Over en kop kaffe
I Hvidovre drikker forlagsindehaver, musiker og bibliotekar Morten Langkilde kaffe med lærer og oversætter Marlene Wulff Olsen, mens snakken går. De har meget at indhente, for der er sket en del, siden Morten og Marlene gik på Schneekloth Gymnasium på Vestegnen i 1980erne.
Lyt med når der sludres, grines og tales dybt over filterkaffe i umage krus.
Over en kop kaffe
Over en kop kaffe med Thomas 2
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Det sker ikke ofte, men i dagens snak med Thomas mister jeg mælet... Vi når ellers vidt omkring : glæden ved lærergerningen, angsten for at dø og god hudpleje, men til sidst stiller Thomas mig et spørgsmål, som jeg ikke havde forventet. Lyt med og fortæl hvad du ville have svaret! Husk endelig en kop kaffe!
Sagen er, jeg er nemlig et af de mennesker, som er meget svag for, hvad andre mennesker synes af mig. Jeg vil virkelig gerne have, at folk godt kan lide mig. Eller det, jeg siger. Jeg er så ikke en af de her stolte, stærke dagsemænd, som bare er totalt ligeglad med.
SPEAKER_00Jeg tror du ikke, du er mere ærlig, tror du ikke, at alle mennesker bedst kan lide, at andre kan lide dem. Altså det betyder jo ikke nødvendigvis, at de så lader med at sige de ting, de mener. Men jeg tror, at vi alle sammen har det bedst med, at andre mennesker godt kan lide os, og det vi siger. Så jeg tror bare, du er mere ærlig omkring det, Thomas. Og det har du nok altid været mere ærlig omkring. Du er ikke du helt glæden over.
SPEAKER_01Men sådan er det jo altid, når man er den i selskabet, som har svært ved at stoppe i mine sætninger.
SPEAKER_00Thomas, jeg kommer til at tænke på, efter vi har snakkede om snakke sidste gang. Jeg ved jo, hvorfor jeg selv stoppede i politik, det fik vi jo så stræk under sidste gang. Men hvorfor stoppede du i politik?
SPEAKER_01Jeg har ikke en kalt sagt. Jeg skulle videre i livet. Det blev sådan en aktivitet, som jo socielt set. Det var velig fint for mig. Og det var dejlige mennesker, der omgås med. Men samtidig fik jeg ikke rigtig gjort nok med min studier. Og det var jeg så nødt til at tage mig lidt sammen på det sidst. Og så var der ikke, altså det var også så sådan, som det er i det radikale Venstre, som det er i de fleste andre partier. Antallet af stillinger og antallet af lønnede stillinger er i virkeligheden ganske beskedet. Hvis du vil være med der på andet end et lille hjørne, hvis du vil have nogen, der udkommer af det, så skal du være en bestemt type person, og du skal virkelig være indstillet på det fra tidligt. Det tror jeg. Og så på den måde man kan sige, at jeg drifte bare væk fra det. Du fortalte sidst noget om, at du var enet, og du størede på identiet, men kom også frem til, at nej, ikke er rigtigt. Det var simpelthen ikke det. Og så landet du på den hårde måde, i at nu skal der foretags et eller andet studievalg, som kan kigge så på brød. Og så fandt du da rigtigt for dig. På en måde kan man sige, at jeg. Jeg gjorde kun det halve spring. Jeg studerede filosofi ved siden af jureren et par år. Det var også dejligt. Men så valgte jeg til sidst at gøre jaren færdig. Jeg sprænder ikke.
SPEAKER_00Og hvorfor gjorde du det? Var det, fordi din familie forventede det? Var det, fordi du selv synes, det var det fornuftigste at gøre, eller hvorfor blev det?
SPEAKER_01Jeg tror lidt, det var sådan noget med, jeg synes bare ikke, at man springer fra. Man sådan springer fra et studie. Det spiller i øvrigt også en rolle. Jeg ved ikke, om det gjorde for dig. Mine for det her, jeg startede på mit studie i 86, tolvere. Lige før, altså kort inden SU-reformen. Den reform betød rigtig meget for os studerende, fordi jeg nåede og har et par år, hvor det var min far og mor, der betalte mine studie. Og på samme måde, som min fars far havde betalt hans studio. Og det giver også sådan lidt, at nej, så hopper du ikke bare af at gøre noget. Så man kan sige, at jeg endte med en ikke-top juret eksamen. Heller end at hoppe af og gøre noget helt andet.
SPEAKER_00Men det kan jeg sagten forstå. Det er jo sådan, det forholder sig i Frankrig. Der er kun SU, hvis forældrene ikke tjener for meget. Det vil sige, at formidklassen og overklassen, der er der ikke nogen SU, så det er forældrene, der betaler for studiet. Og også selv formidklassen, hvor det ikke fordi forældrene lige frem har mange penge. Så det er en investering for forældrene sider af.
SPEAKER_01Jeg ved, at mine forældre var de havde jo to børn, en bruger og mig. Og sådan tanken om, at selvfølgelig skulle vi begge to studerer, hvis vi kunne. Det kunne jo ikke to. Men tanken om at om, at der skulle finansiere det. Den gav men fardsviden. Den der SU-reformen var vedtaget. Der var han med en glad mand.
SPEAKER_00Det gør jo en kæmpe forskel. Jeg vil sige, selvom jeg bor i Frankrig, så har jeg ikke, og der har jeg jo så været heldig haft en oplevelse, fordi da mine børn skulle studere, der boede jeg alene. Og når man bor alene med seksbørn, så uanset hvor meget eller hvor lidt man tjener, så tjener man ikke nok til at selv skulle finansiere de studer. Så mine børn har fået en SU. Den yngste trods alt meget mindre end de andre. Så til den yngste var jeg, der måtte jeg selv lægge nogle penge i, hvilket også var okay. Men det betyder jo så også, at jeg med den yngste, hvor jeg har finansieret en del af det, også lavede noget mere pres på, om for, at nu så rent faktisk gøre, det færdigt, at var i gang med. Fordi jeg føle, at det var mig, der havde betalt en del af det. Så det gør jo en forskel, og det kan jo både være en fordel og en ulem. Forempen er, at du ender på et studie, som du sådan set ikke selv har valgt, eller som du ikke synes om, at du bliver, der gør det færdigt, fordi det er dine forældre, der betaler. Men fordelen er jo, at jeg tror, at hvis det var mine forældre, der havde betalt for mine studier på en dejlighed af sige, det var jo ikke nødvendigt, når hvis de havde gjort det, så havde jeg også gjort politiet færdigt. Fordi jeg ville have vælge. Jeg ville have haft det så skid med, at mine forældre skulle have betalt for noget, som jeg ikke gjorde færdig. Og jeg er blevet mere lykkelig af det er ikke sikker på, men præcis.
SPEAKER_01Det er jo så det. Men altså det var grund til, at jeg ikke. At jeg ikke fortsat i politik. Og så var det også lidt fornemmelsen af, at du kom på et tidspunkt efter sådan en var det, 3, 3, måske fire år, hvor man faktisk var rimelig aktiv. Sådan til et tidspunkt, hvor man begyndte at føle, at det her har jeg hørt før. Og det er sådan lidt, du ved, at som jeg forklarede sidste gang, det var virkelig for mig bare en ting om at lære at være sociale, også. Og en drængere og piger ting. Og det var virkelig, vildig sjovt. Og så skulle jeg ud af det. Så det var fedt, så det var fint nok.
SPEAKER_00Men tror du ikke, fordi de fleste af selvfølgelig er der været nogen imellem med politiske ambitioner, men hvis de kigger på de mennesker, som vi har kendt i årens tid, så er der vel kunvbrødrene, som er blevet sådan noget i politik. Alle andre, for dem må det jo have været mere eller mindre, og det har været for os, at det har været en del af en læringsprocess.
SPEAKER_01Ja, sådan op så opfatter jeg det også. Og som sådan mener jeg også, at de politiske partiorganisationer. Faktisk også gør en god og samfundsnødig gerning ved at opdrage idioter som også i, hvordan gør man den her slags ting? Hvad er meningen med det? Altså, da jeg gik kend og meldte mig ind hos det radikale, så havde jeg kun en ganske tåg fornemmelse af, hvad det var, de vilde.
SPEAKER_02Okej.
SPEAKER_01Så men. Og så er vi tilbage og så er vi tilbage med det virkelig bedre. Det var, at hvad jeg indstillet op til, så fik jeg aldrig, så mange stemme. Så det var altid lidt sugt. Så er vi tilbage ved popularitet. Det vil gerne vil just.
SPEAKER_00Jeg tror, det vil vi vel alle sammen. Problemet er jo, at hvis det er, man virkelig gerne vil vælge, så skal man nok ikke melde sig ind i det radikale Venstre vand, så måske andre partier, det vil være lettere at blive valgt. Men det der med, og jeg kan sagtens følge dig i, at i bund af grund, og tror jeg faktisk, det gælder os mandmen. Vi vil jo gerne have, der er nogen, der kan lide, så der er sådan, der stemmer på os, hvis det er politik, vi laver. Men uanset hvad vi laver, så vil vi jo gerne have, at andre mennesker kan lide os. Og jeg synes jo, at når jeg kigger på mit arbejde, så hvis jeg skal være helt ærlige, så tror jeg, en del af min måde at undervis på, er jo også, at jeg kan godt lide, når mine studerende godt kan lide mig. Jeg kan godt lide den opmærksomhed i forret af. Jeg kan godt lide at være nyttig i andre mennesker liv, og jeg kan godt lide at gøre andre mennesker glade. Det er behagligt af det da. Så tror du, at man også vælger lærergærningen, fordi man kan godt lide at kunne gøre noget for andre, så de godt kan lide en. Jeg tror du, det hænger sammen?
SPEAKER_01Det tror jeg, man opdager i hvert fald, at jeg kommer virkelig ind ved et tilfælde. Det var bare en løs venende, der ringede mig op på en løbet, og så kommer jeg altså ind i det ved et tilfælde. Men stadigvæk. Det følte stadig som en stor selvbekræftelse, når du har haft en rigtig god time. Og jeg følge stadig forfærdeligt, når du har haft en dårlig. Og du ved, at du kunne have planlagt dig ud af det her.
SPEAKER_00Du har gjort det bedre. Jeg havde en dårlig time i morges, eller jeg havde en dårlig time, fordi jeg blev irriteret i morges. Og jeg ved godt, at når man bliver irriteret, så har man tabsladet. Og det er sådan en dårlig tim. Så havde jeg en god time her i efterdags, hvor det følte bære. Men det er altså en optur, når man har gjort det godt. Og når man kan se, at hvem det er, om det er børn eller voksen, har, er går ud af døren, når de smiller og de føler, at de har noget med sig. Og lige så kan det være, jeg kan blive bekymret, når studerende går, og jeg ved, at det har været en dårlig tim, så er det altid sådan lidt, når jeg så skal have den næste gang. Gud ved, om de nu stadig kan lide mig?
SPEAKER_01Ja, det er lidt det. Eller har jeg noget at samlet op på først. Sådan er det.
SPEAKER_00Men altså, jeg vil så lige for lige og slutte den der lærer ting af, at jeg har helt generelt ikke haft problemer med mine klasser, som alt går det godt. Jeg har haft en dårlig oplevelse, som til gengæld var rigtig dårlig, og det var, da jeg på et tidspunkt flyttet til på nippet og arbejdet på nippes skole i et halv års tid eller noget. Og jeg har aldrig haft så dårligt et forhold til elever som på nippeskolen. Hvor jeg er københavner. Og jeg er jo ikke københavner, men det var det er jeg altså i nibe. Det var simpelthen umuligt for mig at holde styr på. Jeg havde specielt en klasse, for det var umuligt for mig at holde styr på den klasse. Det var, de accepterede på ingen måde min autoritet, eller hvad jeg havde at bøde på. For det var simpelthen bare københavneren. Og det var det var så ubehageligt en oplevelse for mig, at jeg tror, at det kunne have fået mig til at holde op med at undervise, hvis det ikke var fordi, jeg kunne have en erfaring før. Som sagde, at jeg kunne altså godt finde ud af undervis. Men efter det tog jeg tilbage og arbejdet på min gamle folkeskole, og det gik fremragende. Så det at undervise, du skal også forstå mentaliteten. Du skal også forstå kulturen der, hvor du underviser, for at kunne etablerer et forhold til børnene. Og så kommer jeg til at tænke på, du underviser i Sverige, du underviser, hvem i dansk i Sverige. Dansk er?
SPEAKER_01Det er jo modersmålet tilver. Og det er elever, hvis forældre enten er helt danske, eller der er en dansk forældre. Det er negativ. Jeg vil godt lige starte med at sige noget negativt om det, selvom der er meget. Der er meget godt at sige om det, men det er også det er tilvalgsundervisning. Og for elever, der, særligt når de nå op i de højere klasse træn oplever, at der er vildt meget arbejde med det her elven, så er det undervisningen, der nemt bliver skåret fra. Så men er det så, man underviser, på en eller anden måde, det er sproget selvfølgelig. Og man skulle sige, at det er ikke så svært i Sverige, fordi dansk og svensk ligner hinanden meget, men alligevel lærer det, fordi udtalen er så forskellig. Fordi dansk, som du måske også ved, er et af verdens sværste sprog at lære sig, fordi der er så mange stumme lyd, så mange stumme, så mange stumme bogstaver, og så mange år, så mange stævelser, hvor udtalen ikke følger bogstaverne. Det vi typisk ser vokal udtaler og så videre. Så bare den rent sproglige side af det, kan være svære. Og det er ikke mindt, når du holder det op mod det svenske, som de kender, som er det sprog, de svømmer i. Det er, som er et meget moderniseret og et ganske enkelt sprog.
SPEAKER_00Ja det er det svenske.
SPEAKER_01Jeg har på mange måder. Og det er så det. Der var det negativ. Altså folk tenderer at vælge det fra, jo mere arbejde de får i deres obligatoriske timer. Men til gengig, så får du også lov til at beskæfte dig en hel del med, hvad er dansk? Hvad er Danmark? Hvad er det, som er relevant for de her elever at lære. Hvad er det, som er relevant for dem at have med, når de går ud af skolen. Og det er først. Det er dels noget med dansk historie, dansk mere svensk historie. Dels at få nogle aspekter af det er at være dansk.
SPEAKER_00Du underviser vel også, du kan vel ikke undervise i dansk i udlandet uden også undervise i dansk kultur, fordi den måde, man bruger spået på, kan jeg forestille mig, er ikke den samme i Sverige og i Danmark. Jeg tænker på, jeg opfatter, og det her er en opfattelse, jeg har. Det kan godt være, at jeg tager fejl, men jeg opfatter svenskere som meget mindre direkte og mere høflige endsker. Og så former jeg, at man bruger sproget på en anden måde.
SPEAKER_01Det er jo slet ikke det samme, som jeg opfatter med fransk mand. Altså hvor det franske sprog. Man har stadigvæk meget udbredt durende døande. Og i formelle organisationer, virksomheder, skoler osv. Det er fortfarande som i Danmark. Alle kan i principp gå hen og præle med andre.
SPEAKER_00Nu taler du taler du svensk, Thomas. Det kan godt være nogle af.
SPEAKER_01Alle kan i princippet gå hen og tale med hinanden. Okay.
SPEAKER_00Så der er det samme klade her kigg.
SPEAKER_01Ja, det er ikke så meget, men det er mere det der med. Det, jeg synes, jeg har oplevet nogle gange er noget, jeg også har hørt fra andre danskere i Sverige. Modsætningen til Danmark er, at du bliver ikke rigtig populær, hvis du kæfter op, eller hvis du siger imod.
SPEAKER_00Det er gør du ikke.
SPEAKER_01Nej, eller populært måske et grøt udtryk for det, men det er jo dym. Men folk er forsigtig med at tage ordet direkte i en samtale. Altså, hventen det er din andets forening eller forældreforeningen i skolen, eller hvad som helst. Hvis du rejser dig op, og siger, at jeg synes og sådan, så får du ikke umiddelbart tilslutning. Folk er meget forsigtige tilslutte sig, eller mere sædde og råbe op.
SPEAKER_00Jeg vil jo slet ikke kunne passe ind i Sverige så Thomas, det er jo så godt at tage længere syg på, i stedet for det her til.
SPEAKER_01Ja, men det er. I den forbindelse kan man sige, at der er en udbredt høflighedskultur, for det handler jo meget om, at man vil ikke genere. Man vil ikke genere grønner, eller man vil være en del af det gode selskab. Jeg har haft nogle enkelte eksempler på det, som men ikke rigtig nogen, jeg sådan kan berette om. Til del, fordi jeg ikke selv husker det rigtigt.
SPEAKER_00Men nu er jo så heller ikke tyben, der kæfter op, så jeg kunne forestille mig, du er rimelig knidlingsløst og kunne integrere dig i det svenske samfund. Og så har du haft den fordel, at du har gift med en svensk kvinde, at så har du kun lære det hjemme også. Hun har måske sparket dig over skinet under bordet, og du kæftet for meget op. Det var for sjovt.
SPEAKER_01Så jeg har rine. Det er sådan varen på det. Vi måst bræt om det her. Sådan har du helt liget.
SPEAKER_00Jeg tror, det kommer fra, min mor sparkede mit far under bordet, når de var udført. Min far er lige nu mere min far, end min mor. Jeg skal opførsel, fordi min far snakkede meget, når det var ud, og han kunne godt bliver underholde. Generelt kunne folk godt lide min far, men nogle gange, især hvis han havde fået et glas vin, så snakkede han jo endnu mere og for længe. Og min mor, som var meget optaget af, hvad andre mennesker tænkte om, og hvad de tænker ham. Så fik han, at hun spærkede ham under bordet eller nevet eller et eller andet for at få ham til at stoppe. Og det takkede han hende for, at han blev gammel, fordi han vidste godt, at han nogle gange gik lidt over. Og der havde han haft brug for min mor. Nu var det jo sådan.
SPEAKER_01Vi er nogle stykker, der har det på den måde.
SPEAKER_00Det tror jeg, sådan er det vel i et forhold, at man passer på hinanden. Så det var sådan set det, jeg kom til at tænke på, at min morte, hvis min mor havde været vens, og mit far, og så nok skulle give ham afskillig gange under. Men du spørgte om sidste gange, om jeg stadig havde mine forældre. Og det har jeg ikke min far, han døde i 2008. Det er jo efterhånden lang tid siden, efter meget kort tids sygdomme. Og min mor, hun døde i 2018, hun døde sådan ca. 10 år efter i også. Så jeg har mistet begge mine forældre, og jeg er jo så det næste led, jeg har jo såk. Det er jo forfærdeligt at sige. Jeg har jo ældre søsklig. Min bror og mine søstre, og jeg alle sammen en del ældre end mig. Så jeg føler mig stadig en lille smule beskyttet af jeg måske ikke den første i rækken. Men siden jeg var 20, har jeg ikke helt mit, tror jeg, lidt af dødsangst. Så det at ikke at have forældre mere ud over, jeg savner mine forældre, fordi jeg talte meget med mine forældre. Så gør det mig utryk. Hver gang det er min fødselsdag, og det er min fødselsdag næste uge, så jeg har sådan utryk periode frem til min fødselsdag, og når fødselsdagen er jeg overstået, så jeg, nu er der år til igen næste gang. Men nu er jeg jo tættere på 6, end jeg er på 50.
SPEAKER_01Det er jeg også fåret. Men Marine, det var, det passer jo smukke. Jeg tænkte faktisk, at det var et godt tema at vender tilbage til som afslutningen af mere. Det var det her med døds angst. For mig er det jo noget meget fysisk. Kroppen fungerer jo i det store hele fint sted ikke, men jeg mærker, at den ikke kender det samme, som den kunne, da jeg var yngre. Inden for det næste år tid, så regner jeg med, at nogle dele af en del af min krop begynder måske ikke at sætte ud. Så bliver det sådan noget. Så begynder sådan en rygt besværk og større smærker eller et eller andet. Hvor meget tænker du egentlig over din krop, og som noget, hvor man skal sige, okay, jeg skal dø før siden, men der skal der altså kæmpes med den her kroppe. Hvor meget tænker du over?
SPEAKER_00Jeg tænker jo frygtelig meget over det, fordi da jeg var 40, og min bror var i begyndelsen af 50'erne, der fik han et han sådan et hjertet hjertet, hvad det på dansk? Hjerte, han havde prøvet hjertet. Blød på hjertet, det var lidt efter. Og der var han kun i begyndelsen af 50'erne, og det viser så efter undersøgelser, at vi var afligbelastet på begge sider af familien. Og der begyndte min brug så at dyrke sport, og det gjorde jeg også. Fordi, selvom jeg som kvinde er mindre udsat i hvert fald som en desalder, så har det jo alligevel en betydning. Så siden jeg, så har jeg jo så dyrket sport uden pausen sådan set det. Og er jo i meget bedre form i dag, end nogensiden har været. Men det er jo dejligt. Men selvfølgelig kan jeg også godt mærke, det, jeg kan mærke, tror jeg, at jeg bliver mere træts. Og jeg kan mærke, at det, der gør mig mest bange, det er, at jeg kan mærke på den måde, jeg tænker på. For eksempel så bekymrer jeg mig mere, end jeg gjorde, da jeg var yndre. Jeg har altid meget optimistisk, men nu for eksempel det faktum, at Donald Trump har besluttet sig for at bombardere Iran, det går mig faktisk lige så meget på, som det gik mig på, da der var revolution i Iran i 1979. Altså, så jeg ligesom vendt tilbage til det der. Jeg var sådan et ret bekymt. Jeg bekymrer mig meget, da jeg var barn, og nu er du den samme igen. Og jeg begynder at synes, jeg på nog måde at tænke som et gammelt menneske. Og det er forfærdeligt, det har ikke lyst til. Har du mængde det ved dig selv også? Nogle ting, der ændrer sig i din måde at tænke på.
SPEAKER_01Ja, men det er først og fremmest. Jeg måske læste sådan den gamle Vald Branders biografi for en del år siden. Der så var det sådan, beskrevet som hans sidste del af livet. Det er sådan lidt stop verden, jeg vil af. Og den der fornemmelse kan jeg godt genkende, men det er også lidt herhjem læser vi en afvis, der hedder Dokensheder. Og hvad skal man sige, det er en avvis, som dagligt dagligt virker sig til at beskrive demokratiets undergang Donald Trumps ideoti og forfærdighed af den slags. Min reaktion af mere og mere måldreaktion, at jeg som irrænden af seks timers flyvningen væk. Du kan ikke bare tænke på sådan noget. Du må tænke på, at der er noget på brug i dag. Du må tænke på kunst, du må tænke på noget andet. Og det er mere og mere det, at gør. Hvis man er politisk aktiv, til slut, så bliver man bare et spejlet af, hvad der kommer i medierne. Så den virkelig måstandshandling er holdt så ikke.
SPEAKER_00Det hører jeg fra flere og flere mennesker. Det der med, at det simpelthen, og jeg overvejer det selv, jeg læser The New York Times hver dag, og jeg har faktisk tænkt mig, at optime et abonnement, fordi det er nemlig lige præcis ikke andet end nu, at Donald Trump gjort det, og så har jeg gjort det. Og det her er de forfærdige konsekvenser af, hvad han har gjort. Jeg ser ikke nyhed af TV. Jeg læser, det kan jeg slet ikke holde ud, så går det helt samt. Men jeg har faktisk overvejet at opsi mit abonnement, fordi det er primærende hver dag, og jeg kan jo ikke gøre noget ved derlige. Du er jo ret. Jeg er på ud i haven og kigge på blomsterne bruger. Det ville jeg sikkert blive et lykkeligere mennesker af.
SPEAKER_01Jamen det er simpelthen lidt, at Katarine har med sine mange dyre også lidt samme svaghed. Altså Jensus, det er forfærdeligt, hvad der sker tim for time i iran. Og det er, og det er det jo også. Men eller i gaser, eller hvad, og det er sådan lidt. Der er altid et eller andet, der er forfærdeligt i verden. Men du har dit liv. Jeg har mit liv, ved jeg ansvarlig for. Og en ungdom, så det er sådan lidt. Nu vil jeg for det første, sige, afru på det med sport, da du fortalte det, at du faktisk er en ganske aktivsud, så undskyld, det her bliver forfærdeligt personligt, men det gør faktisk mening, for jeg synes, du har en meget velhold hud. Du ser simpelthen, går du frisk ud i huden.
SPEAKER_00Nej, tak så har jeg også.
SPEAKER_01Og så tænkte jeg lidt, er det simpelthen en god skindær eller nok den svort, det er.
SPEAKER_00Jeg kommer i hvert fald ud, det tror jeg er en god frisk luft, tror jeg, det er en god ting for huden, men det var, ved du hvad det der, nu jeg lige vokset 10 cm op af ikke ud af, men det var tak for det. Det var jeg glad for. Det var jeg glad for at høre. Jeg tror, jeg spiser ret. Jeg spiser ret rundt, og jeg ryger ikke, og jeg drikker ikke for meget alkohol. Men i bundeggrund af alt det der, det hænger sammen med, at jeg er skide bange for at dø.
SPEAKER_01Jeg forholdsætter undskyld.
SPEAKER_00Jeg er bange for at dø, og derfor gør jeg en masse ting. For jeg gjort midt. Og hvis jeg alligevel så skal dø, og det skal jeg vel på et tidspunkt, så har jeg i hvert fald gjort midt for, at det bliver så sent som muligt.
SPEAKER_01Det synes jeg godt. Jeg har et spørgsmål til dig, som jeg godt vil stille som det allersidste, vi gør, så har du noget ind det, så kom.
SPEAKER_00Lige nu. Du har simpelthen gjort mig fuldstændig mundlam med din hovedkomplimenter. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige nu.
SPEAKER_01Så vil jeg vøbe at komme. Det spørgsmål, du muligt bare skal krippe ud. Okay, jeg kommer det. Har du sex?
SPEAKER_00Jeg tror på grund af sex, at jeg har så god.
SPEAKER_01Nej, nej, nej, nej, nej.
SPEAKER_00Jeg spørger, har du sex? Jeg er jo gift. Det vil jeg synt, hvis jeg ikke havde det. Ja, men jeg ved ikke, om det går nogen forskel for min levetid. Trø du ikke?
SPEAKER_01Det var egentlig dødskrevet. Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at tænke på det. Okay, så er det bedste, uden at du stiller spørgsmål og svar, hvordan er det for mig. Jeg er også gift, men svaret er nej.
SPEAKER_00Så tror jeg skal have en køffe til jeger dig om at uddyb det. Det skal da ligesom noget kanpe til med. Så vi holder en pause og så vender vi tilbage.