Over en kop kaffe med Morten igen 3

Selv i sommerheden drikkes der skoldhed kaffe, mens Morten og Marlene taler om, hvad der var bedre før, og hvad de er glade for er gået i glemmebogen. Kostpenge, håndholdte redskaber og sprog er konkrete eksempler fra en snak, der som sædvanlig når vidt omkring. Lyt med og fortæl os gerne, hvad DU gerne vil beholde fra din barndom?

Transcript

SPEAKER_00 0:05

Der står smilt og glade på din t-shirt.

SPEAKER_02 0:10

Ja, det er for en reklame t-shirt inden for arbejde. Vi har sådan enstilling inde på museet, hvor jeg arbejder.

SPEAKER_00 0:18

Og smil og glade. Det hjælper på et bibliotek. Er folk er generelt glade, at de går på biblioteket. Det er ikke sådan noget. Det er ved sted, man går hen, hvis man har lyst. Man er jo ikke tvunget til at gå på biblioteket.

SPEAKER_02 0:30

Jeg slet ikke vunget til at gå på vores bibliotek. Jo.

SPEAKER_00 0:33

Nej, nej. Det er sådan lidt.

SPEAKER_02 0:35

Men ja, det ville jeg ikke. Nu er jeg sådan generelt venlig, når jeg bevæger mig ude i verden. Så det faktisk meget rart at have den her t-shirt på. Du godt huske, de der sådan smildt og glade.

SPEAKER_00 0:46

Ja, ja.

SPEAKER_02 0:47

Alle havde den jo.

SPEAKER_00 0:49

Jeg ved ikke, om alle havde den. Jeg kan huske, at jeg havde sådan et hjerte, nej. Det vil sige, at jeg kan huske, at jeg var meget visundig på dem, der havde sådan et hjerte, da jeg var barn, hvor det stod på. Ik sådan et tygt hjerte, en pinde, så man kunne se på sin herte.

SPEAKER_02 1:02

Ja, altså, t-shirt tror jeg, at man kunne få dengang. Men vi havde sådan et hjerte hængende i bærksbejet i bilen. Også sådan noget tygt plads. 15 gange 5 eller sådan noget.

SPEAKER_00 1:14

Men min mor har altid syntes, at nogle ting, det var lidt, hvad sådan noget, lidt billigt.

SPEAKER_02 1:21

Det kunne jeg godt forstå mig, jeg tror ikke, at mine forældre er på nogen måde tænkte, er det billigt eller ej. Jeg tror ikke, de overvejet, om det var det en eller andet.

SPEAKER_00 1:29

Nej, men min mor blev jo sjovt nok, fordi min mor såppede jo klart ned af på mange måder. Min mor er ud af en familie, som var sådan noget pæner og middelklasse familie i Vejlingen, fordi hendes far var installatør og havde totiger. Og jeg tror, at hun havde opdraget til at være sådan lidt lidt så. Hun havde jo bedre vilkår end de andre børn havde blandt andet under 2. verdenskrig, hvor min mem og min mor efter sige arbejdet for tyskerne med at lavet installationer. Jeg tror, min morfar arbejdet for alle, der betalt ham det. Så der, det havde jo altid chovet derme under 2. verdenskrig og sådan noget f.eks. Og efter efter krigen, de boede i leglejhed mange år, men efter krigen, der har jo så lavet noget installatørde for en mormester, der ikke betalt ham. Så tog han morestens hus, som morgestanden lige havde bygget til sig selv. Og så fik de så hus. Men så er det jo ikke, at mormester, der svaret til prisen på huset for modlig. Men altså min mor far var forretningsmand. Men måske også begået sig på Cicilien. Det er muligt. Det skal ikke kunne sige. Men altså, så hun er vokset op i sådan penne og middag, så skifter sig så med min far, som var på det tidspunkt arbejdsløs, og som så bagefter blev slagt og riarbejder. Og det pas min mor fint, fordi hun kunne simpelthen ikke holde det der såpper i ud. Og de venner, min mor havde, da jeg var barn, var jo også klart venner, som skal ikke sige skraft i bunden. Det er ikke pæn der. Men det var kvinder i nødt. Det var kvinder fra voldstrammet hjem, kvinder med problemer med alkohol, kvinder, som virkelig ikke havde noget. Og så kæmpede mortig godt. Det kunne rigtig godt lide. Hun befandt sig rigtig godt i det selvskab, ikke fordi hun var nedladende, men hun følge bedre til plads end bland fru et eller andet, hvor man skulle bære noget. Men hun opdragede også alligevel med de der værdier, jeg havde haft med hjemmefra, at det var billigt at have sådan et hjærte hængende, og jeg har jo aldrig fået lov til at have tænke et sko på skolet. Altid skulle jeg rigtig sko på. Det må ikke for de Venjakker de andre havde, fordi det var noget billigt pres, og det var noget billigt pres. Men jeg blev jo i Brøndby, det var jo det, folk havde rå til at klæde deres børn i, så jeg var jo altid anderledes.

SPEAKER_02 3:49

Og det er ret vildt. Det der med, at din mor har taget masser af stilling til sådan noget, det tror jeg simpelthen ikke mine forældre har. Altså. Når folk havde sådan et hjørne hængende, altså, det var noget med røde sandet. Håden gangen i rødsætter dengang. Der lå en slag der som det første, og så nummer to, tror jeg, de, når man kom ind fra døren, så lå Jirma, men lige før Jirma, der lov Jirma Café.

SPEAKER_00 4:12

Ja, det kan jeg godt huske.

SPEAKER_02 4:13

Og det var sådan, altså, vi var nærmest altid. Hvis vi var i markedet på kongens nytår, så var vi oppe i cafeten der, så få de der ikke-salet sandwiches på to. Så var der skåret som store trekanter.

SPEAKER_00 4:28

Det var rigtig raffineret.

SPEAKER_02 4:29

Det var bare sådan, det er lidt den der ting, som jeg tror, nogle folk har omkring i IKEA. Hvis man skal i IKEA, så skal man have skirt bold, løb. Det er nåede jeg aldrig med på, men jeg har været på ikke-sand, og jeg har været på den der café, som mine forældre faktisk var lidt fascineret over, for jeg tror, det var en tyrkisk mand, der måske drev den. Og på det tidspunkt, fordi vi snakker 1977 eller et eller andet. Så var det lidt eksotisk.

SPEAKER_00 4:58

Ja, det har det været.

SPEAKER_02 5:02

Det er også, hvor han græker eller et eller andet. Han var i hvert fald. Han var i hvert fald ikke kridiget.

SPEAKER_00 5:07

Nej, nej, men det kan jo godt være, at han har været for kypern. Så ved vi jo hverken, om han er græskillet tyrkisk, det kommer jo lidt andpå, man spørger. Ja. Det kan jeg huske, det har jeg aldrig været med til. Jeg tror, jeg har aldrig været. Nej, det var der ikke rigtig penge til, men der var penge til noget andet. Det var, fordi det var nemlig også magasin i Rådår Centet. Min mor, hun købte mit tøjsopt i magasin i Rådårsentet. Og hun havde sådan markingkort, som hun skjult for min far, fordi det var noget, hun betalte med kostpenge. Så hun farligt påholdende med min mor, hun ville også give los, hvis det var, at hun kunne bruge, som hun ville. Men det var så, at når der så var penge på magasinkontoren, og hun havde sparet lidt ekstra kost penge, så tog vi en taxerhjem. Så det var ikke kaffe, det var en taxerhjem, ikke.

SPEAKER_02 5:56

Det er jo klart sådan. I dag der ville det, eller på nu, eller for nogle år siden, så ville det være et eller andet, at det var sådan en luksus som en bistands klient, når han eller hun havde vælde og hente kont den første, så tog det en taxer hjem, ikke. Vi kørt nærmest aldrig i taxer. Det er klart en snot ting for din mor, eller en snet. En luksusning, det skal det.

SPEAKER_00 6:22

En luksus ting tror jeg, fordi hun ikke havde sin egen penge. Jeg tror virkelig, og det er altså, at når du ikke har din egen penge, og at du er afhængig af et andet mennesker, som skal give dig penge, så er der nogle ting, som du kan, fordi du ikke har nogen kontrol over din egen situation, jeg ikke bist klinde, der snyder. Men det der med, det er ikke dine egen penge, du får ikke ret meget. Du er ligesom nødt til at gøre noget for dig selv, der får dig til at sige, at du har lov til at træffe nogle beslutninger, som måske ikke er velset af den, der har givet dig penge. Og det er ligesom at give dem finger på en måde. Det gjorde min mor altså ikke med. Det er ikke den generationen. Men det var jo lidt det, hun gjorde alligevel, af min far skulle ikke bestemme, så hun skulle nok have den taxer.

SPEAKER_02 7:08

Jeg tror jeg ikke en gang min mor, hun fik, så det var også min far, der arbejdede der handlede de ind sammen og sådan noget lignende. Jeg tror, jeg har aldrig set min far give min mor nogle kost penge, eller så har de bare været ude, så har de ikke været ud, så var ikke lang, der har lyst til at have de her dange til det, så havde han jo bare købt det. Men jeg tror ikke, der var den der diskussion med, at din mor har måske så fået ikke sant kroner i kost penge, fordi det er ligesom det, man har besluttet, at det er ligesom det bygget, der. Den tror jeg slet ikke, min forældre havde, for der var min mor, der tror faktisk lige så meget bestemde omkring det. Det var min far, der arbejder.

SPEAKER_00 7:46

Men hvad så, hvis din må vil have en ny kjole, så skulle hun have dine far med for at betale. Det var ikke sådan, at hun er så.

SPEAKER_02 7:53

Minder, hun så måske kan det godt være, at hun har sagt til om: Den der kjole til så mange penge, den tager jeg lige over og hente i morgen, mens du på arbejder, må jeg har ikke nogen penge, må jeg ikke få nogle penge. Men det er ikke noget, jeg på noget tidspunkt kan renter dem have en snakker om, at der skulle give sådan penge eller noget. Aldrig nogen.

SPEAKER_00 8:12

Din far jo nok som et fornuftigt menneske. Del med din mor, det her han tænder ikke?

SPEAKER_02 8:19

Jeg tror bare, det er jo sådan det var.

SPEAKER_00 8:22

Men det kunne man ikke rigtigt med min mor. Og det har jo også noget at gøre med, at hun er vokset op i hjem, hvor der var flere penge, og at min morst blev i stand til at administrere penge rigtig tror jeg, da min far døde. Det var skidort færdig. For da min bare døde, der blev min mor meget påholden af penge. Og hvis du havde luftet 100 kront foran din sæs før, så havde hun taget den og brugt den på et eller andet, som ikke nødvendigvis var særlig fornuftigt. Men jeg vidste jo godt, hvordan man skulle gøre. Det var fordi hun havde længet så op af min far til at tage de fornuftige beslutninger hele lige. Men sådan var det. Men der var, altså, der man kan jo sige, at der er ting i fortiden, som var gode, og så er der nogle ting, hvor man siger. Det sørg man godt, at de fleste kvinder ikke i dag får koste penge af deres mand. Og så skal spørge, hvis de skal købe en kjole. Så det er jo én ting, som jeg ikke har lyst til at tage med. Men er der nogle ting, der tænker jeg på din oplækst og vores ungdom og barnddom der i 80'erne. Er der noget, du siger, okay, det har du taget med dig, og det vil du egentlig gerne bevare.

SPEAKER_02 9:33

Ja, altså sådan noget håndholdt.

SPEAKER_00 9:38

Håndholdt?

SPEAKER_02 9:43

En blyand blok, i stedet for en nude app på min telefon. Min købser jeg sådan noget af andet. Så skriver jeg på sådan en postet, som jeg putter lomb. Der gider ikke rand rundt med min telefon i hånden. Det giver heller ikke af. Man får alt mulig. Folker har sådan noget. Det der siger det. Det er sådan noget, det blandt andet styre stikkontakter og sådan noget. Så kan man sige lyset i stuen. Det er sådan lidt. Der er en kontakt der, den har jeg egentlig okay med at trøke på. Jeg ved godt, det kan der er nogle ting, der måske kan hjælpe mig eller sådan noget, men jeg er lidt der, jeg overgreiget og bekymrer mig om, når det ikke virker. Vi har også sådan noget på arbejdet har sådan, hvor museum, og det er en sikret bygning, så er der dobbeltør at låse alle steder. Og det er klart nok dig af det, fordi vi har et kæmpe store, mega dyre værdier og sådan noget. Så har de også begyndt at lave sådan elektronnå, hvor sætter sådan drik på, så åbner den af. Og det er jo super smart, når det virker. Når det ikke virker, er det ikke smart. Eller en vandane, som når der holder konden hen til en eller anden sinser, så kommer der vand. Eller en sæd. Men den så ikke har virket i 14 dage, og der så står sådan en standard en man trykker på, ovenpå det, der ikke virker. Og så er sådan noget håndholdt, kan jeg rigtig godt lide, fordi det virker sådan set. Det er sådan noget, jeg gerne vil gøre. Og jeg bliver mere bevidst om det. Sid et par år efter, hvor alt bliver skrevet med blyand. Altså opstillingen i bøgerne bliver skrevet på ena siden af omstrevet med byand. Der sket ikke nogen labels på. Det vil sige, hvis man. Så kan man ændre opstillingen fx fra læsesal til magasin ved at bruge et hviskeleder. Jeg synes bare, det er. Jeg synes, det har en charme, og nogle ting bliver sådan lidt mere besværlige, men til gengæld så virker det altid. Fordi der altid en bluet, og der er altid et viskel.

SPEAKER_01 11:54

Ja.

SPEAKER_00 11:56

Ja. Det er jo rigtig nok, og du ved, det er rent faktisk noget, som man spekulerer i, jeg havde en timer i flere år på det nærliggende atomkræftværk.

SPEAKER_02 12:07

Hvor man jo har etomkræftværk du har et nærliggende atomkræftværk.

SPEAKER_00 12:11

Jeg er 15 km væk. Det var jo ikke. Det var. Det vil sige, jeg er ikke nødvendigvis. Jeg har ændret meningen lidt. Jeg var atomkraft modstander.

SPEAKER_02 12:30

Det er jo blevet indoktroneret til, at jeg.

SPEAKER_00 12:33

Og jeg har været et aller på besøg på bare, da jeg læste lærer og havde fysik som linje færdig. Og det ændrede ikke min mening. Og så fik jeg så, atomkræftet ligger her tilfældigvis ikke, og det er jo sådan, lærer. Og så fik jeg så nogle engelsk timer med alle direktørerne, der sidder. Og det ændrer lidt min mening. Altså, udover at det er utrolig ubehageligt at skulle ind på et atomkræftværk, fordi du skal jo ikke en masse sikkerhed. Der er pigråd. Det er lidt skræmmende, du ser de der store tårn, men tårnen er jo ikke farlige, for det er jo kun dem, der kommer ud af tornen. Nej, det farlige det er reaktorbygningerne, som ligger andet sted, som ser meget uskyldige ud. Men hvad det så, jeg kom frem til? Det var det der med, hvordan man overgiver oplysninger. Der har de jo så haft mange diskussioner, altså inden på en international plan om, hvordan man skal give informationer videre om radioaktivt affald, fordi radioaktivt affald bliver jo ved med at være radioaktivt i hundredvis af år, i tusind af år det her den der halveringstid er lige præcis. Og det tager super lang tid. Så der er jo så en diskussion i gang og har været mange år, hvordan giver vi informationer videre. For det er jo ikke nok at ligge dem på en computer, fordi om 100.000 år, så eksisterer computeren jo sikkert ikke. Hvad gør vi så?

SPEAKER_02 13:53

Men der jo, at computeren eksisterer, men strømforsynningen, den kan du ikke få fat i.

SPEAKER_00 13:57

Det er så muligt. Det, de nået frem til, det var rent faktisk, at papir var en mulighed for at bevare oplysninger og viderføre dem til kommende generationer. Papir eller stentavler. Stentavler, det tager lidt længere tid. Jeg tror, at det er andt med, at den slags oplysninger i dag ligger på papir. Det ligger sikkert også i mange andre formater, men i hvert fald på papir, fordi det er den sikkerste måde på nuværende tidspunkt at give oplysninger videre på.

SPEAKER_02 14:27

Jeg prøver, at vi har vi har værk og stået stenet i det bærste magasin på arbejdet, som er for 1700-tallet. Jeg vil ikke kunne gå ned i boghandel og sige, at jeg har lige fået den her, må jeg få den bygget sådan noget. Man kan godt se ikke nyg. Jeg har ikke nogen bom.

SPEAKER_00 14:45

Jeg har taget, jeg har taget bomben.

SPEAKER_02 14:48

Men den er jo, hvis du tænker på, at den så er over 300 år gammel, så er den faktisk rimelig en takt. Og nu er de jo faktisk lige, de har de har fundet sådan nye skande. De har den gamle dødehavsruller, der. Så nogle gamle pakementer, som er rulet sammen. Nogle har de kunnet åbne, men andre kan de simpelt ikke åbne, fordi så falder det på den andet. Nu har de faktisk fundet en måde at aflæse dem i lag. Og sådan simpelthen de kan skande rullen uden at role den ud. Så det giver mening nok, at hvis du laver noget på papir, og det er helt klard sammen, hvis du har den teknik nu, der kan gøre det, så har du nok også den teknik om et par hundred år.

SPEAKER_00 15:31

Det har du måske nok, og du har også muligheden for at gemme dine papir i en kasse, hvor det bliver beskyttet mod fugtighed og alt muligt andet.

SPEAKER_02 15:40

Nu derfor, vi har et plastik chatk, ikke?

SPEAKER_00 15:43

Ja, det er jo plastik chattek. Det over chattek, det har jeg ikke hørt. Kalder man det stadig et chatk. Det er det, der er åbent i siden af det chartek, eller så er det en lumm, ikke også?

SPEAKER_02 15:52

Nå, ja, det synes jeg selvfølgelig rigtigt. Jeg tror faktisk, jeg skæld så meget, om jeg går efter at få den lukket kun der åben forven, eller den, der er åben også i siden. Men du har nok ret. Jeg tækker nok det der, som. Jeg ved ikke, om man stadig kalder det jeg, det er jo gent den der håndholdt ting, jeg bærer videre i. Jeg killer også, at putt med at bær ting videre, der synes jeg også, der er nogle ting. I Norge for simple, der har du officielt har du et nors ord for alle de sådan et fremmede ord, vi hinder. Det der med, at en USB-stik, det hedder en lavestav eller lavet pin eller sådan noget.

SPEAKER_00 16:31

Det kan jeg godt lide ord, det synes jeg ved, jeg tænker.

SPEAKER_02 16:34

Ja, men det er jo det der, der er noget over det der med, at jeg kalder så stadig ikke sneaklø. Det kalder jeg stadig ikke for kontisko. Fordi jeg var vokset op med, at der var gummesko, og det var den der billige, som man købt i født til 30 kroner, og så var der kontisko. Det var sådan noget nogle striver på, men jeg fik jo ikke af det. Men noget, der var sådan lidt mere. Det er på kontisko. Det kan jeg da altså stadig. Det er også noget, jeg gerne vil bære videre, og når jeg skriver sammen, så ligder jeg også efter nogle gange efter ikke gammel, jeg kan bruge her. Og ikke noget med at bruge nogle engelske et eller andet smart hernu, fordi for første er det noget, der eksisterer her nu. Men bær spet videre, det er også noget, jeg gerne vil bære.

SPEAKER_00 17:21

Der tror jeg, vi er fuldstændig egentlig, men jeg ved ikke, om det har noget at gøre med vores generation. Men jeg synes virkelig, sprog er noget, der er vigtigt dels ord. Det danske sprog er jo rit, ligesom alle andre sprog som regel er rige også, men vi bruger så få af orderne. Og så er der en anden ting, som irriterer mig, som jeg har svært ved at forstå, at man gør, det er, at jeg i indtryk af, man ofte udlader udsangsordet nu, så i stedet for at skrive, du er dum, så skriver man er då.

SPEAKER_02 17:53

For det er sådan, man vil tale det.

SPEAKER_00 17:55

Ja, ikke du er dumet. Og det er lidt hysterisk med sprog faktisk, men det har vi nok til fælles. Det der med, at det skal sgu være korrekt.

SPEAKER_02 18:09

Der er ikke eller ved at have noget omhoved med sin tror. Der er sådan en respekt, der ligger i det. Og så særlig med AI, at det fylder sindssygt meget i Danmark og i danske medier. De snakker rigtig meget om, at dem, der bliver blevet studenter i år, at de kan ingenting. Det er den første årgang, som de første udklækkede studenter, som har haft adgang til AI gennem hele deres studenterstid. Og så er det dem, der blev studentet for to år siden, det er nødt måske at have AI det sidste år, men så tre år har det, som er der. Og butikken havde sådan noget interviews med 25 gymnasielærere, som de havde stillet en række spørgsmål. Så var der så citater på, hvad de havde sagt. Der var vred ikke enighed om, at de kan ingenting. De kan prøve det, men de har ikke lært noget som helst.

SPEAKER_00 19:06

Men hvorfor får de så deres studenter eksamen? Altså i sidste ende bliver man jo nødt til at have en konsekvens af?

SPEAKER_02 19:12

Jo, men det er så formlig den konsekvens, vi kigger ind i over de næste par år, hvor de jo så beropt vagt værd, og nu skal vi altså ryde op i det her og lave nogle regler, fordi det holder ikke, fordi vi udlander nogle mennesker, som så ikke i stand til at komme ind på en videgårde uddannelse, fordi deres hjerne nu i tre år har levet af parti briser og er i. Så jo, men gen, så skal de se udviklingen. De skal se noget går galt, før de går noget ved det. Præcis ligesom med den snak, vi har haft tusin gange om smartphones og hvad det gør med folker og sådan noget.

SPEAKER_00 19:48

Ja, det er jo lidt trist. Altså en konsekvens, jeg vil sige, at jeg synes ikke, at vi er på forkant med det. Men jeg har i hvert fald sagt til mine studerende, at næste år og i fremtiden, så kommer vi til at lave meget mere mundtligt arbejde. Altså, at der bliver meget mere. Du kan jo så bruge IA til at hjælpe dig til at lave din præsentation, men du skal jo i sig selv tale, du skal selv svare på spørgsmål og sådan noget. Fordi det er den eneste, lige nu den eneste løsning, jeg kan se på, hvordan man tvinger den til at tænke selv, og tvinger dem til, i det mindste at forstå det, som der er blevet spytet ud af maskinnen. Det er ved at gøre mere mundtligt.

SPEAKER_02 20:28

Men er det dig, som vælger at gøre det?

SPEAKER_00 20:31

Det er meget.

SPEAKER_02 20:32

Det er det, valg, du har taget med dine studerende, eller?

SPEAKER_00 20:35

Det er et valg, jeg har taget, og som jeg har kommunikeret videre til mine kolleger, og som nogle af dem også havde tænkt på selv, og nogle af dem de fortsætter i samme rige, fordi det er det der vilde i det, og det har jo ikke noget med at på nu måde skulle nedgøre dig.

SPEAKER_02 20:51

Men problemet er, at det er jo ikke dig, der skal sidde sammen med dine kolleger og sige sådan noget. Det er jo den samme udfordring, vi har i Danmark. Så er der en masse forskellige steder, som prøver at gøre et eller andet. Men der er jo vigtigt, at så er det et undervisningsministeriet, der går ind, og så sætter nogle regler op, for de definer jo. De har jo defineret den gymnasiale uddannelse, hvad du ligesom skal, hvilken fag, du har, hvor mange timer du har, og hvad du ligesom skal lære, hvad målet er, og alt det der. Hvis de går ind og tager ansvar for bruggen af i, fordi folk sidder og bruger det klasse, altså. Du får spørgsmålet, og de skal ikke engang taste ind i deres computer, for de har en form på. Og når lærer en spørg med et eller andet, så sidder og de kigger på deres skærm, og så fortæller dem, hvad de skal sige.

SPEAKER_00 21:36

Det er jo i Danmark. Det vil sige, det er jo ikke konfronteret med her. Du skal jo tænke på, at vi er jo, altså Frankri er jo langt mere traditionelt. Der er langt mere papirer og klade efter bøger. Og det er jo slet ikke samme måde, det forgår på.

SPEAKER_02 21:49

Men du skal jo set det i det der med, at udviklingen er så ultra kort. For tre år siden var der ingen i Danmark, der brugt der i. Som i ingen, for der var ikke noget, der hedder af i. Så noget opslag på, hvad hedder den, Spørg Læge eller sundhed.dk eller sådan noget, hvor man kan gå ind og tjene. Jeg tror, det hedder Spørg og Læge, som er sådan et se, hvor jeg har de her symptomer, hvad kan det nogenlunde være det, ikke? Halveret antal opslag, fordi folk spørger direkte i Google, og så er det af I, der svarer. Og det er bare nu en tre år, så jeg vil bare sige, at det kommer jo i Frankrig lige om lidt.

SPEAKER_00 22:24

Ja, jeg tror, det kommer til at tage længere tid, også fordi det, man lærer i skolen eller det, man laver i skolen er noget andet. I Danmark er det jo et spørgsmål om, at argumentere, det er at forklare, hvor imod i Frankrig. Selv i gymnasiet er en stor del af det, du skal, det er at lære uden. Og så bliver du testet. Og den dag, du bliver testet, bliver du testet med en kuglepind og et stykke papir. Så medmre du har, et det er der selvfølgelig også nogen af, der har sådan et Collected Watch, som hedder på dansk hvad? Det ved jeg ikke gang, det hedder på dansk.

SPEAKER_02 22:56

Det skørd.

SPEAKER_00 22:57

Ja, okay. Medmindre du har sådan et, så er du rent faktisk nødt til selv at lære nogle ting. Nu interesserer det mig ikke specielt meget med uden slager. Men det er derfor, jeg siger, at i og med, at man i Frankrig, man skal ikke tænke selv, du skal spøde noget ud, som du har lært, så bliver du jo sådan set nødt til at lære det ud andet.

SPEAKER_02 23:16

Ja, altså jeg kan sige forskellen på det er, at skal du ikke dybst lære noget uden andet i Danmark, og det er jo så det der er problemet, som må ikke er løsningen nærmest vil være at gå tilbage til det, fordi igen. Du kan jo ikke lave et kompromis mellem AI og udnældslager.

SPEAKER_00 23:32

Jej, det bliver svært.

SPEAKER_02 23:34

Du må ligesom vælge, om det er det ene eller andet, ja. Altså, ud af, hvis man skal sætte nogle regler op, så er det jo lidt. I Danmark, så går vi så tilbage til den der test, så skal du lære det hele ud og prøve på det med det kammerat. Det er hårdt, men jeg synes jo, det synes jeg, det er tiltalet.

SPEAKER_00 23:53

Det kommer bare på, hvad det er. Der er jo nogle ting, som jeg synes, at man glemmer det kan lære udden, som tabeller og sådan noget. Der er nogle ting, så det er faktisk ret godt at kende det uden andet. Det er også fint nok at kende i forhold til sprog, altså, hvis du kender udtaleregler udenad. Det er altså også godt, fordi når du er i gang med at tale, så er der altså ikke tid til lige at spørge Google eller Siri, hvordan du udtaler i et ord, så skal du altså bare videre i din sætning. Så der er klart nogle ting, som er fornuftig nok lærer uden ad. Og bagefter er også meget smart at lære at tænke selv ikke. Hvede, Morten. Jeg er kede af mige til dig, at selvom jeg synes, den her samtale er utrolig spændende, så bliver jeg nødt til at skrive mere Kærten. Så kan vi.

SPEAKER_02 24:38

Jaskal det.