Over en kop kaffe med Dorthe 3

Der tales både får, ged, Donald Trump og familie over dagens kaffe med Dorthe, hvor snakken også runder illegal immigration, amning og mental load. 

Lyt med og giv gerne din mening - med eller uden kaffe!

Transcript

SPEAKER_00 0:06

Har du været på arbejde i morus? Vet ude med på igen? Haver du lavet?

SPEAKER_01 0:13

I dag har jeg fået. Vi har to form, der har fået lang. Det skal jo have noget. Og vi skal sikre, at lamlet for det. Okay, men du skal ikke give lavet mad også.

SPEAKER_00 0:27

Du skal ikke sutetflaske. Jeg kan godt tænke mig at prøve, det må være hyggeligt. Det er frygtelig hyggeligt.

SPEAKER_01 0:34

Det er faktisk, at lidt en kamp hvert år at sikre, at det ikke er det, der kommer til at ske. Og nogen synes, det er så hyggeligt. Men det er ikke så hyggeligt at skulle gøre det to måneder i trækker også klokken 10 om aften og kl. 6 om morgen. Nej, det tænker jeg ikke lige på, selvfølgelig.

SPEAKER_00 0:48

Nej, så det er bedre af de deer hos møderne, det kan jeg godt se. Jeg tænker også, det mere naturligt. En andet. Men nu vi taler om det, så var jeg jo ret overrasket, da jeg kom til Frankrig, jeg tror, det vender lidt i dag, om at man overhovedet ikke blev opfordret til at bryste føde børn. Altså da jeg kigged sækker, født jeg jo i Frankrig. Og der er altså for mig er det jo naturligt, at man starter med amme, og jeg har alleret. Jeg har aldrig ambet ret længe, men altså man starter med at amme, og jeg ammet så på hospitalet, og så kom der en læge ind, og han blev frygtelig forskrækket og skynder ud igen. Jeg tænkte det her problemet. Problemet her. Jeg er på fødegangen, og jeg er gang med at amme. Det skulle du næsten blive glad for, men han var dybt overrasket. Og det er slet ikke noget, altså, det blev slægt talt om. Meget underligt synes jeg var meget underligt. Og jeg kender mange også mange unge kvinder i dag, som vælger ikke at bryst føde, fordi de er bange for at få slappet bryster. Den er den, der ærlige. Det er den, der ærlig siger det. De andre siger, men så er det jo også for, at farven kan få tid med barnet. Faren kan få tid med barnet på så mange andre måder. Den, der er ærlige, siger nej. Altså det er så dybt kulturelt, at kvinders skønhed i Frankrig, det er det vigtigste. Og det er også vigtigerende af brystet. Interessant.

SPEAKER_01 2:13

Lidt syg, det? Jeg er jo en lille smule sygdom, når man er vokset op, som vi er. Ja, det er jo helt perspektiv at opmærksomhed på, om man kan få det til at virke.

SPEAKER_00 2:24

Altså, jeg synes, det er jo ikke noget, man skal kræve, at folk skal bryst ud. Der kan jo være almulige grunde til, at det ikke fungerer. Men at man vælger det fra, fordi man er bange for at få slappet bryster. Ikke kun det, det er jo så fra kvindernes side af. Men derudover tror jeg også, at mange mænd ikke ønsker at dele deres kones bryster med et barn. Der er sådan en challusi i det også.

SPEAKER_01 2:48

Det er der på fremskørt.

SPEAKER_00 2:51

Nå, men det var jo en god diskussion. Vi startede med lamp og brystødning. Så mange lam er der?

SPEAKER_01 2:58

Der tre. Tre lam? Fol i tiden har vi fået mange flere, men vi skal. De går jo enige ud på et område, hvor de skal være naturplejen. Vi skal lidt ned i antal får, og så skal vi have nogle geder i stedet for. Hvorfor er forskelligen på, får og geda? Det er noget med, hvad de spiser. Altså forren har været rigtig gode. De har spist. Det, der hedder bjørneklo af området er sådan fri for. Så vi andre ikke kan røre, uden at få gister, så kan de spise det. Det er jo perfekt. Stort delikat som med friske bjørnek skud. Men de går også meget målrettet efter friske urter, så hvis man vil have nogen form for blomster og noget derude, så skal vi lidt ned i antal. Okay, og gederne, hvad gør, hvad spiser de så i stedet for? Jamen de er. De kan, de tager nogle træer og sådan noget. De græser også, men så holder de også nogle af de udandskøde træer lidt. Der er mange tørne træer der. Der lider, end død med gedet. Vi kommer op i dem, og spiser bakken. Så det er ret interessant. Det er der nogen, der ved en hel masse om, der siger, at I skal ud i få op i gedet, så gør vi det. Jeg synes bare, det lyder ret til godt.

SPEAKER_00 4:19

I skal ud i får op i gedet.

SPEAKER_01 4:23

De gør ikke så meget ved naturen, men lige sød. Nej, de har væl ikke rigtig noget form, alt andet har været søde har det? Men de spiser selvfølgelig også noget, og jeg jo faktisk nå nogle træer, som guerne ikke kan.

SPEAKER_00 4:39

Det kunne en fordel. Jeg skal måske have nogle karafer også.

SPEAKER_01 4:43

Ja, det kunne godt være. Det her ikke sådan, så kommer der.

SPEAKER_00 4:51

Jeg har jo en drøm om en dag at få et esel. Altså, jeg har set få nogle mini asler. Og jeg tænkte, altså, men de laver for meget. Men hvis de ikke laver så meget, så vil jeg have et mini esel ude i min have. Men de spiser nok også blomster, gør de ikke. Det tror du ikke. Ja. Og nu har jeg ret mange blomster. Hvor langt er I nå med blomster i Danmark? For her er jo surener i øjeblikket, ikke? Cirener og iris.

SPEAKER_01 5:24

Ja, det er ikke kommet helt hernu. Det plejer at være starten maj, ikke? Okay. Jeg tror, at min farmor havde følgen dag 12. maj, så plejer surenerne om lige at være spånet ud.

SPEAKER_00 5:35

Okay, så er der nok sådan ca. en månedsforskel. Tre-fire ugesforskel. Ja.

SPEAKER_01 5:44

Jeg har jo været altså venter kækker i Rentrus, så overstående nu, der har også været hrokus. Begynder der så komme alt muligt andet. Men er det ikke i februar?

SPEAKER_00 5:55

Er det i februar, I har aldrig.

SPEAKER_01 5:56

Det er februar, men det var jo rigtig, rigtig godt til at start februar. Ja, det er måske lidt skinere, end de har været nogen år i hvert fald.

SPEAKER_00 6:06

Altså, jeg savner ikke den der vinter i Danmark. Så jeg synes, jeg synes selv, det er for kort her, men jeg måtte i sidste stue, da jeg var i Mariot. Jeg kan også bare heller ikke lige, når det var varmt. Så jeg måske bare lidt svært stille til freds. Det tror jeg ikke, det var folk dejligt ud de biller, du laver. Ja, men det var også fordi, jeg sendte billeder eller sendte lagde billeder op. Det er jo sådan, det er. Jeg lag jo billeder op af nogle smukke strande og nogle dejlige bugter og sådan noget, og det var der jo også dervørge mine biller løber jo ikke. Jeg lager jo ikke billeder op af de præcis slumkvarter, hvor de illegale imranter bruger, eller de bunker af affald, der lå rundt omkring, ikke fordi der ikke bliver samlet affald op, men fordi der er mere affald, end i og med, at man har. Den illegale imigration er på over 50%, hvad det er ved. Det slider jo både på vandet. Der var ikke rene vand hver dag. Der var vand. Jeg var vand to dage, så var der to dage uden vand, og så var der to dage med vand. Altså, så der var også nogle store balge fyldt med vand eller tynder. Det ved jeg nu ikke specielt under. Det kan man godt klare. Men jeg havde svært ved, at der var bare var snavset. Og det er jo Frankrig. Altså, så der er jo alle de franske institutioner, og der er de franske flag, men der bliver også gjort nogle ting, jeg har været der før. Jeg kan jo godt se, der sker en forskel. Men i der med, at man bliver ved med, at der bliver ved med at komme mennesker, som er i ned, og som blev ved med at være i ned. Det er jo næsten umuligt. Det er næsten umuligt. Det er jo bare. Det var ikke rart at se. Jeg kunne også se i skolen, jeg var med min datter på arbejde, og var så med i hendes, fordi hun er så idreslag. Og der havde hun så to sjældte klasser, først en almindelig sj. klasse, og så bagefter en sj. klas med børn. At det er jo næsten som en modtagerklæsse, men det ville jo, som de eksisterede i Danmark i sin tid. Men børn, der talte ikke særlig godt fransk, eller som lige var kommet der til. Der var jo børn, at du kunne set, der havde børn, der måske aldrig have været skolebørn, og som altså, det der med at forstå, hvordan man opfører sig i skole, og børn, der var sultan. Det er meget tro det. Der er de så i skolen er de jo sådan niveau delt, fordi så går det jo simpelthen ikke, men altså, hvis du i 6. klasse allerede har, der er så forsinket, hvad skal der ske med dig i livet, ikke? Jo, det var det. Nå, altså, jeg kom hjem igen, selvom mit fly blev aflyst. Det er efterhånden blevet en. Jeg havde direkte fly hjem, og det blev aflyst. Og der må jeg indrømme, altså jeg synes, Anna, klarede rigtig godt, at han må besøge endnu. Og jeg synes også selv, jeg klarede det fint. Men jeg tror ikke, det skulle være mere end uge, eller. Så jeg bad hende om at ringe og lægge pres på den. Så jeg fik så et andet fly den samme dag, men blev så flået til en anden øv, hvor jeg skulle sidde 7 timer, og så var der endnu længere tur tilbage i Frankrig. Så men jeg kommer hjem igen. Men det er meget fint. Det er jo fordelen ved at rejse. Det er, at når man rejser, får man et perspektiv på, hvad man selv lever, og hvad man har at være at tage nemlig for, og også nogle gange, hvad der kunne være bedre, ikke. Jo, det jo, man kan altid lære noget også, så men hjem. Så da jeg i morge lyttet til verden i følge grant den podcast, mens jeg gjorde rent, og han talte som svanlig om USA. Der bliver jo talt meget af MUSA i Danmark. Danmark er jo meget USA-fokuseret, ikke?

SPEAKER_01 10:10

Jamen, det er det. Viktig, virkelig meget. Måske også mere efter, at Trump begyndt at nævne Grønland. Tror du det, at det er blevet endnu mere, for jeg synes jo altid, det har været meget. Det har altid været meget, men jeg synes, det er blevet endnu mere.

SPEAKER_00 10:25

Men når du så rejser i USA, det billede, du får, når du lytter til medierne i Danmark, er det det samme USA, du ser, når du er der? Det er ikke nødvendigvis?

SPEAKER_01 10:36

Nu er det jo et par år siden, jeg har været der sidst, men nej, fordi det er jo altid mere nuanceret, end det bliver ifølge medierne her, ikke? Og der er jo nogen i Danmark, der siger, at de kunne også bare lade være med at vælge Trump. Nu er det jo sådan set heller ikke et flertal alt af befolkningen, der nødvendigvis har valgt der. Det var et flertal af dem, der stemte, ingen tørt om det. Men det er jo lidt. Vi kan jo heller ikke sige, at er amerikaner bare sådan, fordi vi er jo heller ikke nødvendigvis ansvarlige for den regering, der nogle gange har valgt i vores land. Nej. I kan gøre vores besiv med at gå ned og stemme, og så er det sådan, og nogle gange bliver der valgt nogen, som vi ikke ville have valgt.

SPEAKER_00 11:19

Men har du så ligesom hørt om nogle gode ting, han har gjort Donald Trump, som vi ikke ligesom har øje for i Europa. Eller? Eller det er da ikke?

SPEAKER_01 11:31

Nej, altså man kan sige, at til dels om man så kan sige, at det er kun at tilskæld ham, men til dels er der stoppet noget af den der helt massive indvandring, der kom fraika og det sydlige Amerikan. Og ikke fordi, det er også mennesker i nødt, der gerne vil noget, men der var nok flere, end man kunne håndter. Så bør jeg mig absolut ikke om den måde, Ice fungerer på. Det synes, det lyder helt forfærdeligt, og i virkeligheden ret uamerikansk, at de bare kan gå ind og fjerne folk uden ret af gang osv. Det har jo altid gået meget op i.

SPEAKER_00 12:11

Det har du ret i. Men jeg kan også godt se, fordi det er jo det samme i Frankrig, hvor der også er en langt højere grad af illegal imigration, end der er i Danmark, fordi Danmark er en øvre, og det er let at kontroller grænserne. Men fordi, når man bliver sendt ud af landet, at der er så mange måder at føre appel på, og der er så mange tidsfrister, der skal overholdes af faktum er, at af 100 mennesker, som bliver udvist af Frankrig, så er der måske 20, der kommer afsted. Det er jo også problematisk måske. Altså, så det. Og det er jo slet ikke fordi, jeg ikke mener, at man skal kunne appellere en udvisning osv. Men det er nødvendigt at finde frem sin balance, som gør, at man lettere kan udvise folk, der videre lidt ikke skal være.

SPEAKER_01 13:10

Jo, og den diskussion har vi jo til delts her i Danmark. Jeg synes i den sidste velkommen her, der bliver kørt alt for meget på kriminelle udlænding. Og det er rigtigt. Jeg mener også, hvis man går kriminalitet og ikke er dan statsborg, eller hører til et andet sted, ja, så skal man ud. Men jeg må risikere at blive sendt ud, fordi man får en fagt ud. Eller. Hvor hvert fald, hvis det er vandvisbalisme?

SPEAKER_00 13:36

Så du går rundt og bange helt. Og hvad er det at høre til et andet sted? Altså jeg har jo opet statsbogerskab. Jeg er jo på statsborderskab. Lad os at sige, at hvis jeg kørt forstærkt i Frankrig, så skal jeg sendes tilbage til Danmark. Det er jo på mig. Men for mine børn, som ikke har været at bo i Danmark, siden de var små, det er der jo ikke nogen mening i. Selvom de ikke er på statsborderskab, så hører de jo til her.

SPEAKER_01 14:02

Jamen det er jo det. Jeg kan slet ikke have den der retori, som meget gør, at det virker, som om, at det er mange eller alle. Og det er det jo ikke. Nej. De fleste, der jeg har, er jo har bare fordi, de gerne vil en del af Danmark.

SPEAKER_00 14:20

Og fast deres arbejde og ikke på andet. Jeg tror som udgangspunkt, og der kan man jo sige, at jeg er frygtelig naiv, men jeg tror så selv, at både jeg og du og jeg har været i kontakt med flere indvandrere, end de fleste danskere egentlig har. Og at jeg har ikke indtryk af, når folk kommer til Danmark, eller kommer til et andet europæisk land i øvrigt, så er deres første drøm jo at blive en del af samfundet og få succes og klare sig godt, og have et bedre liv, hvor de kom for, ikke? Jo. At det så ikke altid er sådan, det ender, men som udgangspunkt har jeg aldrig hørt, at det var andet end det. Nej, det har jeg ikke. Det er noget af det, jeg godt kan kisse mig over, at debatten bliver så entidig. Det er derfor, jeg holdt op med at lytte til den danske debat, fordi jeg har indtryk af, at det er et gengående element. Men man får jo stemmer på det åbenbart, det? Ja, det gør man jo. Okay. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige, at man får stemme på det i Frankrike. Og det bliver jo ikke. Nu skal der være præsidenten næste år. Det er jo muligt, at det er det yderste højre, der vinder præsident. Jeg er ikke helt sikker på, at Frankri er nået der til nu. Men alligevel. Det er meget fortende det der med at give folk et privilegium, et nationalt privilegium. Det kan de fleste godt lide, at de er noget særligt, og de har mere ret end de andre. Og det er fortvlyende.

SPEAKER_01 15:53

Nationaltromantisk eller nationalt konservative bevægelser jo vokset sammen. Virkelig virkelig mange steder. Ikke kun i Europa, og også USA og mange andre lande. Hand man til rent historisk på, det er den nok fluktueringer i, hvordan man opfatter. Jeg synes, da er lidt håb i, at årban ikke vandt i ungarn igen. Og man rent faktisk ikke forholdsvis for lidt.

SPEAKER_00 16:17

Men så kunne man jo spørge sig selv om, hvorfor år ikke vandt. Vandt han ikke, fordi folk var imod den der nationalistiske tænkning, eller valgte han ikke, fordi ungarn er blevet fattige og beholdningen er blevet fattig, mens han er siddet på magten. Jeg er ikke helt sikker på, at det er fordi, folk afviser den der nationalistiske idé, hvad?

SPEAKER_01 16:37

Nej, det tror jeg heller ikke, fordi han har også forholdsvis nær konservativ om, der har vundet. Men er det mindst ikke imod EU.

SPEAKER_00 16:45

Det er jo så altid det, men altså det er bare besynderligt, at vi ikke lærer mere, end vi gør end historie, altså fordi vi har jo så salvt så lang tid siden af det ikke, at Hitler og Musolin var ved magten, og jeg har indtryk af, at vi har indtryk af, at vi kan bevæge os i samme retning. Det går måske bare langsommer, men at vi bevæger os i samme retning. Og det er der ikke rigtig nogen, der undrer sig specielt meget over. Jeg kan godt se, at Europa ikke det samme Europa, som det var i 1930'erne, men alligevel, det er det samme.

SPEAKER_01 17:18

Ja, det er lidt de samme idéer. Og der kan man sige, at der var overbevand jo også i hvert fald med hensyn til institutionerne, han var jo ved at skabe sig. Et kongedømme også måske ikke?

SPEAKER_02 17:30

Ja.

SPEAKER_00 17:32

Så hvis jeg har forstået ret, så har han jo blokeret mulighed for at ændre en del af de beslutninger, han har taget. Fordi jeg har ikke helt forstået, hvordan det hænger sammen, men demokratiet er jo har i hvert fald ikke været det vigtigste element i den tid, den har siddet i regeret. Og det samme i forhold til Donald Trump tror jeg også også, at han har jo også fået skift ud, hvor han kunne, for at være sikker på, at der ikke var nogen, der ville kunne komme og pilve ved det, han har gjort bagefter.

SPEAKER_01 18:02

Det slipper han så ikke helt afsted med det overheldigvis. Men pressets muligheder i USA har jo også væsentligt ændret, ikke. Altså man passer på for ikke at få en retsset lige hurtigt, hvis man siger noget forkert.

SPEAKER_00 18:16

Ja, og jeg hørte nu, at der er en person, der skal give sendet tilladelse, og som har mulighed for at fratage sendet tilladelse af også. Og i forhold til pressefrihed, der var USA nu nede på 96 56. Jeg tror, hvem var de første? Var det nove, der var de. Der stod som nummer et med pressefrihed, men USA er nummer 54. Danmark og lidt nummer 6. Det er lidt skarpt, men jeg er ikke sikker på, at det bliver så meget bedre, før det begynder at gå økonomisk bedre i verden. Og det ser jo ikke lige ud til, at det er lige rundt. Nej, der er lidt mange krigere.

SPEAKER_01 18:59

Der gør vi ikke lige ved sådan rigtig vej, det her.

SPEAKER_00 19:02

Ja, og bensin pris er der er pensinpriser, der siger. Nej. Der vi ikke nogen gode nyheder. Har du nogle gode nyheder sådan lige sidst jeg selv. Fort noget godt.

SPEAKER_01 19:17

End et barn på vej ikke. Vi har lige fejret de to store. Havan er blevet seks, og Max er blevet to, og nu kommer der en lille nyt.

SPEAKER_00 19:27

Det er det rigtigt, med det.

SPEAKER_01 19:30

Tak. Det er dejligt. Ja, ja, ja, en baby, det hjælper altid lidt på det, ikke. Jamen, det gold. Det er gør. Det er også spændende at se, hvor Dan har den to år i reagerer på. Han er så nemt lige nu, ikke er. Der kommer en, der tager noget opmærksomhed, hvad sker der så?

SPEAKER_00 19:47

Det er jo umuligt at vide. Det kan være. Jeg synes ikke, at det er blevet problematisk. Men det kan jo blive senere. Det kan godt være det ikke er problematisk i starten, der skal blive det senere, eller det kan være problematisk i starten. Jeg tror, at efter seksbørn, så er jeg meget ydmyg i forhold til, hvad man kan foruds i forhold til børn. Man har ikke det. Du kan bare prøve at gøre dit bedste. Ja, tak så meget. Og det skal nok gå. Det skal det nok. Og så sørg for, at måske er noget ligene tid med hvert barn.

SPEAKER_01 20:27

Så nu kan det være, at jeg også skal lære at hente en gang imellem, hvis der er brug for ekstra hjælp. Det er ikke kun af farmor, og moræne, der kan hjælpe, ikke?

SPEAKER_00 20:36

Ja, hvis du har tid til det, hvis du har tid og lyst til det også.

SPEAKER_01 20:40

Jeg har i hvert fald lyst, og det er sjovt en gang imellem.

SPEAKER_00 20:44

Ja, ja, ja. Men jeg tror, det er vigtigt, hvis du har lyst. Og hvis du har lyst, så er det jo det rigtigt at gøre. Det var det. Vi måske. Men jeg tænkte lige præcis på dig forleden dag i forhold til familieforhold i Danmark. Ford jeg synes jo, at i din familie har I altid virket, som om I var ret tætte. Uanset, at der selvfølgelig også har været problemer i din familie, som der alle familie, så synes jeg, at din farmor boet i leligheden, hvornår jeg er du da godt af ind. Og ja, jeg har altid følge, at det var tætte. Og jeg tænkte på det i forhold til min egen familie, fordi mine to søstre har fået hjerteproblemer. Min bor er jo også allerede opereret. Min yngste søster er nu også blevet operet, og jeg tror, den anden søster også skal. Og det ved jeg, det ved jeg, fordi min bruger fortalte mig det, for jeg har jo ikke kontakt til min søstre. Og hvor jeg tænkte på, at når jeg samligner med franske familier, så har familie bare ikke den samme betydning i Danmark, for du har ikke brug for din familie. Det er rigtigt. Det er altid nogen, der tror jeg. Du kan jo bare vælge din familie fra, fordi når du bliver gammel, så får du folkepensioner, og når du er studerende, så får du SU. Altså ikke brug for din familie, og derfor har jeg jo indtrøg, at nogle mennesker tænker det kigder faktisk ikke bruge min tid på, hvor jeg foretrækker mine venner. Det har jeg svært ved. Det tror jeg allerede svært, hvis jeg boede i Danmark. Jeg tror, at endnu svære ved det nu, at man siger, det gider sgu ikke. Min mor, og hun er trædende, og min lillebror, og han er dumt i hovedet.

SPEAKER_01 22:28

Jamen godt være nogen steder. Det bliver sådan, men jeg synes nu, folk. Vores familie hænger ret meget sammen. Vi ser da også kældsbørn ret meget. Og de ser hinanden. Og ses faktisk også alle sammen, inklusive de to ekskoner og deres respektive mænd.

SPEAKER_00 22:47

Ja, det var det, du snakker, da vi snakkede om sidste gang. Det er jo sådan lidt overrasket over, og ikke fordi mere fordi jeg ikke selv følge noget voldsomt behov for at skulle være sammen med min næksmænd. Men jeg kan jo gøre det. Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan, det er bare.

SPEAKER_01 23:07

Men det fungerer. Og jeg er også lidt, der kan der da også være. Jeg kan da også stadig blive frygtet, både på mine forældre og på min søster.

SPEAKER_00 23:17

Men det er jo stadigvæk mine forældre og min søster. Men det er jo det, jeg mener. Og det er der, hvor jeg føler, og det kan godt være, at det er simpelthen bare fordi den vinkel, jeg har på det set ud fra, at det ikke er korrekt, men jeg har indtryk af. At sådan tænker du, så tænker jeg også ikke. Som sagt, jeg har ikke nogen til kontakt til mine søstre, men de er ikke mit valgt. Og selvom jeg måske ikke forstår min søstre og ikke forstår deres måde at være på, så er det stadig mit søstre. Men det forhold har mine søstre ikke til mig. Og det har jeg indtryk af, når jeg kigger på andre mennesker, jeg kender, at familier og venner er sådan cirka på samme niveau. Og hvis man synes, at ens familie i et tænde, så vælger man dem bare frem, ligesom man vil vælge venner fra. Men jeg har måske fejl, måske mig, der generaliserer ud fra mine egne erfaringer og nogle få eksempler.

SPEAKER_01 24:15

Jeg tror du godt har ret på nogen. Men jeg tror da generelt, at familier sådan holder sammen. Jeg er helt sikkert på, at min familie også godt synes, at det kunne være hyggeligt, hvis de så mig ofte. Men jeg har jo også valgt et liv, hvor jeg er meget aktiv.

SPEAKER_00 24:30

Ja. Jamen ser du dem ikke, det ved jeg ikke. Fortid tænker du dine forældre.

SPEAKER_01 24:35

De ser et par gange om måneden, cirka.

SPEAKER_00 24:36

Har de lyst til at se dig mere, for de er jo også meget aktivt. Det var de jo i hvert fald.

SPEAKER_01 24:41

Ja, men det er nok. Det bliver mindre, men de brokker sig ikke over det. Det gør de faktisk. Men søster er der i hvert fald en gang om morgen. Okay. Men det har jeg ikke sådan. Jeg prøver nu at tænke over, at i hvert fald at komme med 14 dag, fordi man ved heller ikke, hvor længe man har den. Nej, nej. Hvad er de i 80'erne? Dine forældre nu ikke har de 83, begge to. Nu begynder venner og falde fra. Jamen, det er klart. Det bliver man lige menet om ja. Sandsynligheden for, at de har vægt to om 10 år, er nok ikke særlig stor.

SPEAKER_00 25:17

Altså nu er dine forældre, de har jo gjort, hvad de kunne for at blive så gamle som overhovedet muligt. Men jeg har et holdt venner her i samme alder, som jo næsten er blevet min reserve forældre. Men det, jeg kan se nu er, at jeg bør besøge ofte. Faktisk ældre mennesker har jo, altså de ser jo ikke så mange mennesker, fordi de kommer mindre ud. De har faktisk brug for nogen at tale med. De har brug for at blive stimuleret intellektuelt, selvom der er tv og bøger og alt muligt andet. Men jeg ser stadig, at de hurtigere taber bekommelsen omkring et landet. Jeg har jo taler med dem på engelsk, fordi det starte som en engelsk elever. Og der kan jeg godt mærke, at hvis vi ikke har haft en engelsk time i to tre uger, så tager det længere tid for dem at komme tilbage til ordnet. Det kan jeg godt forestille mig.

SPEAKER_01 26:10

Så det kan man også gøre, mine forældres verden bliver da også lige så stille mindre det godt, jo, når man bliver elfre, og man ikke gør lige så meget. Men det følger mere, om min mor og jeg spiller workeet sæd på telefonen, så vi ved, at der kan godt gå, nogle gange tænke, Gud, vi ikke snakket sammen i mange dage. Men fordi der er den der kontaktværdig. Og hvis der er så en af, der ikke har fået spillet, så skal man nok reagere, ikke så er der noget galt.

SPEAKER_00 26:41

Men det er jo en god idé.

SPEAKER_01 26:42

Men hvad går du så med dine far? Han spiller du ikke med. Han siger, at mor holder øje med mig.

SPEAKER_00 26:48

De der fadre.

SPEAKER_01 26:49

Den der generation fader, altså for fanden. Nej, jeg snakker jo med ham ikke så i den gang nemen, så må jeg jo ringe og spørge ham om et eller andet, og han ringer også til mig. Ja, så ringer han for mors telefon, og han så, at han er gået i ud, og vi skal finde ud af. Han har jo været også forholdsvis teknisk, ikke, men der kan man også godt mærke, det er svært nu. Og han vil gerne følge med. Det vil han gerne have apps, og han vil gerne kunne mobilepage hos.

SPEAKER_00 27:22

Okay. Okay, man vil stadig gerne. Det synes jeg er fint.

SPEAKER_01 27:27

Og det er på min mor sådan set også. Så er det bare en gang med, så kan de ikke ovs god, hvordan man laver om på det. Så kommer jeg og hjælper med det.

SPEAKER_00 27:39

Jeg kan jo mærke, at jeg. Det, der synes jeg, der sker med alder, og der bekymrer mig lidt, det er, at jeg bliver. Jeg skuber virkelig mig selv til også at blive ved med at lære noget nyt på arbejde, og hvor jeg kan se mange andre mennesker på min alder, de tænker allerede på deres pension. Det gør jeg ikke. Men jeg kunne forestille mig, at om 10-15 år, der vil det virke, hvis man som i Danmark skal arbejde, så man bliver halv 70. Altså og skulle undervise unge mennesker og have noget at sige til unge mennesker, som halvte, jeg synes jo allerede, at jeg begynder at være ret langt væk fra dem. Jeg er jo på nuværende tidspunkt ved at være ældre end mine elevers forældre. Og så skal man så skal man altså gøre en virkelig indsats for at kunne forholde sig til dem, og ikke bare synes, de skidiger med.

SPEAKER_01 28:28

Og det handler selvfølgelig også om, hvor du er, hvad det er, du laver, ikke. Ja, men jeg kan da også godt mærke, at der ikke lige så nemt for mig at læe ting, som det var en gang. Men skiftede jeg op branche for jeg hvert fire et halvt år siden. Der var der også en stelt læringsgå med nye programmer, ny lovgivning alt muligt her, ikke end nye organisationer.

SPEAKER_00 28:52

Men det holder dig jo så selvfølgelig også i gang.

SPEAKER_01 28:54

Så der er begge sider af det, men det kan vi at lave en transformation nu ikke, og det bliver da også, der kan jeg godt mærke, at jeg skal være på terende for at følge med i, hvad der sker.

SPEAKER_00 29:08

Men det vælger du så ved, har jeg indtryk. Men du skal jo også arbejde mange år nu, ikke? Jo, det sker.

SPEAKER_01 29:20

I princippet kan jeg stadig gå på efterløn som 65-årig. Kan du det i princippet?

unknown 29:26

Ja.

SPEAKER_00 29:27

Det kan jeg. Jeg har beholdt min efterløb. Det var noget, man kan vælge, og det forstår jeg slet ikke. Hvordan fungerer det? Man skulle vælge, og man ville beholde sin efterløn, hvad er det for noget?

SPEAKER_01 29:38

På et tidspunkt, så er man jo sådan ved at udfase efterlønnen. Og jeg ligger lige der på grænsen, hvor de siger, at kunne det betale sig, kunne det ikke betale sig og beholdt. Okay. Men fordi jeg nu har en kæreste, der er noget ældre end mig, så tænker jeg, det er jo måske meget smart at kunne gå tidligere på pension. Så hvis han er frisk, og vi kan rejse og sådan noget, når jeg når 65, så er det nok det, jeg gør.

SPEAKER_00 30:01

Okay, ja. Det lyder jo fornuftigt nok. Men hvad betyder det så, at du får, du bliver betalt noget mindre, eller hvad? Ind til folketpensionsalderen? Ja, og det er så 68 for mig. Det er 68 for dig.

unknown 30:16

Ja.

SPEAKER_00 30:17

Jeg tror, det er 78 for mig. Nu skal jo ikke pensionere i Danmark, men jeg vil tro, at nu kan jeg få på pension. Jeg kan gå på pension som 67 år i Frankrig med fuld pension, selvom jeg jo så ikke har arbejdet fuldt. Okay. Men fuld pension i Frankrig, det er jo ikke en skid, vel?

SPEAKER_01 30:37

Men du vil så få noget folketion også fra Danmark på et tidspunkt.

SPEAKER_00 30:40

Det må jeg jo få, fordi jeg er jo trods alt arbejdet i Danmark ind til jeg var 31 end. Og det er noget med, er det 35 eller 40 år, der giver fuld pension? Ja, det tror jeg ikke med der.

SPEAKER_01 30:50

Det er jo en del af det.

SPEAKER_00 30:52

Det er fra 15 år, ikke. Så jeg har jo så 16 år, hvor jeg har arbejdet i Danmark. Altså jeg formodler at kunne få det, at jeg kunne få noget. Og så er min dørn jo så vokset op med den idé om, at det er muligt, at det tror jeg jo ikke, det bliver nødvendigt, men det er muligt, at man en gang mellem skal komme og fylde en købsko, ikke. Altså, nu har jeg jo så købt hus, som bliver færdig betalt, når jeg er halv 70, og som i øvrigt er billigt og spille der siddlig, ikke, så det skulle ikke blive nødvendigt. Men de ved det, de har altid vidst, at. Og i Frankrig er det jo normalt, ikke. Det er jo normalt, at man skal hjælpe sine forældre. Og at man som forældre skal hjælpe sine børn, ikke, fordi der er så mange ferier, som man skal have børnebørn på ferie. Ja, det klarer en virkelig handel der. Men som jo så ikke rigtig eksisterer i Danmark mere. Den eksisterer måske moralsk, men i hvert fald ikke sådan rent praktisk af den her, det er jo her en handling. Ja, det er det.

SPEAKER_01 31:53

Her er der jo faktisk en del, nok specielt kvinder, men en del på vores alder, som siger, at de har en stor mental load, eller er lidt et kryds pres, fordi man har de her ældre med forældre, man måske skal hjælpe noget mere. Nogle har jo nogen, de rent faktisk skal passe, eller hjælpe med mange ting. Og samtidig har børnene. Der kom børnebørn, som børn også forventer, man skal passe.

SPEAKER_00 32:17

Og samtidig med man går på arbejde. Og man går stadig på arbejde faktisk. Så det kan jo godt være svært at få til at hænge sammen. Det er slet ikke i tvivl om. Det kan jeg da også godt se, at det er jo et kæmpe ansvar, og især hvis man er ene barn. Hvis du er en barn, og skal tage dig af dine forældre og at være alene om det, og så også samtidig tage dig af dine voksne børns problemer, og børnebørn. Så selvfølgelig skal man også tænke på, hvornår skal man selv have lov til at nyde livet. Husk noget. Net til ikke selv en gang, det tror jeg er så. Men nu har jeg jo ingen forældre mere, så det er jo så ikke noget problem for mig. Og mine børn er jo pt rimelig selvkørende. Jeg er det godt. Og det har ikke lavet børnebørn endnu. Der bliver ikke lavet børnebørn endnu, og jeg har ikke indtryk af, at det er lige med det første, og det er også okay. Jeg kan godt lide børn, men jeg har ikke nødvendigvis brug for at skulle tage mig af børnebørn lige nu, eller. Nej. Lad os vente lidt med det. Men med sex børn, så skal der nok komme nu. Ja, ja, og hvis der ikke gør, så gør der ikke. Lad os holde op, lad os gøre op med den der idé om, at alle mennesker skal have børn. Man skal gøre det, der føles godt for en selv. Jamen, det skal man jo. Og jeg så ikke får nogle børnbørn ved at være, det tror jeg også nok, jeg overlever.

SPEAKER_01 33:45

Det er jo det. Det kunne da være sådan helt omvendt verden ikke. Du har fået sex børn, jeg har ikke nogen. Ja, og du ikke fik nogen børnbørn, og jeg har bare små et førne år og har fået børn.

SPEAKER_00 33:56

Og du, dit liv er fyldt med børn. Ja, men det er jo, det er jo muligt dårligt, at mine børn kigger på mit liv og siger, det har de bare ikke lyst til. Ja, det kan jeg sagtens være. Og at de selv synes, at det er der nogle af dem, der synes, at jeg jo ikke har haft tid nok til hver enkelt, og det vil de ikke udsætte nogen for. Så det er du noget. Jeg er accepterende for der sker. Om det så bare skulle være hunde og katte i stedet for så give så går det. Hvad man nu kan vandt på. Jeg må have noget mere kaffe. Det er da. Vi snakkes med lige om lidt. Det er. Ja det er.