
Frontlinjen mod hvidvask - Advokaters rolle og forpligtelser
Advokater udgør en vigtig forsvarslinje mod hvidvask.
Dine klienter kan nemlig udnytte dig som advokat til at begå denne kriminalitet, og derfor stiller lovgivningen en række krav til dit arbejde, som du skal overholde - uanset om dine klienter faktisk begår noget ulovligt.
Eksperter fra Advokatsamfundet gennemgår, hvilke forpligtelser du som advokat skal opfylde for at følge reglerne om forebyggelse af hvidvask. Og vi forklarer, hvordan du i praksis opfylder dine pligter.
Podcastserien er udgivet af Advokatsamfundet og støttet af Dreyers Fond.
Frontlinjen mod hvidvask - Advokaters rolle og forpligtelser
5 - Kontrol, screening, undervisning og dokumentation: Sådan sikrer I løbende jeres praksis
Reglerne for forebyggelse af hvidvask forpligter advokatfirmaer til en række løbende indsatser herunder undervisning af medarbejdere, screening af medarbejdere, faste kontrolprocedurer - og ikke mindst dokumentation.
I denne episode gennemgår eksperter fra Advokatsamfundet de løbende forpligtelser, og hvordan I dokumenterer, at I efterlever dem.
Medvirkende
Alexandra Bozic - Chefkonsulent
Nanna Schaufuss – Chefkonsulent
Vært
Magnus Krabbe
Podcasten er produceret af Kontekst & lyd og udgivet af Advokatsamfundet med støtte fra Dreyers Fond.