Psykologi og ledelse med Mads Lindholm

Ledelse i demensomsorgen - en samtale med Tina Risager

Mads Lindholm Season 1 Episode 9

Stadig flere mennesker rammes af demens. Sygdommen påvirker ikke kun dem, der får diagnosen, men også familier og pårørende - ja, hele samfundet, for hvordan skal vi sikre ressourcer til en værdig pleje også i fremtiden?

Fra politisk side er der ofte fokus på varme hænder. Men forudsætningen for god pleje er i høj grad også god ledelse. Og netop ledelse i demensomsorgen skal det handle om i denne episode af Psykologi og ledelse.

Gæst er Tina Risager. Tina er sygeplejerske, diplom i ledelse, cand. mag. i læring og forandringsprocesser. Hun er lektor og stifter og leder af Center for Refleksiv Praksis, hvor hun bl.a. driver landsdækkende ledernetværk på demensområdet. Og så er hun idékvinde og hovedforfatter til bogen 'Ledelse i demensomsorgen - refleksioner over ledelse af kerneopgaven', der udkom i 2023 på forlaget Samfundslitteratur.

People on this episode