Over en kop kaffe med Birthe 10

Det er agurketid, men snakken går alligevel om ferieplaner, militærparader og individualisme contra gruppetænkning. Birthe og jeg vender også vores forhold til medicin og hospitaler over dagens kaffe. Vi har valgt forskellige strategier for at holde os så sunde som mulige - hør om Birthes i dagens episode!

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_01 0:06

Altså der er ikke nogen, der har slået mig, hvis jeg ser underligvet i år. Så jeg ved ikke, hvad der er sket. Jeg kom hjem på arbejde i går. Det var helt blå ind i øjenkråen. Jeg ved ikke, hvad det kommer. Jeg tror, at jeg har siddet i træk, men det er også det eneste, jeg kan komme i tanker om, at der måske have noget støv. Der er kommet ind. Jeg er svært ved at forstå, hvorfor jeg skulle være blå udenfor. Det er jo som om der er nogen, der har givet mig et knyt i øjet. Så vidt jeg ved, er der ikke. Så jeg altså glemt det. Men det er sådan noget skide.

SPEAKER_00 0:35

Det var en efterlømning af den der betendelsesdag, som du har haft.

SPEAKER_01 0:39

Det håber jo virkelig ikke. Det skulle virkelig være virkelig. Men det vil jeg slet ikke tænkt på, Pia. Det er sådan en idé, så slet ikke sætte i hovedet på mig. Jeg skal have laserbehandling i morgen, fordi jeg har fået sidste år blevet opereret for Grås der, og nu har jeg fået sekundær grås der. Så nu skal jeg have læserbehandling i morgen.

SPEAKER_00 1:00

Ja, det så nok en ung alder i forhold til det.

SPEAKER_01 1:05

Ja, øjenlagen sagde, at det var ikke unormalt, hvis man var meget nærsynet, at man kunne få det meget tidligt med det er rigtigt. Jeg synes også, det kom meget hurtigt. Og så endnu værre, at det kom igen så hurtigt. Men altså, det er jo åbenbart. Man kan ikke få det en tredje gang. Men jeg altså godt træt af læger og læger og hospitaler.

SPEAKER_00 1:33

Det må godt snart være overstået.

SPEAKER_01 1:37

Jeg har aldrig været glad for hospitaler. Der er jo nogle mennesker, der godt kan lide at være syge og få den opmærksomhed omkring at være syg. Jeg har en moster, der i overvis rente til læge med alle mulige ting. Jeg havde huske på et tidspunkt. Hun var overfølelse om overfor. Du ved, det der, man bruger til at tryke afviserne. Det der, hvad hedder sådan noget, det var ikke et blik.

SPEAKER_00 2:01

Det er tilværte.

SPEAKER_01 2:04

Ja, måske. Det var hun overvist om, at hun var overfølelse om overfor. Hun har simpelthen været til læge så mange gange med alle mulige symptomer. Og så tror jeg, hun nåede omkring de 70, da de endelig fandt noget, som de kunne behandle inden for. Men altså ja sådan er jeg bestemt ikke. Jeg vil meget gerne være fri for at se læger og hospitaler, og besøndet lidt nok, så ser jeg rigtig mange af slagsen. Sådan er det bare.

SPEAKER_00 2:32

Jeg kan heller ikke absolut ikke lide at være syg. Men jeg jo faktisk heldig, så i de sidste år her, og i sidste mange år, der har jeg slet ikke fejlet noget. Jeg tager ikke nogen piller. Men det er faktisk også, at jeg kan sige, at den mål jeg har. Jeg kan huske, at da jeg var yngre, og mine forældre, de begyndte at få det ene eller anden forskellige skæranker, der kunne støt ud af. Det er sådan et fjævne piller på bordet, som skulle tage og sige. Og der var et andet i mig, som sagde, nej det er der, jeg vil helst ikke være afhængig af piller. Det er jo sige, at det er måske ikke særlig. Det er måske lidt umådelend at sige det, for det selvfølgelig sådan bliver synes, så skal man have nogle piller. Men der er et eller andet der i mig i forhold til at kunne have den frihed, og kunne tage nogle steder, hvor man skulle have et helt pæmarcinat i sin kummer, det er ikke sådan, der har betydet noget for mig. Helt klart.

SPEAKER_01 3:30

Det kan jeg godt forstå. Og det vil jeg være enige med dig i. Jeg tager heller ikke selv noget medicin. Nu har jeg også taget medicin, fordi jeg er syg. Men vi har tit diskussioner hjemme om, hvis jeg har lidt ondt i ryggen eller lidt ondt i hovedet at min mandanden siger, hvorfor tager du ikke bare, når sætter mål? Det er ikke nødvendigt. Det behøver jeg ikke. Der er vi ikke nødvendigvis enige om, hvor meget medicin man skal tage. Men så mine forældre tror ikke rigtig noget. Jeg vil sige, min forældre var egentlig sund og raske, indtil min fars, så fik konstateret kræft og døde på fire uger, så han var jo så ikke så sund og raske, det var bare ikke blevet opdaget. Og min mor døde vel, og ville heller ikke have noget medicin før. Det har jeg ikke rigtig kendt, men jeg synes, det er en fornuftig måde at leve på, ikke at sige, at man ved prøve at klare sig så længe som overhovedet muligt, uden at skulle have noget medicin. Min bror fik et han fik problemer med hjertet og sukkersygene, han har aldrig været overvægt eller noget, men han fik det alligevel og læser sit liv om, ikke, så han ikke i mange år ikke behød medicin mod sukkersyen, fordi han sørget for at være i så god form og spise så godt, at det ikke var nødvendigt. Og i det omfang, det er muligt, så må det jo være den bedste løsning, ikke.

SPEAKER_00 4:55

Jo. Men det har måske også noget med at gøre, at i hvert fald så er det blevet bedre nu, men før i tiden synes jeg, at hvis man havde nogle skærbanker, så kunne man gå til lægen, og så kunne man bare få nogle piller. Min mor fx, hun havde ikke rimelig stressende arbejde, hun arbejdede som kastedag i en bank, og der var rigtig styr, der var rigtig mange kunder i banken dengang. Hun jo hun kørt bare på hele dagen. Så hun var simpelt stresset og på et tidspunkt, så fik hun problemer med at sove. Og så gik hun til læge. Så fik hun jo bare nogle sovepiller, og der var hun måske 38 og 18 år, altså ikke særlig gamgen. Og så begyndte man at tage i det, og det resulterer faktisk i, at hun er nødt til at tage sovepillet restet af sit liv, fordi hun er jo ikke en måde at afhængig af det i forhold til, at hun så slægt ikke på sovligt, hvis man ikke fik mig, også efter hvor hun så bliver mindre stresset. Og det synes jeg jo. Det synes jeg jo sindt faktisk. Fordi man får ikke en god søn af det. Jeg synes, den der løsning. Det kan godt være en løsning, en temporær løsning at tage sådan nogle ting, for ligesom går i en krise, men at blive ved med at tage sådan noget medicin, som bliver afhængig af. Det er noget, jeg virkelig har svært med.

SPEAKER_01 6:14

Jeg tror, det var jo meget almindeligt i Danmark før i tiden ikke jeg ikke huske alt 70'erne på et tidspunkt, fik min mor i de der helgenpiller for at tabe sig. Altså den fik hun jo også nogle store problemer. Jeg tror, hun havde også nogle naviller på et tidspunkt, som hun havde fået egentlig, hvor i dag, vi kan se i bakksfejlet, at det var simpelthen, at det var overgangsalderen, der gjorde, at hun havde det så skiddag. Men der havde hun da i nogle år i hver spæl, der havde hun da altid navig stående af hun skulle have været behandlet for overgangsalderen, fordi hun havde virkelig voldsomme sygdomer. Men jeg er ikke sikker på, at det er sådan i dag i Danmark. Og jeg synes heller ikke, altså vi sige de praktiserende læger, jeg har haft i Frankrig. Og har ikke givet den slags medicin ud så lidt. Men det er rigtigt i Frankrig, hvis du går til læge, så kommer du altid ud og frem med en recept, for det er ligesom forventning af fransk, men ellers så er du ikke blevet behandlet, hvis du ikke har fået en recept for alt muligt muligt og under, der er effektive og ting, der bestemt ikke er, men du har din recept. Men altså, det er det nok en mentaletsforskel. Så er der så andre ting, hvor det måske er omvendt. Jeg vil tro, at de der forskellige typer medicin for at tabe sig, som vi er grobige og sådan noget. Det tror jeg, at det bliver udskrevet meget lettere i Danmark nu, end det gør i Frankrig. Det er jo først lige accepteret i Frankrig. Jeg tror, du skal have, du skal være meget overvægtig før det kan blive, før du bliver refunderet af sygning.

SPEAKER_00 7:51

Ja, det har jeg så ikke rigtig noget erfaring med Lvis også, fordi jeg ikke har brug for det.

SPEAKER_01 7:57

Du har jo bestemt heller ikke brug for det. Jeg vil sige, at det har jeg heller ikke selv. Men jeg har en jæse, som tager det og har taget det sådan set lige fra starten af. Hun er læger, og jeg tror nok i starten, at hun fik nogen til at udskrive et recept, og har jo sig selv betalt for det. Det betaler man jo selv på i Danmark på mod af. Jeg tror ikke, at der er meget, at der betaler Syskring. Men altså for hende har det jo været, har det jo været en lædelse, at hun har jo kæmpet med overvægt i mange år. Ikke voldsom overvægt, men overvægt, der gjorde, hun ikke føler sig godt til passer i sin kobre. Men han har været ude af stand til at tabe sig på andet viser. Jeg tror helt klart, at det har gjort noget ved hendes livslady.

SPEAKER_00 8:46

Så tror jeg da også helt klart, at hvis der er nogle løsninger, hvis man har et problem, som man ikke kan gøre noget ved selv, så man har nogle løsninger i dag i forhold til den slags medicin. Man har også i yderst i tilfæld med de her operationer, hvor man får operet næven mindre. Jeg kender et par stykker, som har fået det gjort, og som virkelig har levet meget bedre bage. Så man skal selvfølgelig søge nogle løsninger, som kan hjælpe en. Og så kan man godt håbe på, at de der piller, de ikke har for mange bivirkninger. Og det er nok så dygtige i dag, at de kan lave de kan lave nogle medicin, som har så lidt bivækning som muligt.

SPEAKER_01 9:31

Det ved jeg faktisk ikke, virkelig det er ikke helt sikker på. Jeg er bange for, at uanset hvilken medicin du tager, men hvis vi taler det sådan bredere end bare medicin, altså de ting, vi gør, som fx at dyrke sport, for at undgå at skulle tage mediciner for at holde sig i form, det får jo i sidste enden måske nogle andre konsekvenser, at det slider på knæ, eller det snider på liden, eller det kan slide på noget andet. Jeg havde timer på et tidspunkt med en mand, der havde været professionel fodboldspiller, og i en alder 40 år, da havde han brug for to nye hofter. Altså, men han var, han holdt sig jo selv i gang og løber markedt, jamen, det gjorde han, men han fik også brug for to. Der faktisk ret mange mennesker, ret mange mænd, især omkring mig, som har så har brug for nye hofter. Fordi de simpelthen har dyrket så meget sport, at det har slibt på deres hofter, eller på deres knæg.

SPEAKER_00 10:29

Jo, men det er også det alt med måde, fordi det er helt sikkert. En fordel af at løbe og lave noget fysisk og lave noget kardiok. Men når man presser sig selv til at enten spiller utrolig meget fodbold, eller lå meget sådan noget, det er jo faktisk en overbelastning af kroppen. Så hvis man ved det, så kommer der også nogle køn til det på et tidspunkt. Det kan nær kunde på.

SPEAKER_01 10:51

Ja jeg vil tro, at du vil selv dyrker en af den slags sport, som der ikke er nogen birvirkninger ved. Det er vel også en af de eneste. Hvordan med yoga slider vel ikke på nogen måde på kroppen, godt?

SPEAKER_00 11:03

Ja, det kan jeg faktisk godt. I knæne, hvis man vil sidde. Nu lykker jeg sådan for lykker, så er meget medisativ også, så jeg har mitiet en del, og det er ikke særlig godt for knæene. Jeg er på et tidspunkt, hvor jeg virkelig dykkede meget yoga og lykkede meget min smidighed, så fik jeg sådan en oversmidighed i mine ankler faktisk, og i mine knæ også, som gjorde, at jeg fik nog skader i forhold til, at jeg alt for lidt frost.

SPEAKER_01 11:35

Du bliver simpelthen hypermobil i din ankel, leder din kæ. Ja det er rigtigt. Det kan jo godt slide på din ledbold.

SPEAKER_00 11:44

Ja. Okay. Og ja, så tag jeg haft en forsker. Men det er jo så også fordi, når man måler lige så sammen, når man gør et eller andet for meget. Så kan det have sådan, der skal vange. Men jeg har faktisk besluttet i år for første gang i 25 år, der skal jeg tilbage på jugaskolen i Sverige til et kursus, som bare i måned. Jeg tager sidd her på fredag, jeg skal en måned på jugakursus i Sydsverige. Okay. Det vil jeg også have noget en test, fordi efter at jeg fik børn sådan, så var der nogle år, hvor jeg slet ikke lavet noget eller holdt min smidighed ved lige. Og så nu er ule så kom lige igen, hvor jeg har lidt mere tid. Men jeg vil sige, at jeg er absolut ikke i stor form, som jeg var, da jeg var yngre, og det kræver trods alt noget fyllt. Det er sådan ret fysisk. Så det glæder jeg mig til at se, hvordan det kommer til at forløbe sig.

SPEAKER_01 12:46

Skal du så afsted med nogen, du kender, eller du tager simpelthen på Eventør alene?

SPEAKER_00 12:51

Ja, jeg kender ikke nogen. Jeg har bare været mig til. Men sådan er princippet, når man møder sig til et kurset, og selvfølgelig dengang, at så kommer der hvert år. Der var der jo så andres i samtlig person, som kom tilbage, så man lærte dem at kende. Men i og med, jeg ikke har været dig så længe, så kender jeg ikke nogen mere der. Så det er en oplevelse af at være sammen i en måden meget tæt på mennesker, som man ikke kender.

SPEAKER_01 13:22

Det var så mit næste spørgsmål, hvordan fungerer det så, at sørge I på sovsale, eller er det mere luksuriøst, at du har dit eværelse. Hvordan er det?

SPEAKER_00 13:34

Nu er, at skolen er bøvet som moderne nu, og det er blevet ved med at lave forbedringer på den igennem årene. Da jeg før startet for de der mange år siden, der havde de sårsale. Og så havde de to-mandelser og også et manser, men det skulle man jo betale for. Men efterhånden, så har de udvidt så meget, at det kan være så, måske tre. Jeg tror, det går ret meget over det. Men det kan være, at jeg kommer til at bruge med så et andet menneske, som man skal sove i samme rum sammen. Det er okay for mig. Jeg kan faktisk rigtig godt lide. Jeg kan godt lide at være del af en gruppe af mennesker. Det er noget, jeg altid godt at kunne lide. Men jeg kan også godt lide min ensomhed. Jeg kan rigtig godt lige også at være alene og lave ting selv. Men det der ved at være sammen med mennesker og opleve i et fællesskab, det kan jeg rigtig godt lide. Jeg kunne også tær i min ungdom, altså der, hvor jeg jo gået på kolleg, og da jeg så var færdig med at studere, så vil jeg gerne flytte lige kollektivt. Det færder slet ikke til, men det var så fordi jeg flyttede til Frankrig. Og i Frankrig har man jo ikke rigtig den så meget af den sags situationer.

SPEAKER_01 14:55

Nej, nej, det tror jeg er nok sådan ret. Det er nok ret marginalt. Jeg ved ikke, om det har været anderledes før, men jeg har indtrød af folk ikke så meget bruger i kollektiv. Jeg har også brugt kollektivt sig, jeg synes ikke, jeg synes ikke, det var en fantastisk oplevelse. Hvis du boede i kollektiv, så er det jo altså, at du skulle dels være et tolerant menneske selv, men det kræver også, at folk udøver en respekt for, synes jeg, for andre. Det synes jeg var svært. Jeg synes, der var en mangel på respekt over for de ting, der var mine. Altså, jeg havde svært ved at folk bare gik ind på mit værdelser og to noget, hvis jeg synes, det havde brug for det. Jeg tror, hvis man skal gå i kollektiv og det skal fungere, så skal man etablere nogle regler for, hvad man må og hvad man ikke må. Men jeg føler, at mine grænser bliver overskrevet. Men det er også muligt, at jeg har nogle. Det er ganske muligt, at jeg har nogle ret skarpe grænser for, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide.

SPEAKER_00 15:50

Det kommer selvfølgelig på, hvilke mennesker man er sammen med. Der jo også nogle mennesker, som man har sludt ikke kunne holde ud af bo sammen med. Det kræver en tolerance for alle, og en respekt for fælles egentler, og måske også en respekt for, at man har sit eget private, og der er ikke nogen, der kommer der ind her, så der skal være grænser, ikke det er.

SPEAKER_01 16:10

Det var min første oplevelse, jeg flyttede hjemme fra. Jeg flyttede hjemme fra flyttede sådan et kollektiv ind på året i København. Og jeg var formentlig ikke parat til at flytte hjemme fra. Men og så boede jeg så med nogle mennesker, som jeg kendte, de fleste af dem her i færdig. Og det var det synes jeg ikke. Det var ikke så lidt. Jeg tror, jeg har brug for, jeg tror, jeg har sagt det før, jeg har brug for sådan et helle et sted, der er mit, og hvor der ikke er, hvor jeg kan trække mig ind, og hvor der ikke er nogen mennesker, som forstyre mig i det, eller nogle mennesker, som overskrider mine grænser. Og der var ikke låst på dørene i det her kollektiv. Så det var, jeg kunne komme hjem, og der var nogen, der havde været inde på mit værd og tage et eller andet. Det kunne jeg ikke med. Jeg har brug for at kunne føle mig tryg hjemme, og det kan jeg kun, hvis jeg ved, at det er mig, der bestemmer lige præcis på det der lille område. Men fordi ellers er jeg helt enig med dig. Jeg kan godt lide at være en del af en gruppe, og det er jo det, jeg savnet mest af jer arbejdet som selvstændig. Det var ikke at have kolleger, så jeg kan rigtig godt lide det. Og jeg skal jo ikke være morgor, så jeg glæder mig til, at nu kommer der snart børn i familien igen. Så det kan jeg godt lide, men jeg har stadigvæk, jeg har brug for, at der er noget, der er mit, og hvor jeg har mulighed for at sige, okay, stop, nu lader jeg lige mig være i fred.

SPEAKER_00 17:34

Jeg er tænker på, jeg ved ikke, om det gerne hænge sammen med, at jeg har været institutionsbørn. Siden jeg var tre måneder. Der kom jeg jo i to tre måneder, der kom jeg i vuggestue, og så var jeg i børnhaver, så var jeg i fritidshjem. Så jeg har altid levet på den måde, og jeg har kun gode miner om det. Jeg kandere på et tidspunkt i en børn, fordi jeg gik i børnhaver, der ville jeg simpelthen slet ikke igen om aftenen, når min mor kommer og hente mig. Fordi så vidt, så skulle jeg jo bare hjem i lejlighed, hvor der ikke var nogen, der leg med. Så det er måske i kort til den måde, jeg er blevet foret på, at jeg har også haft gode oplevelser med i barndommen, gør, at jeg godt kan lide det.

SPEAKER_01 18:14

Jeg tror helt klart, at det tænker man måske ikke så meget på i dag, men jeg tror helt klart, at have været i en situation som barn, gør en forskel, at du har lært helt fra starten af at være en del af en gruppe, med de fordele og ulemper, der kan være ved at være en del af en gruppe, hvor imod at jeg gik hjemme med min mor til at være 5,5 og kom i børnehavklasser. Det var et enormt chok at komme i børnehavklasser, som jeg også har snakket med morten op i nogle af de tidligere afstilling. At den der tid, hvor man har gået hjemme med sin møder, og ikke været socialiseret, fordi der ikke var så mange andre børn på en tal omkring, at det ikke nødvendigvis nogen fordele. Det er det virkelig ikke. Dermed er ikke sagt, at der ikke er nogle børn, der kan have svært ved at gå i institution, fordi jeg har haft af mine børn, som har en hyper følsomhed, hvor det har været svær. Men jeg tænker på, at hvis de ikke havde været i institution, så havde det jo været endnu værre, hvis de havde gået derhjemme og var blevet beskyttet med deres følelsomhed. Jmen havde det så ikke været at komme i skole. Det havde jo været katastrofalt, ikke? Så jeg tror virkelig på, at det der med at komme i institution, og ikke nødvendigvis 12 timer om dagen, med at være i institutioner, det lærer da virkelig noget, som er en fordel for dig senere i livet.

SPEAKER_00 19:30

Ja, det er jo en blanding. Jeg tror, det er en blanding af, at når man har sin base derhjemme, og man har nogle trygge forhold, så giver det jo også noget indre sikkerhed. Og når man har sin indre sikkerhed, så kan man gå ud i verden med den, og så vil navlighed og kan ikke stykker sig en lidt mere robust i forhold til at møde. Men der jo også nogle sociale regler, som man skal lære. Og der vil altid være nogen, som ikke kan lide en, så man skal også kunne takle, og ikke er gå ned på det på grund af det. Så der er nogle spilleregler, som man skal lære.

SPEAKER_01 20:00

Men det der med nemlig at acceptere, at ikke alle mennesker vil kunne lide en, eller ikke alle mennesker vil give en den opmærksomhed, man har lyst til at have, og der kommer nogle knops på vejen. Er vil meget sundt er lærer. Det er ikke rart, men det er jo en del af livet, at vi skal omgås på arbejdspladser ude i samfundet. Mennesker, som ikke nødvendigvis synes om, at så nogle gange uden, at der er nogen særlig grund til det. Og det er også okay. Men det synes jeg, det ved jeg ikke, om du har mødt det på arbejdspladser også. Det undrer mig meget på arbejdspladser af folk. Hartsvært ved at acceptere, at andre mennesker ikke nødvendigvis synes om dem, og at vi godt kan arbejde sammen alligevel, at vi ikke behøver at elske hinanden for at kunne leve sammen i en gruppe.

SPEAKER_00 20:47

Jeg tror ikke, jeg har opnet direkte, at jeg har følt, at nogen ikke har kun, men jeg har helt klart haft arbejdssituationer, hvor det at skulle arbejde sammen med andre, har været kompliceret, fordi de fungerer på en helt anden måde. Og nu har jeg også været en del af det private arbejdsmarked. Og på et tidspunkt arbejder jeg fra. Jeg kommer ind på Big Telecom. Og det er jo en gammel, fransk virksomhed. Det var inde på bygebranchen, og de besluttede så på et tidspunkt, at de ville inde på telekom, så de dannet den der Bibel. Men det vil sige, at alle seferne, der var der lige fra starten af, det var folk, som var de der store chefer, som kom fra bybranchen. Og de ville jo opbyde en struktur, som var meget gammel dags, meget helt hierarkisk. Og der var blevet nogle situationer, som var meget ubehagelige, fordi der var meget konkurrence mellem kollegaer. Og der var nogen, der ligesom hoppede på den, og så var der jo andre, som. Jeg hoppede jo ikke på den, så jeg lavede bare mit arbejde, men jeg var ikke. Der var jeg i nogle situationer, hvor der var kollegaer, som simpelthen ville tage mit arbejde og gjort reklame for deres arbejde over for cheferne, og det gjorde jeg ikke nødvendigvis. Selvom jeg måske gjort tingene bedre end dem, så var det ikke nødvendigvis set. Og der er en rigtig svære situation. Det er mere sådan noget, som jeg har haft til svært med.

SPEAKER_01 22:29

Men det har måske også noget med din personlighed at gøre, at jeg føler, at du ikke et menneske, som på den måde ville fremhæve dig selv og dit arbejde, men at du måske snarere ville understrege gruppens arbejde. Jeg tror bare, at du virker på mig, som om du er mere en holdspiller end en individuel spiller. Det er klart.

SPEAKER_00 22:51

Men så vil jeg sige, at så er det jo sådan noget, som jeg har lært i dag, fordi jeg har så skulle lære at gå lidt ud over mine naturlige grænser, og også prøve at gøre lidt reklamer for mig selv. At man har lavet på den bedste måde, så det er også bliver set det. Og det er også en del af fællesskabet, at man skal kunne vise det, man har lavet og præsenteret på en god måde, så det kan de kan ligesom se på, hvad det er.

SPEAKER_01 23:20

Sådan er det jo i hvert fald blevet. Jeg er ikke indtryk. Jeg synes ikke, at det var den ånd, vi er vokset op i. Jeg synes virkelig, og det kan godt være, det er en illusion, jeg har om vores farndom, men jeg synes virkelig, at den folkeskole, jeg har gået i i hvert fald, at vi er blevet mere socialiseret til at være en del af en gruppe, og ikke fremhæve vores egne resultater. Og slet ikke med janteloven.

SPEAKER_00 23:48

Det er nok rigtigt, det er nok. Det er nok ikke. Det er kun jeg inde ved, måske ens personlighed, men der er også den måde, vi er blevet opdraget til netop, ikke at gøre reklame for os selv og mere sådan, ja, holde den på den lave kant.

SPEAKER_01 24:04

Ja, jeg tror, det har ændret sig i Danmark, men i hvert fald før, altså hvis du tiltræk dig for meget opmærksomhed, eller det blev du jo ikke populært på, vel? Jeg skal i øve til Danmark. Og jeg skal nogle dage til Danmark i august. Det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig også altid til at komme hjem igen. Det er fint at komme hjem igen, men jeg er glad for nogle dage i Danmark om sommeren, forår eller sommer. Jeg holder mig væk for vinteren. Du kan godt komme. For maj, juli, juli, august. Det er okay.

SPEAKER_00 24:45

Har du sådan noget familie til dig, som du besøger? Ja, ja.

SPEAKER_01 24:48

Jeg har min bror. Min broor, og så derudover, så bliver det så mest at vise min mand i København, som han aldrig har set det. Og s på Vikingemuseet. Han er meget optaget af Viking. Så jeg må krage frem, hvor vi kunne finde nogle ting om viking og der er en udstilling, hvor man kan få en rundvisning på engelsk på Nationalmuseet. Så det er vi brukket til. Og så tror jeg, jeg Roskilde, der er sådan en vikingskib. Det er jo ikke Roskilde. Det skal jeg have sige sig. Det må vi på. Men altså, der er jo ikke, når jeg tænker, efter ud over vejnavne, så er der jo ikke så meget viking over Danmark mere. Altså der Roskilde, ja.

SPEAKER_00 25:33

Roskilde, og er der så ikke. Men jeg ved ikke, det går måske tilbage for vikingalderen. De der arkeologiske cirkler, som man har fundet.

SPEAKER_01 25:42

De der dyre, de var begravet herunder, at det er dyre, de hedder. Det kan jeg ikke huske, cirklerne er også de der cirkler, som jeg kan huske hedder. Det afsteder.

SPEAKER_00 25:51

Det er også ikke så meget at se. Men man ved, at der er noget historie omkring det. Det er altså gammel, det er det, at man ikke kan se så meget mere.

SPEAKER_01 26:00

Ell så kan man jo tage til jævling, de der jælling i sten, jeg er ikke så helt sikkert på, at det er det, han mener. Men når han tænker på Viking, så tænker han der sådan noget to år, der ravner, og hvad vi hver. Det er der jo ikke så mange af tilbage, der rører rundt.

SPEAKER_00 26:19

Men det er noget, som fascinerer udlændingen meget. Måske mere end dansker.

SPEAKER_01 26:24

Ja, ja, jeg tror ikke, jeg tror, det er på grund af de der Netflix-serie om vikinget. Altså, jeg synes, jeg synes, en del af det, jeg synes, der er fascinerende er jo, at de nået så langt omkring. I betragt af, hvor de både de sejler på, det synes jeg er. Jeg synes, historie er interessant, men vi er jo også vokset, vi har vokset op med, at det er en del af vores historie, som vi kan være. Vi kan være stoltag. Men det skal vi i hvert fald på vikingebesøg. Og så har jeg også, det var mest for mig selv bestilt tid til en rundvisning på Christiansborg. Det har jeg gjort hundred gange før, men jeg kan godt lide at komme på Christiansborg. Jeg synes, det er flot indvendigt. Det kan godt lide at være. Men ellers ved jeg ikke, det kommer jo anbæret. Det kan man jo aldrig vide i København. Det kan jo være super dejlig i sommervær i August, og det kan jo også være den modsatte. Så det er umuligt at vide. Hvor langt skal du op i Sverige?

SPEAKER_00 27:23

Det ligger i Sydsverig. Det ligger ved Lynby, Hamlet der. Så det er i Sydsverig, men det ligger midt i en skov og fra 20 km fra den nærmeste by? Okay. Det er det sygt, så det virkelig er så meget isoleret. Hvordan kommer du der til? Du flyver til København, eller hvad gør? Ja, vi flyver til København, og så tager jeg toet til den nærmeste by, og så kommer de og hente også i en bus. Okay. Så til stedet.

SPEAKER_01 27:54

Og er der så et program, eller hvad forløber sådan en måde med yoga?

SPEAKER_00 28:01

Ja, helt klar. Der er et program, der er et meget fast dagsorden. Og man står meget tidligere om morgen, så laver man en masse yoga. Og så er der en meget let morgenmad, som man kan dårlig kalde det morgenmad, men det er så bare lige for at få lidt ind. Og så laver man noget fysisk arbejde, som hører med i programmet. Det er altså inden for yugatraditionen. I og med, at man så laver så meget yoga, så får man meget energi, og den energi skal bruges på noget. Og det er også lidt i princippet med, at man giver usendvisk, når man arbejder usendvisk, det hører sådan lidt med til jugatraditionen for også. Det er også en del af det. Men det drejer sig om at så fx lave mad til frokost, eller arbejde i din marken, eller hvad det nu ellers gør ren, kan det også være. Sådan vedkøbt. Og så er der lidt frihed om eftermiddagen, og så der juger igen mere senere på eftermiddagen, så er der pause til aftensmad, og så er der gerne en aktivitet om aften også. Det kan være dans, eller det kan også være meditation, eller det kan være samtale, hvor man kan se spørgsmål. Så det er sådan en meget fast program. Men altså det, som jeg synes, jeg har også gjort det mange gange, det som jeg synes, er helt fantastisk ved, det er, at man får så fantastisk meget energi ud af det, hvis man kommer derfra, så har man bare lyst til at. Man er gå ud og lyst om alle de drømme, alle de projekter, man har, det må have meget energet til at gå ud og realisere. Det er virkelig sådan, som jeg har det. Jeg har lærer, at siger et eller andet, man siger det der, man har det der på engels, så siger man mind over matter. Hvad sam en juk og jeg har sagt, energy over mind. Og det betyder sådan, altså, hvis man har energi, så ens mindset, det gør ikke, at man siger, at nu er jeg lidt på sofan. Nu det gider jeg ikke. Så tænker man ikke over, at gå der ud og gøre det. Det er det, jeg føler, at det, det giver. Så man kan ikke så meget, at filosofien for juga, det kan man tage til sig eller ej. Men det er virkelig alle de der positive effekter, som det har, som jeg altid har været. Det, som jeg har gjort, at jeg virkelig har tilhæng af det.

SPEAKER_01 30:35

Jeg har givet dig nogen. Det er en verden, jeg ikke rigtig kender. Og det er så ikke helt rigtigt, hvor jeg har faktisk begyndt. Jeg fandt sådan en video på YouTube, Jugger for Absolute Beginners. Fordi jeg er absolut ikke smidig, og det er rigtigt nok, at jeg bliver nødt til at begynde at arbejde med. Jeg har dyrker meget sport, men jeg går, og jeg løber også nogle ting. Og det er jo ikke noget, der gør mig smidigt. Så jeg har sat mig for, at jeg skal arbejde med at få en få en stærkere krop, hvad hedder sådan noget, the kår. Jeg kan ikke engang huske, at det hedder på dansk. Det var også lige meget. Det ved, hvad jeg mener. Så jeg begyndte med det her på et par uger siden. Og det var jo meget hårde, selvyt begindet for meget hårdre, end jeg regnet med. Men jeg kunne med det samme se forskellen. Det var jo helt utroligt, hvordan med nogle få øvelser, at jeg efter 4-5 gange kunne se, at jeg kunne strække mig længere. Det er jo ret utroligt. Det er jo faktisk ret utroligt. Det var så utroligt, at det kan jo ikke være rigtigt, at med så lidt, at jeg rent faktisk både kan føle mig roligere og mere smidige ved at gøre 12 minutter eller sådan noget. Så jeg kan sagten forstå, at det kan give noget, at jeg ikke nået der til nu, hvor jeg har opdaget, hvad det sikkert virkelig kan give. Men jeg er i gang med at udforske universum.

SPEAKER_00 32:07

Ja.

SPEAKER_01 32:08

Så jeg glæder mig af.

SPEAKER_00 32:09

Jeg tror, for man kunne også vilken personlighed, man har. Der er nogle mennesker, som er meget oppe i hovedet, og så kan det være lidt sværere at komme ned i kroppen og arbejde med den del. Og så kan man også være for meget i kroppen, for det hoved, det er filsky. Jeg har mit mennesker med, som absolut ikke kunne finde på og sætte sig på en jukemadras, fordi det tiltrækker mega. Og det er jo ikke, der heller ikke noget musket. Men altså, hvis man har lystning til det, så er det et redskab, som virkelig virker. Til at få det bedre, til at få mere klarhed. Ja, det er jo snakket om energi, men det er også at få klarhed i hjern og få mere ro på og mere klarhed over, hvad der over prioriteter, hvad der er vigtigt og hvad der ikke er vigtigt. Det er det også.

SPEAKER_01 33:09

Jeg glæder mig til at høre, når du kommer tilbage på Sveringen, hvad der er sket på den måde, fordi jeg synes, en måled lyder som lang tid. Men jeg har tiltro til, at når du kommer tilbage, så vil du kunne sælge idéen om, hvorfor vi alle sammen skal tænke en måde til Sværge. Men nu er det tid for mig til at fundet mere kaffe, og det er måske. Hvad skal du i dag, Bede?

SPEAKER_00 33:31

Hvad skal jeg i dag? Jeg skal gøre lidt rig i mine lejligheder. Okay. Det er da mist, der står på programet.

SPEAKER_01 33:39

Okay. Jeg troede den 14. juli, skulle du sidde på en fjernsyn og se militæreparater.

SPEAKER_00 33:46

Jeg ved ikke, om du ikke høre noget larm lige fra forme da siden, okay, fordi jeg både lige vest fra Paris, der, hvor alle flyerne flyver først her. Og så går de ind over Chanceliss. Så vi kan felt, at jeg kan faktisk stå på min terrasser og se alle flyene. Men det har jo så misset nu, fordi jeg snakker ved dig.

SPEAKER_01 34:08

Jeg har ikke set alle flyene, der flyver ind. Det er ked af, men det kan jeg alligevel hver dårlig. Skyl skyld dig ud på terraten for at se, om du stadig kan set landet. Så jeg tænker på fjernsønet for at nyde sidste møde. Kan du have det godt, Big? Der også en god morme. Tak skal du have.