
En anden kaliber
Velkommen til En Anden Kaliber – en podcast for jægere, hvor vi går i dybden med alt det, der sker før og efter jagten. Fra planlægning og forberedelse til valg af det rigtige udstyr og vedligeholdelse, og selvfølgelig tager vi også med ud på jagt. Vi dækker de vigtigste emner, der gør dig klar til at få det optimale ud af din jagtoplevelse.
Uanset om du er nyjæger eller erfaren, finder du værdifuld viden og inspirerende samtaler om jagtudstyr, praktiske råd og tips, så du er bedst muligt rustet både før, under og efter jagten.
Du kan også blive en del af vores fællesskab ved at ansøge om medlemskab i vores Facebook-gruppe En Anden Kaliber eller følg os også på Instagram @enandenkaliber for daglige opdateringer og inspiration.
Besøg vores hjemmeside www.enandenkaliber.dk for anmeldelser af jagtudstyr og praktisk råd (i skrivende stund er hjemmesiden ikke færdig endnu).
Knæk og bræk – vi høres ved!
En anden kaliber
Jonas Overgaard - Dyrlægens råd til at passe på vores hunde på jagt
I dagens afsnit taler vi med Jonas Overgaard, som er jæger, hundefører, dyrlæge og hospitalschef på Evidensia Karlslunde. Vi kommer omkring de forbandede brændenælder, som kan drive hundene til vanvid i starten af sæsonen, og når frosten sætter ind, bliver de skarpe sten som barberblade mod hundenes poter.
Heldigvis er det sjældent, vi ender med hagl i hundene, men vi vender også de værste scenarier. Vigtigst af alt kommer Jonas med gode råd til, hvad vi bør have med i en førstehjælpskasse. Han fortæller desuden om, hvordan vi kan planlægge såterne, så hundene får varmet deres muskler op inden jagten og nedkølet dem bagefter – uden skader.
Afsnittet er fyldt med gode råd.
Der er ikke nogen samarbejdsaftale mellem Evidensia og En anden kaliber, men vi linker gerne til deres hjemmeside som tak for hjælpen. Hvis du står og mangler en dyrlæge, akut eller til et hverdagscheck, kan du finde deres afdelinger her: https://evidensia.dk/.
Kan du lide, hvad du hører eller emne du gerne vil have vi tager op, så send en hilsen