Over en kop kaffe med Birthe 3

Der bliver talt om lus, fysisk kontakt og fri vilje i dagens kaffemøde med Birthe. Det vil sige, Birthe faster stadig, så jeg drikker kaffe for to, men det er også i orden. Samtalen tager adskillige drejninger undervejs, så lyt med og giv gerne din mening til kende!

Transcript

SPEAKER_01 0:05

Du skal glet i dag. Det er en god dag. Det er en god dag. Men jeg har lige opdaget noget, så jeg særligt. Jeg har lige opdaget, at jeg har fået lus.

SPEAKER_00 0:21

Du er ikke engang små børn.

SPEAKER_01 0:24

Jeg har ikke små børn mere. Jeg har sådan prøvet at tænke, hvad har jeg været i af sociale situationer de sidste års tid, men jeg kan ikke rigtig hængt op på noget. Så det eneste, jeg kan forstå, måske, at jeg har fået i det offentlige transport, fordi jeg tit tager bussen.

SPEAKER_00 0:43

Ja, det kan jo være det eneste, jeg kan forestille mig, at du har siddet på et sæde, hvor der ikke har siddet lige før dig med luset, ikke du har så langt hårdt.

SPEAKER_01 0:50

Ja, det har jeg. Jeg tror, jeg har haft det én gang, netop da mine børn var små. Og jeg har opdaget, altså jeg begyndte at sådan at kø i hovedbunden, men ganske lidt. Og så snakkede jeg med min mand for nogle dage om det om, at jeg var bange for, at måske havde fået lus, han prøvede at kigge, og han kunne ikke se noget. Men så i går af, så har jeg læset ud lige på sofaen, og I godt var sov bagefter. Og han bedser lidt længere ned, og så fandt han en lus på sofan. Så nu skal vi i gang hele familien i gang med at have det behandlet.

SPEAKER_00 1:34

Ja, ja ikke kun det, du skal i gang med at skifte sengetøj, du skal i gang med at støve så sofa, og hvad ved jeg?

SPEAKER_01 1:40

Det er jo, hele huset skal have en omgang. Jeg har også mine lejligheder her, som jeg leger ud i huset, jeg ikke har gjort rent en af lejlighederne i går, så altså det kan også have konsekvenser.

SPEAKER_00 1:55

Nej, så tror jeg ikke så lidt, for man ikke lus, med mindre du lige frem og lagt dig ned i en sengvel? Det er måske rigtig nok det nok. Det er noget med, at de hopper fra mennesker til mennesker, men de kan til, at jeg har ingen mulighed for det. Men så ved over det hele. Det er derfor, jeg siger, at du kan have fået det. Jeg er ekspert på lus, fordi jeg simpelthen så, jeg havde sådan forbi med lus, da jeg var barn, så jeg ved alt om luset. Og du kan du kan få det, hvis du sidder i en sofa umiddelbart efter en person, der har været dig før. Men der skal altså noget til. Det er ikke fordi, du har gået og gjort rent i lejligheden, at der er sådan lus, der sidder på luret og venter på, det er næsten lige her. Det er ikke som vækkelus, eller hvad det man har i sengen bedboks.

SPEAKER_01 2:44

Det er jo relativt længe.

SPEAKER_00 2:45

Det er mere ting. Men lus kan trods selv. Det er jo ret længe uden for håret. Så jeg tror ikke, du har bekymre dig om din. Det er mere sådan noget med sofaud, og du ved, og sofaen, der skal støve sus godt og sådan noget. Og du kan jo heller ikke have ret mange, hvis man ikke har set det før, så kan du jo, du kan ikke have ret mange hus.

SPEAKER_01 3:05

Nej, nej, det vil jeg også mine. I forhold til, at når man begynder at for mange, så kan man jo virkelig mærke det. Så man ikke i tvivl om det i forhold til, at det ikke kører.

SPEAKER_00 3:13

Og du går set. De spadser rundt på panden og sådan noget. Det er jo.

SPEAKER_01 3:19

Men det er ikke ret at tænke på. Og det er ofte forbundet, lust, det er ofte forbundet sådan noget mere med renlighed, at man tænker, at det er folk, som. Det tænkte jeg i hvert fald, da mine børn var jøgre, de begyndte at få lus, fordi det er ikke noget, som tror jeg er så udbredt i Danmark, mindre det har ændret sig. Men jeg har i hvert fald ikke nogen mindre om, at børn fik lust dengang.

SPEAKER_00 3:42

Det gjorde jo meget, da jeg gik i skol i hvert fald. Der var. Men der kan du nok også se, at vi jo nok igen vokset op andre steder. Jeg vokset op i en forstad, hvor de familier der var. Der var familier, der var blevet flyttet ud fra København. Og der var problemer og også problemer med renlighed. Men jeg vil sige, at jeg er ikke sikker på, at det er jo ikke et spørgsmål, om lus foretrækker hårdt, der har snævet. Der, hvor renligheden kan komme ind i det, det er i forhold til at komme letet til liv, når man har haft dem. Og mange af de børn, der bliver ved med at have luset igen og igen, er jo, fordi der ikke bliver gjort den nødvendige rengør den derhjemme. Og jeg tror, det er der, hvor man kan sige, at renlighed kommer ind i det. Altså hvis det havde været en kvenger, så var hele huset blevet desinficeret, hvis der havde været en lorsøg. Men ikke alle familier har overskud til det, og der bliver børnene ved med at få det.

SPEAKER_01 4:43

Det er måske ikke rigtigt nok. Men så alligevel i Frankrig, der er jeg næsten oplevet, at alle børn på et eller andet tidspunkt får lus. Jeg synes, det er meget udbredt. Og jeg kan jeg kan huske, at på skolerne så stod der hjemme, så kom der sådan et papir, en plakat op, hvor der stod. Nu er der lus igen, pas på, og måske gøre noget for jeres børn.

SPEAKER_00 5:10

Og den oplevelse, synes du ikke, du har haft et andet?

SPEAKER_01 5:13

Nej, jeg har aldrig. Nogle sinner om, at de skoler, jeg er gået på, at der er nogle børn, der har haft lus.

SPEAKER_00 5:22

Jeg synes ikke, jeg har bemærket en forskel, altså, men jeg vil sige også, at jeg voksede op med, at der altid var nogen i min klasse, der havde lus. Stort set altid nogen i min klasse, der havde lus. Det var. Har det noget at gøre med, så tæt, når man bor sammen, jo større chance for, er der jo, at lussen bliver ved med at cirkulere en familie. Og jeg vil sige, selv jeg bor i Frankrig ude i provsen, der brugt jo stadigvæk tættere på hinanden. Altså det er jo ikke, alle børn har jo ikke nødvendigvis deres eget værelse. Og jo tættere, man bor på hinanden, jo større risikoen jo for, at flere i familien har lus, og at det bliver svære at komme til livs, fordi man bor på mindre plads, og der er flere ting stablet over på hinanden, hvor lusende potentielt kan gemme sig mellem. Jeg ved ikke, om jeg kunne forestille mig, at det er den måde, det hænger sammen på.

SPEAKER_01 6:18

Der må at være nogle sociale faktorer og måske også i nogle familier et spørgsmål om renlighed, men som gør, at jeg tror, når fænomenet så først bliver ret udbredt, så det jo også endnu svær at få bug med, fordi det går fra menneske til menneske, og kiden stopper aldrig.

SPEAKER_00 6:38

Ja det er jo det. Så vil jeg sige, at min mor og min mor var cygranlig, så det var klart, at hvis der var en af, der havde flu, så havde hun taget over med det samme, og alting var blevet desinficeret og lagt i fryser, og hvad vil jeg med min mor var også hjemgående? Jeg kunne forestille mig i familier, hvor man måske alene med sine børn, og man går på arbejde. Nogle gange er der bare nogle handling, og det er jo ikke altid fordi, familier ikke er rigtig. Nogle gange er det også et spørgsmål om overskud, eller et spørgsmål om overskud, et spørgsmål om plads i hjemmet. Har du overhovedet fryge, så du kan lægge tingene ind i sådan, så lussen dør i altså.

SPEAKER_01 7:23

Det er jo også et spørgsmål om, at jeg tror måske også, at de bliver stærkere og stærkere. For jeg kan huske, at mine børn var små. Jeg tror, jeg skulle bruge tre, fire forskellige produkter, før det faktisk lykkedes og fordugt midten. Der er nogen midler, som ikke virker.

SPEAKER_00 7:39

Jamen det er det.

SPEAKER_01 7:42

Det er blevet så overlevelsdygtige.

SPEAKER_00 7:45

Ja, fordi de vender sig jo også de forskellige produkter, der bliver brugt af. Men så jeg kunne forestille mig, at du har fået de trans. Du har simpelthen været uheldig og få det transport. Jeg kan ikke lige. Jeg kan ikke se, at det skulle være andet. Nej, fordi du er jo ikke omgivet af børn. Altså du er ikke. Det tror jeg da ikke, du har.

SPEAKER_01 8:07

Det er jeg ikke, ikke små børn mere. Altså min søn, han bor jo hjemme, men han har, jeg skal så lige have hørt ham, men han har ikke klæetet over noget så.

SPEAKER_00 8:18

Nej, nej, og så ved jeg ikke med dig. Selvom selv når jeg møder børn på onsdag morgen, der underviser jeg små børn i engelsk. Men jeg er tager med ikke op på skyddet, og omfavnet dem ikke sådan noget. Jeg kan godt lide børn, men jeg har ikke noget behov for fysisk kontakt med andre mennesker børn. Og det ved jeg ikke, om det er kulturelt også. Hvordan hvordan har du det med fysisk kontakt ud over din egen familie?

SPEAKER_01 8:45

Det kan jeg faktisk godt lide. Det tror jeg, er noget, som jeg har måske lært mig her noget af en ting, som jeg synes er rart. Så jeg kan godt lide at have fysisk kontakt med andre. Så mere som socialtfysisk kontakt ved at sige simt.

SPEAKER_00 9:07

Jeg kigger overhovedet ikke længere, men jeg tænkte på, så du kan godt lide det på Frans, der hedder Faldavise. Du kan godt lide at gig at kendysse.

SPEAKER_01 9:16

Ja, det kan jeg godt. Og nogle gange så gør man måske endda lidt ekstra, sådan en kær, som en dansker ville gøre.

SPEAKER_00 9:24

Så du både kendkysser og kræver. Men det er noget, du har tillært. Det tror du, det er kommet efter din tid i Frankrig.

SPEAKER_01 9:34

Det mener, det er noget, jeg har tillært mig. Det er ikke nødvendigvis nu naturligt, som jeg har taget med mig. Men jeg kan godt lide det, det varme i det menneskelige. Og det er en af de ting, som man kan bruge til at blive lidt kærligt.

SPEAKER_00 9:54

Lidt kærligt videre. Og børn også jo. Det er jo pris på at blive rørt ved. Du ligger holden på skulderne af nogen. Det er rigtigt, at det er måske også rigtig, at mange mennesker lider under ikke at få berøring nok, ikke.

SPEAKER_01 10:16

Det er nok rigtigt nok, det er. Men det er sådan et mindstigt behov, og så er der nogle sociale kuder, som gør, at man gør det eller man ikke gør det. Og det kan være vandme, hvilken filmen man har vokset op i forhold til, hvor meget det bliver brugt.

SPEAKER_00 10:33

Når jeg tænker tilbage, så tror jeg, at min far har aldrig. Min far har aldrig givet mig knus. Da min far blev gammel, så han gik på pension i hvert fald, og fik mere tid til at spekulere over andet i sit arbejde. Der kunne han, når vi så, kunne han give mig sådan et halv knus. Du ved, at han lagde Armen om min ene skuld og trygger. Det gør min bruger også i dag. Men det er så vidt, det går. Og det er jo virkelig, det er så meget, at jeg lægger mærke til det. Min mor, jeg tror, jeg rørte mere ved min mor, hun rørt med mig. Jeg kunne godt lide at nye min mor, kunne godt lige at nive i hendes arme. Hun havde sådan nogle tykke morme, som jeg jo så har fået i dag. Og dem kunne jeg godt lide at røre. Jeg tror, jeg rørte mere ved min mor, hun rørt med mig egentlig. Jeg tror ikke, ikke var specielt fysiske i familien, men jeg tror, mine forældre vidste ikke, hvordan det skulle gøre. De fulgte jo den model, de selv var vokset op med. Hvad med hjem med dig? Jo.

SPEAKER_01 11:33

Jeg tror det lidt det samme. Jeg tror ikke, mine forældre har været særlig fysiske. Fordi nu, da du taler om, så kan jeg tænke på, at det var min mor. Og jeg har stadig ikke mindre om, at når jeg kommer og besøge mine mor. Så stod hun der med svagde arme så langt de kunne komme til siden, og jeg fik et stort omfavner, når hun kom. Det har jeg bemærket, og når jeg tænker på det, det er ligesom stå ud over det normale. Det minder har jeg om hende. Og det er noget, jeg har taget til mig, og jeg kan huske, da mine børn, så var små, og fx når jeg kommer og hente den i vågestuen eller på fritidshjemet, hver dag, det blev sådan en genforeningsritual. Og jeg også stod der med mine brede arme, og jeg kunne se, at det kunne lide, så det var der har jeg taget til mig. Det var noget, som jeg egner rigtig rigtig godt minder om. Og det har mine børn så fået med sig også.

SPEAKER_00 12:28

Ja. Så dine børn, så du har rørt mere ved dine børn, end du selv er blevet rørt ved som barn. Du for en eller mere fysisk berøring i den måde, du har opdraget dine børn på.

SPEAKER_01 12:41

Ja, det har jeg. Jeg har også nogle gange, når de ikke kunne falde sønd om aftenen f.eks. så kunne jeg finde på at give den en lille massage på rykken eller et andet. Brug berøring til at beråle i dem, så de kunne finde søvn.

SPEAKER_00 12:57

Ja. Jeg ved ikke, hvordan det er i Danmark i dag. Nu har jeg jo selv været væk der fra så længe, og det har du for så vidt også. Så jeg ved ikke, om forældre i dag rører mere ved deres børn, end vi er blevet rørt ved. Det er klart, at det lov ikke til mine forældre, fordi det var slet ikke en tanke, der faldt dem ind, tror jeg. Jeg tror, vi er blevet, og jeg havde gode forældre. Vi er jo formel blevet rørt af da, hvor baby og sådan noget. Men jeg tror så ikke, det faldt dem ind og giver os et knus efter det. Jeg har altid følt mig elsket, men ikke sådan berørt. Men jeg har gjort det meget ved mine egen børn. Men jeg har gjort det meget ved mine egen børn, men jeg kan jo stadigvæk se, nu de er jo vokset op, alle mine børn er voksne. Og det er ikke specielt fysiske. Min dag kan jeg rører ved, jeg må ikke engang lægge hånd på hendes skuld og så kigger hun på min hånd og bærer mig om at flytte den. Men det sjovt nok. Minge heller, der er måske en enkelt af dem, som godt kan. Men ellers er relativt begrænset. Vi bruger jo Frankrig, så de giver mig kendkys, når vi ses. De tre mindste, men de andre kan jeg ikke. De tre ældste kan ikke mindres, hvornår jeg sidst har en fysisk kontakt med dem. Så selvom jeg har rørt dem mere, end jeg selv blev rørt, så er de alligevel et produkt af den der distance, som der nok er mellem os i Norduropa, som ikke rigtig eksisterer i Sydeuropa. Og det gør egentlig vide, hvordan hvordan er det her?

SPEAKER_01 14:39

Det er faktisk, jeg synes, det er lidt det samme, min datter i giver hende en kendkøb, så nogle gange kan vi godt give hende et knus. Men min søn, han kan ikke lide fysisk kontakt. Og det er sjovt, at jeg tidligere husker, at der var en overgang, fordi jeg havde det ritual med om aftenen. Det blev faktisk rituel til sidst, at jeg gav mig en lille massage, bare måske kun et minutter, men når han skulle sover om aftenen. Og da han så blev ældre at komme ind i publiken, der er ligesom fra den ene dag til den anden, så sagde, at nej, nu skal vi ikke det mere. Det var det ham, der besluttede det. Og siden så har der været en distance, som er forblivet.

SPEAKER_00 15:25

Men min datter var det det samme. Det kom, føler jeg i dag, når jeg kigger tilbage fra den ene dag til den anden, at hun havde brug. Jeg tror, det er et spørgsmål om har brug for at lægge en distance mellem sig selv og sine forældre i en form for lyskrivelsesproces, hvor der så er det ret fysiske elementer også at. Men jeg gad vide, om der også har ligget noget i den måde, vi har opdraget os børn på, der har gjort, at de er mindre fysiske. Da mine børn var små, og jeg så andre børn som i familier, du ved bror og søstre, som omfavnet hinanden og gav hinanden mange knuser kys. Det har mine altså aldrig gjort. Nu har jeg også fem drænge, men selv min datter synes jeg ikke, har været overdragt fysisk med hendes bøder. Og i sidste ende ligger det, måtte opdragen. Gør vi et eller andet, som gør, at der er mindre umiddelbart fysisk kærlighed i familierne, end der ved.

SPEAKER_01 16:27

Jeg nu ved ikke, din brænder voksne som ikke er der nogle af dem, som har fået børn selv?

SPEAKER_00 16:33

Ikke nu. Inden for de næste par år, tror jeg, men ikke endnu. Så jeg kan ikke mulighed for at se det. Hvad det bliver til med deres børn? Men de tænker også meget dansk.

SPEAKER_01 16:46

Jeg tror, det er noget, som de vil have med sig et eller andet sted. Og måske kan det komme frem senere, og måske kan det komme frem med de selv får børn. Jeg tror, det er også, at man får nogle ting med sig, og så kan man bruge dem, eller man ikke kan bruge dem, men i og med, at man har dem, så har man valget til at gøre det ligligt.

SPEAKER_00 17:10

Men jeg faktisk aldrig talt med dem om det. Jeg tror, jeg stillede spørgsmålet, hvordan de har det med fysisk kontakt. Vi ple kunne tale om alting, så det tror jeg, at det er ikke et faktisk spørgsmål. Jeg tror nok, at vi ikke kunne svaret på alligevel. Men i bund og grund, du sagde sidste gang, vi snakkede sammen, at barndommen og den tidlige ungdom, at det er så vigtigt over ens liv, at de ender med at forme os mere end den senere del af vores liv. Og det har jeg tænkt lidt over, det tror jeg, det tror jeg, du har ret i. At den opdragelse af det liv, vi har haft i Danmark, det har jo nok gjort, at vi er dem, vi er i dag. Og så er der så kommet nogle ting til, og der er nogle hjørner, der er blevet slippet af ved at flytte til udlandet. Men grundlæggende, så er vi jo danskere produkter af et dansk samfund.

SPEAKER_01 18:07

Det er også noget, som jeg tænker på en gang igen, fordi jeg synes, det er interessant at se spørgsmål, hvor meget fri vilje man egentlig har. Og når jeg analyserer i forhold til min familie, hvordan jeg har formet, hvordan jeg er blevet, og også hvad jeg kan se i andre. For jeg synes også, at når man støder på andre kulturer, så kan man også se ligesom sæt i spejl, hvordan de også er blevet formet af deres kultur, hvordan de reagerer og har det. Og jeg synes, at de ting, man afger, man afgør ting fra familien i forhold til ens måde, som ting, man er gode til, og ting, man er mindre gode til. Hvordan ens hjerne fungerer, om man er mere spåglig, eller man er mere matematisk, og hvordan man ens sociale omgangskreiser, om man har penge, eller man ikke har penge, om man har bredet, og man ikke har bred, og blød og søstre. Alle de ting former egent utrolig meget, og gøre, at man faktisk reproducere mange ting. Eller inden så tager man det til sig, eller så styder man det fra sig, men det er jo hele tiden et reaktionsmønster ud fra, hvad man kender, og hvad man har lært. Ja, det får man nogle gange til at tænke på, hvor meget fri villige, man egentlig har til at have. Man skal virkelig tænke over tingene, synes jeg for, at finde ud af, at det her er mit eget valg. Det er ikke bare noget, jeg enten gentager eller en reaktion mod et eller andet, som jeg ikke kan lide.

SPEAKER_00 19:47

Jeg tror tit, er man jo ikke bevidst om det. Man kan jo blive bevidst om det senere. Nå valg, man har foret sig. Men jeg tror, du har fuldstændig ret. Og jeg tror ikke, jeg tror egentlig ikke, der er så meget fri vilje, der er nogle påvirkninger påvirken omkring os i det liv, vi har i dag, men jo især, hvordan vi er blevet opdraget af de idealer, vi har haft. I forhold til min udlængel og at have forhold til, mænd, der kommer fra andre kultur, der klart, at der jeg blev påvirket af min mor. Min mor var det mest antirasistiske menneske, som jeg nog sådan har mødt allerede, da hun var i skol i 10, der skrev hun en stil om, hvordan ønskede at ryste jordkloden sådan så mennesker blev lige fordelt med forskellige farver over alt på jorden, så de skulle leve sammen. Det var ikke så normalt de førende. Og at min mor. Det har min mor lært mig. Ikke min min far, men far har lært mig andre ting. Men det var klart, at min mor, der har lært mig en enorm tolerance og interesse for andre mennesker, andre kulturer, og en åbenhed, som jeg ikke havde haft ellers, og hvis jeg ikke havde lært det hjemmefra, så har jeg slet ikke været åben over at møde de mennesker, jeg har mødt i livet. Hventen det mænd eller kvinder på den tags skyld. Det er det helt klart noget, jeg har taget med mig hjemmefra. Men jeg vil så sige, jeg har jo så søskende, og selvom vi er blevet opdraget på samme måde, så har vi slet ikke taget de samme ting med os. Jeg har en søster, der har valgt modreaktionen. Ikke i forhold til at være tolerant, men i forhold til, at hun på ingen måde vil have, at hendes børn skal have samme opdragelse som hun har fået, og hun gik så i den modsatte grøft, men det er stadig, som du siger, det er stadigvæk en reaktion. Det er stadigvæk et ikke-frit valg, fordi det er blevet foretaget i trods. Så når jeg kigger på mit liv, så tror jeg egentlig, at jeg er ikke sikker på, at jeg har foretaget mig rigtig mange frie valg. Min valg har hinten været på. H jeg kommer fra, eller den situation, jeg har befundet mig i. Men hvad med dig? Kan du komme i tanker om nogle fri, valg, du har fortaget dig, hvor du ved med sikkerhed, at det må være et fritvelt?

SPEAKER_01 22:14

Jeg synes, jeg synes måske, og jeg håber, at jeg bliver bedre til det nu, end jeg har været med jeg tror i mine unge år, der har allige, jeg har taget, og har været reaktioner. Jeg sagde jo sidste gang, at jeg havde den der nysgerrighed over fra andre kulturer. Men det mener jeg, og det tror jeg også i bund af grund af, at det, at jeg var så klar til at flytte fra Danmark og tage til Frankrig, det var også lidt en fløt. Jeg flygte helt klart fra noget, som jeg var ked af i Danmark. Og det har så også været et valgt, som har været på grund af noget andet. Så hvad kan man sige, måske, vores frivelt. Det er måske noget med, at vi vælger sig, hvad vi vil tage til os, og hvad vi vil lave reaktion imod. Hvis man er bevidst om det. Og det tror jeg, det er mere det, som kommer ind i det, at jeg synes, at alle, der bliver bevidst om, at de valg, jeg tager, den tager ud fra, at jeg overvejet. Fordi man også bliver mere bevidst om, hvad konsekvenserne er på de, valg, man tager. Fordi når jeg ser tilbage i forhold til at ændre land, altså flytte til et nyt land. Det synes jeg, det kræver ret meget, at det har nogle konsekvenser i forhold til, at man skal. Jeg læste en artikel her til morgen, og jeg fik mig til at tænke på, at jeg synes, man kan sammenligne det lidt mere mønsterbryder, og opsøbt tit andet land, fordi det kræver utrolig meget energi at lære at kode andre mennesker, som fungerer på en anden måde, end det, som man har været vant til. Og den omstilling, den proces, den kræver rigtig meget. Og det kan også være, det kan have noget. Det kræver meget energi i hvert fald. Det gør, at man bliver træt på en anden måde, end hvis man bare er i det kendte og det vandte. Så selvom man tager nogle. Så det, jeg mener med konsekvenserne af de valg, man tager man skal være bevidst om det, fordi det kan være. Der altid en god faktor og en negativ faktor, og man skal være klar til det hele.

SPEAKER_00 24:46

Ja, og det tror jeg jo måske mange mennesker ikke er. Det er derfor, når vi taler om integration, det bliver der jo stadig talt meget om i Danmark, og nu skal der jo være folketingsvalg, så bliver der jo talt endnu mere om fremmædet der er kommet til Danmark. Jeg tror ikke, de politikere og at mennesker generelt, som aldrig har prøvet det, ved, hvor svært det er at integrere sig. Hvilken omveltning det er i liv at kommet til et andet land? Og nu er du og jeg har jo boet så boet i England og i Frankrig som er nabolande i en kultur, som stadig har en dominans en kristend dominans, hvor det har været mindre svært for os. Men når jeg tænker på, hvor mange ting, der har været at skulle vendere sig til, skulle omstille sig og skulle acceptere. Der har været, som du ser gode ting, der er nogle ting, der er sværre. Hvor svært må det ikke være, hvis man kommer fra en anden kultur. Det er for en helt anderledes kultur, og jeg tror ikke, at folk er bevidst det om det. Det kan de måske heller ikke være, før de selv har prøvet det. Men jeg synes stadigvæk, at jeg kan befinde mig i sociale situationer efter 25 år, hvor jeg kan føle mig kejdet. Fordi jeg ikke lige nødvendigvis kender koderne. Nu går det meget bedre nu. Men det er også, fordi jeg har været så heldig at blive næsten adopteret af nogle fransk. Men jeg er jo så ikke mine forældre længere. Så jeg har så et holdt franske venner i 80'erne, som er blevet mine reserveforældre eller mine venner. Og de har hjulpet mig til at. Jeg er bedre til de sociale situationer nu. Men selv efter 25 år er der stadig situationer, hvor jeg bagefter siger, at der ser jeg det forkerte. Der var jeg ikke høflig nok efter franske vildår. Det er jo et stort arbejde. Og det tror jeg ikke, man forstår, og jeg er ret sikker på. Dansk politikere har valgt ikke at forstå det.

SPEAKER_01 26:47

Ja. Men det rigtig, jeg tror ikke, at man kan forstå det. Men måske kan man trods. Man kan forstå det intellekt i hvert fald. Selom man ikke kan følge det på kroppen. Så er jo alle mennesker, som har følelset, og jeg synes, at hvis man bare har en forfølelsesmæssigt intelligens, så kan man godt gætte sig til nogle ting i hvert fald, eller forstå, hvor nogen ting kan være svært, selvom man ikke selv har oplevet det.

SPEAKER_00 27:16

Hvis man vil. Hvis man vil, det vil man jo ikke altid. Det vil man ikke altid. Jeg kan give dig et eksempel som i øvrigt sikkert med det her at gøre med det, fordi det er noget, der har romeret i hovedet på mig i et stykke tid. En af mine sønder har en libanesisk kæreste, som er vokset op i Liban, og så er kommet til Europa som voksen. Hun er stor modstander i Israel. Det er jo så blandt andet fordi, at israels besættelse af liban. Det har haft indflydelse på hendes forældres liv, hvordan de har boet jorden, de har mistet, osv. Jeg er jo vokset op i Europa med forældre, som havde oplevet 2. verdenskrig. Jeg har besøgt afsvit. Jeg har læst meget om 2. verdenskrig. Og virkelig, som jeg ser med min mor var det mest antirasistiske mennesker. Så min mor, hun græd, altså, hun kunne stadig græde i 40 år efter år. Hvad der sket med jøder. Så vi er jo begge to, både mine kommende sygerd og jeg er produkter af hvad vi er vokset op i. Og det er der jo ikke rigtig noget gør ved. Så er det jo så, at det, der bliver svært, det er, hvis vi nogensinde skal have samtalen af, hvor kan vi møde hende. Men det første, er at accepterer, at vi baggrund, vi kommer med, har i den grad påvirket os i vores liv, at vi kan heller ikke bare lægge det fra os.

SPEAKER_01 29:03

Det er rigtigt, og det er også med til at forme selvfølgelig vores mening om, hvad der sker, fordi selv man ikke måske nødvendig at have nogle politiske mening om, hvad der sker mellem Israel og Palästina, så kan man jo stadigvæk have en medfølelse over for en befolkning, som bliver undertrykket i forhold til en befolkning, som har magten, eller som har våbene? Så jeg tror, man godt kan forholde sig til det alligevel. Og så er det jo bare, jeg tror bare, hvad lægger man væk på i forhold til, at man tager den ene eller den anden side? Lægger man væk på, at jøderne en befolkning, som har haft utroligt svær i 2. verdenskrig? Eller lægger man væk på, at det, som palisenserne lever nu er så frygtelige. Begge historier, kan have sin mening. Og det er jo så nok, ja, hvordan sådan er man synen, tror jeg også ud fra, hvor man kommer fra?

SPEAKER_00 30:04

Ja, ud fra hvor man kommer fra. Men jeg vil sige, at jeg tror, til forskel fra min mor, at jeg lander midt imellem. Jeg synes, at man skal tage alle mennesker velværd i betragtningen, uanset hvad historien, der har ligget før. Men det er klart, jeg synes stadig, jeg tror stadigvæk ikke, at jeg har det fuldstændig frival ingen gang på det der intellektuelle niveau, fordi vi er vokset, fordi jeg vokset op i en tid, hvor der er blevet talt så meget om 2. verdenskrig og om jøde forfølgelsen, at jeg føler stadigvæk, at vi bør beskytte jøder. Og det er jeg ikke sikker på, at unge generationer føler på samme måde. Fordi de opfatter mere jøder som israer. Og dermed som undertrykker. Det er en helt anden diskussion. Det var interessant. At vi er påvirket på den tid, vi er født i også familie, men også af tiden og den ånd, der er i tiden, og det er den ånd, der er et landligt.

SPEAKER_01 31:18

Jo. Min morfor var jo jøde.

SPEAKER_00 31:21

Hvordan det? Ja. Og fløgte han til Sverige? Hvad sker det?

SPEAKER_01 31:27

Det gjorde han. Han flygte til Sverige. Min mor, hun var med i modstandelsesbevægelsen, og er også nødt til at flygte på et tidspunkt til Sverige. Og det er midt faktisk hinanden i flyttenej i Sverige. Så min familie har også været selvfølgelig meget påvirket af krigen.

SPEAKER_00 31:48

Og hvad der sket dengang. Og der kan du se, det har du et minde om, fordi du har kendt din morm og morfera. Og det vil sige, at på et eller andet niveau, så påvirker det jo stadig. Det må jo påvirke din fortælling om, hvem jøder er.

SPEAKER_01 32:06

Jo, det gør det. Det gør det virkelig, fordi jeg har mange historier fra min familie, og jeg. Der kom også jøder i vores hjem. Fordi de lærte jo så nogle andre familier at kende i Sverige. Men mor blev også født i Sverige, og hun blev født i februar 45, så hun blev faktisk født i Stockholm tre måneder inden af krigen var slut. Men de der de mennesker, som blev mødte dengang. De venskaber, som de opbygget, dem tog de med sig hjem, så der kom jødre i familien. Og der var nogen, som var kommet tilbage fra, som virkelig havde oplevet nogle forfærdige ting, hvor det prædede dem. Altså de aldrig normale mennesker igen, kan man sige, i forhold til, at der var der var et vendepar, hvor manden havde kommet i koncentrationslejr, men jeg var overlevet og kommet tilbage igen. Men som havde nogle meget psykiske armheder, så det har jeg så ligesom, jeg har så oplevet samtaler med omkring det. Så det har selvfølgelig formet mig. Men jeg vil sige, at der, hvor jeg står i dag, er at jeg holder altid med folk, som bliver undertrykt, som har det svært. Jeg har taget. Og jeg tror også, at det er meget vigtigt at njenere. For når man siger jøder, så er der også forskellige former for jøder. Det er jo faktisk sionisterne, som kontrollerer landet. Og det vil ikke sige, at alle de folk, som bor i landet, og som er jøder, er enige med, hvad der sker på det politiske plan. Så det er svært at bare skærd meget sikkert ud at sige, at man er for det ene eller for det andet. Det er så kompliceret den der konflikt. Så det er. Men det synes jeg nu så nogle unge, jeg synes, det kan være svært. Det er så nogle unge mennesker, som ikke har nogen idé om, at den historie, der har været, og det, så nogle folk har været igennem. Så kan jeg have nogle meget stærke holdninger enten for det ene eller for det andet. Og de ikke ved, hvad de taler om. Det kan godt være meget.

SPEAKER_00 34:14

Det er noget helt andet. Jeg bliver nødt til at skand og mere kaffe. Og så kommer jeg tilbage om lidt. Hej.