Inspiration til dig som leder

# 10 Ny faglig ledelse – når reglerne bliver færre

HK Kommunals Chefgruppe Season 2 Episode 10

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 27:49

Beskæftigelsesreformen giver mere frihed og færre regler, men også besparelser og et større ansvar for at finde ud af, hvad der faktisk virker for borgerne. Det stiller nye krav til den faglige ledelse.

Hvordan sætter man en tydelig faglig retning uden at erstatte gamle regler med nye lokale regler? Hvordan giver man plads til medarbejdernes faglige dømmekraft og samtidig sikrer en god og ensartet myndighedspraksis?

I podcasten drøfter ledere og chefer, hvad det kræver af ledelsen at slippe noget af kontrollen, sætte fagligheden mere i spil og flytte fokus fra processer og regler til resultater for borgerne samtidig med at der skabes bæredygtige rammer for medarbejderne.

Podcasten er optaget på HK Kommunals Chef- og lederkonference, marts 2026, hvor følgende kiggede forbi studiet: 

Marianne Ellehauge - leder i Jobcentret, Kerteminde Kommune

Troels van Dijk - Centerchef for beskæftigelse, Faxe Kommune

Britt Røpke - Teamleder i Center for beskæftigelse, Faxe Kommune 

Vært: Tue Sørensen, Aloud Media

Produceret af HK Kommunal