Ninjabørn
🎙️ Ninjabørn - Fordi livet er bedre med et smil, selv når man er vokset op i kaos blandt ninjaer.
Mød Louise og Martin - to søskende med en barndom langt fra almindelig. Deres mor var psykisk syg og troede hun var en ninja, hvilket gjorde livet til alt andet end en leg. Martin blev tidligt fjernet fra hjemmet, mens Louise blev hos deres ninjamor og mistede sin barndom i processen.
Nu er Martin på jagt efter fortællingen om den mor, han aldrig lærte at kende. Gennem Louises historier opdager han, hvad han er gået glip af - eller måske heldigvis undslap.
Lyt med når Louise og Martin med masser af humor, viser, at selvom man har haft en hård og gakket barndom, behøver voksenlivet ikke være det samme.
Ninjabørn
Episode 14
I dette afsnit møder vi Maya — et menneske fyldt med kærlighed og omsorg, på trods af en opvækst på Christiania, med forældre der var heroinmisbrugere.
Hun fortæller historien om tre år på børnehjem, hvor hendes eneste ejendel var en plakat på væggen.
Maya deler også fortællingen om en mor, der vaskede alt i Masterbrew — og som hun engang så ribbe Illum for beautybokse iført kunstpels midt på Strøget.
En historie om en mor, der aldrig fik en fair chance, og til sidst endte i aflastning hos sin egen datter.