Over en kop kaffe med Dorthe 1

Der er igen kaffe på bordet og snak om livet på Vestegnen, da jeg mødes med min gamle veninde Dorthe online. Som sædvanlig når vi langt omkring og funderer over, hvor livet har ført os hen. Lyt med og hør om vores ungdomsforventninger er blevet til virkelighed! 

Transcript

SPEAKER_00 0:12

Nu er du også set. Måske kan du også se mig nu. Jeg kan se der med en masse bøger bag ved der. Dine bøger, Kæld bøger. Det er mine bøger. Okay. Så du er i din lejlighed. Jeg er min lejlighed. Så god søndag. Og hvad har du? Du har været ude at ride, eller du har været ude og hjælpe nogen mere. Jeg forstod ikke, for det var du skruet i dag. Jeg har været ude at hjælpe nogen mere. Det er sådan en forening, vi har, der hedder Børnene Styremark. Og vi så nogle gange tjener lidt ekstra penge ved at lave ponyvedninger. Så kommer folk og betæker 40 kr. for en tur rundt om søen. Okay, og hvad er din rolle? Du skal bare indkassere pengene, eller skal du gå med rundt om søen? Ja, min rolle er mest. Enkassere pengene, så derfor, de får ride hjælpe på, og holder køen. Er det nødvendigt at have nogen til at holde køen? Ja, det er sådan set fint nok, men altså vi har holt styr på, at der bliver betalt, og de får ride hjælpe, og hvem skal på hvert for nogle peste. Okay. Men du rider ikke selv? El hvad? Nej. Nej, det kan jeg ikke. Det har jeg gjort. Det var. Har du reddet? Det kan jeg slet ikke, men det er jo, at jeg bare talt om det. Har du gået til red? Ja, det har jeg. I nogle omfejler jeg bare. Det er virkelig i 10 år til 14-15? Okay. Og så fik jeg en høfeber, og så var det ligesom gør. Høvfaber? Høfbaber har du stadig det? Det har jeg. Og hvad vil du sige, bliver det værre med orene? Nej, det gør det sådan set ikke. Der måske kommet mere til med årene. Det er blevet lærerisk år for flere ting. Ja. Og for hvad? Og for mennesker? Ja, det er en helt anden form for allergi. Det tror jeg er sådan en intolerance, man. Det er svært at få medicin imod det. Men jeg har udviklet, jeg har fået hørfæber sent i livet. Jeg tror bare, du skal være omkring 40. Men jeg synes bare, det bliver værre at værre. Og i år er det så slemt, at jeg faktisk har sådan noget astma bagvilægne asma. Så nu er jeg begyndt at spre en halase fuldstændig sindssygt i en alder af 56 år. Men det er sådan det. Men det bliver altså ikke værre. Så jeg håber, at mit ikke bliver ved med at blive værre, heller. Ja, men der er selvfølgelig, og der er nogen, der har været end andre, når man har. Her hjem er jo meget birk. Det var også hårdt, når man allig skal for birk. Jeg har ikke undersøgt nærmere. Hvad er for nogle tre, og jeg ved, den må også være noget i Danmark, fordi jeg ved, når jeg er nogle år, har taget til Danmark i foråret, og har ville løbe med en tur med min bruger i Brøndbuskoven, at det simpelthen ikke kunne løbe. Det er nemt virkens der. Og den er slemt om forår det. Men det må jo også være et eller andet. Jeg må være sætte rundt, og hoster og prouster, og på dobbeltosis af allergimedicin, men stadig ikke fantastisk. Vi gider slet ikke at tale om dårligdomme, vel, fordi det er faktisk læse unge, at dem har vi ikke mange af. Jeg skal jo ikke ned og stemme, for det er ikke kommunalvalg i dag i Frankrig. Det er spændende. Lidt spændende er det jo, fordi næste år er der præsidentvalg. Så kommunalvalget er jo sådan en indikator for, hvordan det måske kommer til at gå næste år. Og meget imod min vilje, så bliver jeg jo nok nødt til at stemme på den siddende borgmester, som er konservative, fordi alternativet er, at det yderst højre, går hen og vinder valget. Og det har man. Som jeg kender dig, så er det ikke det, du vil. Nej, nej. Det er ikke det, jeg vil. Og så vil jeg så sige, at det er kommunalvalg, det er jo noget lidt andet, end hvis vi taler om en præsident. Men så lad os nu sige, at det yderst højere er kandidaten var et yderst kompetent menneske, som virkelig kunne gøre noget på et lokalt niveau. Så vil jeg måske stemme efter min overbevisning. Ikke på den kandidat, men efter min overbevisning. Men efter som har prøvet at undersøge noget, at det er et yderst ukompetent menneske, indkompetent menneske, måske endda, så bliver jeg simpelthen nødt til at stemme konservativt. Forhåbentlig for første og eneste gang i mit liv. Ja. Og du skal vel stemme på tirsdag? Skal du ikke det? Næste tirsdag er det jo egentlig. Ja. Jeg tror, jeg er nødt til at stemme. Det er faktisk. Det er bare. Og jeg så lidt af en partier runde, og så må jeg indrømme, at så slukker jeg. Jeg synes stadigvæk, der bliver talt alt for meget om immigration i Danmark. Det gør også. Jeg kan slet ikke forstå. Det er store fokus på det. Nej. Det kan kun være. Altså i min øjnene kan det kun være valgflisk. Og jeg siger ikke, der ikke er nogen problemer overhovedet. Det er ikke det, men jeg kan slet ikke se det omfang. Og du ved jo bare så vidt, hvad du taler om, ikke? Du bor i Københavns område. Du bor i et område, hvor jeg formoder, der er en rimelig høj. Altså, hvor der er ret multikulturelt i sydhavnen nu, ikke? Det er da ikke det. Og føler du der udtryk, føler du, at der er værdig mange problemer? Nej. Det gør jeg ikke. Det gør jeg ikke. Og hvis den skulle være, så handler det ikke om, om det er en vand der leg. Der væres, at det er problemer stadig i Sydhavnen. Det er da bestemt. Det rammer alle slags mennesker.

unknown 6:13

Ja.

SPEAKER_00 6:14

Det er der, og det er der jo mange steder. Altså klætt mit nuværende arbejde, og helt også mit forhånd af at se over, hvordan det også er andre steder, ikke? Og ja, selvfølgelig kan der være nogle udfordringer. Men i virkeligheden ser jeg mere i forhold til. Det er også fordi man i Danmark har det meget med, at man taler om, at det er muslimsk indvandring. Og jeg ser ikke religionen som et problem med nogle enkelte måske. Men ellers kan der selvfølgelig være nogle kulturelle ting. Ja. Men selvfølgelig kan man. Og det kan man jo godt se en gang. Men det er noget med, måske også mere, at vi i Danmark tænker ikke, men det er jo sådan, man gør. Det er vi opdraget med, men hvis man ikke har fået det ind for barns bil, så er du ikke sikkert, at man ikke kan gætter til, det skal være sådan. Nej. Og nu har du jo også selv prøvet at bo i et andet land. Jeg tror også, det giver dig et andet perspektiv. Fordi da du til USA som udviklingsstudent, så må der jo også nødvendigvis have været nogle ting, hvor du har trædt ved siden af, fordi du er bare blevet ved med at gøre, som man gjorde i Danmark. Ja, bestemt. Kan du huske, kan du huske noget af det jo efterholden et par år siden. Det er nogen år siden. Bart. Men der er da helt sikkert ting, jeg har sagt eller gjort. Nok mest, hvordan man fik sagt ting. At vi i Danmark kan være meget direkte. Og det er selvfølgelig også noget med, indtil man er helt ind i sproget og ved, hvordan man taler, man får sagt ting. Ja, det er det, man siger, det er stadig så meget. Så set som i fredags fik jeg vide på mit arbejde, at når man først mødte mig, så virkede jeg meget direkte og lidt klokt. Okay. Altså, og det her efter 25 år i Frankrike, har jeg stadig ikke få mod, jeg måske nok heller ikke prøvet særlig meget. Men jeg stadigvæk ikke få noget at formulere mig på den der meget snørkede måde, for ikke at træde nogen mennesker over terme. Og kalder en spade for en spade. Det er jo det. Jeg ved ikke, om jeg har gjort det der, at jeg har snakket med igen om den gang, men når vi udrejser sammen. Og hvis han bestillt det på en restaurant, så kunne han godt se, at jeg want det. Sådan siger man det ikke, man siger, jeg would like, eller kunne jeg have plecis ikke. Det skal man virkelig lære som dansker. Altså ja, jeg har tit tænkt på, at jeg tror ikke, jeg som barn, at mine forældre har talt mig, og det fort mig om respekt. Altså at man jo respekterer andre mennesker med mennesker, men det der med at skulle være specielt udvise af respekt over for andre. Jeg har ikke set på det et ord, der er nogensinde er blevet brugt i min opdragelse. Og det kan jeg da godt mærke, at det er anderledes i andre lande. Jo, det er nok rigtigt. Nå, men når vi nu taler om at vokse op, hvor er det, du har vokset op hen då. Jeg er vokset op i tostrup. Jeg er født i tostrup. Altså rent fysisk blev jeg født på en fødeklinik i rødår. Du jo ikke i rødrør. Okay, ikke tostrupp, men det er fordi, der lå jo en fødklinik i tostrup, for jeg er født. Jeg har en søstføn. Okay. Men ikke dig. Du kom til verden i rødgår. Ja, jeg tror simpelthen ikke, den var åbnet den, vi så i nu på det tid. Det kan godt være. En meget berøgtiget jordmor. Der vidste også, da jeg kom ud, sagde, at der kom en lille glemt dreng med flyve. Hvad?

unknown 9:53

Okay.

SPEAKER_00 9:54

Så det der med at være direkte, det er måske noget, der ligger dansker til. Det er ikke kun direkte, det var bare ondt. Men min føle boede i tostrup allerede der. Og så har vi op i den ene ende tostrup i et rækkeus, så flyttede de derud, hvor de så stadig bor, faktisk. Der var trækant, lige inden min tostrupede født. Så du er ikke rigtig, at du har ikke nogen minder om at have boet nogen andre steder med din mor og farende i huset. Hej. Og det var jo, hvis jeg husker ret vildakvarter, dine forældre så flyttede til. Ja, klar. Sådan et personelthuskvarter, der er kommet der og sluterne start af 19. Og hvordan var det at vokse op der? Trygt der godt eller rejssesfuldt? Det har været trygt og godt. Der var jo store frihedsgrad. Vi har været det femte hus, tror jeg på den vej, der blev bygget. Så der har jo været masser af byggetrund og ting, man kunne plade rundt og lege på. Man kunne komme til skole, under skår noget veje. Det har på mange måder været trygt og godt. Og du gik så i folkeskolen. Du er jo ikke på privatskole. Du har gået i folkeskolen. Jeg er godt i folkeskolen. Og det var også trygt og godt. Det har ikke været den nemste folkeskolid. Jeg var i en klasse, der nok var disfunktionel på mange måder. Og det prævede jo den måde, min skolegang også var på. Jeg blevet moppet en del. Så var ikke dygtig nok til et eller andet eller specielt fysiske ting og sådan noget. Og var det, nu skal vi jo lige fra dem, der lyttede, så sige, at det var jo før, der var nogen immigration på Visttejnen. I hvert fald nogen mere betydning. Så det var jo ikke udlændinge, der holdt der udenfor, fordi de var der ikke nogen. Men hvad tror jeg, det var betinget af, fordi da jeg vokset op i Brøndby, var situationen stort set den samme. Men det var jo så også, fordi det var familier, der var flyttet ud fra brokvartererne, og så simpelthen var vant til en omgangsform, som var meget mere rog, end hvad min familie kendte til, som kom fra provinsten. Det er vel ikke helt det samme billede i Tostru, det var ikke helt den samme slags familie, der kom ud af brug af tostru. Nej, det er det ikke. Altså der, der har helt klart været nogen. De fleste af vand kom fra vildekvartererne der hvor jeg fik i skolen. Men der var jo også blok i det går, som jeg ved, du også kender jo. Ja, jeg har brugt for blokille går. Så der kommer også nogen fra. Men det var ikke, som jeg husker det, så har det ikke været dem, der var et par drænge, som var voldsomme på nog. Men det har ikke været dem, der sådan ellers har hoet ud. Det har været noget i piggruppen der. Svent ikke spillede. Jeg tror ikke, det har været myndiget specielt på mig, men jeg har været den, der ikke lige var så god til. Og så skulle jeg altid været god i skolen og var sikkert en længe på meget måder, når man også havde en morta selv på skolen her. Og jeg kunne godt lide skolearbejdet. Så jeg tror mere, det har været sådan. Jeg ved ikke, om det har ændret sig i dag, men det er jo helt klart, at den epok, vi gik i skole i, der var man jo ikke populær, fordi man var god i skolen. Det var jo næsten lærende glande, ikke. Det kan jeg ikke vide, om det må have været anderledes andre steder i Danmark, men det er nu ikke sikker på. Det er ikke sikker på det. Jeg tror, at når du i hvert fald, så længe du er barn, så bliver du ikke populær på at være god i skolen. Men du bliver populær på at være god til sport. Ja, det gør man. Eller at være god sociale eller. Og det kan så være, hvis det er sådan klass, hvor det bare ikke fungerer særligt godt, så er den svær at komme på. Helt klart. Jeg gik i 10 år i en klasse, hvor langt de fleste var rigtig gode til sport. Altså, de var så gode til sport, at der er flere, der har været på ungdomslands holdet i forskellige sportsgrange. Men til gengæld var den svær faglige svag. Og der kan du jo nok forskæt. Og nogen der, der var så gode. Så vidt jeg ved, er der ikke nogen, der er kommet videre den vej igennem. Ved du ved, hvor de blevet af? Nogle ved jeg, altså, jeg havde det jo sådan i mange år, ville jeg ikke rigtig have noget med det at gøre. Men nu har jeg set nogen fra folkeskoleklassen nogle gange. Det er jo sådan set også hyggeligt. Og nok også meget sjundt at få tale nogle der ting igennem. Og hørt. Hvad har andre så opfattelse været, ikke? Jamen de læret forskellige meget forskellige steder. Der er nogen, der stadig kænger fast i tostrup, eller vender tilbage. Og laver nogle liv, der lever der ligner det, vi andre gjorde. Så der er nogen, der er landet helt andbog fra der, hvor vi boede. Han gik i min klasse også. Han endte med at flytte til Malta. Mødte din pige der og flyttede til Malta. Okay. Okay. Det er jo sådan lidt mere usædvanlig. Ja, det er det. Og det lige skulle være Jens, det ved ikke. Det tror jeg ikke nogen af sig havde forventet. Det har ikke helt af den længe med at finde, men det var godt, det er sket. Jeg tror, jeg har den samme oplevelse for min folkeskoleklasse, at jeg flyttede jo sig selv. Jeg ved ikke, om det var forudsigeligt eller ikke forudsigeligt. Men den klasset stilledreg, han bor i Australien.

unknown 15:42

Ja.

SPEAKER_00 15:43

Og har et rigtig godt job i dankverden. Og gift med en asiatisk kvinde. Det er ret sikker på, at der heller ikke var nogen, der har forudset. Nu du siger det, så den stille dreng i klassen, som var Jens starter med at gå til ridning med han også blevet computerekspert, og har arbejdet for Google og Facebook og meget andet. Lver et helt andet liv, at tror jeg han af. Og man er ikke jo træt i Naldforne lige nu, det ved jeg faktisk ikke. Men jeg tror, det er nok bare sådan, det er, at vores liv jo ikke er en lige vej frem af. For nogle mennesker går det tilbage i perioder. Og for nogle mennesker, så går det grundtrads. Men det er umuligt at sige, det er næsten umuligt at sige. Og det er jo nok også meget godt, at man ikke kan ud fra, hvordan folk er, når de går i folkeskolen, så sige, hvordan det vil gå i fremtiden. Ja, ja. Altså, hvis jeg var foretaget den maje, så havde jeg jo også foret hinanden lige igennem en eller anden uddannelse. Og det ved vi jo godt, at det kom jo ikke til at sket. Nej, men du havde jo en forestilling om det. Så hvad sket? Du gik på gymnasiet, hvor gik du på kræve gymnasium? Og Vandspæks statsskole hedder det. Vandemspækst statsskole. Det eksisterede det stadig, ikke? Nej, det gør det ikke. Okay. Jeg ved egentlig, om der stadig jeg håber efterinde. Men nej, det gjorde han ikke, den blev så til et arms-gymnasium senere. Eller så var statsskolerne meget røde. Ja, Snake, var det ikke gymnasium, eller en statsskole, og det var måske. Det var gymnasium. Men du gik jo så ikke direkte på en videregårende uddannelse. Hvad gjorde du efter gymnasiet? Så arbejdede jeg. Jeg havde i løbet af gymnasietarbejdet også på den blå vis. Og der fik jeg så noget fuldtidsarbejd. Det kunne man altid få, hvis man kunne et eller andet herinde den gang. Og var lidt ud af rejse. Var tilbage i USA og besøg familien nogen. Og så søgte jeg ind, så jeg havde en idé om, at jeg skulle på sprøk. Bare en uddannelse der sprog og økonomi blandt sammen. Det kom jeg aldrig ind på. Og den ene gang havde jeg så skrevet, jeg tror, det hedder Østatskundskab på som anden prioritet. Det kom jeg også ind på, men det var et overbygningsbifag, så man skulle have rusisk eller noget andet slab i sprog som modet sprog. Okay. Så det var jeg lige. Jeg har læst rusisk i tre måneder. Okay, og så stoppede du det. Så stoppede jeg det. Det kunne jeg godt mærke. Det var ikke der, jeg skulle være. Så kunne jeg komme tilbage og arbejde på den då vis. Sådan var det. Okay. Og så i 1988, men ved jeg jo lige præcis, hvornår det var, ikke. Så må du jo så have søgt ind på politistudet. Det var. Det var så det, at vi mødte hinanden. Det var det. Og jeg forestillet mig noget andet, end det var nu. Jeg tror du ikke, det var hårdt. Ja, ja det var det faktisk. Som sproglig var vi længere bagud, end jeg synes, man gav også lignende for. Det var jo en forsøgsordning, at man accepterede spårlig studerende. Og jeg mener også, at vi havde nogle ekstra timer, men vi var jo så langt bagefter, at det var umuligt at indhente de tre. Det var jo faktisk tre år, vi skulle indhente i matematik. Jamen, det var det jo ikke. Og jeg tror, vi havde andet år til det, der hedder første årspørg. Ja, det var nok noget af den retning. Ja, det kan godt være det var ret. Jeg tror jeg for trædligt. Huskede, det var det heller ikke nødvendigvis planlagt sådan, at vi så fik en, altså, at man fik en bid start og arbejdet så op. Der var nogle af fagene, der fra starten var nærmest forudsaget, at man havde været igennem matematisk gymnasium. Ja, der var jo nogle ting, der var spændende nok, ikke. Altså statistik var jo for så vidt spændende nok. Hvis jeg husker ret, så havde vi på andet år et fag, som du og jeg klarede ret godt i. Hvad var det ullandsøkonomi?

unknown 19:51

Ja. Kan du?

SPEAKER_00 19:53

Ullandsøkonomi, det er et af de eneste fag, jeg har bestået på politistud. Så klarede vi også ret godt. Drifsøkonomi tror jeg faktisk også, jeg har i hvert fet mig godt med. Og du klarede da godt i Drifsøkonomi, det gjorde jeg ikke. Men det er rigtigt, det gjorde du også. For der havde du trods alt nogle kendskab, ikke også selv, du kendte hvert følge lidt til. Jeg tror jo egentlig, jeg kom jo bagud allerede den første uge. Fordi allerede i den første uge, fik vi jo læks på, det var, vi skulle læse en helt statistik på den første uge. Og det fik jeg ikke gjorde, at tænke, om det er et år, jeg var ind. Det gjorde man jo bare ikke, for der var jo. Altså selvstudet, der var jo så høj grad af selvstudie, at vi lavede jo simpelthen ikke. Jeg havde jo aldrig været vant til at skulle arbejde ret meget. Så det var jo ikke. Det formå jeg ikke. Og det gjorde vi stænker. Det var faktisk svært. Jeg var virkelig gymnasiet, fordi jeg havde også været vant til at kunne. Jeg altid skulle arbejde noget for det. Og det var rigtigt, og så tror jeg bare, jeg ved det ikke. Vi havde jo sjovt. Og jeg tror måske, at det her universitetstempo ellers, at det simpelthen bare for. Det havde jeg for meget energi på en anden måde til. Der skulle sket noget. Jeg lærer ved at gøre, og ikke ved at sætte mig ud og læse. Det vil jeg så give dig fuldstændig ret i. Den del af det, det har du ret i. Så synes jeg også, der er sket noget andet i hvert fald for mig. Og nu kan du så sige, om du kan være enige i det. Det er, at jeg synes, vi ankom. Vi ankom på universitetet, og vi var jo nogle stykker, der kom fra Vestegnen, men ikke så mange. Men jeg følte ret hurtigt, at jeg ikke hørt hjemme. At langt de fleste af dem, som vi gik med, havde jo forældre, der var akademikere. Det var et akademisk miljø, hvor der blev set på Vestegen. Det vil jeg sige, at det kan altså sagten slive med, at man ser ned på Vestejen, og at man siger, kan man godt bruge det? Ja, det kan man jo godt. Men jeg følge klar, At jeg havde et handicap. I og med, at mine forældre ikke var akademik, og jeg var den første i min familie, der havde fået en student eksamen ikke, selvom min søsge har klaret sig fint. Og at jeg følgte mig igen. Og det tror jeg, at jøvende forskel, så ikke. Det tror jeg nok på Ret. Det gjorde vi ikke. Jeg har ikke haft den der så meget mere om det. Fordi vi var fra Vestej. Jeg havde en klasskammerat fra folkeskolen faktisk, som også læste på lidt, så jeg mødte der på et tidspunkt også. Hun kommer jeg også fra tørs på. Det var et mere akademisk miljø, ikke en svar var departementchef et sted. Og mine forældre var jo heller ikke akademikere på den måde. Min mor var skolenær. Det var nog noget for et studentaksamen og var blevet skolenær. Men det der med akademiske studier på den måde, var de jo heller ikke vant til. Nej. Og min far har været. Jeg elever var blevet konstruktør og bliver så skibsingeniør. Han gjorde jo karriere i firma. Han gjorde det samme det learning by doing. Det har jeg også været hans succes, det har. Men altså der tror jeg, han er selvfølgelig. Det vil være fragt at sige, at vi er handicappet, fordi vi ikke kommer fra akademiske familier. Men kan vi så sige, at når du kommer fra en familie, hvor der er en akademisk tradition, så har du en vis fordel. Det er lettere for dig at integrere dig, og du har en støtte i forhold til, hvordan man studerer på universitetet? Ja. Ja, det er klart. Og det var der jo helt sikkert nogle af vores klasskammerater, der var bedre til den også. Det er klart. Og så, når vi kigger på, hvem vi kigg sammen med, så det er jo ikke. Det lyder rigtig fra ikke, at sige, at det ikke er spørgsmål om intelligens, men det er det måske også. Men det var jo lige så meget et spørgsmål om, hvem der var disciplineret nok, og som vidste, hvordan de skulle gribe den. Og det var der nogen, der var gode til, og så ved jeg ikke rigtigt, hvad der sket for os andre. Jeg tror, vi havde det vildt sjovt, og måske havde vi det lidt for sjovt sammen, fordi der gik. Vi har jo klart brugt for meget tid på at drikke kaffe på bar og gå i byen, end på at studere. Måske også prøve at arbejde ind. Du arbejdede jo i hvert fald stadig ret meget, ikke. Så det tror jeg rigtigt. Og det tror jeg også hænger sammen med, hvor meget det fanger egentlig. Ja, ja. Jeg havde ikke helt sikkert på, at det er teoretisk statistik for økonomer, der slår mig ud af den der. Det var det teoretisk statistik for økonomer. Jeg tror, det var drifsøkonomien, som jeg simpelthen bare overhovedet ikke kunne forholde mig til. Men jeg vil sige, jeg havde jo en idealistisk formål med det der politistud. Jeg tror virkelig, at vi kunne bruge det til at hjælpe nogen med noget. Og det var også, det der fag ulandsøkonomi, det var lige noget, der tale til mig, fordi det var mere konkret. Men der gik jo et lang tid før jeg fandt ud af, at det job, som vi uddannet os til for de flestes vedkommende ville det være papirn i et ministerium. Og det er jo ikke mig, og jeg tror bestemt ikke, det. Ej, det ville det heller ikke være. Jeg tror, jeg havde troet, inden jeg kom ind, at det kunne være sådan noget diplomati og eller andet, det synes jeg godt. Det havde jo ikke været dårligt, men det er ikke helt tænkt på, eller at det var fytt til. Men fra det roden af, så skal vi jo lige ende med at sige, at du er jo i sidste ende blevet universitetsuddannede, bare ikke kat på Let Vand. Jeg har faktisk ikke blevet universitetsuddannet. Du har da engelsk har du ikke. Jo, jeg mankler faktisk et fag, så har jeg en bær i engelsk og retorik. Det er ikke lykkes mig tage det sidste fag. Nu har du lovet og sagt, at du havde den. Men okay, du mangler et fag for han. Du har den næsten. Ja, det har. Men du har ikke følt, fordi jeg vil sige, at jeg var jo efter det der nederlag på Polet, fordi det var jo et nederlag, ikke at gennemført en uddannelse, som jeg jo gået i gang med. Altså det var vigtigt for mig at blive færdig. Jeg blev så færdig som lærer. Altså jeg tror ikke, jeg kunne have forestillet mig ikke at blive færdig med noget. Det var det skurde jeg. Men du har jo så gået en anden vej og har lavet noget mere, har lært noget mere praktisk eller den praktiske vej, ja men jeg fik tilbage. Det må jeg have passet der med, at jeg mødte Trifum den første mand. Og så fik jeg job igen på den blå vis. Eller et fuldtid job igen. Der manglede de en, der skulle. Så for. Der var samarbejde med at viser i hele verden, der lignede den blå vis. Og der skulle jeg så stå for og udveksler om sig med dem. Og så lavede nogle andre ting i det, ikke. Det gjorde jeg også de sidste mange år, jeg var på den då vis. Og kom også mere og mere ind i det internationalt arbejde og var ud og rejser til konferencer med det og sådan noget. Og lavede også andre ting på den då vis samtidig. Men det var meget det. Og det lærte jeg en hel masse af. Og der er fordelen vel i Danmark. Jeg ved ikke, om det har ændret sig, men i hvert fald før kunne man jo lave rigtig mange ting uden nødvendigvis af papir på det. Og man kunne jo, der bare jo mange. Altså, man kunne gå fra det ene job til det andet, uden i fortså. I hvert fald var der et tidspunkt, hvor man blev mere vurderet på ens profil end på ens diplom. Men det ved jeg ikke, om det har ændret sig. I Frankrig skal du have paper på ting. Det gør det jo meget mere desværligt. Men har det også set i Danmark? Skal du have? Jeg ændrer så. Jeg ved ikke, hvor meget det har ændret. Men det er forskelligt alt efter hvor man er. Fordi jeg kunne godt mærke, at da jeg så gerne ville skifte for det. Så det ikke havde et stykke papir, hvor noget var lidt svært. Okay. Så da jeg startede i, så fik et job i Københavns Kommune, så var det jo fordi, jeg havde været med i et stykke frivilligt arbejde, hvor nogen vidste, hvad jeg kunne. Okay. Så jeg får en vej ind. Det bliver ligesom din dør ind. Men ellers ville det have været svært, tror du. Ja, det ville det have været. Og jeg kan da godt se, hvorfor derfor, hvor jeg siddet senere, at hvis du har 200 ansøg, og mange af dem har de papirer, der skal se, så er det jo sådan. Ja, det er det jo, men det er jo ikke sikkert på, det er nødvendigvis. Problemet er jo, at der sidder mennesker med papir på noget, men som bare ikke har de kvaliteter, de mennesker kvaliteter, der skal til for at udfylde rollen. Jeg synes også, jeg har prøvet, at en gang im at sige, at nu vil jeg gerne have en profil, der er lidt anderledes. Hvis folk kan fortælle noget om, hvad de har lavet, og hvad de har formået, så betyder det også mere for mig end et stykke papir. Støt ind i det igen. Det har jeg været i kommunen stykke tid. Første gang, jeg overvejer at søge en lederstilling på et lille sekretariat det, hvor jeg var. Så fik jeg vide, at jeg skulle nok forvente, at der kom kvalificeret akademiske ansøgere. Det forstå. Tak fordi. Så må jeg hellere tænke, at så lader være med at søge, så vil jeg heller være med til at bestemme, og så skal være min chef i det. Så var der senere en kontorchef, der så anderledes på det og se, at du har at vise, hvad du kan. Ja, okay, så lyder det sådan noget, der er det sammen, at. Jeg har også meget kende, at jeg kommer ikke rigtig videre, end hvor jeg er nu, ikke. Jeg sidder jo så i en rolle, hvor jeg er en del af mit arbejde er at koordiner og sprug, sprogkurser, og så underviser jeg jo så også i engelsk, og nu underviser jeg også i sådan noget bekæmpelse af seksuel. Pørdanhed, hvad det for dansk? Seksuel vold overgreb. Og det er jo spændende nok, men jeg kommer ikke videre end det. Kan jeg godt se. Jeg kan godt se, at i og med, og jeg har, jeg giver jo trods alt, endda på universitetet Frankreich og tog en master i engelsk, for at have et fransk papir. Men jeg saler jo stadigvæk med en accent. Jeg har stadig ikke en accent, og som jeg sagde i begyndelsen, at så er jeg nok også for direkte. Og jeg kan godt se, at jeg kommer ikke videre end sådan er det. Og det har du så forlet dig med på en eller anden måde. Jeg har jo ikke rigtig noget valgt, vel? Og nu har jeg jo ikke rigtig noget valgt, fordi nu har jeg bådet så længe, at hvis jeg skulle tage tilbage til Danmark, så har jeg jo ikke noget. Jeg har ikke noget at vise i Danmark eller? Jeg har en folkespolen af uddannelse fra 1996, hvor der har været været så mange reformer, at det overhovedet ikke ligner. Det der i det, ikke. Så nej. Jeg kan godt lide med at lave, det er okay. Men det er klart, at det var jo, hvis vi vender tilbage til, hvad vi snakkede om i forhold til, hvad vej folk går. Det var jo ikke det, jeg havde regnet med? Men jeg tror da ikke, at du havde regnet med du selv, hvor du sidder i dag. Nej, det er. Jeg faktisk ikke slet ikke sikker på, hvad jeg troede, jeg. Det var det er ikke. Jo, diplomat. Jeg ville have været overvismand. Ja. Og vi havde også en underviser, der var overvismand. Ja, sig ikke. Det tror jeg nok, vi havde. Men allerede der langet af fuldløm, hvis man fanget har min fejl. Ja, forprået. Men altså. Jeg blev ikke overvismand, men så har jeg fået nogle andre fejner lige ved, tror jeg, jeg må se på det. Det er ikke noget, jeg sidder og græder og snot over hver dag. Men det er klart, at det kan være frustrende, at føle, at man har nogle, at man selv mener i hvert fald, at man har nogle kompetencer til at lave noget, om man så ikke får lov til det. Altså jeg har aldrig liget af det her imposter syndrum. Det er. Det vælger ikke? Men jeg er glad for det, jeg laver, og jeg er glad for, det, jeg har. Jeg har også glad for det, jeg har lavet. Jeg var glad for den påvis på mange måder, og man fik lov til at prøve mange ting, og jeg har lært meget dengang. Men det var nok også på tynd at komme videre, hvis jeg skulle vokse. Og der var også en anden rolle, jeg havde dering. Jeg kommer i København Sugen og har lavet virkelig mange spændende ting med lokalpolitik og borgdialog. Som virkelig har lært mig meget. Jeg kan ikke klage overnede, men det var bare ikke det, jeg havde forventet den her. Jeg skal have noget medskøn der, men jeg kan blive kaffe tørsk. Lad os vende spær med det.