Over en kop kaffe med Birthe 7

Der tales om sundhed over dagens kaffe med Birthe, fordi jeg stadig er syg, og det fylder meget. Trods elendighed når vi også omkring pligt versus lyst, og hvordan vores syn på det har ændret sig med alderen. Lyt med mens der udveksles tanker, følelser og ideer over varme drikke!

Transcript

SPEAKER_00 0:09

Det er lidt bedre end i sidste uge, men jeg må jo ikke faktisk erg. Det er for.

SPEAKER_01 0:18

Hvad er det?

SPEAKER_00 0:20

Det er et godt spørgsmål. Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, der er en eller anden betænds afstand et eller andet sted i min krop. Men den er ikke nødvendigvis bakterien. Jeg har været taget en masse blød prøver, som viser. Som viser, at min krop kæmper. Standard imod et eller andet. Men hvad det er, det er sikker set.

SPEAKER_01 0:52

Hvad har du af symptomer?

SPEAKER_00 0:54

Jamen, det er jo det der. Jeg har betændelser af forskellige steder i kroppen. F.x. omkring minle. Det her er den tredje neg. De andre er sådan, det er gået i sig selv igen. Og altså andre steder på kroppen også. Så nogle sådan. Hvis man har parberet, så kan man da komme sådan lidt betændelse omkring en hård, der er betændt, men det bliver altså, det bliver bare meget voldsomme nu. Altså det er ligesom om der bare. Min krop går sådan bare i betændelse, hvor alt hvor den kan gå i betændelse. Ikke noget voldsomt, men så tror jeg, og så måske en virusovlig, nu har jeg ikke så ont i halsen i dag, men jeg har haft utrolig ondt i halsen. Det er sådan set bare en hel masse ting, som samlet gør, at jeg har ligget i sengen endnu.

SPEAKER_01 1:54

Så er det også lidt uforuroligende, når man ikke rigtig ved, hvad der er galt.

SPEAKER_00 1:58

Det er jo det ikke. Jeg vil sige, at jeg er da glad for at bodprøven viste, at jeg hverken har sukkersyge eller cholesterol, eller hvad ved jeg? Alt muligt andet. Det er fint, men jeg kunne sådan set godt tænke mig at vide, hvad det er, der vandrer rundt i min krop, og giver betændelse af. Det er ubehageligt. Det er ubehageligt, og så tænker jeg, og det tror jeg også, det er også et alderspørgsmål. Jeg tænker, at jeg tænker, fordi jeg har ondt, jeg har en hold i nakken samtidig. Det er sådan set bare. Det er totalt at sikre at skulle leve med smærten resten af sit liv. Det er jo fordi, jeg overreagerer, men det er jo sådan det, når man er syg. Så jeg tænkte, hvis resten af ens liv skal være sådan. Det er ikke til at holde ting på.

SPEAKER_01 2:47

Nej, selvfølgelig er det. Det er ikke synd. Når man har smærter, det er jo noget af det værste, som kan ske. Men så er det jo nok også, måske de bange anden, som så forstører ens tanker og kan gøre det meget værd faktisk. Det er jo ikke nemligvis af.

SPEAKER_00 3:06

Jeg er jo godt klar over, at det er jo højsandsynligvis ikke er noget voldshed. Du har altid været, jeg har aldrig været en god patient. Jeg er ikke særlig god til at være syg, og jeg bliver trotigt og bliver lige sådan, at varten bange for, at det er et eller andet mere alvorligt. Jeg kan godt rationalisere mig selv ud af det. Men det er rigtigt, at jo ældre jeg bliver, og bliver mere bevidst om, at man jo altså rent faktisk, jo ældre man bliver, jo større er sandsynligheden også for, at du bliver ramt af en sygdom, som enten giver dig veje, særter, eller andre. At livet, at vi kan nå til et punkt, hvor resten af vores liv faktisk ikke bliver så godt, som det er lige nu. Jeg kan jo se på din Instagram, og du går rundt og skærer fliser, og du er meget aktiv. Og jeg vil sige, jeg synes også, at jeg er meget aktiv i mit liv, men der kan jo ske også noget. Jo ældre vi bliver, jo større sandsynlig, for at der sker også noget, som gør, at vi måske ikke kan være aktivt længere.

SPEAKER_01 4:06

Det er rigtigt, ja men jeg tror et spørgsmål, der svarer, hvor meget plads det tager i ens tankeværden. Fordi det kan jo godt. Jeg synes, jeg tror, det har en idé om det kan godt være med til at få stærket, hvis man går er bange for, at der nu skal ske i dit og datten, at man så faktisk nemtrætt eller hvad ved det, jeg tror.

SPEAKER_00 4:35

Det tror jeg faktisk, fordi jeg tror, at man går rundt, og bliver så forsigtig. Og fordi man er bange. Jeg vil sige, at jeg tænker kun på det, når jeg er syg. Lige så det er ikke syn længere, så holder jeg op med at tænke på det. Men det er, når jeg kigger omkring mig, så har jeg. Jeg kender jo en del ældre mennesker. Blandt andet havde jeg en gang en nabo, som han var maler, og da han var 85, der havde han så meget gig i sine finger, og han ikke kunne male længere. Han døde, da han var 96. Men huske de der sidste 11 år, da han mistede evnen og lyst til at male. Der mistede han også livs lystsen.

SPEAKER_01 5:23

Jo. Men det tror jeg da rigtig nok, at vi har en krop, som ganske skal fungere, så vi kan lave de ting i livet, som man har lyst til, og når man lige pludselig er hæmmet rent fysisk til at lave nogle ting, det vil jeg også mindre enormt hårdt. Det tror jeg også, jeg vil have det meget dårligt med. Jeg har altid haft et specielt forhold til sundhed. Liseiden jeg var helt ung, så jeg har haft en bevidsthed om, at kroppen er noget, man skal være ligehold. Det er noget, man skal passe på. Jeg har spise sund med at lavet bort og sådan nogle ting. Og jeg har også brugt jugan meget til at holde mig smidig. Så det er ligesom, og jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men det er sådan en bevidsthed, som jeg aldrig har haft. Og jeg synes, at det, jeg har passet godt på mig selv, siden jeg var ung, og stadig gør det. Det giver mig også en anden tryghed i, at jeg vil nok har mindre risiko for at blive syg. Så det er ikke noget, som sådan, fordi det er virkelig noget, som jeg ikke har lyst til, nemlig at befinde mig i en situation, hvor man lige pludselig er begrænset af kroppen, eller man går herunder sådan noget, for det er jo bare det værste, der er. Så kan man jo ikke lave noget andet end det.

SPEAKER_00 6:38

Det er nok meget påvirket af det. Men jeg vil sige, jeg tror, du har fuldstændig ret, at selvfølgelig er det vigtigt at passe godt på sig selv og spise godt. I hvert fald at gøre, hvad man kan. Også for din bevidsthed om, at så har du gjort, hvad du kunne, så hvis det er, du får problemer, så er du i hvert fald ikke, så er det ikke selv forskyld. Men jeg vil sige, at i min familie, er der hjerteproblemer på begge sider af familien. Og jeg har tre ældre søskre, som nu alle tre har fået stens i hjertet. Så tre ud af fire. Jeg tror, jeg har passet bedre på mig selv, end mine søskende har. Men jeg ved også, at i og med, at der er hjertet problemer på begge sider, og tre ud af fire søskerne nu har fået stands, så skal jeg nok bæve mig på, at der på et eller andet tidspunkt kan ske noget. Uanset hvor godt, jeg passer på mig selv. Og det er altså, det kan jeg godt leve med, fordi jeg jo så er så heldig jeg bor i Frankrig, hvor systemet er bevidst på, at jeg har den familiehistorie, og hvor man betaler for, at jeg bliver kontrolleret ved en specialist og få taget blodprøverne. Men i Danmark er det jo ikke sådan, det forholder sig. Min bruger fik problemer med hjertet første gang, da han var 50, og der har mine søstre været den ene, der har været i begyndelsen af 50'erne og den anden i slutningen af 40'en. Men de har jo ikke de er jo ikke blevet tilbudt. Behandling er jo slet ikke på samme måde, som vi har den i Frankrig. Og jeg havde den der diskussion med min bror om det, da han ringet og sagde med min sidste søster, og nu skulle hun også operere. Så havde det måske ikke været smarter at føle hende undervejs. Så man siger, det er jo lige meget, nu får hun det jo bare. Ja, det gør hun. Men det kunne være, at man kunne have gjort noget for at undgå. For at undgå, at hun havde brug for det. Og der han, at hvis vi gør det ved alle mennesker, det koster jo frygtelig mange penge. Det er godt klar over. Men er man ikke interesseret i at lave den investering som samfundet, og der kan jeg se, der er det længe siden, jeg bo i Danmark. At den der købens person og se på sundhed på, den kan jeg ikke rigtig forstå.

SPEAKER_01 9:02

Nej, fordi så er det heller ikke nødvendigvis, at alle skal forbygge alle ting, men nu sådan fx som du, hvis der er noget i familien i forhold til hjerte problemer, så vil der så en argumentation i at sige, at så skal man måske ikke, så kan du gøre noget forbygge lige på det område. Det er helt klart.

SPEAKER_00 9:25

Men det er jo selvfølgelig også det, vi er vant til fra fremde af, at hvis der er noget afligt betinget, så bliver vi tilbudt nogle hyppige undersøgelser.

SPEAKER_01 9:40

Og vi har også muhed for at gå til hvilken som specialist. Altså nogle gange, så skal man måske betale lidt ekstra for det selv, men altså valget er der. Og det er der jo noget meget betrygt i at jeg synes, der er noget betrygt i at vide, at det er ikke bare en generalist, men hvis man har brug for et eller andet virkelig specifikt, da man så faktisk bare kan tage et møde med en speciel lag og så få en dyber udning i forhold til det.

SPEAKER_00 10:10

Det kan man jo også i Danmark, hvis man selv betaler for det formodligt.

SPEAKER_01 10:14

Ja. Men hvis man har en god min, så får man jo det mest betalt i Frankrig.

SPEAKER_00 10:20

Ja, ja. Hvis du har en privat syge forsikring, så er det klart, at så det er også almindeligt, jeg vil sige, at min praktiserende læge sender mig videre til en specialist lige så snart, at hun ikke er sikker. Nu for eksempel i forhold til, at jeg kom, nu er det ikke ret tit, jeg vil læge. Men da hun så mig, og hun hørte, hvordan jeg fortalte, hvad jeg havde, så bestillede hun jo straks alle de blod prøver, hun kunne komme i tanker om. og ringede til mig dagen efter, da hun havde fået resultat af bad mig om at komme tilbage og ringede til hospitalet, fordi hun ville have, at jeg skulle skans, at min lunger skulle skandes for at være sikker på, at jeg ikke havde lungbetser. Og det er ret sikker på, at det var ikke sådan, det ville foregå i Danmark. Jeg tror, i Danmark, der havde jeg formindlig engang fået foretaget en blod prøve. Jeg tror nok, det er. Og så kan man sige, at det koster penge. Det er ret. Det er dyrt. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg har ikke været til den skanding af mine lunger, fordi det ikke indtryk af det der problemet er. Men det er dyrt, men på den anden side føler jeg mig i trygge hænger. Jeg føler, at det er taget alvorligt, og at min praktiserende læge erkender, at hun er praktiserende læge, hun er ikke specialist. Og at der skal en specialist til noget oftere, end man sender til Danmark.

SPEAKER_01 11:49

Jo, det er noget betryggende vid. Så synes jeg, at det franske system er synes også, der er nogle gange en for stor frihed i forhold til at der ikke noget kontrol i systemet. Man kan i princippet gå til tre forskellige praktiserende læge på tre dage, hvor få de samme medicin udstet for dem alle. Og der er ikke noget kontrol med, hvis jeg har fået det medicinet ud egentlig, så må den næste læge ikke udstid. Jeg tror, de fleste udnyter ikke, men jeg tror, at der er nogen, der udter det. Og det vidste slet ikke.

SPEAKER_00 12:28

Kan man det? Er der ikke noget kontroll, når du så går bare på taket med din recept? Er der ikke på den der konto, vi har online. Jeg er der ikke, sådan, hvis du, hvis du ser, at man får den samme medicin tre dage træk på tre forskellige læger. Det der vil være ikke, en alarm klokken, der?

SPEAKER_01 12:50

Måske har de fået implementer og intelligens nu, hvor det er blevet mere digitaliseret. Det er muligt. Det har i hvert fald ikke været sådan før. Og så vil jeg så ligesom, så bliver ansvaret, hvor bliver det så lagt hen, fordi når man normalt er gået på en rept på apoteket, så giver. Jeg tror ikke, er nogen kontrol på apoteks vegne, som får et eller andet rødt lys op, at den medicin, den kan man ikke købe, fordi det har jeg også købt i går. Det mener jeg ikke. Måske er der et eller andet kontrollsystem, som gør, at der kan komme et rødt flag op i et eller andet sted, som gør, at du kan blive kontaktet bagefter. Men jeg tror ikke, der er noget løbende kontrol. Nej, der er ikke noget for.

SPEAKER_00 13:36

Altså, jeg ved ikke for dig, men jeg har givet tilladelse til at mine dokumenter, som plodprøver sådan noget, at det ligger ikke, der ligger i en eller anden offentlig journal, ikke? Eller det ligger i en journal, som læger, jeg går til, har adgang til jeg ikke husker, det hedder. Det er i forbindelse med mine den der konto, er Mali. Der er der også mulighed for at have sådan en sundhedsprofil. Og i den sundhedsprofil, der ligger mine resultater, så jeg kunne måske forestille mig, at hvis jeg går til en ny læge, hvis det er en seriøs ny læge, så kigger de vel i min journal, min online journal er anden møde. Men hvad jeg konstaterer, er jo selvfølgelig, at det at være læge også er blevet en business for nogle mennesker. At det ikke i dag alle mennesker, der er læger, fordi de har følge lidt kaldt. Nogle nogen er det også, fordi det er en måde at tjene penge på.

SPEAKER_01 14:40

Jo. Jo, helt klart. Det er der selvfølgelig, så skal man da bare sørge for prøve at finde en, som man kan stole på. Det er også en ting, som jeg har altså meget svært ved. Jeg har svært ved at stå på læren. Jeg har svært ved at stå på, at når de udskriver noget medicin, at det så er godt for mig. Og det er kan nogen være problematisk, fordi så kan jeg vælge fx ikke at tage noget, som man giver mig, fordi jeg ikke stoler på, at det er godt. Men det har nok også noget med at gøre, at jeg synes, at det offentlige og de praktiserende læger, i Frankrig, og synes, at de har virkelig tendens til, at man går for den mindste skærp, og så får man en liste på ting, man skal tage. Det var noget, som jeg kan huske, at virkelig forbagset mig, da jeg først kom til Frankrig. Det der med, at når man går til lægen, så får man simpelthen, så mange ting er skrevet ud. Og det er måske det, som har gjort, at siden jeg har været her, så kigger jeg lige en ekstra gang i listen, og udvælger det, som jeg mener er godt for mig.

SPEAKER_00 15:54

Ja, men det er rigtigt, at der er en forventning om, når folk går til læge i Frankrig. Det er, at de sker frem med en recept. Og hvis folk ikke går fra læge med et recept, så føler de ikke, at de er blevet taget alvorligt. Og derudover så er der også en veludviklet medicinalindustri i Frankrig, som også sørger for at informere læger om althverden produkter, som er mere eller mindre nyttig. Jeg synes, der har været en udvikling i det. Jeg synes måske nok nu, at læger udskriver mindre. Jeg er endte med at få pensilin. Men jeg fik ikke pensilin med det samme. Hvor imod at for 20 år siden, så havde jeg fået pensilin med det samme. Men jeg synes, at det er vigtigt at være kritisk. Jeg synes, du har fuldstændig ret i, at man skal heller ikke bare tage en recept og tage det hele søsser. Synes, det er vigtigt at se ind i, hvad er det for nogle præparater, man har fået udskrevet. Hvad er bivirkningerne af dem, og synes man, man kan leve med bivirningerne. Medicin behandler jo det syptom, du har, men det gør jo også en hel masse andre ting. Der er jo altid bivirkninger. Og det synes jeg, det skal man. Det gør jeg i hvert fald. Jeg sætter mig ind i. Hvad er effekten af det, og hvad kan det have som konsekvenser, at tage det medicinet. Men jeg fik jo, jeg tror, det startet meget tidligt, fordi da jeg var barn i 70, hvor jeg meget tit, og der fik jeg penselin hver gang. Og endte med at blive resistent. Så jeg ved, altså, jeg ved godt, hvad der kan ske, hvis du får for meget medicin. Og så til sidst, så virker det altså ikke mere vil. Så jeg prøver også på at passe på.

SPEAKER_01 17:59

Det hører med til livet. Når man så bliver syg, så er man nødt til at tage det til overholds, og gøre det, man kan for at blive rask igen.

SPEAKER_00 18:09

Ja, ja, ja, ja, ja. Og lade være med at grave i sin egen navne. Det ved jeg godt. Det er om natten. Jeg har tilprægt hele min natten. Det er faktisk rigtig sjovt. Jeg har haft en lydbog kørende, fordi det er jo den eneste måde, jeg kunne få mine tanker væk fra min navle på. Jeg har lyttet hele natten. Så en lydbog om en kvinde, der voksede op i et mormalsk samfund i USA, og som ikke havde været i skole. Og konsekvenserne af fundamentalisme, religiøs fundamentalisme og paranojer, det var interessant nok. Det var i hvert fald nok til at få mine tanker væk fra min egne elendighed. Jeg synes, det synes jeg trods alt, at mit liv så noget bedre ud end det.

SPEAKER_01 19:04

Jo, men så synes jeg også, at man kan bruge tid på at lytte og læst nogle ting, som interesserer en, og ikke nødvendigvis, at det kun skal være nyheder eller alvorlige ting. Det skal også være ting, som jeg bøger som person kan få ind til at tænke over livet, og hvordan andre har oplevet det, og de erfaringer, de har gjort, det er jo altid spændende.

SPEAKER_00 19:31

Jeg tror, det hele tiden, at det er vigtigt, at der bare vendte blikket ud af en gang imellem. Og fordi det er jo også, det hjælper i hvert følge mig til at se, hvor privilegeret jeg er. Og det er godt nogle gange at være konfronteret med det. Det minder sig selv om, at man er privilegeret på alle mulige leder. Så nej, det er helt fint. Jeg har det fint med lydbøger, og jeg vil gerne læse mere, men jeg har svært ved at få ro nok på til at sætte mig ned med en bog, men en lydbog fungerer fint for mig.

SPEAKER_01 20:07

Det er også noget desværre. Jeg læser aldrig mere stort set. Jeg har læst rigtig meget, da jeg var yngre. Men en lydbård er jo også om at læse. Det er bare en anden måde, man får informationen ind på. Jeg synes godt, og det er mere praktisk, så skal man ikke bruge sin øje, når man er træt af aften. Det synes jeg også fungerer rigtig godt. Men problemet er også, at der er mange ting, mange informationer, som findes på ens telefon. Og når man så først har telefonen i hånden, så kan man nem blive distraheret til at lave alle mulige andre ting samtidig.

SPEAKER_00 20:44

Og det skal man selvfølgelig passe på. Men jeg prøver virkelig at blive bevidst om min tid på telefonen. Og nu skal jeg over ikke være hærdig, for jeg bruger stadigvæk mere tid, end jeg har lyst til. Men jeg synes også, at jeg på Instagram i hvert fald formar at se og følge nogle mennesker, som har nogle interessante ting at sige. Så det er okay. Og så vil jeg sige, at når jeg så ikke lige frem af syg, så bruger jeg en helt del tid på den her tid år ude i haven, på at plante grøntsager og klippe noget eller andet. Og nogle gange bare at være ude i haven. Det er altså, at det giver mig noget ro det der med haven.

SPEAKER_01 21:28

Det er rigtig. Det er en derlig, afslappen aktivitet. Det er en aktivitet, som jeg har også, jeg har en rigtig stor have. Det er faktisk forstår, for jeg kan ikke oversku den, men også i og med, at her de sidste et par år, der har jeg haft travlt andet sted, at jeg har slet ikke haft tid til at gøre noget i haven. Nu er så nået der til, hvor jeg har lidt mere tid, og det begynder så godt komme lidt tilbage igen. Fordi det er en dejlig aktivitet. Det er dejligt af.

SPEAKER_00 22:01

Men det er jo også igen en balance, fordi det er rigtig dejligt at afslappe, og lige pludselig så bliver det en pligt også, fordi man skal også tage sig af det, og det skal vi ligeholde sig og alt muligt andet. Jeg synes, det er så mange ting på den måde. I lige så mange ting, hvor man virkelig skal passe på for, at det forbliver behageligt og ikke går hen og bliver en pligt. Og man nogle gange bliver overbegejstret, kaster sig ud i et eller andet storsilet projekt, og så vil ligeholde så det projekt, gør bare, at så er det ikke så sjovt.

SPEAKER_01 22:39

Og jeg synes også, der skal være med måde. Jeg kan se med min mor, da hun på sine ældre dage, da hun holde op med at arbejde, og der brugte hun næsten hele sin tid i haven. Og det bednær til bare et ukrud, der var et eller andet sted, så skulle det bare væk med det samme. Og så bliver det synes næsten, det bliver for meget. Jeg synes også, der var lidt i det, at hun også mistet lidt sømer. Fordi haverbaret er et dejligt afklagt, men man møder ikke nogen. Det skal ligesom ikke tage for meget plads heller. Måske ikke, jeg har haft en eksempel, så jeg er lidt bevidst om det, at det skal være en god aktivitet. Men jeg kan godt se, at det er netop, når man har en stor have, og der er så meget lige, så man kan godt finde med at bruge hele sin tid i haven.

SPEAKER_00 23:35

For der er jo altid et stykke ud, der prøver op et eller andet sted. Jeg tror virkelig som med alt mulige andre ting i livet, at det er vigtigt at finde en balance. Og lige præcis i forhold til min have, så er det så også, fordi jeg har fået den have så set i livet af 50, da jeg købte huset. At jeg tænker, at jeg bliver nødt til at anlægger og hvad jeg planter, skal være for at gøre livet lidere for mig på sig. Så det er det, jeg prøver på at gøre, at i stedet for at have et eller andet meget smukt og sirligt anlagt, så planter jeg ting, som kan passe sig selv. Og hvor det er let at slå græs omkring og sådan noget. Fordi det skal være behageligt, men det skal også være lidt. Og jeg prøver at få så vidt i have den der idé i livet, at det ikke altid så let. Men af de ting, jeg ger mig ud i, at det skal forblive lidt. Det skal ikke blive endnu en ting på en liste, som man skal huske at gøre hver år.

SPEAKER_01 24:44

Det er jo det. Det er jo netop det, det kan godt kan blive, når man så har så mange andre aktiviter, så kan det bare blive endnu en ting, som skal gøres i stedet for noget, man gør det, der er lyst at gå ud fornyde det.

SPEAKER_00 24:58

Ja, ja, og det synes jeg, vi har jo en stor del af vores liv levet på den måde, at vi har gået på arbejde, fordi det skal man, og før det der gik vi i skole, fordi det skulle man, og vi har haft børn, og vi stået tidligt op, fordi det skulle man fortage sig af børnene, og nu er vi jo så nået til en alder, hvor i hvert fald, hvor jeg føler, at nu har jeg skulet en masse ting, nu skal jeg ikke så meget mere. Og der er ikke nogen grund til at tilforje ting, som jeg skal. Vi kan tilfolje nogle ting, som jeg har lyst til. Men jeg har faktisk ikke lyst til at tilfolje ting, som skal jeg også til. Jeg laver noget frivilligt arbejde for eksempel. Og har opgivet en af tingene til næste år, fordi det blev en ting, jeg skulle, og ikke en ting, jeg havde lyst til. Jeg underviser børn onsdag i morgen. Men jeg har opdaget, at det faktisk gav mig mere stress at skulle gøre plads i mit skema hver onsdag. Og det ikke gav mig glæde nok, selvom jeg rolkelige børn. Så det har jeg bedt om at lade være med. Men jeg sagt, at jeg hellere i stedet for tid til anden i færderne, vil komme og lave en workshop. Fordi det tror jeg, det vil jeg være glæder for, og det vil føles mindre som en pligt, når det er en gang imellem. Men det var allerede svært ved at sige, når man har sagt ja til noget, og så skulle sige, okay, nu gør jeg det og færdigt med jeg fortsætter ikke. Men der er også nødt til at lytte til mig selv, ikke?

SPEAKER_01 26:40

Jo, det er jo. Men det er jo et andet mindset, som man skal sætte ind, når man altid har været vant til at være pætopfyldende og ikke sætte noget spørgsmålstegn ved det heller. Det er det også karakteret for vores generation, at det var normalt, at vi skulle have et arbejde, det er jo normalt, at man skulle bare gå det hver dag. Og jeg synes også, der er også noget vigtigt i det. Men på den anden side også at kunne tillade sig uden at følge dårlig som i det til at sige, at det der, det er ikke godt nok, fordi det giver for meget og meget over igen. Men det er faktisk noget, som jeg også arbejder meget på nu. Fordi jeg valgte jo for nok tre år siden nu, at holde op og stoppe mit arbejde i virksomheden, indvis jeg har arbejdet i virksomhed fast job i over 30 år. Og jeg to det spring, og så går ud af det system. Og nu har jeg så andre aktiviteter, som jeg har taget tiden for, for man skal selvfølgelig tjene nogle penge. Men jeg er meget mere fri med min tid nu, end jeg nogensinde har været før. Og det er også et ansvar. Det er et andet mindset, fordi det er heller ikke. Jeg har absolut ikke lyst til at sige, at nu har jeg ikke noget at lavet. Jeg får ikke nogen til frisk til bare at sætte mig ned i sofaen og laver ingenting. Jeg tror, hvis jeg fik glæde ud af det, så kunne jeg bare gøre det, men det giver mig heller ikke nok, jeg skal have nogle gang i nogle aktiviteter. Men så bliver det så mere lyst betonet, som du også siger, så man skal tænke på, hvad man så mere, hvad man har lyst til, hvad man skal. Men der er lidt stadigvæk lidt disciplin over det, netop fordi, at nogle gange fornem, det er for lidt at sige, at nu har jeg lige tiden, nu ser jeg mig lige ned og laver ingenting i.

SPEAKER_00 28:46

Det kan ikke fordelage os. Jeg tror, du har ret i, at det er vores generation og vores opdragelse, men ikke kun den danske opdragelse, hvor jeg tror, de over alt i verden de fleste mennesker i vores generation, at det af arbejde er normalt. Det lønarbejde er normalt. Og det har jeg sådan set heller ikke noget problem med. Men der, hvor jeg vil sige, at nu arbejder jeg så som selvstændig i mange år, og det er der fordel ved med ulem selvfølgelig er, at man ikke har nogen kolleger, og der ikke er den samme sikkerhed i det. Men det, som jeg kan se på min arbejdsplads, og som jeg ikke er vild med, det er, at når der er en dårlig leder, så påvirker det hele organisationen. At når du har en leder, som ikke går ind og tager det ansvar for at leder, som skal tages, som for eksempel ikke fjerner mennesker, som har en giftig indflydelse på samarbejde. Så påvirker det alle, og så påvirker det alle arbejdsglæd også. Hvor jeg vil sige, at jeg kan godt lide mit arbejde, men jeg holder stadig dørene åben til at kunne gå tilbage til at være selvstændig, fordi der ikke ledes problem. Men det tror jeg, du har du så arbejdet i virksomhed. Jeg er sikker på, at du kan genkelde til at ledelse af problemer. Det er der tit. Det er der tit.

SPEAKER_01 30:15

Det er der rigtig tit. Jeg synes også, det, som jeg oplever det sidste år i arbejdet, at det der med IT og alle de vredskaber, vi har på psen, de skal jo være med til at gøre arbejdet lettere. Og det har det også gjort, men det har også gjort det, at vi så bare kan arbejde hurtigere og stærkere. De tager hurtigt at lave, men i stedet for os at have et lille frirum, så er det næsten blevet modsatte i forhold til, at de små fririd, man har, den kan man jo bare bruge på noget andet på pæn også. Og jeg synes, jeg har levet sådan jeg faktisk de sidste tre, fire år, det har det været det mest stressende år i hele mit arbejdsliv. Jeg fik lavet utrolig meget, fordi vi jo havde alle der redskab, og vi lavet møder på teamet, så man ikke nødt til, at det der kvarter, man brugt på lige at gå ned til nødlokalet og vende på altkom, så man fik en lille snak. De der små pauser, de var der ikke mere. Så jeg synes også, at det moderne arbejdsklima er svært faktisk. I forhold til, at det går for stærkt.

SPEAKER_00 31:29

For stærkt og med for lidt medmendskelig kontakt. Det er forfærdeligt, hvor vi sidder og siger det. Jeg kan vide, hvis der er nogen sidder i Danmark og lytter til os, hvad folk egentlig tænker, fordi jeg tror virkelig, det er meget fransk. Når jeg underviser på franske virksomheder, og ser, hvor meget tid, der bliver brugt, f.eks. om morgenen på at hilse på hinanden, når man kommer på arbejdet og lige snår en snak af, men jeg kan også se, hvor tydeligt det er, at den tid, folk bruger på, at små snakke med kolleger, det virkelig giver en velværd. Det virkelig bidrager til arbejdsklimet på en måde, som du kan iværksætte, som leder, alt, hvad du vil med gratis frugt, og hvad ved jeg. Men hvis der ikke er tid til, at folk mødes, f.eks. i en mødokale, og at der er tid til, at vi lige snakker sammen, så har din gratis frugt ingen betydning.

SPEAKER_01 32:27

Ja, det er meget arbejdskliamer af. Nu snakker det med ledelse, fordi ofte er det, som også sker, det er, at en dårlig leder, det er en, som laver mange ting selv, men ikke gør det arbejde, han faktisk skal, som leder, og bruge tid på de andre, og bruge tid på at delegere.

SPEAKER_00 32:53

Ja, prøve at ud og delegere til de andre, ja. Eller chefer, som laver mikromanagement og bruger sin tid på at kontrollere, hvad medarbejderne laver. Som du ser i stedet for at lave det arbejde, de skal alle. Så synes jeg, der er mange ting i. For mit eget vedkommende har vi en direktør, som er meget human og vældig behagelig at tale med. Og han siger altid til os alle sammen, at vi arbejder fint, og det er ikke din skyld, men det siger han jo bare til os alle sammen. Han siger det jo nok desværre også til dem, som virkelig skaber problemer for de andre. Fordi han på ingen måde har lyst til at konfrontere nogen med de problemer. Hvilket betyder, at de mennesker, som er giftige over for andre, de bliver ved med at være det. Og har jo meget hurtigt fundet ud af, at det kan de tillade sig, hvor der er ikke konsekvenser.

SPEAKER_01 33:48

Jeg jo, men der også den menneskelige aspect hos dem videre. Det skal være en som også, så nemlig kan tage konflikter op, og ikke bare lade dem.

SPEAKER_00 33:56

Men så skal vi måske have flere kvindlige leder end, for i har jeg en træk af, at mænd er ikke super glad for at tage de der menneske konflikter op. Lad det blive år, i jeg skal ud og mere. Vi skal vælge.

SPEAKER_01 34:12

Vi skal snakke svære.