever har ret til at være en del af et fællesskab. Og det er absolut også et fællesskab på en specialt skolet.

SPEAKER_03 18:47

Jeg har. Jeg har nu, at jeg skal ud, og jeg får noget skærk luft. Jeg kommer?

SPEAKER_05 18:59

Ja, har du prøvet det før det? Men jeg synes, det lyder som et rigtig sandisk. Jeg fortælle mig, hvor det er.

SPEAKER_03 19:14

Det er en sån her.

SPEAKER_05 19:16

Det er jo stort.

SPEAKER_03 19:18

Det er samme.

SPEAKER_05 19:22

Altså. Der er et færd. Det er jo ikke noget man ser på en ligse. Og det er for at kunne øvre over.

SPEAKER_02 19:30

Det er lidt salt.

SPEAKER_05 19:34

Men det er det man også, kan mærke, at den er by. Den er sådan bygget til livsværing.

SPEAKER_04 19:44

Hvad?

SPEAKER_02 19:46

Jeg har ikke.

SPEAKER_04 19:47

Det er. Hvad hedder? Jeg har Kasper.

SPEAKER_05 19:57

Jeg har det.

SPEAKER_04 19:59

Det har vi set her. Hvad er det på noget? Der er ingen der skår på stand der. Det er spændt noget. Hvad laver det? Skorbing. Det er det her, der har vi. Jeg har lavet sådan fordi, at Andreas kan rigtig godt lidt din nu. Så det har lavet sådan noget, man kan sige. Det er ikke så spændende at lede efter planter eller huler eller grote årer. Men det er vildt spændende at lede efter diner. og jånter. Og finde en vandre pen.

SPEAKER_05 20:40

Så der er nogt, det sådan lidt. Det er på en måde lidt fandt. Hold agtigt. Og så skal han finde de ting rundt.

SPEAKER_04 20:47

Han skal finde den i skoven. Så fx. Jeg kan foret mig. Den her finder vi nok faktisk. Og vi skal bare finde et den nu. Og den gæmmer så her. Når vi har fundet nogle ting, så går det den her af. Og så ser man, hvad det er, så til sidst og finder ud af, hvad det der, vi har fundet. Jeg tænker, vi skal op i skoven. Det er bare anders.

SPEAKER_05 21:06

Og det er malet, der står der, som vi skal noget.

SPEAKER_03 21:20

Jeg har ikke mere.

SPEAKER_00 21:26

Det vil jeg da gerne. Jeg hedder Malene. Og jeg er didaktisk vejleder herude på Gænskårskolen. Og det vil sige, at jeg vejleder mine kollegaer i forhold til, hvordan vi laver læringsaktiviteter herude på Galskårskolen. Så det er ikke kun, hvad vi skal lære, men også hvordan vi skal lære det. Men faktisk også hvorfor. Fordi at folkeskolens formålsparagraf betyder meget for os herude på Galskårskolen. Man skal virkelig tænke sig om, når man har at gøre med børn med stort, fysiske og mentale handicaps. Hvad det er, der er vigtigt.

SPEAKER_03 22:12

Og her kommer. Og her. Hvis, hvor det?

SPEAKER_05 22:26

Ja, det altså på skolet.

SPEAKER_00 22:31

Jeg har vandet den.

SPEAKER_05 22:32

Andreas har fundet den første ting, men det er bare lige at snakke lidt om formusparken.

SPEAKER_00 22:39

Lige nu kan du se, at Neglas faktisk viser billederne til Andreas. Så en af de ting, vi også træner lige nu. Det er det her med at kan bruge, altså billeder som sprog. Og alle de her, de hedder pæest billeder, altså Picture Communication System. Det er sådan det officielle ord for dem. Og det er der rigtig mange elever, der har behov for at her ud på Gæskskolen for at kommunikere om omverden og blive forstået og mødt og set. Også fordi, at mange herude får ikke et fuldt verbalt talt sprog. Og er det bare dygtigt. Det skal jeg fand.

SPEAKER_05 23:19

Så det handler faktisk også om det her med at bruge nonverbal kommunikation.

SPEAKER_00 23:25

Det handler om total kommunikation. Og det vil sige, at det er både billeder, det er vores verbale sprog. Men det er også kropsprog, og det er mamik, og det er lydet. Det kan også være måden, vi kigger på. Det kan også være måden, vi trækker vej på. Så det her med at tale om sprog af minding. De er ikke modsætninger til hinanden. At det, vi kigger på billeder, er bare i virkeligheden en støtte til at blive også stærkere på det verbale sprog for eksempel.

SPEAKER_02 24:09

Du skal ja.

SPEAKER_00 24:10

Det gør jeg.

SPEAKER_03 24:11

Jeg har ikke mere at sige store. Men kunne ikke mere.

SPEAKER_00 24:29

Jo, det kan jeg i hvert fald prøve. For det er jo sådan, at alle børn herude er meget forskellige. Men mange af eleverne herude er sådan udviklingsmæssigt, altså både følelsesmæssigt, men også sådan i deres almen udvikling af børn, der, der kan spænde fra svaret til et udviklingstrin for tre måneder. Og så måske nogle år under deres faktiske alder. Så det vil sige, at det er en meget bred børnegruppe.

SPEAKER_05 25:03

Og det er alle mulige slags diagnoser.

SPEAKER_00 25:06

Det kan være alle mulige diagnoser. Vi har børn med separat par base. Vi har også børn med autisme, og vi spænder bredt til, at børnene har mange forskellige handikapserde.

SPEAKER_05 25:17

Hvad er det egentlig, vi skal ud og lave med Andreas og Niklas nu herfor.

SPEAKER_00 25:21

Andreas er jo en skolestarter her på Gehlesgårskskolen. Så det her med at skabe lærings rammer er en del af læringen. Det vil sige, at Andreas skal lære alle mulige forskellige steder her på Gehlesgårdskolen at kende. Så det er både haven, hvor han lige har været ude og ruste, og det er skoven, og det er hans klasse, og det er alle mulige forskellige steder. Og det er også sådan lidt en del af det her med at planlægge undervisning og læring for de her type børnegrupper, det er, at du kan nogle gange godt møde børn, som hvis vi sidder én til en alene inde i klasse værelse. Helt intenst med den her lille særlige ting, som giver dig kompetencer til at kan bede om noget. Det kan du inde i klasslokalet med den ene vokse. Men vi skal jo gerne, fordi børnene kommer ikke til at sidde alene sammen med en voksne igennem deres liv. Så de skulle gerne kunne bruge den kompetence alle mulige ster. Så når vi går ud i skoven med Andreas, så er han blandt andet i gang med at udvikle sit sprog. Vi er et billet sprog. Og det betyder også, at vi vil gerne have, at han kan bruge de her billeder til at kommunikere med. Og det kan bruge bare på klassen, men det kan også være her ud i skoven. Hvad har vi fundet, Andres?

SPEAKER_02 27:00

Jeg har fundet? Det har fundet?

SPEAKER_00 27:04

Hvad skal vi finde nu? Kan du se, hvad du skal finde?

SPEAKER_04 27:11

Hvad er det næste, vi det. Der er sjovet. Der er lige noget. Og lige nu.

SPEAKER_00 27:21

Kan du finde den?

SPEAKER_04 27:22

Det må vi spare, Andreas.

SPEAKER_05 27:24

Hvor finder vi det?

SPEAKER_00 27:24

Det kommer.

SPEAKER_05 27:25

Det er mere også. Når vi laver den her undervisning, som vi laver nu, så handler det så egentlig om fremtiden, eller handler det også om at lære noget lige nu.

SPEAKER_00 27:35

Altså der er et dobbelt perspektiv i det, for der er jo også noget læring lige nu, og der er jo også rigtig mange børn herude på Gældskårskolen, som skal lære, at man kan deltage i verden. Så læringsbegrebet skal også ses i konteksten til, at man gerne skal kunne lykkes med at være menneske i verden, og kunne deltage i verden og vide, at man kan påvirke det, man er en del af. Og det skal gerne give mening for børnene og deres liv, det lærer.

SPEAKER_04 28:11

Perfekt. Vi klaret den, Andreas. Du er mega god. Halb. Hej for. Jeg tænker, at forskund at gå af på den her.

SPEAKER_03 28:31

Jeg har nu.

SPEAKER_04 28:33

Jeg har ikke beginnen og helt morgand.

SPEAKER_03 28:47

Så, min klang jo har meg, at jeg har mere. Jeg har ikke om.

SPEAKER_05 29:02

Altså jeg taler bare ud af, at jeg klemer egentlig, hvor kompliceret det er at komme, der tror jeg. Og hvor nemt jeg egentlig har ved det, uden jeg er helt sikker på, hvad det er, der faktisk gør.

SPEAKER_03 29:13

Så mere.

SPEAKER_05 29:23

Jeg føler mig, der meget mindre handicapet her. Jeg føler jo, og jeg er opgradet til at tænke sådan, at de her børn, der er her, det er dem, jeg også kunne have været, men det er ikke mig. Men hvis jeg fx havde min kæreste med her ud, så tror jeg, jeg vil følge mig mere handikabet, end hun normalt ser mig.

SPEAKER_03 29:41

Min ger. Det er ingen her.

SPEAKER_05 29:55

Vi kunne have værd med vælge.

SPEAKER_03 29:59

Jeg har ingen forgang. Hej tror jeg, den hing. Jeg tror. Jeg tror, der måske. Hvorfor.

SPEAKER_05 30:19

Ja, jeg synes, det er et rigtig spændende spørgsmål efter i dag. Det er jo på en måde, sådan, når vi prøver at udbredt viden om handicap, eller når vi snakker om handicaprettigheder, hvem er det så, vi kæmper for. Altså og jeg tror, meget af tiden, så kan også mig og alle mulige andre komme til at fyre en kamp, der også handler om at komme ind på arbejdsmarkedet. Eller at blive set som normalt, eller se alt det, vi kan. Og selvom der også kan være noget med ja herud kan man også alt muligt. Så føler jeg også, at der er også en præmis på Gildskogskolen, hvor som Maline sagde, hvor det handler ikke om sådan, hvor meget vi kan. Det handler om, vi også mennesker. Hvad har man ret til? Hvad kan vi gøre for folk? Vi skal ikke undervise børn, fordi de skal blive god arbejder sen, og vi skal undervise børn, fordi det har de ret til, at det er dejligt. Men hvordan var det egentlig for dig? Hvordan er det egentlig at høre nogen snakker om det på den der måde, når du selv er gået.

SPEAKER_03 31:24

Angig og farfigt ingen kræver. Det forgender ikke af nogle forbi. Det er bare mine.

SPEAKER_05 31:45

Hvor det er til at følge mere handicappet?

SPEAKER_03 31:54

Mia handicapped. Og nyah. Morging ham, ingen har mere.

SPEAKER_01 32:32

Og du har hørt Specialskolen indefra, i redaktionen Kasper Erik, Thomas Koneliusen, Karina Dyr, Peter Grasbøg Holmen og Jacob Norcel. Lødte sig en giværme Margrim, Spig Thomas Koneliusen. Produceret af Norcel og Gob for Gelskoskolen med støtte fra ergoterapeutforeningen og socialpædagogerne. Dine hverdere var Kasper Erik og Job Norcel. Husk, at du allerede nu kan lytte til alle afsnit i din foretrukkende podcast app.