
Ledelsen Hacked
(Annoncørbetalt af TDC Erhverv) LEDELSEN HACKED - For at forstå fremtiden kræves indsigter fra fortiden
Selvom cybertruslen aldrig har været større, fremstår den for mange danske virksomheder stadig ukonkret og diffus. Ledelsen Hacked har som målsætning at gøre cybersikkerhed både konkret og håndterbar.
Podcastens måske væsentligste budskab er, at cybersikkerhed ikke længere alene hører hjemme i it-afdelingen – den skal og må håndteres på ledelses- og bestyrrelsesniveau.
I anden sæson af Ledelsen Hacked dykker vært Anders Kjærulff Christensen sammen med ledere, politikere og eksperter ned i cyberangreb og dilemmaer inden for it-sikkerhed, som har haft karakter af paradigmeskift. Formålet er, at de – sammen med lytterne – bedre kan forstå, hvordan cybertruslen ser ud i dag, hvordan den vil udvikle sig i morgen, og hvordan ledelsen bedst muligt kan håndtere den, herunder hvilke værktøjer der er nødvendige.
Ledelsen Hacked
Afsnit 6 - Da hackerne tog strømmen på hospitalet: Hvilke konsekvenser har det for ledelsen?
Hvor meget har ledelsen hånden på dem juridiske kogeplade, når cyberangrebet rammer? Og hvornår trumfer den hurtigst mulige løsning jura og etik?
Det er bl.a. de spørgsmål, som Anders Kjærulff stiller ledelsen på det fiktive hospital, som lukker helt ned som resultat af et større cyberangreb.
I dag består den fiktive ledelse af partner i Kromann Reumert samt jurist med speciale i cybersikkerhed, Christel Teglers, og TDC Erhvervs direktør for Cloud og Cybersikkerhed, Claus Westergaard Kraft.
Podcasten er en annonce, der er produceret af Børsen Brands i samarbejde med TDC Erhverv.