
Ninjabørn
🎙️ Ninjabørn - Fordi livet er bedre med et smil, selv når man er vokset op i kaos blandt ninjaer.
Mød Louise og Martin - to søskende med en barndom langt fra almindelig. Deres mor var psykisk syg og troede hun var en ninja, hvilket gjorde livet til alt andet end en leg. Martin blev tidligt fjernet fra hjemmet, mens Louise blev hos deres ninjamor og mistede sin barndom i processen.
Nu er Martin på jagt efter fortællingen om den mor, han aldrig lærte at kende. Gennem Louises historier opdager han, hvad han er gået glip af - eller måske heldigvis undslap.
Lyt med når Louise og Martin med masser af humor, viser, at selvom man har haft en hård og gakket barndom, behøver voksenlivet ikke være det samme.
Ninjabørn
Episode 7
Ninjabørn har i dette afsnit besøg af livsglade Kira – som Louise kalder "taldame" – til en snak om alt fra nedgravede penge på Assistens Kirkegård - og en god steg som forvandles til valuta, og om at vente på sin heroinmisbrugende mor under uret på Hovedbanegården som 6-årig. Og ikke mindst om den grundfølelse af altid at føle man er til besvær, der aldrig helt slipper sit greb.