
Ledelsen Hacked
(Annoncørbetalt af TDC Erhverv) LEDELSEN HACKED - For at forstå fremtiden kræves indsigter fra fortiden
Selvom cybertruslen aldrig har været større, fremstår den for mange danske virksomheder stadig ukonkret og diffus. Ledelsen Hacked har som målsætning at gøre cybersikkerhed både konkret og håndterbar.
Podcastens måske væsentligste budskab er, at cybersikkerhed ikke længere alene hører hjemme i it-afdelingen – den skal og må håndteres på ledelses- og bestyrrelsesniveau.
I anden sæson af Ledelsen Hacked dykker vært Anders Kjærulff Christensen sammen med ledere, politikere og eksperter ned i cyberangreb og dilemmaer inden for it-sikkerhed, som har haft karakter af paradigmeskift. Formålet er, at de – sammen med lytterne – bedre kan forstå, hvordan cybertruslen ser ud i dag, hvordan den vil udvikle sig i morgen, og hvordan ledelsen bedst muligt kan håndtere den, herunder hvilke værktøjer der er nødvendige.
Ledelsen Hacked
Afsnit 3 - NIS2 og bestyrelsens ansvar under et cyberangreb
Hvad er bestyrelsens ansvar før, under og efter, at virksomheden rammes af et cyberangreb? Og hvilken grad af indsigt skal den have i it-sikkerhed og NIS2? Det er bl.a. spørgsmålene, som Anders Kærulff i denne episode stiller til bestyrelsen i den fiktive virksomhed North Light, der udvikler avancerede sensorteknologier til det danske forsvar. Og i dag rammes af et omfattende cyberangreb.
I bestyrelsen for den fiktive virksomhed sidder i dag Kirsten Hede, Projektdirektør for “Styrkelse af Strategiske Cyberkompetencer” i Bestyrelsesforeningen samt Henning Mortensen, Formand for Rådet for Digital Sikkerhed og CISO/CPO hos Brødrene A&O Johansen.
Podcasten er en annonce, der er produceret af Børsen Brands i samarbejde med TDC Erhverv.