Ammehjerne Podcast
Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Hvor krop og sjæl har fået blå mærker og ar, der ikke var der før.
Men der er ingen grund til, at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring.
Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Ammehjerne Podcast
#27 Om forstoppelse og det lille tarmsystem med tarm-nørd Tine Jørgensen
NY EPISODE HVER TIRSDAG: Tyndt - tykt - hårdt. Vi forældre står ofte og nærstuderer indholdet i bleen, fordi vi ved alle, at hvis mavsen ikke fungerer, så er der sjældent meget, der fungerer.
Og det er da også et kompliceret system, der skal spille sammen, når en fordøjelse skal fungere. I denne episode er kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet og DK's største tarmnørd, Tine Jørgensen (stifter og ejer af Gut Life Clinic) og Mie Lindholm, der er aut. fysioterapeut og osteopat med speciale i børn og babyer (Q-Klinik) i studiet, og vi taler om forstoppelse - og nørder ned i alt det, der er værdifuldt at vide om en lille fordøjelse.
Fra passagetid og tarmflora til fødevareintolerance og babymassageteknikker giver denne episode dig en værktøjskasse til at håndtere og forebygge fordøjelsesproblemer for hele familien. Lyt med og få konkrete strategier, der sikrer en bedre fordøjelse og dermed større trivsel for både dig og dit barn.
Støt podcasten:
Brug koden "AMMEHJERNE15" og få 15 procent i rabat, når du køber Green Goddess' produkter hos Green Goddess.
Rabatten gælder på instantjuice, collagen, blends OG (og det her er vi meget glade for og stolte af at kunne give jer) også 15 procent på Daysy cykluscomputer. Det er en genial opfindelse, der hjælper dig til at tracke dine fertile perioder. Det er en genial måde at lære sin cyklus at kende - og dermed kunne bruge den til at undgå eller opnå graviditet. Læs mere om Daysy her.
Og hvis det er børn, der ikke græder ekstra meget, og så kan du have nogen, der har afføring dagligt, men som har smerter og har andre symptomer, har reflux, har udspilende med hård mave.
Speaker 2:Jeg oplever tit at træafføring eller decideret forstoppelse er noget der kan blive overset som værende helt normalt, fordi der er nogen der godt kan gå lang tid uden at have afføring.
Speaker 3:Pludselig går det op for dig at der ikke er en brugsanvisning, en tjekliste, en how-to, bare et eller andet, der kan hjælpe til at stå mere solidt på fødderne fra du står med en positiv graviditetstest i hænderne og i årene frem. Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet, hvor krop og sjæl har fået både blå mærker og art der ikke var der før. Jeg hedder Hannah Andersen. Det er mig der giver jeg ordet til forældre og fagpersoner der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til at vi alle løber panden mod den samme mur, slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet. Tak, fordi du lytter mod.
Speaker 3:Jeg tror der er mange af os der har haft en baby, der har prøvet at stå der med en baby, hvor man kan mærke, at maven bare er helt hård, som en hårdt opspændt ballon, og hvor man godt ved, at der burde have været flere afleveringer i blæen end der egentlig lige har været. Der burde have været flere afleveringer i blæen end der egentlig lige har været. I dag skal vi tale om forstoppelse og fordøjelse i det hele taget, fordi det er noget, der fylder rigtig meget i rigtig mange babyfamilier. Til det har jeg to meget kompetente damer i studiet, og jeg tænker, vi starter med den ene. Hun er kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Hun står bag klinikken God Life Clinic, hvor hun nørder fordøjelsen max hele tiden. Og Tine Jørgensen velkommen i studiet.
Speaker 3:Tak mange, tak, tine. hvad var det der fik dig til at beslutte dig for at nørde helt ned i tarmen og i vores fordøjelse?
Speaker 1:Der er vi tilbage i min teenage år, hvor den egentlige katalysator er nok, at min mor bliver syg. Hun får tarmkræft på det tidspunkt. Jeg har heldigvis rask i dag, men det får mig ligesom til at tænke lidt over det her med helbredet sygdom. Og min mor begyndte også at gå meget op i, at vores kost skulle være sundere og økologisk. Det i gang satte jo nogle tanker i mig. Hvad gør det vi spiser ved vores helbred? Og så begyndte jeg jo også at tænke over det her med vores fordøjelse og kunne godt mærke, efterhånden som jeg begyndte at blive lidt klogere på hvordan skal fordøjelsen fungere, at den funger. Jeg egentlig vidte det, før jeg blev klubber på fordøjelsen. Fordi, hvor skulle vi vide det fra? Hvor lærer man det henne?
Speaker 1:Og så var det jo den sædvanlige sang med hvis man gik til lægen med det, så er det nok bare irritabelt sygtarm, så må du prøve at spise nogle flisk ud. Der er ikke noget galt med dig. Og det begyndte jeg jo også at kunne høre fra bekendte og folk jeg mødte. Jeg begyndte at arbejde i en helsekost. Der var enormt mange der kom med maveproblemer der, og så var jeg sådan. Det kan ikke passe, det kan simpelthen ikke passe, at noget vi ved. Altså, vi ved på en eller kan det ikke passe at man går til lægen og får at vide, at det er der ikke noget at gøre ved, eller det de så siger, at du skal gøre.
Speaker 1:Det virker ikke tilstrækkeligt. Så jeg var sådan. Det kan simpelthen ikke passe. Vi er nødt til at finde ud af, hvad der foregår her, og hvad kan vi gøre ved det. Og så besluttede, og det blev så til en 7 års ernæringsstudie, afsluttende med klinisk ernæring, for ligesom at kunne dykke virkelig ned i hvad sker der når kroppen kommer i ubalancer, og særligt med fokus på fordøjelsen. Hvad sker der når den er i ubalance? Hvad betyder det for vores ernæring? Hvad kan vi gøre med vores kost og livsstil, både at forebygge, men også nogle gange behandle de her tilstanden.
Speaker 3:Jamen, det er jo en rejse der bare giver så god mening, fordi I har oplevet i din familie, på egen krop, hvad det kan betyde. Og netop som du siger, du vidste ikke, at du var forstoppet, for hvor skulle man vide det fra? Og det ved jeg i hvert fald. Det, at du i din klinik også ser på det hele system, det, det hele menneske, for at finde ud af, hvad er årsagen bag dine maveproblemer, det er jo noget af det vi er rigtig mange der længes efter, og det er også noget af det vi længes efter i relation til vores babyer. Og her har vi jo så dig med i dag, mie. Velkommen igen, goddag, goddag.
Speaker 3:Ja så, mie Lindholm, du er jo både autoriseret fysikken og tager imod alle de her forældre, der kommer med deres forstoppede babyer. Ja, der er mange af dem, ja, det er der, og du er her jo i dag også for ligesom at tage alt Tines tarmnørteviden og på en eller anden måde konvertere det til baby, altså babylivet, forældrelivet, gravidlivet, så vi får sådan en god forståelse af hvordan hele det her tarm og fordøjelse og særligt med fokus på forstoppelse ligesom hænger sammen.
Speaker 2:Hvis nu, Mia, jeg lige starter med dig, så spørger jeg sådan hvordan ser babyerne ofte ud, der kommer med forstoppelse i din klinik, det jeg tit oplever, det det føles, som om at der skal noget mere afføring ud end der gør, Og de har ofte spurgt deres læge eller sundhedsplejerske om hvor tit skal babyer egentlig have afføring?
Speaker 2:Og hvis man sådan ser på det med de kliniske briller eller det vi får fortalt på studiet, så kan det variere helt vildt, og det er altså ikke lige det babyforældre har brug for at høre. De har brug for at høre om er der noget her der er unormalt, og det føler jeg tit, det mangler at blive mødt i, fordi jeg oplever tit, at træafføring eller decideret forstoppelse er noget der kan bl voksne.
Speaker 3:Altså, hvad er normalt?
Speaker 3:og vi hører at armebørn kan ikke blive forstoppet og vi hører daglige afføringer, er det ikke så vigtigt og hvordan skal det se ud og alt det. Så der er virkelig mange ting vi skal have omkring i den her episode og der kommer med baby og hvor der er sådan noget, er er ikke osv. Så der skal vi selvfølgelig ind og have talt lidt ind i, hvordan vi kan lære forældrene bedre at spotte det. Men Signe, hvis du står med en klient og det er forstoppelse der er på spil, hvad er det så? kæmpe om her hovedslaget, kæmpe og spørgerne, men hvad er det for nogle symptomer de kommer med?
Speaker 1:Jamen, jeg synes jo det er en virkelig god pointe, det der du har så indenpå Mi, fordi det er jo sådan lidt en gråzon nogle gange og det handler rigtig meget. Altså, der er jo nogle officielle kriterier for forstoppelse, hvorn og de går i hvert fald for voksne går de ud på, at hvis du har mindre end tre afføringer om ugen, så er du i udgangspunktet ikke forstået, og det er så meget. Hver fjerde afføring, de her officielle kriterier, de går på. Hvis du skal presse ved hver fjerde afføring eller mere end hver fjerde afføring, så er du forstået. Men sand at når jeg ser klienter og der kan jo være noget bias i det, fordi det er jo også dem der kommer til mig, der har symptomer, men jeg ser sjældent folk, der trives godt med ikke at have afføring hver dag eller i hvert fald hver anden dag. Jeg ser ikke, at folk trives med kun at have afføring tre gange om ugen. Og så er det jo også vigtigt at tænke på, at du kan have nogen som har afføring hver anden dag, men som har det super fint, ikke har nogen symptomer, ikke har smerter, og hvis det er børn der ikke græder ekstra meget, og så kan du have nogen, der har afføring dagligt, men som har smerter og har andre symptomer. Altså der er der noget galt.
Speaker 1:Og der er man nødt til at ligesom differentiere i blandt andet hvad er det, der kommer ud? Er det træet? Er det meget lidt? Passer volumen nogenlunde til det, der også er kommet ind? Det er klart, at hvis man indtager enormt meget med som barn eller voksen, så skal der jo også på en eller anden måde lidt mere ud. Hvis man har meget, meget småt spisende, så kan man argumentere for, at der skal mindre ud.
Speaker 1:Men det er nødt til at være en vurdering af hvor mange gange hvad er frekvensen, altså antallet man går på toalettet eller har afføring, og er der symptomer derudover?
Speaker 1:Er der oppustet, er der udspilet mave, er der mavesmerter, er der ekstra træthed? det kan altså også være et dårligt humør, både hos børn og voksne. Jeg oplever også, at man kan blive decideret desperat af at være super forstoppet. Så man er nødt til at tage den der vurdering hele vejen rundt og se på, hvis vi skal blive klogere på, er der tale om forstoppelse? se på, hvis vi skal blive klogere på er der tal om forstoppelse, hvor meget kommer der ud, hvor ofte? Og er der andre symptomer? Og der plejer jeg, når det er med voksne at gøre, at vi ligesom kan kontrollere det lidt mere, i form af, at de kan lave nogle hjemmetests. Det kan man også godt gøre på børn. Men noget af det første jeg prøver at tid. Hvor lang tid tager det for tingene at komme fra mund til bund. Og det kan man jo gøre ved blandt andet at få noget igennem, der bliver ufordået, sådan noget som sesamfrø eller majs.
Speaker 2:Og så kan man jo.
Speaker 1:Men det kan faktisk også give os en virkelig god indsigt i forhold til jamen. Hvorfor stoppet er vi? Fordi, hvis det tager over 36-48 timer plus at få de ting igennem fra munden, hvor man indtager det, til at man ser det i afføringen igen, så er det en ret lang passage for de fleste.
Speaker 3:Så det vil sige, vi sørger for, at de små børn der kan spise, hvis de kan det endnu, at de simpelthen får enten sesamkærner eller sesamfrø eller majs. Og så holder du simpelthen øje med hvornår putterer jeg dem i munden, hvornår ser jeg dem i blæen? Det gør jeg i hvert fald med de voksne?
Speaker 1:Med de voksne ja, og så vil man sgu være lidt varsermød i forhold til børn, i hvert fald med majs. Der kan de jo være ret store i forhold, fordi så kan man jo nogle gange spore alligevel i afføringen hvad de har spist, særligt ved de helt små, men ved voksne ja, enten sesamfrø eller majs, altså helt lavpraktisk. Tag noget af det til aftensmaden, drik, et glas vandrør og en spiske fuld sesamfrø op i vandet, og se ikke at gå ned og grave eller finde afføringen op eller noget. Det burde være sådan til at se. Hvis ikke, så kan man jo som voksen prøve med majs, eller hvis man er stor nok som barn til at sluge majs eller bare lige tykke dem en enkelt gang, fordi hvis de er nogenlunde hele, så bliver de ufordøjet hele vejen igennem, men det indtager noget, og du kan på den måde, sådan uden at skulle have røntgen på, kan du simpelthen følge det ned igennem tarmsystemet.
Speaker 3:Og hvor lang tid var det du sagde, der helst skulle gå For at det ligesom? hvordan tænker man sådan? her er der udfordringer, eller her er det godt.
Speaker 1:Igen skal det sådan vurderes i forhold til hvad der er symptomer. Men for de fl med en passagetid Så over 36, ved i hvert fald 36-48 timer, altså over et par døgn. Så begynder i hvert fald min erfaring. Så begynder symptomerne også at tage til. Så begynder oppustigheden, smerterne, udspildigheden, alle de der ting, der medfølger, forstørrelse, plus at, hvis passagetiden er så lang, før man lige pludselig er fyldt ret meget op med afføring, og så bliver alt værre, så får du ekstra fødevareintolerance og du får mere luft i maven.
Speaker 3:Alle de her andre symptomer bliver også værre. Okay, så hele tiden er det noget med at holde fokus på det hele billede. Altså du kan ikke bare Altså, jeg ved, fordi jeg tror, måske når jeg kigger på, så kigger jeg på, hvordan er konsistensen, og det ved jeg. Det er selvfølgelig også relevant og det skal vi også tale om hvad vi skal kigge efter i forhold til baby, og fordi jeg ved, det kan både være meget hårdt eller meget tyndt, og det kan begge to være forstoppelse. Hvad kommer der ud? men vi bliver også nødt til at kigge på, hvor lang tid tager det før det kommer ud, og hvordan føles det imens.
Speaker 1:Ja, fordi du kan jo i princippet godt. altså lad os sige, at du har et barn eller en voksen, der ikke umiddelbart har nogen ekstra symptomer, men har en passagetid på to døgn eller to og et halvt døgn, men har det fint. Er det så et problem? Nej, formelt ikke. Det kan jo selvfølgelig godt være, hvis det er et barn, at det bliver det på et senere tidspunkt, men man er bare nødt til at tage den der helhedsvurdering. Men hvis du har en, som har mange symptomer og som har den der lidt tendens til at have længere passagetid, så er det et problem. Så skal vi gøre noget for at speede de der tarmbevægelser mere op.
Speaker 3:Ej ja, tarmbevægelserne, de skal op, det skal vi snakke om når vi skal ind i hvad vi kan gøre. Ved det Mega, mega fint, okay, godt, vi har et opstær på de voksne, så kan man i hvert fald også være især og tæn, hvordan føles det, hvordan har jeg det egentlig? Fordi, som du siger nu er du allerede inde på, at der er noget intolerance man kan snakke om, hvis tarmen ikke fungerer optimalt. Oppustethed, bare sådan træthed, det kan virkelig sætte sig i hele organismen. Mie, i forhold til babyerne, hvad er?
Speaker 2:det vi ser ved de babyer, der kommer ind og er forstoppet, sådan. Så oplever jeg virkelig også en stor variation af hvad det er forældrene oplever. Generelt tror jeg, at forældre taler jo meget mere om afføring end når de først bliver, der altså hvor i hvert fald vores børn er nu, hvor de begynder at tørre sig selv og sådan noget. Så har forældrene faktisk tit ikke sådan en fornemmelse af hvad der foregår helt, både hvordan er farven og hvordan ser indholdet ud, og er det tygt eller tyndt. Men jeg oplever lidt begge ting. Kan man sige Så helt fra at de kommer og siger, at det er knoldet afføring, men det kan også godt være helt vildt tyndt og vandigt, og der tænker jeg i hvert fald, at vi skal lidt ind på den her skjult forstoppelse er jo hvor der ligger, den her knoldede, hvad kan man sige?
Speaker 1:hvad kalder man det, når det er hele babymælk, der Ja, det er jo sådan forstenet nærmest. Altså, det bliver helt hårdt, ikke? Og så kan det jo blive sådan helt hårdt at sætte sig lidt fast, og så er der det næste, og så kan man jo tro, at man ikke er forstoppet, fordi det er løst, det, der kommer ud. Nogle gange kan det være ledsaget af de her små hårde klumpeafføringer. Så, det er i hvert fald helt klart en indikation på skjulforstoppelse.
Speaker 2:Ja, og jeg synes nemlig lige nok at det er det der med.
Speaker 3:Så kommer hændene, så du selvfølgelig har behandlet det for der kommer hul igennem.
Speaker 2:Men også når de står derhjemme ved pustebordet, hvis der så kommer, de her klumper ud, og så kan det godt. Lige pludselig så kommer resten, der bare har ligget og hopet sig op. Så den der fornemmelse eller lige deromkring i det her mellemstadie, hvor det er, at de egentlig bare forældrene kommer og siger, at nu er der gået noget tid, og de presser og presser, men der sker ikke rigtig noget, og så kan jeg rimel ved at lave en masse bevægelser og få ro i deres nervesystem, så der kommer afføring, hvor det ikke er en decideret klassifikation på forstoppelse, men hvor det kører lidt langsomt.
Speaker 1:Ja, præcis, og jeg tænker også, at det er rigtig relevant, også at se på dem i forhold til voksne, fordi der er jo også mange, der bruger afføringsmidler hvor konsistensen bliver tynd eller i hvert fald lidt nogle gange vandig, hvor så kan man også blive i tvivl Altså, er jeg så reelt forstoppet her, eller hvad er det? er det diarré? Men det er klart, at hvis man bruger noget til at trække vand ind i tarmen, så bliver det jo også løsere, og det kan man også godt have med skjult forstoppel, og så kan det jo gøre det omkringliggende mere vandigt.
Speaker 3:selvom der er noget hårdt derinde i forvejen som så, siger det som okay, når det bliver løsnet op for Okay. så det vil sige, at du sagde et ord, der lige chokkede mig lidt, tine, der var nærmest forstenet. Så det du siger, er, at der kan lægge sig lort inde i vores tarm, altså babyer og voksne, som simpelthen liger sig hårdt og sådan sidder derinde, ja altså i hvert fald har svært ved at.
Speaker 1:Man kan sige, tarmen er lidt ligesom et tog. Hvis toget først får stoppet og skal bruge kræfter på at starte igen, så skal den bruge mange flere kræfter på at få løbet det igennem. Der er ophobet derinde, og det er derfor, at en længere passagetid bliver et problem, fordi så kan det ligge der og trække vand og vand og vand ud af afføringen, og så bliver det hårdere og hårdere, og så får tarmen sværere ved at flytte på det. Så det er ikke fordi det sådan smelter ind i din tarmvæg, men det bliver svær, og det er også derfor man skal tage nogle gange lidt anden approach end bare putte fiber på til at starte med. Det kan vi jo komme ind på.
Speaker 3:Ej ja, det skal vi helt sikkert, Fordi jeg tænker faktisk, at vi bliver nødt til allerede nu at bevæge os lidt ind i hvad gør vi ved det, Fordi, som du siger, så tænker vi umiddelbart, at vi skal have nogle fiber og det er de opløselige, de vandopløselige fiber.
Speaker 1:Der er jo forskel på fiber.
Speaker 1:Hvis du kører klid på, så får du ikke særlig meget vand trukket ind. Så bolger du bare op, og det gør vi egentlig generelt med fiber. Men de vandopløselige fiber det er noget. Altså loppefrøskaller eksempelvis, som alle kender, der er størstedelen af vandopløselige fiber, så de vil trække noget væske. Det ved man også fra. Hvis man rører det rundt i en glas vand, så kan man se, at det sådan gelerer. Men der er også noget uopløseligt i, og det kan være det der nogle gange gør, at folk faktisk får det lidt værre af det, hvis de har set sådan nogle tilfælde også, og det der Hjælpabiliteten simpelthen ikke fungerer godt nok.
Speaker 1:Så hvis vi bare bolger på, så bliver det det her tog, der har svært ved at få startet igen, og derfor kan det faktisk i nogle tilfælde gøre det værre. Og derfor handler det tit om at få hul på det først og så køre fiber, så bruge noget, der kan gøre, at de her tarmbevægelser kommer i gang. Det kan jo nogle gange være nødvendigt at bruge noget afføringsmiddel for at få hul igennem, og så kan vi prøve at lave nogle strategier, der holder tarmbevægelserne i gang og giver nok fyld på afføringen til at det kan komme igennem.
Speaker 3:Okay, det skal vi lige tilbage til i forhold til hvad vi gør. Helt prpelse, og det, som jeg havde for vane, det var, når jeg så lykkedes med at få løst forstoppelsen, blandt andet måske med noget, i mit tilfælde laktulose eller movikol, det kommer vi også ind på så tænkte jeg sådan fedt, nu er der hul igennem. Og så stoppede det Og det forklarer du jo så fint lige der Tina, at toget holder stille. Det er bare tungt at starte et toget, der holder stille. Det er meget bedre, det er meget lettere, lige at skubbe det hurtigere, når først det triller lidt, eller hvad man kan sige, for at blive i den termologi.
Speaker 1:Okay, så vi skal sørge for at hold, enormt vigtigt. Bare lige en tilføjelse til det, det der med at der er jo også nogen retningslinjer, der egentlig siger, at hvis man starter op på de her afføringsmidler, også i forhold til børnene, så fortsætter man altså lige lidt tid for at bevare den der rytme, Så det er alkohol voxelole, laktolose, dem der er mere stimuleret det, hvor man får løst hovedårsagen til de her forstoppelsessituationer, men det, at man får lidt hjælp til rytmen, kan altså ofte være afgørende.
Speaker 2:Og hvad tænker du om længden her? Fordi, jeg synes jo det er tit ret svært, når jeg har de der små bebser, der, de har virkelig lyst til at stoppe det igen, og det er ikke egentlig, de skal tage det.
Speaker 1:Der er jo lidt forskellige retningslinjer. Nogle retningslinjer siger et par måneder, men det er jo igen alt efter den individuelle vurdering. Altså, hvad er det hovedårsagen har været? Har barnet været på noget medicin, man er kommet af igen og problemet løser sig selv ret hurtigt efter, eller er det et mere grundlæ, altså hvor årsagen ikke er løs, så man bliver ved med at være forstoppet? så kan det jo godt være, at det er længere tid. Eller har barnet brug for at være på refluksmedicin, som gør dem forstoppet i lang tid? jamen, så altså, hovedpunkt nummer et er jo, at man skal ikke være forstoppet, så vi skal ligesom have afføringen ud også kunne selv over tid. Men der er også en vis del af det, der er tålmodighed i forhold til at være okay med at bruge nogle af de hjælpemidler, og så selvfølgelig helst nogle af dem, som ikke er vanedannende for tarmen. Så det vil sige, helst de her osmotiske afføringsmidler. Det er dem, der hiver vand ind, så det er movikol, moxalole, laktolose, dem, der er mere stimulerende for tarmen, det er sådan noget laxoperal, dulcolax og sådan noget. Det er noget, som bør bruges mere kortvejt, hvor de andre også.
Speaker 1:Magnesia, det er også et osmotisk, eller magnesiumoxid, magnesiumcitrat, det er noget af det. Som det vil jeg ikke være så bekymret for at bruge. Selvfølgelig følge lægens vejledning osv. Men der kan være en idé i, at man får skabt en rytme med det og så afhængigt af alderen det er jo forskelligt, hvor gammel en person vi har med at gøre men så få kørt på med nogle af alle de andre ting vi ved, der kan stimulere tarmbevægelser, skabe væske og fyld på afføringen Og også nu sagde du nervesystemet før. Det er jo en kæmpe faktor også.
Speaker 1:Så gør alt hvad vi kan for at arbejde på hovedårsagerne, imens vi får noget hjælp.
Speaker 3:Ja, fordi du sagde allerede lige her i starten, det kan jo være et par måneder hvor jeg er sådan okay, siger, rytme er altafgørende. Så det vil sige, hvis nu vi tager og fokuserer sådan hovedsageligt på at have en god rytme i baby, for eksempel, for at sørge for at den ikke, altså hvis nu vi står med en baby der allerede er forstoppet og vi er måske noget movikol, hvad er det så vi skal gøre som forældre for ligesom at arbejde os altså mens vi arbejder på at få gang i den her rytme? hvad er det vi skal gøre? Er der nogen der har et bud på det?
Speaker 2:Jamen, jeg tænker i hvert fald, at det jeg typisk ser, er en del intolerancer i tarmen.
Speaker 3:Så det tænker jeg, at du måske kan komme lidt mere ind på, men jeg har i hvert fald mange der forsøger at gå mælkefri, æggefri og søjrefri i den her periode for at se om det kan være nogle af de allergier eller intolerancer der kan være årsagen til at maven stopper til. Og hvorfor er det en intolerance at gå ind og stoppe en mave? Fordi i min rationelle hjerne er det ikke nødvendigvis noget der giver mening.
Speaker 1:Jeg vil bare lige tilføje i forhold til den der med dosis eller længde det er jo ikke nødvendigvis den samme dosis man kører med. Det kunne godt være, man trapper ned i dosis, bare lige, for at sige at der kan være forskel på, om man får hul igennem dosis. Og så vedligeholdelsesdosis, bare lige, sådan at. Og så kan jeg godt prøve at komme et bud på den der med intolerancer. Altså det er jo sådan, at hvis vi igen har en langsom passage i sider, vi har ophobet afføring, så vil det ligge at fortsat fermentere og ligesom gage i tarmen. Vi har jo en helt zoologisk have nede i den mave, som vi skal snakke mere om på et tidspunkt, af tarmbakterier. De spiser jo alt, hvad der ligesom kan gæres. Og det vil sige, hvis vi har ophobet afføring og det ligger og gærer, så alt hvad vi kommer ned ovenpå, der også gærer, det kunne være fibrer, frugter, grøntsager eller ting, der bliver udviklet. Og metangas er egentlig store doser navgift, så det virker sløvende på tarmbevægelser Og dårligt for ozonlaget Og også det ja.
Speaker 1:Så det er sådan hvad komager har til fælles med forstoppet tarm. Men derfor kan man godt opleve, at have fødevarereaktioner baseret på en forstoppelse, som faktisk løser sig når der kommer bedre passagetid, fordi der så ikke er det ophobede element, der, og så kan man sige med børn noget af det. Vi i hvert fald har noget data på. Det er præcis det her med mælke, og det er faktisk ikke engang laktosen kun, det er også mælksprotein især Jeg er ikke sikker på, om der er den samme data på æg, men komælksprotein i hvert fald. Og forstørrelse hos børn ser man jo ofte en sammenhæng med, og der kan det være nogle andre problematikker. Det behøver ikke nødvendigtvis være den her gæringsproces, det kan være noget rent immunologisk, der går i gang i tarmen. Det kan være nogle andre ting, der gør, at tarmbevægelserne bliver sløvet på grund af en intolerance eller en allergi overfor komerhjælpsprotein, og der behøver det ikke altid være sådan en klassisk allergi. Man kan se Det. Jeg oplever.
Speaker 2:Det er jo netop når der bliver lavet prigtest eller nogle andre prøver på de her små babyer. Jeg føler tit, at forældrene er sådan lidt, at kan man teste for det her? Og det kan vi jo bare ikke på de her små babyer, fordi det jo ikke er en reel allergi. Så det er jo det her med at turde prøve at gå på de her diæter for at se om det kan gøre en forskel på de små babyer, for at se, jamen, hvordan er det? Nu ved jeg ikke om du tænker, hvor meget selve slimhænden inde på indervæggen af tarmen tænker jeg i hvert fald også må blive virkelig irriteret, hvis man propper mælkeproteiner i og de faktisk ikke rigtig kan fordøje det på den her måde og det kr det Ja helt sikkert, at man kan sige, at tarmbevægelser tarm består jo af enormt meget muskelvæv og nævvæv, og det er jo det, der skal koordinere de her tarmbevægelser.
Speaker 1:Man gør det altså i sammenspil med tarmfloren og tarmslimhænden. Så hvis der er noget, der der er ufuldstændigt balanceret, der skal skabe de her kramper og som skal skabe tarmbevægelser for at sende maden videre, og det er en af grundene til at de der mælkeproteiner kan genere i forhold til forstørrelse, og det er jo en af de eneste muligheder vi har i forhold til fødevare. Når man ikke kan teste det, er de der med at prøve at udelukke og så prøve at provokere med tingene for at se, skaber det symptomblindring og skaber det symptomer igen, når vi så indtager det? Men i virkeligheden bør det jo være.
Speaker 1:Hvis man skal være sådan helt altså videnskabelig korrekt, så skal det jo nærmest være et dobbeltblindet måde at gøre det på, at man at forældrene nærmest heller ikke ved, om de får det eller ej, fordi placebo, det er jo ikke super realistisk at gøre det på den måde. Så det vi står tilbage med realistisk set, det er at prøve at tage det ud i en periode, og jeg vil sige, at vi skal jo gerne se en eller anden effekt indenfor, jeg plejer at sige 3-4 uger.
Speaker 3:Det behøver ikke at være fuldstændig fikset, men hvis vi intet ser indenfor 3-4 uger, så er det i vores tilfælde. Den ene har intolerance og jeg tror at den anden har mere allergi. Og det der var overraskende for mig ud over selvfølgelig, at der har været forstoppelse på spil ved begge børn det har været måden detvert fald har kunnet se er hele deres. Altså de har været meget motorisk urolige børn når de har reageret på den her allergi Og for mig der lander det rigtig fint at det er. Det går ned og påvirker hele deres system, det går ned og påvirker hele deres trivsel. Så intuitivt har jeg haft en fornemmelse af at hvis der er intolerance eller allergi, så får du også nogle børn der har udslet eksem, knubber. Den ene af mine børn får knubber når han får æg. Det kan han ikke tåle.
Speaker 1:Men mælken har de begge to reageret på mere subtilt Og det tror jeg simpelthen har været fordi at det er gået ned, og udtryk for, at der er noget dernede i forvejen, der skal balanceres, og når det har det bedre, når vi omøblerer på nogle ting dernede, så kan de muligvis også bedre tåle mælk.
Speaker 1:Altså, sådan kan det også. Når det er de her intolerancer, så behøver de ikke at være evige, de kan godt være midlertidige, fordi det afhænger af, hvad er responsen nede fra systemet her. Så hvis tarmforhånden får det anderledes, hvis tarmslimhænden får det anderledes, så bliver immunforsvaret i tarmen også ommebleret lidt og stærkere Og tåler så bedre de ting, der kommer ned. Hvis det er en decideret allergi, klassisk allergi, så er det ikke hele sammen situation. Der skal vi ikke regne med. Der er jo selvfølgelig nogen, der vokser fra det. Men der skal man helst ikke eksperimentere for meget på den måde.
Speaker 3:Og man tænker måske, når man lige hørte dig sige det, at det sker jo aldrig osv. Men nu må jeg bare sige, sådan fra mit eget perspektiv jeg har jo undgået mælkeprodukter siden min søn Og så videre, og så kunne jeg jo så se, at jeg faktisk selv reagerede meget voldsomt på det. Og nu her nogle år efter, hvor jeg har været mælkefri, så har jeg også arbejdet med mit mikrobiom, min mælkesyrebakterie tarmflora i det hele taget, og nu kan jeg jo bare mærke, at nu kan jeg godt begynde en lille smule igen. Så der er altså noget med at. Det kan godt ændres over sigt, men der er bare noget, der skal bygges op igen. Også, hvis du har brugt mange år på at gå og indtage en fødevare, som dit tarmsystem egentlig ikke rigtig har kunnet bryde sig om, kan der godt være noget der.
Speaker 1:Ja, og så igen hele billedet, fordi så har du også netop barnets eller den voksnes nervesystem, så har du alle mul, der også gør noget i forhold til din fordøjelse, der påvirker din fordøjelse negativt eller positivt, og så lige pludselig flyder bade måske over, og det kan være. Så kommer man nogle gange til at give, og det har vi også snakket om i så kommer man til at give fødevarene skylden, altså kun give fødevarene skylden, hvor man også lige skal kigge and såsom at få lidt bedre styr på nervesystemet, regulere nervesystemet lidt mere, der faktisk kan hjælpe en til at tåle de her fødevarer, selvom det lyder sådan lidt what?
Speaker 1:Du lyder lidt af trækkerværet lidt bedre kan jeg så tåle mælk igen. Det kan i hvert fald hjælpe til at få balanceret de elementer, der gør, at du får fordi en pause fra det og så noget reparationstid, Men også, som du siger, de langsigtede briller, fordi det er en dynamisk tilstand, oftest hvis det er intolerancer, ikke allergi, og så er det noget, der kan ændres over tid, Og nogle gange tager det år.
Speaker 3:Og når nu du siger det her med naosystem det er jo noget, jeg sidder jo også med sammen at tænke nervesystemet ind i. For mange kan det godt lyde meget alternativt at sige nervesystemet, men det er jo faktisk en helt reelt ting, der er fysiologisk inde i vores kroppe. Så på en eller anden måde skal der lige lægges en, der skal fjerne sølvpapirshat-elementet fra det og tænke det med ind. Og som I også siger, begge to ved jeg i fortaler for, at det har bare en indvirkning på hele kroppen, og derfor er det vigtigt. Også det lyder lidt åndssvagt, kan jeg godt høre når du siger det sådan, jamen. Altså vagusnaven og nervesystemet er vigtigt i relation til at minds. Jeg får også bare sådan en fornemmelse, at jeg lurer mig om ikke at der er mange af de børn, der har grædt rigtig meget, som også som babyer, der også har større udfordringer med fordøjelsen, og hvad kom først? Altså, er det fordi de har et flosset nervesystem, at det går ind og sætter sig, eller hvad kom først?
Speaker 2:Det er faktisk også meget det jeg siger til fx de her kulikb en ting, der er galt, siden deres baby har kunnet ligge, og så prøver de at fjerne mælk i to uger, fordi de kan ofte ikke overskue mere. Barnet græder helt vildt, og så går de videre til den næste markør. Der kan være, hvor jeg sådan lidt lige med jer, hvor jeg kan se at hele familien er påvirket og nervesystemet er godt lidt længere tid. Så giver det faktisk mening måske at køre to-tre måneder og så sige sådan jamen, så er det måske et Danmarkør vi skal arbejde med, at I skal forsøge, samtidig med at vi prøver at fikse nogle andre ting. Fordi det er sådan med.
Speaker 2:Altså, nervesystemet er jo, hvis dem der ikke ved det, det er sådan et frygtsystem. Så hvis vi forestiller os, at vi skal løbe efter bussen hele tiden og at der er det altså bare sådan, at vores krop er skruet sådan sammen, at der vil vi stige puls, der vil stige blodtryk, der vil være masser af blod der løber rundt til vores store muskler i hele kroppen, og så er der altså ikke så meget plads til at vi skal lige ligge og fordøje vores læberstegsmad vi lige har spist inden. Så det er det her med. Hvis du er et vildt stresset sted, som mange nybagte forældre jo er. Eller du har et stresset job, eller skal man nu tilbage? Sover du ikke om natten?
Speaker 3:Alle de her ting. de er så Hvem er jeg?
Speaker 1:når jeg er mor, hvad gør jeg? Det er fuldst. Der er jo noget helt fysiologisk fakt i, at vi kan sådan set ikke rigtigt fordøje optimalt i en stresstilstand. Og hvornår er man rigtig meget i en stresstilstand? Det er når man er blevet forældre, og det kan barnet også være, afhængigt af hvad udfordringerne er. Og det fysiologiske gør, at producere fordøjelsesenzymer, der kommer udfordringer med at skabe de her korrekte tarmbevægelser også fra mavesægning, altså hele vejen ned igennem, og gøre, at så kramper det mere, der stopper det bare helt til. Det er eksamensmæven, der ikke Ja præcis Præstationsmæven, og det er jo igen en primær ting, fordi kroppen vil gerne være så let som muligt, hvis der er far på færd, og hjernen kan jo ikke skælne mellem, om det er bussen vi skal løbe efter en farlig løbe gerne ikke skælde dem imellem.
Speaker 1:Så den siger bare, der er ikke overskud lige nu, vi lukker ned for fordøjelsen. Se til, når du er klar igen, så kan vi fordøje. Og hvis det ikke rigtigt sker mere end 10-20% af tiden i løbet af en dag, så bliver det jo et nervesystem, der over tid også bliver rigtig presset, og derfor skalæver det også mange gentagelser, og det kræver også noget tid. Og jeg plejer også at sige til folk, at når vi arbejder med nervesystemet igen det her hippie ord når vi arbejder med at regulere ja, jeg sad og tænkte af grundlaget der gør at vi overhovedet kan komme ind og arbejde med andre ting omkring din fordøjelse. Hvis din krop er helt vildt presset og stresset, det er ikke lige meget hvad du spiser, men vi kan ikke fikse ting i din fordøjelse hvis den er lukket ned på grund af et nervesystem der lukker den ned.
Speaker 3:Jeg tror Mie har så mange gange i den her podcast talt om det her med det fine lille løg. Jeg tror, som mor har jeg rigtig meget været i den her med okay, baby, jeg får stoppet, jeg skal løse forstoppelsen. Okay, baby, jeg skal løse. Er jo bare, at det fortsætter derudad. Men det her med også at se fordøjelsen, se forstoppelsen, som en af lagene i det her løg og hvor der er mange lag der skal pilles af, for vi har løst forstoppelsesudfordringen, og det gælder om på en eller anden måde, at tænkte det hele ind i hvordan sover baby, hvad får baby, hvad indtager baby osv. Og så tænkte det langsigtet, hvis vi ender med at skulle hen til en medicinsk løsning Jeg kunne godt tænke mig sådan, både i relation til babyer, men også i relation til voksne, hvis vi skal prøve at tage en løsningslist og hvor medicin kommer til at være en af løsningerne. Men hvis nu vi starter med dig, tine, hvad skal en voksen, der oplever forstoppelse, hvad skal de gøre? først og fremmest Nu var du lige inde på vandopløselige fiber.
Speaker 3:Men hvis du skal prøve at komme med 3-5 ting, man skal dykke ned i Hvad skal vi gøre?
Speaker 1:Jeg vil spole lidt tilbage til årsagerne. Her er det jo netop vigtigt at have hele spilet omkring, hvad årsagerne er bag den her forstoppelse. Den kan jo være forskellig. Så der vil jeg altid starte. Jeg vil altid tage historik på folk. Hvem er du, hvad har du oplevet? Hvad har du af eventuelle medicins? Er der nogle sygdomme der kunne bidrage til det her? Er der lavt stofskifte, er der neurologiske sygdomme? Jeg spørger så ganske ind til sådan noget som skader, nakkeskader, fordi igen vagusnaven løber deromme. Og hvis der er nogle udfordringer med noget helt anatomisk, så er der noget af det vi også er nødt til at sende på, ligesådan som bækkenbunden i forhold til om der er opspændt bækkenbund eller udfordringer med den udgangskanal vi har til at eliminere afføring med, og der kan jo igen være noget helt anatomisk, der gør, at musklerne simpelthen ikke koordinerer godt nok og det skaber forstoppelse. Så det er noget med lige at spole tilbage og se, hvad er der af historik på, hvad består kosten af? Fordi hvis vi bare tager nogle kostelementer, så ja, det er vigtigt at få nok fiber, men nu ved I vi også på baggrund af den her podcast at det kræver også en rette strategi. Der er også noget med hvor lang er passagetiden. Hvornår skal vi sætte ind med de her fiber?
Speaker 1:Fordi, hvis der kommer en til mig, at nu får du lige 40 gram fiber her og du skal lære lige op med de her fiber lynhurtigt, så du rammer de der 450 gram om dagen plus løbefriske eller plus andre fibertilskud, så går det galt, så bliver vedkommet, sandsynligvis mere forstoppet, får mere ondt i maven. Så det skal vi ikke se på. Har du nogen ting i din kost der sløver dine tarmbevægelser lige nu? Det er sådan noget som raffineret fødevare, de klassiske ultraforbejdet fødevare, hvor der er mangel på næringsstoffer. Hvad er det? for eksempel, det kunne være morgenmadsprodukter, det kunne være at leve af brød med noget på. Det kunne være alt, hvad du pakker, du ikke kender til, altså de her chips, slik, kager, det kan jo også bare være syltetøjsprodukter. Igen, morgenmadsprodukter, færdigretter.
Speaker 3:Havregrød. Hvad med det? Hvor ligger det så på skaden?
Speaker 1:Havregrød er ikke ultraforarbejdet. Havregrød består bare primært af stivelse, fiber en lille smule, så det er ikke en komplet måltid i sig selv. Så der er også noget med. Har du næringsmangler? Altså dine tarmceller, dine tarmflorer, dine tarmslimhænder kan ikke gøre det det skal hvis du mangler næringsstoffer, hvis du mangler vitaminer, mineraler, aminosyre, essentielle fedtstoffer eller forskellige typer af når det er den. Så noget af det første jeg går i gang med det er også at screene for jamen. Har vi næringsmangler her, viden og kosten om at det er ufuldstændig måltid. Du får at du altså, er der noget du ikke indtager? Også apropos det her med hvis man holder sig du ting som ud over ultraforarbejdet fødevare, kunne det være store koncentrerede mængder af mættet fedt. Hvis du starter morgenen med græskugurt og æg og bacon, bare som et eksempel, det er ikke altid super godt til en forstoppet mave. Det kan være individuelt at variere, men der er mange der vil opleve at blive mere forstoppet af at starte dagen med sådan et måltid hvor der ikke er fiber i, for eksempel, hvor det ikke er balanceret lidt mere, fordi at midtet fedt sløver tømningstiden af mavesækken lidt. Så der vil det allerede starte med at gå lidt langsommere igennem. Og så kan man adressere sådan noget og sige okay, vi prøver lige at la det lidt mere balanceret, så der ikke er noget, der fylder totalt meget, udbalancerer noget andet. Så sådan nogle ting vil jeg gå i gang med at kigge på.
Speaker 3:Men det er klart igen, det er jo den bøvlede vej, tine, altså det er jeg med på, altså det er vigtigt. Selvfølgelig, vi skal finde årsagen her. Der er jo virkelig mange element at mærke ind i. Hvad er det der får spil i lige præcis jeres situation? fordi det er den der, der er sådan. Altså det er ikke sådan quick fixeren, det er det altså ikke.
Speaker 1:Det er det ikke. Og det er jo fordi, at quick fixeren holder jo i en uge eller to, og så er vi tilbage hvor vi startede. Så vi kan lige så godt, og det er jo ikke fordi, det behøver jo det i det. Men små ændringer har også plads og kan faktisk gøre en stor forskel.
Speaker 3:Jeg kalder det jo brødkrumme effekten, fordi at det her med at vide, at mit store brød det er herovre at have en god fordøjelse, en sund fordøjelse, og det kan godt virke sådan lidt uoverskueligt, men hvis du bare tillader dig, selv sådan at acceptere, så er det også okay. Alle de små bitte ændringer du laver, det fører dig alt sammen mod det samme store saftige brød derovre, og det er helt okay, at du ikke tager det i en mundfuld, for det kan vi ikke overskue. Men prøv ligesom at dykke ind i. Hvordan har jeg det, når jeg har spist det her?
Speaker 1:Okay, jeg prøve at ændre det. Får du komplette måltider Lad os prøve at fokusere på det Men også bare sådan noget som døgnrytme. Står du op på samme tid nogenlunde hver dag, går du i s, spiser du lige en morgenmad. Fordi så får vi sat gang i det der hedder den gastrokoliske effekt. Det vil sige, når du indtager mad, så ringer mavesækken ned til tygtarmen og så siger den, der er noget på vej her. I kan godt begynde at processere. Og den refleks går vi glip af, hvis vi lader være at indtage et morgenmåltid. Så det er jo bare sådan. Tænk, prøv lige at spise et morgenmåltid Nu ser jeg ikke engang, hvad det skal bestå af men prøv lige at spise morgenmad, så din krop ved at nu er det morgen.
Speaker 3:Nu sætter vi i gang i systemet.
Speaker 1:Og hvis man er sådan en menneske der ikke kan klare morgenmad, er det så noget med at måske bare øve sig til at tage et æble, der ligesom giver et stræk i mavesækken? Fordi det er de strækreceptorer, der er med til at sende de signaler videre ned i systemet, Og det er jo med til at etablere noget af den der døgnrytme. Det er vores måltider jo også med til Og igen. Rytme alle steder har en effekt på rytme i tarmen.
Speaker 2:Og på der, hvor man sidder og spiser med sine børn på knæene eller hvad skulle jeg til at sige sidder på lågene og sådan noget. Jeg har tænkt meget over det. du faktisk har sagt det der med at sidde stille og roligt og nyde sit måltid, det er jo også sådan det bliver tit i børnefamilier Man kaster maden ind, fordi så er deridet. men det der med at jeg prøver virkelig at sige til mig selv tag lige nogle dybe vejrtrækninger inden du går i gang med at spise dit måltid. Altså det tror jeg virkelig også kan gøre en kæmpe forskel. og det er noget jeg er rigtig dårlig til Jeg kommer til at spise alt for hurtigt efter jeg har fået børn med at fordøje noget.
Speaker 1:Det er nok en af de ting, der virker. Altså, hvis jeg skal lave sådan top 5 over ting, der har størst effekt over tid, så er det lige præcis det du siger der, Og sådan få startet fordøjelsen, Tag arbejdet, tag den stress, ha' den af når vi skal spise, For lige vist kroppen at nu er det okay, Der er tryghed, Og det kan kræve de der rolige maveværetrækninger, Bare lige 5-10 gange eller et eller andet andet. Du ved, der gør dig tryg. Og ja, så er der børn der er rundt over det hele, og der sker meget til et måltid. Men kan vi i hvert fald gøre det til nogen af måltiderne i løbet af dagen, Og kan vi gøre et eller andet så vi også inducerer spise tid?
Speaker 1:Og så kan vi jo ikke altid styre, hvad der sker, Men så kan det være, i stedet for at kaste maden ind, at vi så venter til at barnet har været på toilet og kommer tilbage og spiser, At vi i hvert fald er opmærksomme på det. Det første skridt er at være opmærksomme på hvor mange steder vi gør det der, Hvor mange steder vi k, Og jeg selv skal hele tiden huske mig selv på det, så jeg ikke har spist halvdelen af frokosten, når jeg laver den i køkkenet.
Speaker 3:Ja, du har jo selv en datter på to år derhjemme, så du kender, Tine, nu har vi snakket rigtig meget omkring de lange seje stræk, og jeg tænker, at om lidt så kommer vi hen til dig, hvor vi skal snakke lidt om hvad vi gør med babyerne, både på det korte og det lange bane. Men Tine, hvis vi så står her, vi er mega forstoppet. vi skal på en eller anden måde have gang i vores krop, mens vi arbejder selvfølgelig på årsagerne af de lange sejetræk. Hvad skal vi så gøre, når vi står der? Vi er forstoppet, vi har br. Tænker jeg på den voksne, På den voksne.
Speaker 1:Ja, der vil jeg gentage det tilbage til. altså nummer et, det er, at vi skal ikke være forstoppet. Så hvis vi har brug for at få noget hjælp her nu, så skal vi have noget hjælp. det kunne også være movikol, men min pointe jeg gerne bare vil have across i det her, det er, at aldrig brug det som det eneste, altså gør noget andet samtidig med det også. Men det er netop med at finde ud af, hvorfor. stoppet er jeg, hvor meget skal jeg? Altså? er der behov for at jeg får hul igennem? Er jeg så ophobet af afføring, at det ikke nytter noget at putte fiber på og sådan noget lige nu?
Speaker 1:Det kan være sådan en akut ting man kan gøre. Okay, vi starter op på noget osmotisk, der får vand ind i afføringen, så vi får en rytme, og så begynder vi lige så snart at vi synes, at der begynder at komme lidt rytme eller lidt mere ud og tænke i hvad kan vi gøre? meget gerne samtidig, meget gerne også før. Der skal variation eller der skal mere komplette måltider til, der skal nogle af de her vandopløse fiber til. nogle helt konkrete ting kan være kiwi, der er vandopløse fiber i bitterstoffer i, der stimulerer tømningstiden af mavesækken, bitterstoffer andre steder fra citrus, citrusfrugter, radicchiorucola, valnød og alle sådan nogle ting, hvor der jo også typisk er nogle gode fiberstoffer.
Speaker 1:Og hvad med svisker for eksempel? og hørfrø? Ja, kværnet hørfrø, tiafrø, svisker har rigtig meget sorbitol i. Det virker lidt på samme måde som laktolose, hvis man bruger det i en koncentreret udgave, men sorbitol hiver også vand ind i tarmen. For nogen skaber det ekstra meget lu, men det er jo en rigtig god løsning til mange børn i hvert fald. Der kan man jo lave noget udblødte svisker eller sviskegrød. Men det kræver igen lidt, at der er nogenlunde passagetid, for ellers kan det godt give en luftbombe og give ondt i maven.
Speaker 2:Det kan være, at du også har oplevet det med nogle børn, det jeg også. Bliver løsningen bare sviskemos, og der må jeg altså bare lige sige, det er godt værd. Det kan virke på den korte bane. Jeg har lige så mange hvor de oplever, at de bliver så oppustet og nærmest forstoppet af det. Så det er lidt sådan et for mig lidt et gammelt husmortræk, i hvert fald hvis det vir på den lange bane. Det er altså næringsrig og god kost til vores små pus. Så vi skal i hvert fald tænke længere. Sigtet i end at når jeg starter op med at give min baby majskrød, så kaster jeg lige et par teske sviskemose oveni. Så tænker jeg ikke, at det er det mest næringsrige vi kan give vores små babyer.
Speaker 3:Og Mie, hvis nu vi begynder at lede lidt hen på babyerne, vi slutter lige af, ved jeg, eller har jeg tænkt over bagefter med de gravide, fordi der har vi fået et lytterspørgsmål. Men Mie, vi har en baby. Baby laver ikke den lort, baby skal.
Speaker 2:Hjælp verden, hvad gør vi? Ja, det kommer igen an på det er inden at de oral begynder at spise almindelig voksenmad, skulle jeg til at sige. så synes jeg at det her med at få masseret vores små babyer, både fordi det giver et øget tilknytning mellem forældre og babyer, det sænker vores nervesystem og udløser også det oktitoxin, og jeg tror at det kan gøre en kæmpe forskel hvis vi alle sammen giver os tid og nærvær og ro til at behandle vores små babyer hver dag. Det behøver ikke at være ligesom mig, fordi jeg er uddannet i det, men bare det her med at røre og være til stede og slappe af i hele systemet, det tror jeg virkelig kan løse mange forstoppelsesproblemer. Men det er ligesom om vi har glemt at røre ved hinanden, skulle jeg til at sige.
Speaker 2:Så det bliver sådan lidt, det tør jeg ikke, og hvad hvis jeg gør noget forkert? Og det er også fint nok at have det i minde, men så gør noget helt blidt, fordi det udløser stadigvæk en masse hormoner og sænker vores nervesystem faktisk ud over, at mælkesyrebakterier og sådan nogle ting også kan gå ind og påvirke noget. men jeg synes virkelig at det er sådan smuk ting vi kan gøre.
Speaker 3:Og det behøver jo ikke at være på maven, vi masserer. Nu kan vi lige tage dig om lidt, Signe, men det her med, at det behøver ikke at være maven, vi masserer. Jeg har set dig lave en rigtig fin ballem.
Speaker 1:Ja, men det vil jeg også bare sige, at vi har i hvert fald forskning på voksne også i forhold til tarmmassage og forstoppelse, at det jo rent faktisk kan have en klinisk effekt. Og lige præcis det der med at stimulere væggesnægen og gøre noget for vores nervesystem kan kåes helt ned til noget så banalt som at røre ved hinanden og stimulere oxytocin hver en anden, og stimulere oxytocin Og det skal man bare huske på, når vi siger det her hibior nervesystemet, at det behøver ikke at være så fremmedartet, eller det kan være sådan noget som hvor lang tid kigger vi i en skærm om dagen? Har vi rørt ved nogen? Har vi fået dagslys? Har vi trukket vejret bare lidt normalt? Har vi fået vores næringsdepoter fyldt op? Har vi en ordentlig døgnrytme?
Speaker 2:Ja, har vi bevæget os, og det er det vi også skal huske. Når babyerne kommer ud fra at have ligget inde i en livmor fyldt med væske, så kommer de lige pludselig ud og kan faktisk altså har jo kun et primitivt mønster og kan arbejde ud fra jo godt at have ligget træet derinde også, og det kan virkelig også sætte forstoppelse i gang. Så det her med at tænke, at de kommer ud og ikke kan bevæge os, det er vi nødt til at hjælpe vores babyer med.
Speaker 3:Hvis nu vi står som forældre og vi tænker, der er nok lidt på spil her, og det kan jo nu har du allerede nævnt tidlig en god babylort ud. Altså, hvornår tænker vi som forældre lige nu virker det som om det kører for den her mave Hvad skal vi kigge efter i blæen?
Speaker 2:Ja, og der er jeg jo igen lidt ligesom Tina. Det er jo ikke kun det, der kommer ud i blæen, men også generelt hvordan baby har det. Fordi kan man sige en god remouladefarved. Jeg gør tit det, at jeg åbner ben. Hvis de laver afføring mens de er på min priks, så klemmer jeg den sammen og så skiller jeg den fra hinanden igen, og hvis der ligesom er trukket sådan nogle tråde, så ved jeg godt, at der er slim i, og det kan de sangens være, hvis de har været forkølet en længere periode, at der kan komme slim i, men hvis det er noget eller de laver rigtig meget, så det er gerne det indhold jeg lige prøver at advisere lidt. Hvis de også har knupper i ansigtet eller har refluxsymptomer, så er jeg lige lidt efter den der blæ, men ellers er det lige så meget det her med, at jeg kan jo mærke dem når de kommer ind, og de er helt oppustet og de ligger og presser og presser.
Speaker 2:Så det er mere faktisk de symptomer jeg går efter, end kun hvad, der er i blæen. Så jeg tror, vi skal hele tiden til det at se hele den her lille baby for os om. Er det egentlig rart at være i den her babykrop, fordi jeg er helt med på at. Baby må gerne græde og være urolig, og de skal også bev, som forældre godt fornemmer, når det er presselyder, når der skvulper op eller de på den måde er meget urolige. Man kan næsten se forældrene sidde og hoppe, nærmest mens de er der. Så hvis vi er der, så er der helt klart noget vi skal kigge på i den blæ.
Speaker 3:Men den er ikke altafgørend på en myte eller noget, som jeg i hvert fald tit har hørt, det er, at ammebørn kan ikke blive forstoppet. Hvad tænker du om?
Speaker 2:det. Det tænker jeg helt sikkert. Godt, de kan. Selvfølgelig er det nemmere for døjligt. Det er jo det vi ved. Vi ved, at modermælk er, fordi vi har jo, som Tina har fortalt, så findes der jo. Altså vi har et mikrobiom på ydersiden og indersiden af vores tarm og den her fornemmelse af, at baby er på brystet og får bakterier ind og sådan noget. Der er bare en helt anden næring i modermælk end der er i erstatning. Så selvfølgelig ser jeg det hyppigere ved erstatningsbørnene. Men det er godt nok ikke en indikator for at, fordi du ammer fuldt, så kan dit baby ikke blive forstoppet. Det har jeg set massevis af gange.
Speaker 1:Ja, altså, man kan sige at modermælk er jo skræddersyd til at stimulere en babys fordøjelse på sådan en helt vild skræddersyd, fantastisk måde, fordi den er udstyret med de her præbiotika som er med til bakterier. Der er jo HMO og forskellige andre typer af stimuli til de bakterier, der er i tarmen på baby, så de kan udvikle sig, moden. Der sker jo enormt meget med babys tarmflore hen over de første tre leveår. Men igen, hvis det er modermælk og jeg vil også være helt enig man kan godt have et barn, der er forstoppet, selvom vedkommende kun får modermælk. Der kan også være noget i modermælken barnet kan reagere på, i princippet gennem moren. Det skal man jo også kunne være åben. Der kan det også godt for nogen være komælksprotein gennem modermælken.
Speaker 3:Det var det i hvert fald i mit tilfælde. Det gik lige lidt tid, før jeg faktisk forstod, at det var rigtigt, at når jeg indtog mælkeprodukter, så kom det faktisk i min brystmælk, og dermed var det nok til at lave masser af rivage i mit barn.
Speaker 1:Det tog noget tid, før jeg troede mine egne øjne, men det er bestemt en mulig meget, og det gør det jo også lidt mere vanskeligt, fordi det er et ekstra lag på, og så skal man også midt i alt det der ikke-overskud til at tænke over.
Speaker 2:Kan jeg så heller ikke få min ost på bollen nu, og det kan jeg godt forstå, at det bliver sådan en ting, der bliver meget hurtigt uoverskuelig, at også skulle tænke på, og så er det jo derfor vi har lavet en mælkefri kostplan til de nybagte forældre, for at gøre det lidt nemmere, fordi det er netop også at se de der forældre i øjnene når vi begynder at tale om mælkefri kost og de i forvejen elsker deres Toblerone om aftenen, fordi det er den treasure de lige har set til at starte ud. Det er slet ikke en permanent kostplan. Vi har lavet på den måde, men i hvert fald det der med at det skal være overskueligt, noget som de kan gøre nu og her for at se om der er en problematik, plug and play Lige præcis.
Speaker 3:Jeg tror faktisk, at det skriver jeg lige ned her i episodebeskrivelsen æggefri og søjrefri kostplan, som vi har lavet. Vi er ikke kokke, vi har lavet det, men vi har lavet det alligevel, fordi vi har begge to erfaringer med at gå mælkefri og æggefri og søjrefri når vi ammer. Og så tror jeg faktisk også, at jeg har siddet og tænkt på, at der findes sådan lidt en pølleskala som jeg ikke har noget at snakke om. men du har jo simpelthen skrevet en hel bog om hvordan vi kan fikse vores fordøjelse, og der er også en masse lækre opskrifter med i Den, tænker jeg også. jeg lægger et link ind til også pølgeskælingen, fordi det er sådan en, der lige viser sådan hvornår laver vi en?
Speaker 1:hvornår er det en? jeg tror nogle ekstremer. Der har vi kaninlorten i den ene ende og det vandige diaræ i den anden ende. Men den er meget god sådan, lige til at. Altså igen, vi kan jo godt lide at gøre det så komplekst, ikke, mie, os fagpersoner, men det er jo bare altså, vi vil ønske, at vi bare kunne sige, at, hvis du har type 1, så er du, så er det detorstoppelse.
Speaker 3:Så det er igen bare flere parametre vi er nødt til at kigge på. Og damer, vi har jo simpelthen talt os totalt varme på det her emne og det vidste jeg vi ville gøre. Men jeg tror altså jeg beslutter, at vi runder af nu her omkring nu. Men jeg har lige et enkelt lyttersp der har skrevet at hun er gravid igen, og tillykke med det. Men noget af det hun bekymres rigtig meget om, det er at hun var simpelthen så forstoppet i sin første graviditet og det var meget ubehageligt for hende. Og hun er en af de her kvinder der også skal tage jern som bare oplever en kæmpe forstoppelse. Altså, hvad i alverden kan hun gøre for ligesom at få en god fordøjelse her?
Speaker 1:Jeg vil faktisk sige de samme ting som vi har talt om.
Speaker 1:Der er ikke noget af det vi har talt om som jeg tænker, ikke gør sig gældende for den gravide. Det skulle lige med lægen i forhold til hvis der er nogle midler der skal bruges. Der kan være lidt forskel på hvad der bliver anbefalet i forhold til afføringsmidler, men det er egentlig mange af de samme ting. Vi er lidt udfordrede at der er ekstra progesteron i systemet der er under en graviditet og det virker muskelaufslappende, det gør at tarmpet. Men jeg vil sige, at en quick ting jeg i hvert fald lige ville tjekke, det var, hvilket jerntilskud man bruger, for der er nogen der virker mere forstoppende end andre, og der kan man prøve at rotere lidt i det. Jeg vil som udgangspunkt gå udenom nogle sulfatyper det bliver meget teknisk nu af jer og måske mere over i noget jernbisklycinat, noget i den stil. Man kan måske prøve sig endda lidt frem for at se er der nogen der virker mindre forstoppende på mig end andre. Men igen tilbage til at finde ud af er jeg fuldstændig ophobet af afføring, så skal der måske lige lidt hjælp til for at få det ud, for at få hul på det, og så begynder jeg at spise mine kiwier og spise min morgenmad, hvor der er mine komplette måltider, hvor der er protein og fedt og fiber og lidt stivelse til alle, og prøver at få en rytme, prøver så vidt muligt at have en døgnrytme.
Speaker 1:Får de regelmæssige måltider? Man kan jo også godt gå ind og nørde lidt med nogle specifikke probiotik er gode for at tage en passagetid, for at speede den lidt op. Så jeg vil egentlig sige at der er mange af de samme. Der er nogle urter som jeg nogle gange anbefaler folk mod forstørrelse, som vi ikke kan bruge til gravidet fordi vi ikke har nok data på hvor vi de sikrer leg. Men 75-80% af de anbefalinger der er til voksne. Generelt vil jeg også sige at gravid kan bruge. Der er, som sagt, noget med medicin. Hvis det kommer ned til det, der skal man snakke med det ene om hvad for noget der er anbefalet der.
Speaker 3:Alle tiders. Tine Jamen, vil du være med de råd givet videre til vores kære lytter? så tror jeg at vi slutte af med at sige tusind tak, fordi I begge to kom i studiet og fordi I gjorde os meget klogere på vores allesammens og vores børns fordøjelse og forstoppelse særligt.
Speaker 2:Det var en fornøjelse som altid er Tak for i dag Tak for i dag.