Tilsyneladende voksne
Som mand i midt/slut trediverne har man et utal af forpligtelser. Børn, hustru, familie, bolig, økonomi, arbejde, sundhed, og vi kunne blive ved.
Tiden er knap, og derfor kan det være svært at finde tiden til at pleje de gode venskaber og ikke mindst have den rette setting til de lidt dybere samtaler, medmindre man har fået en del indenbords. Derfor går tiden ofte med lidt mere overfladiske ting som biografture, restaurantbesøg og lignende.
Vi har besluttet at gøre noget ved det og har derfor skiftet biografturene ud med noget mere substantielt.
"Tilsyneladende voksne – ædru fuldemandssamtaler” en helt ny podcastserie, hvor vi mødes hver tredje uge uden andre formål end os tre, tre mikrofoner og en god time til at tage de dybe samtaler, om det, der betyder noget for os og fylder i vores liv.
Vi dokumenterer det, og håber, at andre samme sted livet kan spejle sig i det, være uenig eller bare hygge sig i vores selskab.
Tilsyneladende voksne
22 - Mandens vej
Er du en rigtig mand? En mandemand, en følsom mand, en splittet mand eller du ved at finde din vej her i livet?
Er det svært at finde fodfæste, at finde ind til din indre maskulinitet, eller kan du gøre det over en weekend i selskab med andre mænd?
Manden, som vi engang kendte ham, er måske i krise, men kan det passe, og hvorfor er det sådan?
Heinrich Johansen, ekspert i livsledelse har i årtier tilbudt mænd et fristed i form af bl.a. retreats, meditation og vejvisning i indre lederskab gæster dette afsnit om "mandens vej".