Over en kop kaffe
I Hvidovre drikker forlagsindehaver, musiker og bibliotekar Morten Langkilde kaffe med lærer og oversætter Marlene Wulff Olsen, mens snakken går. De har meget at indhente, for der er sket en del, siden Morten og Marlene gik på Schneekloth Gymnasium på Vestegnen i 1980erne.
Lyt med når der sludres, grines og tales dybt over filterkaffe i umage krus.
Over en kop kaffe
Over en kop kaffe med Dorthe 2
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Der var tid til kaffe inden afrejsen til Mayotte. Vi taler om interkulturelle ægteskaber, sammenbragte familier og aldersbetinget rejsekuller - jeg lærer noget nyt hver gang! Lyt med over en kop bryg og giv dit besyv med!
Jegsker jeg kommer lidt for sent, men jeg talt i telefon med den er. For fredag flyver jeg til mai hot. Så jeg skulle høre med. Jegfølgel er spænder? Det er ikke første gang. Jeg må sige, at med alderen, altså, jeg har jo rejst meget selv. Jeg har flådet meget selv i hvert fald. Og jeg synes ikke, det bliver letter med alderen. Altså, jeg kan jo sagten finde ud af det. Men jeg får sådan lidt rejsekuler.
SPEAKER_01Jeg kan godt genkende, at det kan blive lidt værre, end jeg også havde det før i tiden for. Ja, for du har jo også faktisk meget alene, ikke?
SPEAKER_00Og gør du stadigvæk det af til?
SPEAKER_01Ja, en gang imellem, gør jeg. Jeg flyver i hvert fald alene så til USA og besøger familien.
SPEAKER_00Og synes du, at det er, får du mere rejsekuler nu, end du gjorde, da du var 25.
SPEAKER_01Ikke så meget, men bliver mere træt. Dengang kunne jeg bare sætte mig ind i flyve, så sjov jeg til andet stort set ikke. Den går ikke helt mere. Det er noget mere retbrækket.
SPEAKER_00Det ved jeg ikke, men jeg synes mere, altså, jeg har det mere sådan inden ikke. Altså nu. Og sådan er hun jo Anna, altså den dag, jeg kommer, der har hun altså også besluttet sig for, at hun skal lave sådan en crossfit konkurrence. Så hun kan ikke komme til lufthavnen og hente mig. Okay. Så det er så også i orden, sagde hun. Jamen så sender jeg en af mine venner. Okay. Men han kan altså ikke komme til lufthavnen, han vender over på den næste ø, så du skal jo bare tage båden selv. Og så lige er ikke noget problem. Deter nej, det har jo gjort det en gang før. Men det er sådan nogle små ting, at sige: selvfølgelig kan jeg det, fordi det har jeg gjort før, og det ville jeg også kunne gøre, selvom jeg ikke har gjort det før. Men jeg tror, det giver mig lidt mere kuld, end jeg ville have haft, hvis jeg kun havde været 30. Det er jo lang tid, jeg havde været 30, så det kan jeg ikke helt huske, men det kunne jeg forestille mig. Det træder mig lidt mere mentalt at vide, at jeg skal gøre det selv, end det gjorde før. Ja.
SPEAKER_01Man kan ikke nok være med at tænke på, der kan gå ting, ikke? Jeg kan godt tage mig i og tænke, oh, nu lyder du, som du synes, din mor gjorde.
SPEAKER_00Det er jo det. Det er jo lige præcis det, at der er nogle ting, hvor man synes, hov, er det min mor, der taler nu, eller er det mig?
unknownJa.
SPEAKER_00Så derfor prøver jeg på ikke at lyde som min mor, fordi jeg synes jo, og det synes du sikkert også selv, at det var jo døde irriterende, hvordan vores møder ikke bare kunne være glade for et eller andet og glæde sig i stedet for at bekymre sig. Så jeg holder om min bekymring her, for jeg giver udtryk for den nu. Jeg sagde jo selvfølgelig ikke til andet, det var problematisk. Nej, nej, det er jo det.
SPEAKER_01Så må man bruge mere andre omgivelser til at komme her med de ting.
SPEAKER_00Det er jo det. Men altså, jeg har. Jeg har 10 timer 10 timers flyvning. 18 til lørdag og ankommer så kl. 7 lørt i morgen på en ø, og så skal en taxa ned til båden, og så sejler over til den anden ø, hvor der jo så en, der venter på mig. Og så skal jeg kørt mig.
SPEAKER_01Det vil jeg sige. Ja, men hun er blevet en voksne tilstand i pige.
SPEAKER_00Og så hun jo. Anna har rejst utrolig meget. Og jeg vil næsten sige, at hun har rejst så meget, at jeg har svært ved at forestille mig, og hun har kunne nyde det hele. Fordi det har simpelthen været så mange rejser hver år, og på et tidspunkt, hun selv til Tibet og vandret i bjærgen med en guke. Men altså. Hun har virkelig rejst meget. Og hun er jo så vant til at bo på Marot, som er en del af de der hedder de på Dansk Komorerne? Den øggruppe, der ligger ud for Tansan. Men det er jo så et sted, hvor du har sådan en app på din telefon, der fortæller, hvad vej, du skal køre den dag, fordi der er af. Det nok tit. Barikader på der er over 50% illegal imigration på den ø, fordi øen er fransk. Og der er så de lever så under rigtig skidkår. Men der er jo så bare i kader af til hen over vegne. Og får stopbiler, og så stjæler de jo så bagefter, ikke eller i hvert fald kaster og brussen, og hvad jeg på bilerne. Så hun har sådan act på sin telefon, hvor siger, at i dag skal du nok undgå at køre derhen. Og det har hun jo vendet sig til, hun har været i fire år. Men jeg er ikke helt vendet til idéen, hverken af det, hun lever til hverdag, måske heller ikke vendte mig til idéen om, at jeg kan befinde mig med sådan en bare kærderet vej og kunne bruges ind i. Det er vi andre har jo også gjort tset af ting, som da vi tog til Malmø i påsken. Nu er jeg påske nu, ikke?
SPEAKER_01Ja, det er rigtigt. Uden at undersøge, hvornår diskotekerne er lukket, og hvornår banegården åbner.
SPEAKER_00Men det var jo. Problemet er, det er svært at forestille sig af noget, man ikke har fantasi til at forestille sig. Ja, det var det.
SPEAKER_01Men vi skørede jo også, og det er noget, vi kan huske, at vi husker den buter bedre, end så mange andre butuer.
SPEAKER_00Det er nok rigtigt. Man kan jo så sige, at det var sat det jo vores venskab på en prøvelse at skulle sidde på et offentligt toilet og vente i timevis på, at den første båd tilbage til København, såjledning. Gud det stadig er sådan i Sverige. Sverige er det mere religiøst end Danmark. Du kommer jo en del i Sverige, ikke også, Hustine Vennende Lisbeth. Ja, det går jeg. Fornemmer du det mere religiøst?
SPEAKER_01Jeg tror dele af Sverige, på en måde er det jo ikke, fordi kirken er jo faktisk retskilt fra staten i modsætning til Danmark. Ja, er det det? Er det? Ja? Ja. Det er mit indtryk, der sted af nogle af de ting, som, at lukke det tidligere, eller der er jo nogle ret kristne miljøer. Der er også rigtig mange frikirker. Så har man sådan set eget miljø omkring en bestemt kirkeform.
SPEAKER_00Men har du indtryk af, at der er flere svenske børn end danske børn, der bliver konfirmeret i Danmark, er det jo stadigvæk en tradition, er det ikke det? Jo, nogle steder.
SPEAKER_01Altså her er vi, hvor jeg bor, er det ikke ret mange. Okay. Der skal de lidt kæmpe for oprettet og have et konfirmationshold, tror jeg. Det er så kommet lidt mere igen, men jeg tror, det meget, hvor man er, og hvad det er for nogle trinster, der er lige der. Selv med kendt datter her, forheden han streng og 12, nærmere så trædende. Og han er heller ikke dybt. Så de regner med, at han skal humanistisk konfirmeres.
SPEAKER_00Det er det.
SPEAKER_01Jamen sådan en, der er nogen, der har lavet en humanistisk konfirmation. Så går man til, ligesom man gik til konfirmationsforberedelser, så er der sådan et forløb, hvor man lærer om menneskerettigheder og behandling hinanden ordentligt og respekt og forskellige syn på livet. Og så kan man så blive konfirmeret ud fra det, i stedet for det i kirken.
SPEAKER_00Okay. Okay, og det foregår så ikke i kirken. Hvor foregår det så på rødhuset?
SPEAKER_01Nej, jeg tror i den sorte diamant er det i det her tilfælde. Okay. Det er de har for det. Det er biblioteket. Det kan jo være mange steder, man kunne vælge at gøre det.
SPEAKER_00Men i hvert fald, altså, jeg kan godt se formålet i at have sådan en humanistisk uddannelse, men hvad formålet med at kalde det for en konfirmation? Hvad er det, man konfirmerer?
SPEAKER_01Jeg tror, det er. Fordi der jo mange, så holder man bare. Hvis man ikke vil konfirmere, så kommer man en omfirmation af. Og det er sådan en jo, så skal vi holde en fest for hvad?
SPEAKER_02Ja.
SPEAKER_01Og så kan man sige, at hvis du gerne vil have den der fest og have de her gaver, så er der et eller andet, du skal igennem, og et ritual, vi skal gennemføre.
SPEAKER_00Det kunne man eventuelt overveje ikke at holde nogen fester og ikke få nogle gave. Altså er det ikke lættet. Det er blevet utrolig materielt for mig.
SPEAKER_01Ja, men det er det jo egentlig også. Det kunne man jo godt. Mine mødtene han det jo heller ikke konfirmeret, men man fik en lidt større 14-årigs fødselsdag, men uden at det var det sådan kæmpe stor måde.
SPEAKER_00Men igen, hvorfor det er altså. Jeg synes virkelig, at Danmark har, og det synes jeg ret overraskende, lidt chokerende for mig også, at Danmark har udviklet sig en utrolig materialistisk retning, som jeg ikke synes jeg kendte til dengang, vi har boet. Altså store biler, store fester, og det hele skal være større, bedre finere, og så skal man sammenligne med naboerne. Og det synes jeg, det har været noget, jeg har virkelig taget pris på, at man ikke gjorde i Danmark, men det synes, man gør i stort stine nu, jo.
SPEAKER_01Ja, det tror jeg man gør nogen steder. Det er ikke nødvendigvis alle steder. Men man gør det nogen steder, ja. Så kan der være det der med, jamen, når de andre får, men når du så ikke vil gennemføre det der, så er der jo ikke en fest, så tror jeg også, jeg vil have det. Men det er jo også blevet mere. Jeg tror, det er blevet konfirmeret, og selvfølgelig fik jeg gave. Jeg fik en penge til en halv redeleg, så skulle jeg selv spare resten sammen med at gå med viser ikke.
SPEAKER_00Ja, det var ligesom noget andet, du ikke hentet i helikopter, da du kommer ud fra kirken.
SPEAKER_01Ej, det er jo nok også stadig de færre, tros alt.
SPEAKER_00Jeg synes stadigvæk, at jeg synes, det virker som om, men det er jo muligt, det er bare det, jeg ser. At der er meget pres på, og så skal man blive hentet i en fin bil, eller i helikopter, eller i hestevogen. Jeg ved ikke, jeg er ikke sikker på, at folk er blevet lykkelig af det, vel?
SPEAKER_01Nej, det tror jeg heller ikke. Og jeg tror det der er i det, at nyhedsmedierne måske forfølger de der historier, og så tror alle andre, måske også syhavnsbørn, at det sådan det skal være konfirmeret. Og det er der ikke nogen deres forældre, der har råd til det.
SPEAKER_00Og så vil jeg sige, at det er jo forhåben heller ikke kun et spørgsmål om har råd til. Det er også et spørgsmål om, om har man lyst til, at ens børn skal ind i det der. Personligt vil sige, at jeg har ikke haft råd til det, men jeg har ikke lyst til det. Jeg har lige solgt en bil til en af mine drenge. Jeg har solgt tre biler. Tre biler, når jeg har skiftet, har jeg solt dem til mine børn. Men jeg har jo altid solgt den. Jeg har ikke givet dem. Og sådan har det sådan set altid været, at tingene koster noget af, og så ikke har solgt den til den samme pris, som jeg vil have sold til en hvilken som helst anden, men det har kostet noget. Og så kan man jo så sige, at det er jo nok forfærligt, fordi det er min egen børn. Det er synerligt ikke er. Tænken koste jo noget. Ja, det klarar. Som du siger med din redelejre, altså sådan en riddelej og formentlig dyr. Og dine forældre kunne formentlig sagtens og betalt det, men du har jo lært noget af, og skulle gå med av viser for at tjene sig halvt hinanden af.
SPEAKER_01Ja, men sådan var det jo. Jeg kiggede også af, og jeg kigg til redning, og skulle jeg selv betale. Eller jeg skulle slå græs for at gå til ridning.
SPEAKER_00Okay, ja.
SPEAKER_01Og hvis du ikke havde slået græs, så kom jeg ikke til ridning. Sådan var det. Så lærer man det.
SPEAKER_00Men nu lyder vi jo. Nu lyder vi jo som i Python. Den der skæds, hvor de bor i en papkasse ved motorvejen. A tingene var så meget bedre før, og at vi skulle køre igennem 3 meter sne på cykel for at komme i skole. Og så tror jeg, at hver generation formentlig kigger på den ønreer, og det er, at vi har godt nok kæmpet med så mange flere ting, som ikke er kæmpet med. Det er jo heller ikke forkert selvfølgelig, men livet var jo også anderledes. Der også gør forskellen, det var, at når vi kiggede på vores klasskammerater eller folk omkring os, så var de jo lige sådan. Man lever jo ikke et vakuum, der lever jo også nogle mennesker omkring os, og det er jo klart, at børn kigger også på deres kammerater for at se, hvad får de, og hvordan har de det.
SPEAKER_01Det gør de jo, og det skal de også kunne være i på en eller anden måde, så det må man hjælpe dem med.
SPEAKER_00Og så kommer det så også and på, hvor man bor hende. Men hvad har du ellers? Hvad har du ellers lavet i påsken? Altså, hvad laver man i påsken i Danmark? Er det stadig påskeforkost der?
SPEAKER_01Det er der nogen, der går til mange af. Der er en del der simpelthen tager i sommerhus, eller tager væk ikke. Hvis børnene også har fri de der tre dage før, eller tager det som et frirum. Jeg har ikke lavet så meget, hvor i lørter mig til påske Frokost hos Kæld Statter. Som du er.
SPEAKER_00Er du stemord, eller er du bare dårligt?
SPEAKER_01Jeg er bare dårligt.
SPEAKER_00Okay.
SPEAKER_01De har jo, flægge børn har jo været deres møder, ikke så? Ja, og de, og de var jo også voksne, da du mødte kællet? Ja, ja. Nej nej, det har jeg aldrig fået. Jeg er dårligt. Jeg er den der er. Og så er midt i mellem dem og deres forældre i alt nærmest.
SPEAKER_00Okay, ja. Og hvad med? Hvad med? Hvad vil det vil sige? Du har jo også. Er du til din søstersbørn, hvad er du der? Hvad kalder de der? Kalder de der for? Du er jo ikke deres moster. Hvad kalder Andes børn der for? Det er dort. Det kalder der også. Så du er med Andy kalder der mosteren? Okay. Så du kærer en muster og dårligt. Og det er fint. Det er helt fint.
SPEAKER_01Den ene af kaldes barnbørn, kan godt en gang igennem få svaror til mig. Og så griner, hun bedser. Nå nej. Du er jo ikke farmor, det er dårligt. Men jeg tror ikke, for den virker det ikke som om der er en forskel på det. Det er bare, hvad man nu bliver kaldt.
SPEAKER_00Det er bare det ord, man har valgt at sætte på det. Og altså, og måske er det lettere at være dårligt, end det er at være sted farmor. Det vil være, du har jo ikke. Det er for mig, vi vil sige for kunsttid. Det er fint at være dårligt. Og hvad med dine forældre? Har dine forældre mødt kalds børn og børnebørn?
SPEAKER_01Ja, det har de. Mens vi selv havde kunde i her, der samlede vi dem alle sammen hver år til fælles fødsdag, de har med to dages mellem år. Så vi har i mange år samlet dem og nu med voksne børneflokke. Okay. Det er lige nu, og så hos mig her til Klykker og æbeskiver. Som du har holdt, de overvist den 23. december, ikke?
SPEAKER_00Nu bliver det så lidt tidligere i december, det vil nok være lidt voldsomt den 23. Det er jo fordi, der er så mange andre arrangementer. Men er okay. Den tradition har du ført videre. Ja, det er meget. I holder stor fest med alle sammen. Og det giver ikke nogen, ingen problemer med det. Hej, overhør ikke. Vil du være det glad for at høre, at det kan lade sig gøre. Fordi vi skal jo snart til bryllup. Vi skal snart til bryllup. Kristof han skal skiftes. Og hans svarer har besluttet. Det er jo ikke fordi, det undrer mig, man svarer beslutet, at han ikke vil komme, fordi det mener han, at det vil give en dårlig stemning. Jeg er ikke helt sikker på, at det er den rigtige års, at han ikke vil komme. Men det jeg har prøvet på at forklare dem, det er, at det er jo helt normalt, at når forældre bliver skældt, at man så uanset om man synes, det er dejligt eller lege, kommer til de begivenheder, der er i ens børns liv, og at man deltager, og at det ikke nemvædt, at det behøver ikke at være problematisk. For man behøver jo ikke at sidde loven af hinanden ved.
SPEAKER_01Altså vi ser jo også begge kældskoner. Min tværforældre har altid gjort en tid ud af, at de skal være inviteret på børnenes møder. Og med deres nye mænd og sådan noget, det har altid været helt uproblematisk.
SPEAKER_00Og i hvert fald, hvis det er problematisk, hvis der er nogen, der tænker noget, så tænker de det inde i sig selv, så er de der for børnenes skyld. Men det er da glad for at høre. Jeg vil videre give informationen til de personer, der er berørt af situationen. Men jeg har svært ved at forstå det, men der er jo mange ting, man kan have svært ved at forstå. Der er nogle ting, man gør for sine børn, hvis man har børn, og en der ting, man gør for andres børn. Altså nogle gange er det jo ikke en selv, der er i centrum, eller. Nej, det er lige præcis det. Jeg har svært ved at forstå det her med, at man skulle blive væk. Men nu er du nok også et meget forstående menneske dog er ikke. Og jeg kommer til at tænke på, at vi havde snakket sammen sidst, at vi taler om dit første mand i. Og jeg tror, at det har ikke været et problem for dig at gå ind i andre kulturer og forstå, hvor andre mennesker fungerer på en anden måde, end du selv gør.
SPEAKER_01Nej, det har egentlig altid prøvet at være meget forstående over for elder. Hvad nysgerrighed. Jeg tror også, det handler om faktisk at være nysgerrig på at opleve noget andet.
SPEAKER_00Og ikke tænke, at der går noget af mig, fordi man lige gør tænker på en anden måde. Men det er virkelig ret. Det kan jeg også godt. Sådan kan jeg godt selv have det, men jeg har jo senere hele livet tænkt på, at det er en balance, der er svær at finde. Ikke fordi man kan jo også inde at miste sig selv i den der i den nysgerrighed, der er over for andres kultur og forståelse over for andres kulturer. Altså jeg synes, da jeg omkring mig har venner og venner, som er gået meget langt, og som måske er fået brandt fingrene, fordi hvor er balancen? Altså der er ting, du kan få fx en venen, som det er jo min mening, er gået så langt i sin forståelse af, at hendes mand havde en anden kultur, at hun har accepteret ting, som måske universelt ikke er acceptable, men fordi hun har tænkt, at det var en del af en anden kultur, men hvor det i sidste ende var et spørgsmål om respekt. Jeg tror, balancen er svær at finde.
SPEAKER_01Og det skal man afveje ikke. Det skal man virkelig afveje. Jeg tror så også, at hvis man virkelig vild det og stadig vil det, så kan man nok også kunne gå længere, end jeg fx gjorde. Når jeg ser tilbage på, da jeg tager for nærgift, det havde jeg nok også den her, han skal lige lære det, og så bliver vi ligesom.
SPEAKER_00Og det tror jeg skulle nok heller ikke. Men det kan jeg jo sagten selv husker også fra mit første ægteskab. Jeg tror, man har en forestilling om, da du mødte Tefund, du havde jo ikke haft forhold, eller i hvert fald ikke længere varende forhold med udenlandske mænd, vel? Jo ikke englander. Men det gælder måske ikke sådan en store. Det var noget andet. Men jeg tror nok, at da vi var der i 20'erne, havde vi en forestilling om, at det var meget lettere, end det måske egentlig er, og at det var et spørgsmål om tilpasning, og så ville de her mænd jo så blive som en mand i et forhold, som det ville have været med et forhold med en dansk mandning. Sådan er det jo ikke. Du blev fx ved med at spise svinekødet, ikke. Og jeg tror, at du stadig havde, havde du stadig ikke svinekødet hjemme? Nej, så havde jeg ikke. Nej, du havde okay. Så du havde ikke svinekødet hjemme, men du blev ved med? Var det et problemet?
SPEAKER_01Nej. Han spæt mig aldrig om at være. Jeg tror ikke, talte om det. Hvad vil du sige sige? Hvad var den største udfordring så? Det var nok, at det der med at blive integreret, nu var han jo også først nærmere, lige kommet til landet, ikke og kun ikke sprog over det. Det lærer det selvfølgelig end. Men at få et job, og at kunne leve noget, der sådan mindet mere om det liv, jeg forestillede mig, det skulle være, hvis man skulle være et normalt dansk hæske i sætte øjnenom. Men at integrere de to ting, var nok svært. Jeg tror, det vil, det ved ikke, om det ville være nemmere senere i livet hvor. Fordi når man er ung, så har man også meget det der med, at man skal gøre mange ting sammen og være sammen og sådan noget.
SPEAKER_00Ja, man har mange principper, tror jeg. Og mange forestillinger om, hvad et rigtigt forhold er.
SPEAKER_01Og så ser man også sine omgivelser, når de gør sådan, og de gør sådan ikke. Og så er det anderledes hos os. På anden måde synes jeg jo, vi havde det godt. Vi havde det sjovt. Jeg har aldrig få trodt af, at det forsøgte jeg.
SPEAKER_00Dej med stærk, det er jo med på mange måder meget, meget retføring. Ja, men jeg tror, du har ret i det, at han lige var kommet til landet. Altså det er, at omstillingen er enormt stort. Jeg tror, nu har jeg jo selv prøvet den at sige, at det at skulle vende sig til en anden kultur, og nu er den franske kultur er jo ikke så forskellige fra den danske. At det er altså svær, end man tror, og det tager længere tid, end man regner med, og det tager jo også længere tid rent professionelt, som jeg sagde der sidste gang, jeg er jo stadig ikke rigtig noget op på det niveau, som jeg havde da jeg fra Danmark af. At det tager meget længere tid at integrere sig professionelt i et fremmed land også, og der er en sov forbundet med også, at have opgivet den sociale status, eller hvad det andet er, man havde i det land, man kommer fra. Og så være i et nyt land og i et nyt forhold, hvor man formentlig føler sig lidt underværdig, fordi man jo ikke har noget at byde ind med. Det har man jo ikke i starten, når man kommer i det nye landet.
SPEAKER_01Nej, men lige præcis. Så var det mig, der tjene penge, og når jeg skulle tjene dem, så var det ikke særlig meget på en restaurant eller et eller andet. Og fra en kultur, hvor det jo plejede at være omvendt. Det har da ikke været nemt. Nej. Det har det bestemt ikke. Så var der måske også det her med, at jeg lærte jo hinanden og kende gennem nogle fælles bekendt, ikke? Hvor han så har arbejdet på et restaurant. Og den der med forventning om, hvilken verden er det, som man er i. Og huske, der var en af hans venner, der sagde, jeg tror, at Ale sagde til mig, at du må lære tyskisk først. Fordi vi er i Danmark, så er det vigtigste, at du lærer tysk.
SPEAKER_00Den kunne ikke rigtig få lige mig mærken i mit hoved. Nej. Jeg tror, jeg tror, du har fuldstændig ret i, at hvis man skal have en vellykket integration, så skal man nok vælge de mennesker, der er omkring en med omhu. Fordi man kan let, og det ser jeg også med danskere i Frankrig, du kan let blive fastholdt i en gruppe af andre fra dit eget land, som kan have nog meget fastlåste idéer om, hvad man skal og hvad man ikke skal. Og lige præcis i forhold til danskere i Frankrig, at der jo mange danskere, som ikke børder sig om Frankrig, og som fastholder hinanden i den her idé om, at Danmark er vidunderligt, og Frankrig er noget værre af ORT, og at det ikke nødvendigt at lære sproget ordentligt, og det er ikke nødvendigt, at det integrere sig mere end det, fordi det prøver vi at sikre om.
SPEAKER_01Og det har aldrig forstået. Hvis man vælger at bruge til et andet sted, så må man bare prøver at integrere sig og det mindste lære sproget og finde ud af. Hvorfor er det, man er der?
SPEAKER_00Men det tror jeg bare ikke er tilfældet. Og hvis du kigger på historien, så har det jo sådan set aldrig været tilfældet. Altså alle nationaliteter har jo dannet kolonier, uanset hvor de rejst ind i verden. Men det tror jeg måske er noget, hvis jeg skal gå tilbage og kigge med mine erfaringer i dag, at det var noget, som det havde været godt at løskrive sig fra. Hvis man skulle ha haft et villykket ægteskab, at der ikke var det der tryk fra, hvad man burde gøre fra mandets side, men for så vidt også fra andre sider af. For jeg kan da selv huske, at min familie havde jo også en forventning om, hvordan min mand skulle opføre os, og hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. Og det har jeg jo selvfølgelig heller ikke gjort det lidt. Nej, det er det der med.
SPEAKER_01Når har han ikke lært det endnu. Jeg synes faktisk, at min familie er tog pænt imod, men der har jo selvfølgelig har der også været nogle forventninger. Og også for omgivelserne. Der var meget sådan, hvornår skal I så sådan, og hvornår skri så sådan. Og det har du jo også oplevet. Ja, det har jeg.
SPEAKER_00I dag vil jeg også sige, at jeg burde nok have lytet mere til mine omgivelser. I dag vil jeg nok sige, at jeg burde have lyttet mere til dig, og du burde have lyttet mere til mig. Men så er det ikke, når man er i 20. At det er sen, at man finder ud af, at ens venner kender en ret godt. Og det er ikke nogen dårlig til at lytte til nogen, der står udenfor. Jeg tror, jeg skal handle mere karke, det for et tykkel. Vi ses lige om lidt. Hej.