Over en kop kaffe med Morten igen 2

Selv i varmen drikker Morten og jeg kaffe, måske med sved på panden, men altid kampklare. Vi taler om menneskelige relationer, den franske præsident Chirac, og hvor milde vi er blevet med alderen. Lyt med og fortæl os hvordan du har ændret dig!

Transcript

SPEAKER_00 0:06

Jordan lukker lige min dør her. Eller ikke meget for at lukke døren. Det er jo et luksusproblem, for det er vandet i Frankrig. Men det er faktisk sådan i morgen. Der er der risiko for, at man måler den varmeste dag nogensinde overhovedet i Danmark.

SPEAKER_01 0:29

Og hvor mange grader er det?

SPEAKER_00 0:30

Jamen det er den tidligere rekord af 36,6 grader.

SPEAKER_01 0:36

Okay.

SPEAKER_00 0:37

Så de snakker faktisk om første hedebølge i Danmark i sådan 25 år eller sådan noget.

SPEAKER_01 0:44

Okay. Altså ikke.

SPEAKER_00 0:46

Det er det bare at stå ud og sådan noget, ikke?

SPEAKER_01 0:48

Okay. Jeg er jo ikke imponeret ved i morgen, fordi jeg har levet 40 grads varme i 10 dage endnu, ikke?

SPEAKER_00 0:53

Ja, det er det. Men altså, det er bare det der med, at det rykker sig. Altså sådan med klimaforandring, det passer nok, at der sker et eller andet med ting, der rykker sig.

SPEAKER_01 1:03

Men altså, jeg vil jo så sige, at det tog mig mange år at lære det i Frankrig, men du skal jo ikke holde døren åben, når det er så varmt. Og så lukker du varmen ind. Det, du skal det er, at du skal luft ud om morgen, når luften er kølig, og så skal du lukke døren, og så skal du lukke gærdinerne, så varmen ikke kan kom ind. Og det er jo fuldstændig, jeg har jo aldrig gjort i Danmark, fordi det har aldrig været så varmt. Men jeg sidder her med lukket skodder og lukkede vinduer, og så en ventilator i gang, men altså, vi åbner vinduen lidt tidligt om morgen, og så når det begynder at blive lidt varmt, så lukker folk det hele.

SPEAKER_00 1:40

Clart.

SPEAKER_01 1:41

Og så holder du. Så bliver, så er det så er det egentlig okay at være inde for, alt efter hvor du bor, den sikker det. Jeg har så ikke.

SPEAKER_00 1:50

Den lejlighed, jeg har, den er super fed i forhold til, at det er varmt. Jeg får faktisk ked slag af at være. Jeg har været i andre lejligheder, hvor solen har stået ind i stuen fra dagen til om aftenen. Her, der har jeg kun så formær sol i min stue.

SPEAKER_01 2:07

Og det er jo egentlig sjovt nok ikke, fordi du har jo tagvinduer, så du må være. Du er den sidste lejlighed jo. Ja.

SPEAKER_00 2:14

Men det er, der ligger sådan en blok vinkelret på. Og de har sådan banen i stuen, og jeg kan se på deres vinduer, de står sådan helt så meget åbne, at de hoved kan. Det behøver jeg faktisk ikke her, og jeg sover faktisk udmærket. Men lige her, i dag i morgen, eller i morgenregner, de forventer en ny. Danmark.

SPEAKER_01 2:40

Ja, altså. Så forstår jeg bedre. Den besked, min bror sendt mig om, at mine svjaner har tænkt sig at tilbringe weekend i bilen. Men nu forstår jeg, hvorfor. Det er jo så, fordi det er det eneste sted, for der er klimaanlæg. Første tænkt, hvorfor vil jeg nog sidde vigend i bilen, men det er meget lidt tid at forstå det. Men okay. Jeg vil sige, at det er rimelig udlig det, fordi man kan jo ikke foretage sig noget. Altså, jeg har været på arbejde. Det er det jo pludseligt nok. Jeg har været på arbejde, men eleverne er blevet sendt hjem, fordi det er for varmt. Men vi andre er der jo stadig. Det er ikke for varmt for os, det er kun for varmt for eleverne.

SPEAKER_00 3:18

Men danske alviser har faktisk skrevet om, at fordi vi ikke har haft den her varme i Danmark før, så er sådan noget, som hedder varmefri, som formodlig har i Frankrig helt overenskomstmæssigt på en eller anden grad, eller. Altså ikke det har det om, at de har i andre europæiske lande, og det har man så slet ikke i Danmark, fordi det har aldrig været så varmt før.

SPEAKER_01 3:39

Altså jeg tror, der er lande, hvor jeg hørte de tale om, at man måske skulle have tre dage om året eller noget, men alt kommer jo andet på dit arbejde. Og det vil sige, at mange mennesker har det måske bedre på arbejde, end de har derhjemme, og mange børn, også fordi hvis du bor i en lejlighed, som er varm, så er det måske bedre for dig i skole, hvor du kan være ude i skolegårning. Og hvis du går på en arbejdsplads, hvor du har klimaanlæg, så har du det måske bedre, end hvis du er derhjemme. Det er lidt af jeg må sige, at her er blevet talt om den hedbølge de sidste 10 dage, og det har fuldstændig udsættet alt andet, der sker i hverdan. Og det irriterer mig lidt. Jeg kan godt se, at der er nogle mennesker, hvem det hårdt, jeg var ude i morgen, og jeg kunne godt se for ældre mennesker. Det er svært, og jeg synes, at man skal tage sig af ældre mennesker og hjemme, dem og hjælpe dem til at få noget at drikke. Og hvad ved jeg. Men vi kan måske tale om andet og se. Der mennesker, der lever i den her varme hver eneste dag, og som ikke har nogen mulighed for noget ekstra vand eller nogen beskyttelse af så klap lige her.

SPEAKER_00 4:43

Det er super privilegeret. Da jeg var i Paris for et par 20 år siden. Det var også lige midt i julemonet. Det var svinevmt. Vi gik på gaden. På hverdag gaden, så stod der gadselger og sådret kolde vandning. Så kom man hen til et hjørne, og så købte man en halv liter, så kørte man den ned, og så gik man 50 meter noget til næste hjørne, af at mig få en til. Men der står over alt, ja så det er ikke.

SPEAKER_01 5:12

Man tilpasser sig. Det er ikke sjovt vel. Det er ikke sjovt at sætte sig ind i en bil, og det er varm, men altså. Det er jo også.

SPEAKER_00 5:19

Jeg tilpasset mig ikke. De der mand, du taler om, det er ikke mig.

SPEAKER_01 5:23

Jamen, det du nødt om det bruger heller ikke her vælgen. Her er du nødt til det nu har det varet i det har været i 10 dage. Altså, hvad du har? Lækker ned i min ting. Det er endnu ned i min den. Der er ikke noget, der gør, så kan jeg gå ned og købe et klimaanlæg, og så kan jeg jo forren lidt mere. Hej. Det er. Man tager noget tøj af, og man har nogle har, nogle ventilatorer og så. Nej, ved du hvad jeg gør? Det er ret effektivt. Hvis du skulle få bruge for det, hvis du ikke kan lige varme. Jeg fandt ud af, at hvis du tager en pos med isstæringer, eller jeg har sådan nogle køleelementer til en køletaske, og så er gået, så lægger jeg med min seng, ind jeg skal i sen, så sengen bliver kølet af. Så jeg er dejlig kølle, når jeg går i sag, og så bag jeg for taget, så ligger det mellem min fødder. Så jeg sover simpelthen med sådan et køleelement mellem fødderne, det er enormt effektivt.

SPEAKER_00 6:19

Jo, men altså det er jo altså. Hist du gør det, eller du kan faktisk også, hvis du gør det på håndvæget, så køler du ligesom, køler du lidt ned af det, der bliver transporteret rundt, og det der med, hvis du, hvis du fryser fødderne om vinteren, så fryser du over det hele. Det er hovedet og fødder, som ligesom lukking.

SPEAKER_01 6:38

Ja, masser af mening. Og så med i købelemand på bruget, det er lidt svær. Det var lidt letter at ligge besøder. Jo, altså er det. Det er. Vi overlever det nok, men selvfølgelig. Jeg synes, det er bekymring, ikke. Men jeg synes, det er endnu mere bekymrende at se alle de mennesker, der står ned i bykselbutikken og køber klimaanlæg, ikke uden tanke for miljøet. Okay, det var lidt galet. Jeg har noget mere gærligt. Jeg kan fortælle dig en sjov historie.

SPEAKER_00 7:10

Du har en sjov historie med indbygget galet.

SPEAKER_01 7:14

Der er rigtig meget indbygget gallejen. Men den er næsten blevet sjov bagefter. Jeg var jo sygalt på lige at løb på hospitalet, ikke. Og med den kontrakt, jeg har, så får jeg ikke udbetalt fuld løn. Dels fordi der er en karensdag, som jeg så skal betale selv. Og så betaler det Sygsikringen, der går ind, og betaler mig 90% af min løn på min sygdag. Så allerede jeg taber på karensdagen, jeg taber 10% på min løn. Så er det Sygsikring, der skal kigge løn.

SPEAKER_00 7:47

Og er det lige fra et allerførste sygdag, eller hvad?

SPEAKER_01 7:49

Ja, foret fra allerførste sygdag, det er jo så karensdagen, som jeg betaler selv. Så fra en sygdag andet sygdag. Så det vil sige, at i den her måned skulle de jo så betale mig 1.000 euro i eller retning. Og så får min lønsad i går, og min lønsad lyder sig på mindre end halvdelen af min løn, fordi der var trukket karsten og to ures sygdom. Og så gik jeg så ned og sagde, okay. Hvad så med resten, fordi jeg vidste faktisk ikke, det var sygsikring, og så betalte mig den. Så det er Sygsikring, så jeg har ikke fået noget for Sygsikring. Du har ikke noget for noget for Sygsikringen. Seg, der har jeg ikke. Så ringede hun så til Bogholderet, og sagde manden i Bogholderet, ja, det har det bare sådan ret til, at i sidste uge havde han fået en besked for Sygsikringen om, at de ikke havde modtaget mine dokumenter. Nå, okay. Men heller lykke med det. Det havde han jo så ikke givet mig nogen beskid om. Så tog jeg til Sygsikring i Morges, fordi i går var de varmenelukkede, så jeg skulle til Sygssikring i Morges, og der var jo en forklaring på, hvorfor de ikke havde modtaget noget, og jeg ikke var blevet betalt. Det var simpelthen, fordi postvæsen har mistet to postpakker, altså med brev? Der sagde jeg, men jeg sagde, men hvordan kan det være? Jeg kom jo og smed min kuvert direkte ind i jeres på, som går ind i Sydsikringskontor. Du ved der er sådan en lidt i døren, og så har en påse på den anden side, altså inde i deres kontor. Der sagde, men I har jo påsen her, og hvordan kan det være, at det er et postvæsenet, der har mistet to postpakker. Så altså, vi betaler postvæsenet for at komme og tømme den påkasset. Jeg siger, at der er jo ikke nogen mening. Postkassen giver jo ind i det. Det er jo direkte i deres kontor. Det er postvæsen, der tømmer den, og postvæsen har mistet to postpakker. Kan du forstå det? Det kan jeg jo godt forstå. Det giver bare ingen mening. Men altså, nu er det sådan, at din sygemelding er forældre. Så du skal gå tilbage til dem, der har lavet sygemeldingen, og så skal de lave den om, og så skal de skrive på, at det er en rettelse. For ellers bliver du ikke betalt. Så jeg okay, ja. Og når jeg så kommer tilbage med rettelsen, hvornår bliver jeg så betalt, så går det hurtigt til. På intet tidspunkt, hvor der nogen, der sagde, ved du hvad, det må du undskylde, jeg kan godt forstå, det er problematisk, kun at blive betalt her en del af sin løn, når man har regning og skal tale: nej. Men det er jo næsten mor som det.

SPEAKER_00 10:25

Ja, det er jo en af de her ting, som jeg før tiden, ville jeg måske nok have valgt den der at sige: det er fandme så langt ud, det er sjovt. Men jeg begynder, og jeg har også oplevet den på arbejdet fx, hvis der bliver talt om en anden top besværlig kollega, eller siger, at det er så lidt sjov med hinanden. Hvor det er sådan. Det er det jo faktisk ikke, fordi der er jo faktisk nogle mennesker, der skal være til stede i den virkelighed. Den der sådan. Og jeg har altid brugt den med at have humor som sådan. Det er sådan et våben, det er sådan en et parat våben, du altid kan bruge. Du kan altid kaste tingene væk fra dig ved at bruge humor. Og det er fordi, jeg er uig, at det er en absurd historie. Det er jo, man har lyst til at sætte en flade og siger kom nu laver dit arbejde, og lær med at lade påsen komme og rygtig der at breve fra størr og 20 meter ind på kontoret. Så kommer de her hænder i svæk og kørt ned på sorteringen, og så står de og smidt med nogle kanser, som de mister. Men for vælgen tilbage sådan det den med humor. Altså nogle gange så er det jo ikke sjovt. Hvis det var en film, en statisk film, så vil man måske sådan grine over det absurde situationen. Men dybest set er det jo ikke morsom, fordi det er jo. Du bliver surfrustreret, og en der med damen, du snakker med, bliver frustreret over, at du ikke kan forstå, at det er nu sådan, det er, og sådan. Der er helt vildt meget dårlig kommunikation i det også, det er jo ikke sjovt.

SPEAKER_01 11:53

Jeg har ikke. Altså, jeg vil sige, du har ret i, at det jo, det er jo en måde at håndtere situationer på at bruge humor. Og det synes jeg fungerer. Det fungerer godt for mig, og det fungerer godt for mig, og formentlig for andre mennesker, som er omkring mig. Fordi hvis jeg sagde det, som er min første reaktion, så vil jeg godt nok få problemer med mange mennesker. Min første reaktion er jo noget rigtig gremdag, som jeg så har lært med alderen, jeg er måske ikke så god til gig i gymnasiet. Jeg har lært med alderen, ikke at sige det. Sjæden at sige det i det der rigtig krævet, som er min første reaktion. Og så siger jeg til mig selv, den dame, der sidder nede på kontoret, det er jo ikke hende, der har lavet reglerne. Det er jo ikke hende, der har lavet kontrakt med postvæsen om, at det er dem, der skal tømme påskassen. Det er formentlig gjort, fordi man har besluttet, at ansvaret for at tømme påskassen, det kan man ikke pålægge assistenterne, fordi så skal de have mere betaling. To, fordi man har beslutt af påskæsen, som stadig er opent i Frankrig, at man vil bevare arbejdspladser. Så der er jo formentlig en grund, at jeg ikke synes, det er en god grund. Det er en anden ting. Men der er en grund. Og det er jo i hvert fald ikke den dame, der sidder ned på kontor og svært i hindskyld, så kunne jeg give en råd om, hvordan man så opfører sig, og hvordan man ser undskyld, og hvordan man taler til folk. Men det er jo kulturelt, at man i frankvægt ikke ser undskyld. Og at man i nogle lande siger for meget undskyld, og ikke mener det. Jeg vil sige, at det er forligt en kamp for mig at kæmpe. Det kan ikke fortale sig. Der kommer ikke noget ud af det andet end.

SPEAKER_00 13:36

Det er jo ikke fordi, i princippet er jeg klart enig med det. Jeg begynder bare at opleve, også fordi, sådan som jeg var i gymnasiet med elvig og altid skulle komme en anden humoristisk vigtig på ting, det er jo har jeg jo gjort alle steder, jeg har været efterfølgende. Jeg prøver at skle lidt ned for det. Med mindre jeg er som på arbejdet, så gør det, måske mest i min afdeling, fordi der kender folk mig så godt. At der er indbygget boffer i forhold til det, der bliver sagt, altså de godt lide. Så rammer det ikke sådan. Så kan jeg godt sige, et land, der måske er lidt uhybligt, uden at det betyder andet end de kender mig, og de ved godt, at det er bare sådan, jeg taler. Men ellers har jeg prøvet at skruid for det, fordi det der er problemet med det ved at tænke, at altså det er så langt ud, det er sjovt. Så bliver det jo. Vi slipper den der diskussion om, hvad kan vi gøre for ændre det? Jeg kan det der med, at humoren afværer ligesom en eller anden, der kommenterer et eller andet på et andet menneske. Og det jo ikke lige var for sjovt. Næ, det var det jo så nok ikke, eller hvis du så ikke lige forklare mig, hvad det morsom er. Det er også en situation, hvor humor bliver sådan en. Er det bare for sjov? Nej, det tror jeg faktisk. Det var. Jeg tror faktisk, det var på grund af min sundsen eller vrede, så pakker du ind som en sarkastisk bemærkning, som så bare er for sjov. Altså humor bliver, og jeg elsker jo humor, men det bliver bare lidt en sove i forhold til. Hvis man ikke tager en diskussion af noget, så kan man ikke endre noget.

SPEAKER_01 15:16

Der er jeg fuldstændig enig med dig i sådan nogle situationer. Og der synes jeg, altså, for eksempel når folk kommer med rasistiske bemærkninger, eller antisemistiske bemærkeringer, at sjovt en eller anden siger et eller andet i den retning, eller der er noget, jeg har brug for en elektriker, i går og ringet til en venn og spurgte, om de kendte. Ja, jeg kender ikke portugiser, og de kender, og de ved jo sådan noget. Det er jo lidt raistisk, hvad du siger det? Men det er jo fordi, der er mange portugisiske elektrikker, men altså det er jo en generalisering, og for så vidt en rasistisk generalisering. Men det må jeg indrømme at slå ned på med det samme. Mængde det samme, hvis der er nogen, der klemmer bemærkninger ude af side benene lidt, men som er sådan lidt passivt og aggressivt. Men stadigvæk jeg prøver at vælge mine kampe. Og der er der nogen, altså. Jeg er ikke Don Quixot, der kæmper mod Venvøler. Der er nogle situationer i det franske samfund, en byråkrati og administrationen, som jeg ikke kan gøre noget ved, hvad jeg kan gøre, det er, at jeg kan skrive et brev, og dels klage over det, og klage over de konsekvenser, det kan få for folk, som måske har endnu mere brug for de penge, end jeg har. Men det er ikke med den dame, der sidder ned på kontoret, at jeg kommer til at gøre en forskel.

SPEAKER_00 16:31

Nej, nej. I gamle dag var der postkontor på Københavns Hovedgård.

SPEAKER_01 16:37

Ja, det kan jeg huske.

SPEAKER_00 16:38

Nede ved der togbane neden lige bag der. Og der var jeg inde og skulle sinde et eller andet, og så skulle jeg også køve nogle frimærker. Og de der, de var notorisk ultra bedre, de der kvinder, som taget bagdækken på det her postkontor. De var for virkelig, altså, der har helt klart været noget med det arbejdsmiljø, som ikke har været helt fedt, helt vildt fedt. Så siger jeg selv en pakis, jeg skal også købe nogle frimærker, så siger jeg, at vi har ikke frimærker. Så siger jeg, at I ikke, I har ikke frimærker. Altså jeg skulle lige. Det er det bare sådan lidt. Det er så computer. Det var ikke det svar, jeg forvente. Vi er ikke sådan en slags posthus. Og så forstår jeg lidt det. Du er lige snakke bare uddøren, så var jeg så, hvorfor spåret han ikke, hvert fald sådan en slags posthus, i så var.

SPEAKER_01 17:26

Ja, det var kun en pakket posthus.

SPEAKER_00 17:30

Altså, der er jo et eller anden. Nogle gange skal man også bare lige have noget respekt med der, hvor man handler. Altså når der kommer mange gange. Kiosken, hvor jeg henter og sender pakker, det er også det, jeg kører cigaretter. Og der er altså flere de der ansatte, som godt ved, hvad det er for en mærke cigaretter, jeg skal have. Og så var jeg dernede for et par uger siden, og så var der oven bare, de har haft et eller andet møde andelse. Alle de ansatte var ligesom til stede i butikken. Nu har jeg varkett, der er en konference her. Og så sker jeg så have cigaretter og noget mælk og lidt noget brød og sådan noget, så det blev lige lidt, og så slog hun forkert ind, der står bag i dæsen. Hun klemt og slår cigaretterne ind.

SPEAKER_02 18:18

Okay.

SPEAKER_00 18:19

Så du har glemt at slå cigaretter ind. Jo, så ham ejen, eller ham, som viser sig, hvad jen, han står. Og tak skal du have. Det manglet bare, jeg kommer hernede to bange om ugen, så jeg stå og sådan ikke, hvor hun har ikke slået cigaretterne.

SPEAKER_01 18:34

Det er der jo nogen, der gør. Det er der jo en del. Ja, det er det.

SPEAKER_00 18:37

Men. Jeg ved ikke jo timer det andet. Den der venlighed, som så kommer mellem. Jeg er helt sikker på, hvis jeg kommer der ned en dag, og jeg er ikke lige. Der er ikke andet med en pakke, så tror jeg, at de er ret løsningset. Du har ikke nået at have nogen interaktion med hende der dame på det der kontor. Du er bare endnu egent i rækken, og hun er bare endnu en byråkrat i rækken for dig. Så det starter jo også rigtig skidt jo.

SPEAKER_01 19:04

Jo, men det er jo sådan set det samme, det er. Hvis jeg nu havde robt og skrevet af en, når jeg, så kommer tilbage næste uge med den nye sygemilling, så kunne du være den skyltet den ikke. Sådan lidt længere tid. Jeg tror, der kommer mest ud af, når det kan altså gøre. Du kender mig godt nok til at vide, at hvis der er noget i vejen, så skal jeg nok sig til, og så skal jeg bare få gjort noget af det. Men langt hen af vejen, så synes jeg, at det går meget bedre, hvis man er venlig. Og så vil jeg vende tilbage til min yndlings-franske person, præsident Chak Chirac, som en gang havde en: han var min yndlingsperson, fordi han var den eneste, jeg forstå i starten, da jeg kom herned. Så når han tog det frem på TV, så lyttede jeg, fordi jeg kunne forstå ham, fordi han havde en god udtaler og han talte langt. Men han sagde så engang. Han var ikke en fantastisk præsident, men han var god til det der med relationer. Og så var der så en, der på et tidspunkt ved præsiden, at de går rundt, de trykker hånd og trykker hånd og trykker hånd. Og så var der en på et tidspunkt, som ikke ville trygge hans holdning. Så langt holden ud. Den anden, han går det op og sagde et eller andet klant. Så løb jeg hold og sagde. Vi vil have fos. Hordi det er et fritt land, hvis du ikke vil trykke min hold, så vil du ikke trykke min hånd. Og så gik han videre og forsat. Den næste præsident, Nikolas var i en lignende situation. Trykkede hånd og trykket hold, og så var der en, der ikke ville trygge hans hold. Han sagde selvanden, det døme sig. Hvad kom der ud af det? Det er skid andet irritation, dels i irritation fra ham selv over, at den mand ikke vil trygge hans hold. Men også en irritation i samfundet, over, at han ikke var et større menneske, når han kunne acceptere, at det måske ikke var alle mennesker, der havde lyst til at trykke hans hold. Og så er den ikke længere. Så jeg har besluttet at leve efter samme stil som Chag Chiran. Hvis folk er ubehagelige over for mig, vi bliver Frans. Længe leve Danmark, eller kongen eller dronning, eller hvad ved jeg. Det er jo dit valg, men det er ikke mit valg.

SPEAKER_00 21:12

Jeg kan godt følge dig, den der medlighed og tale pænt og sådan noget. Altså, jeg siger sgu altid hej til kasse medarbejder, når jeg siger tak, og der holder dømen, og så siger tak sådan. Jeg synes, det synes det er rart at sige tak. Altså, så vendighed er en rart ting. Men jeg har måske haft tendens til at blive super sarkastisk. Hvis nogen har kommenteret på mit udsende, eller måske været sådan en lande på en kaffebar, som har været totalt overliggende eller andet. Sådan kommenterer sarkastisk på det. Og så så jeg her for nyligt et interview med en tidligere formt her Nikod Rosbær. En podcast på YouTube, der hedder Peak Performance med så spår en skør. Journalist og en sportsykolog, som snakker med typiske atleger om, hvordan de optimerer deres performance, og hvad de gør træningsmæssigt, valg de tager omkring i livet og sådan noget. Så ser Nikod Rosbær, at det, han havde lært, fordi han var sådan, havde altid været sådan et usikret menneske. I stedet for at tage det sådan personligt at bære på det når han følger uortfærdig behandlet, eller nogen kommenterede på ham. Det var kun en direkte kommentar. Det var også det der med, at jeg følge uetfærdig behandlet i en eller anden situation. Og i stedet for at være sarkastisk og blive vred, så sagde han direkte til folk. Hvad for det gjorde ved ham? At de gjorde sådan der at tale sådan til ham, eller behandler ham på den måde. Og han sagde, at det havde rykket. Det havde vægt hele billedet. Fire folk opfatter det på en helt anden måde. Det er ikke et angreb til dig. Det er, hvad det er, det gør ved mig det her. Så det er lige så meget vredde, og nu siger jeg fra, men det vender en ad, det har en helt anden effekt. Ligel, du peger bare en lille smule på et menneske, så går det i et forsvarsposition. Der er ikke noget en forsårsposition her. Når du gør det der ved mig, så sker der det der. Du kan jo ikke argumentere imod det. Du skal ikke lede efter det der modsvarer af viset eller et eller andet. Det kan du faktisk ikke engang sige, hvad?

SPEAKER_01 23:23

Nej. Der måske så situationer, hvor den er lidt svær, når du står i. Når du står ned på en café, og de ikke serverer til din kaffe hurtigt nok, eller de er lidt arrogant, så vil du også sige.

SPEAKER_00 23:34

Nej, men så kan man selv vælge at sige, at det er jo så måske ikke lige vigtigt.

SPEAKER_01 23:41

Du er ikke kom med min kaffe, der er den flå.

SPEAKER_00 23:44

Der ville jeg i gamle dage måske havde været lidt såkassisk, når det gik hurtigt eller et eller andet. Når de er færdig med at snakke, må I altså ikke bære med kop kaffe eller i det andet.

SPEAKER_01 23:55

Men det kan I ikke betale som orden, men du har fuldstændig.

SPEAKER_00 23:58

Det er også derfor. Den er væk, men den anden der. Jeg har hellervis ikke haft brug for den, fordi jeg har faktisk følt mig generelt rigtig godt behandlet af alle mennesker i hele verden i lang tid faktisk.

SPEAKER_01 24:12

Jeg har glad for at høre. Altså ja jeg synes, jeg har så mange konflikter, som jeg har haft i mit liv. Jeg kom uforvarende midt i en konflikt sidste freddag efter en fin brunch, jeg har haft, hvor min leder kom i clinch med min kollega, min kollega, som er en ældre kvinde, der burde gå på pension snart, og min leder, som er en ung kvinde, som er meget, meget følsomme. To helt forskellige generationer, to helt forskellige personer, og de kan ikke lide hinanden, de kan ikke arbejde sammen. Og hvor jeg forhånd, at jeg miste respekten for dem væk to, fordi det var skolegårskærig. Det var. Jeg har aldrig oplevet noget lignende på en arbejdsplads. Alts virkelig ikke. Og de var ikke til at stoppe. Direktøren kom, han prøvede på at stoppe, til sidst kaldte han mig ind på sit kontor for at spørge mig, hvad jeg synes, jeg skulle gøre. Jeg synes, du skal tage dit ansvar og gå ud og stoppe diskussionen. Hvad fanden var du, jeg skal sige. Det sagde jeg så ikke, men det tænkte jeg.

SPEAKER_00 25:15

Og ikke den længere smedet lusing kammerat kom så.

SPEAKER_01 25:18

Det var lige før. Det var sådan, den ældre sad og rulde med øjnene, og var sarkastisk og ubehagelige. Det var grin med min leder, og min leder mistet fuldstændig fodfeste, og du ved sådan, og hendes stemme kom op i diskanten. Og altså, det var så pinligt, og jeg blev så avlig over at jeg har fået, at blive at være i den situation, hvor jeg så dem begge to, som jeg egentlig godt kan lide, den begge to i sådan en situation, fordi nu tænker jeg, hvor fanden mand, det gør du bare ikke på en arbejdsplads. Det gør du ikke. Og så sagde jeg så bag efter, da han endlig havde skt det med, jeg sagde, jeg vil gerne fortælle dem, at det skænderi, virkelig havde påvirket mig, og at jeg var meget ked af, at jeg nu kom til at tage det skænderi med mig hjem, og at det ville komme til at påvirke mig hele weekenden, fordi det var et unødvendigt skanneri, hvor vi bare kunne talt sammen og fundet en løsning i stedet for. Jeg ved ikke, om det har haft nogen effekt, hvad jeg sagde, men jeg var glad for, det er jo sådan, jeg gik der fra, at jeg sagde, at det havde rent faktisk påvirket mig. Og ikke på en god måde. Så helt jærligt.

SPEAKER_00 26:24

Jeg kan føle dig så alligevel sidder på her en uge efter og fortæller om det, så det har jo påvirket dig.

SPEAKER_01 26:29

Ja, men det er jo altså, og det har virkelig påvirket mig, fordeles, fordi jeg ikke forstår det. Altså, jeg kan jo ikke lide alle mennesker, jeg arbejder med. Jeg er heller ikke sikker på, at du kan lide alle mennesker, du arbejder med. Men det er jo bare mine kolleger. Jeg arbejder sammen med dem. Jeg spørger ikke engang mig selv, om jeg kan lide dem eller e. Vi arbejder sammen. Det er det, jeg bliver betalt for, og det er det, jeg gør. Så kan vi være uenige, så tager vi en snak om det, så finder vi et kompromis, og okay, jeg behandler dem med respekt. Jeg forventer at blive behandlet med respekt, og i det store hele, så går det, og hvis man ikke behandler mig med respekt, så fortæller jeg dig, at jeg synes, du skal behandle mig med respekt. Og så tyder jeg. Okay, du har godt tørt, jeg var på din sæbekasse i dag.

SPEAKER_00 27:12

Nå, så prøver jeg altså. Jeg havde faktisk, at jeg have en kop kaffe end da, men jeg havde faktisk en situation på arbejdet i februar, som helt klart har ændret noget i forhold til, hvordan jeg agerer på arbejdet. Og det er direkt forlænden til det, du lige sagde.

SPEAKER_01 27:33

Er det en lang historie eller en kort historie?

SPEAKER_00 27:35

Jamen det er jo det altså, det kan jo godt blive en lidt lang historie, hvis vi snakker. Men godt. Det kan vi jo se. Så må vi jo stoppe for noget kaffe, hvis det bliver det.

SPEAKER_01 27:45

Ja, okay. Det kan være. Kom i gang igen, fordi nu har du virket væk i min nysgerrighed, og jeg er bange for, at det er kaffen. Ja, jeg må høre lidt først. Giv en det her.

SPEAKER_00 27:57

Jeg havde en situation med en kollega på arbejdet, hvor jeg har haft haft en uenig, eller vi havde i afdelingen lidt noget snakke om noget. Og så var der noget uenighed, og så besluttede vi, at vi ville gøre et eller andet ved det. Og så i slutningen af dagen, lige da jeg havde taget jeg på og skulle til at gå hjem. Der sagde min kollega, så hun synes, måske, vi skulle gøre lidt noget andet, det har aft. Og fordi jeg ligesom havde oplevet det nogle gange eller et par gange før, og jeg bliver sådan frustreret af det, så reagerede jeg ret stærkt ved, at jeg robte ikke, men jeg var tæt på, og jeg var sådan lidt, det kan jeg ikke snakke om nu af slut. Og så gik jeg og sådan 30 meter længere ned i udgangsstøren, så kom jeg nok lidt til at smæk med døren der gik. Og allerede da ligesom var smækket døren, så tænker jeg var. Hvor jeg laver, man slap der af. Og så et par dage efter, så tog mig og min kollega en snakkende på et kontor. Og hun fortalte mig, hvad der havde ramt hinet. Og meget af det kunne jeg optage på mine skoler, og noget af det ville jeg ikke tage på mine skulder. Og jeg fortalte ingen, hvad det gjorde ved mig, at hun ikke ligesom holdt de aftaler, vi lavede. Og så gav vi hinanden kam, og sådan da, så har det kørt helt super vildt fedt.

SPEAKER_01 29:27

Okej.

SPEAKER_00 29:29

Altså, sådan så jeg på sidste arbejdsdag inden, jeg gik på sommerfærden i sagde, prøv at jeg virkelig værdsat de sidste fire måneder. Jeg har gjort noget af.

SPEAKER_01 29:38

Det er jo dejligt. Og dejligt, at du så siger det. Det tror jeg, at det er så også vigtigt ikke at sige.

SPEAKER_00 29:44

Jeg har også tænkt rigtig, rigtig meget over det, for jeg ved, at jeg har et temperament, der godt kan være sådan ikke, prøve, at jeg er meget, meget bedre i en diskussion. Hå bare er nede i temper. Jeg skal holde min stemme nede, jeg skal holde min værktækning langsomme og sådan noget. Jeg er meget, meget bedre, fordi jeg bliver sådan. Jeg bliver sådan vred, og vred og red er bare ikke godt. Så jeg tænker rigtig meget over det, og så kunne jeg bare mærke, at fordi vi er meget forskellige. Altså jeg har stor faglige og respekt for hende, og kan rigtig godt lide at. Men vi er meget forskellige i vores måde at tænke et bibliotek på, eller måske bare sådan tænke organisationen, eller jeg tror, vi har fundet ud af, at der er plads til at spekte. Og det er to forskellige ting, vi ligesom kan. Og ligesom vil bruge vores energi på. Og så det der med at sige det, altså det synes jeg også bare, det skylder man jo også lidt.

SPEAKER_01 30:47

Ja altså at sige noget, når det så går godt, når så ikke har fundet en løsning og en måde at arbejde sammen på, ikke?

SPEAKER_00 30:53

Ja, det var ikke en gang, fordi vi har i aftalt af nu, det er bare som om at tingene er bare ligesom. Vi har måske lige forstået hinanden bedre i en situation.

SPEAKER_01 31:02

Jo. Men for at gøre det, så skal du jo også være villige til at acceptere det, du måske ikke kan forstå. Altså, at du skal jo være villige til at acceptere, at et andet menneske fungerer på en anden måde end dig selv, selvom du ikke forstår det, og selvom du ikke føler, at det er optimalt eller hvad. Du skal jo være vildt det.

SPEAKER_00 31:22

Ja, fordi hvis du virkelig tænker over det, så tror jeg, så alle andre mennesker, de tænker nok anderledes, end en selv. Det er ret vildligt, at de tillader sig det.

SPEAKER_01 31:32

Ja, men jo især fordi, du ved, at du er sidder inde med den evig gyldige sandhed for alle ting, der skal forstå, ikke?

SPEAKER_00 31:40

Jeg ved alt, og har altid bare. Og så kommer der i eller anden med en anden holdning og udfordrer det, og jeg synes faktisk, det er ret arrogant.

SPEAKER_01 31:48

Ja, og dødprogeren. Så jeg kan da sagtens forstå, at folk bliver altså, jeg kan sagtens forstå folks bræde eller irritation og min egen vrede og irritation, men det er derfor, det er nødvendigt at tage et skridt tilbage og sige, at selvom jeg ved, at jeg ved alt, så bliver jeg måske nok nødt til at acceptere, at det samme gør så kende på den person, jeg har foran mig, og så lader os finde måde at arbejde sammen på. Men det siger jeg som 56 år i morgen.

SPEAKER_00 32:18

Ja, ja, altså, hvis jeg havde været 33 og havde vidst de her ting, så havde jeg jo haft et ledet job den dag i dag.

SPEAKER_01 32:24

Altså, vi bliver også nødt til at kende, at det er også et spørgsmål om alder, og vi har gjort os en rygtelig masse erfaringer. Jeg tænker stadigvæk på Heidig Spring. Hvad med Heidig Spring, der var i vores samfundsfæsklasse, hun var i min stamklasse, meget mækko.

SPEAKER_02 32:41

Det er jo sådan godt af det, ja.

SPEAKER_01 32:45

Hvis jeg havde haft den erfaring, jeg havde i dag, så tror jeg bedre, at jeg havde kun bære og været i klasse med end i tre år. Den erfaring havde jeg ikke, da vi var i gymnasiet.

SPEAKER_00 32:56

Det er jo det. Det er jo. Det er fedt, der lavet fejl, fordi det er jo fejl, man laver noget af. Det er jo ikke succeser.

SPEAKER_01 33:06

Nej, du kan jo lære noget succes. Det er på hårdt, du har arbejdet på din succes, men altså jeg synes, vi har lært rigtig mange ting i den høje al, vi er nået til nu. Nu vil jeg gerne have, fordi nu har jeg hørt din historie. Lærme lige på en kappe.