Om åndelig oprustning

Transcript

SPEAKER_01 0:03

Du lytter til presen og brugen. Ong opprusning. Det er jo et fænomen, vi har skæftet bekendtskab med her de seneste klort års tid. Det er blevet begreb. Og i dag skal det handle om netop på rundlig oprusning.

SPEAKER_00 0:25

Jo, det er jo noget, vi hører om hele tiden. Nu i tale stund, er der lige blevet udskrevet valg i Danmark, hvor vi kærder på, at der måske bliver talt endnu mere om det her åndelige oprusning.

SPEAKER_01 0:38

Det kunne sagtenske hen og blive et tema. Det er slet ikke længere. Men det her.

SPEAKER_00 0:46

Hvis der er nogen under baggrund, så det er simpelthen, fordi det her er pippig lille hund, som brand.

SPEAKER_01 0:51

Der kommt rundt over det hele. Jeg forklarer, hvis I kan hører i baggrunden, men han er en meget aktiv medspiller i dag. Jeg hedder ABB. Jeg hedder Maret Pohla. Og vi er klart til endnu om gange presen og brugen, og i dag skal det handle om åndelig oprustning.

SPEAKER_00 1:08

Ja, det er jo det. Men der er jo sådan, at som kristen og pres, vil man selvfølgelig altid gerne tale om åndel, især hvis det er helvigen, der menes, det ved vi jo ikke rigtigt, hvad det er for en åndelig oprustning, der tales om. Men jeg vil da gerne gribe den, og så i stedet for åndelig oprustning, jeg synes, at oprustningen lyder sådan lidt af kold krig, og at tomka løb og sådan noget. Det er godt, det har noget tungt over sig. Meget tunget faktisk. Men jeg tænker, at kan jo ikke i stedet for, som Paulus taler om åndelig udrustning.

SPEAKER_01 1:41

Det var faktisk, den skulle du have givet med det. Det er en meget, meget bedre udtryk.

SPEAKER_00 1:44

Ja, men nu kan man jo lytte med det Frederik, som statsminister. Kan jo lytte med på vores podcast, og så kan hun få nogle gode tips og triks af os. Og jeg vil gerne lige læse lidt højt fra, det er en lille smule langt, men det er fra Pulses brev til Menigheden i Efesus, kapitel 6. Der skriver han som et råd til menigheden her, og det kan jo også være et råd til os. I fører jeg Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod jævlen sniløb. Så for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndighed og magter, mod verdens herskerne i det mørke, mod ondskabens ovdemagter i himmelet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Stå det fast i spændte sandhed som bælte om linden, og i fører jer retfærdighed som bynge, og tag som skru på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium, og over alt skal I løfte trons skjold, hvor man kan slukke alle den onden brænde pige grib frelsens hjælp og åndens svær, som er Guds ord. Så den skriver jeg altså Paulus. Så det vil sige, at han har det her billede af, at vi skal ligesom tage en rustning på, og det er så åndens rustig. Det er en slags åndelig udrustning. Guds fuldde rustning, hedder den. Og den består af et bælte, som er sandhed. Så sandhed er altså vigtigt, at man skal tælles sand og retfærdighed som brug skal man tage på, så retfærdighed er også en god ting at iføre sig. Og så skal man gå med fredens evangeliem. Og der kan man sige sige, at det er måske lidt virke lidt forvirrende at begynder at tale om fred, når vi nu er ved at udroste os til krig. Men det er så fordi, det er jo Guds fred, som vi skal udroste os med. Så det den her fred, som kan gøre roligt midt i våden fra den her underlige. Guds fred. Og så er troligt skjold, så den kristne tror jeg vigtig som skjold imod den onde brænde pige. Og så har vi fredshedhjælp og ondens svær. Så det synes jeg er nogle gode ting, hvis Mette Frederiksen vilke lidt paglus. Så tror jeg, at vi bliver rigtig godt udrustet til at stå imod alle dende sprænde pigig.

SPEAKER_01 4:14

Jeg må indre helt jærligt. Jeg tror, at Mette Frederiksens udgav af rådlig oprusning, det med handler om en form for kulturel oprusning, hvis det skal være helt lært. Det fornede på den set på. Det må ikke være så konkret i nu kan sige.

SPEAKER_00 4:28

Hun har nemlig ikke været særligt konkret. Og jeg ved ikke, for nogle år siden, der skulle hele tiden eller folk, og indkludet jeg selv, talte hele tiden om dannelse. Så er det danse, der skulle til. Og vi fandt her aldrig rigtig helt ud af, hvordan den er bestå i. Men det var meget, meget vigtigt. Måske er åndelig oprustningen lidt sådan den nye.

SPEAKER_01 4:49

Det ny målgre inden for dann af. Det kunne da sagtens det. Men hvad forventer du konkret, at vi vil se at tilt, der skal ligesom gøre. Ondelig overbrusning til en ting, ud i virkeligheden.

SPEAKER_00 5:05

Jo, det er jo sådan lidt det der med, for du have den røde eller den gule tale. Det afhænger lidt blænderne med sig på, fordi vi har jo ikke sprog, vi kan kigge. Jeg ved ikke, hvad man det fra ikke mener med det. Når man nu er statsminister, så har man jo meget magt. Og den kan man jo vælge at bruge positivt og negativt, så man kunne jo godt. Hvis man nu ikke stoler på Metavercent, kunne man godt tænke, at det handler om, at vi skal blive bedre socialdemokrater, simpelthen. At det handler om, at vi skal alle sammen blive endnu mere overbevist om, at vejen frem det af ukrinek og føde var sjældent, og hvad nogle eller skører sin væk. Men det kan da jo også være, at Mald Frederiksen har skudet ud af Danmark, og så hun tænkt, det er. Det er simpelthen for materialistisk, som vi kører nu. Der er brug for mere omlig skud.

SPEAKER_01 6:09

Så man set helt samt, så bruger hun jo meget. På nærhed. I land af sig med, at hun er jo meget efter de sociale medier, og hvordan vi bruger, men i i hvert fald, hvordan unge mennesker bruger dem. Og det kan jo selvfølgelig godt have en poænge, men om det umiddelbart hænger sammen med åndelig oprusning, det ved ikke, men det kunne jo godt gøre i forhold til, at hun mener, at den slags er for dummen og spillet tid, og vi derfor brug for noget mere brug for mere åndelig oprusning.

SPEAKER_00 6:37

Johrsen og andre politikere taler jo bekymret om digitalisering, og at vi får meget på TikTok, og efterlyser mere en mere analog tilgang. Det synes jeg egentlig godt, at jeg som morser i storebørn kan jeg godt se resonanget i.

SPEAKER_01 7:00

Men jeg synes også, der kommer til at virke på en eller anden måde. Lid støvet og hengend og lidt ude af trid med tiden, fordi fremtiden er ikke andet. Og uanset hvor meget vi slår sig, uanset hvor meget vi husker tingre. Så der jo ikke tvivl om, at det bliver den vej. Det går. Det bliver mere og mere digitaliseret på det kommende generationer, så bliver det virkelig. Og jeg tror, man de generationer, men jeg synes også, at det har lidt en tens til nogen af i fald og glorificere det. Der var en gang, som lærer meget bære. Hvor det bliver sådan lidt tykkeligt. Jeg er ikke tvivl om, at man selvfølgelig kan man bruge for meget tid og online, og selvfølgelig er det vigtigt, at man har et netværk i den virkelig verden, men jeg tror simpelthen, at vi skal være så bange for det der medie forbrug. Altså selvfølgelig skal der være. Der skal være en ordentlig opdragelser, hvor du lærer at navigere i den verden. Og det er jo selvfølgelig primært felt and det kunne jo også noget, der indgik som er almindelig læring, det gør det så måske også allerede. Hvordan du kapper eller det, og hvordan du fx gennem sguer fake news eller sådan. Altså det synes jeg jo ikke et problem i så set, at nogle er meget online, fordi det kan jo også nogle mennesker, der har et sociale liv på den eller måde. Og jeg tror, det er et fortal, et meget lille fortal. For hvem den digitale verden bliver hele verden. Så jeg tror, man skal have problem. Så selvfølgelig har du nogle valgon, men man skal også passe på med at gøre det til sådan noget stort skærm eller noget. Jeg måske aldrig søgt. Det her med at gøre det til en mærkersag, og det er med TikTok. I min vejgende lige så nok og begynder at gøre det til en mærkesager. Jeg synes også, at vi ligesom fornemmer. Men fred med på et tidspunkt. Og spørger om, hvad der var vigtigt, om du har føde bare priserne. Eller den anders grænser på TikTok, hvor hun sådan anders grænser på TikTok, og så kunne jeg godt mærke. Det var folkestemet, og det skulle ikke helt med. Og sådan der jo i nogen grad lidt nedtonet. Fordi det er jo stadigvæk vigtigt, men det er jo ikke. Jeg tror ikke, det er der, hun har sin største vinders. Og hun bare ret god til at se hvor hun er.

SPEAKER_00 9:20

Det er jo også svært at gøre noget i over, og selvfølgelig har du ret, at det kommer an på, hvad det er for et hvordan det er, vi bruger de her digitale medier. Men jeg tænker også, at nu er det jo onlig oprustning, det handler om, og hvis vi kobler det på det, så tror jeg også, at det handler lidt, at når man konsumeret meget online på den måde, det unge gør, så er det meget mere. Al det, du ser meget kort ting. Og så svejber du videre, swipe og swipe og swipe. Så det vil sige, at du bliver altid på overfladen. Og hvis du skal have styrke din ånd, så kræver det, at du går i dybden, og du kommer ned der, hvor vandet er roligt, så jeg siger. Og der kan det godt være en god idé at tage fat i de unges alt for stå efter min mening forbrug af digitale medier. Og når jeg så lige kobler det på det fragen, så er det, fordi det er nogle af de ting, som har udtrykt bekæmpe for også, måske på en sådan lidt militant måde med det her med TikTok eller skørt. Men har lidt en poænge der, hvis det er noget af det, vi snakker om.

SPEAKER_01 10:32

Men det er nu så i forhold til den hele ung generation. Men hvordan ser du? Hvad ser du? Hvad er åndellig oprusning egentlig for dig? Hvad ligger du i rør?

SPEAKER_00 10:44

For mig?

SPEAKER_01 10:44

Ja.

SPEAKER_00 10:45

Jamen nu er jeg jo kristen, så det vil sige, at åndelig oprusning eller udrustning, som jeg heller ikke kalder det. Det er for mig det her med, at du. Nu læser jeg lige fra Føret før. Og jeg kan prøve at tælle, jeg har jo en søn, som går i 7. klasse, som jeg er hjemmeunderviser. Og den måde, vi gør det på, det handler meget om det her et fortærket begreb klassisk danse. Og jeg tænker, jeg udryster ham godt. At vi læser de gamle klassiker og går i dybden med dem. Vi har fx læst idlen, og vi har læst holdbærd, vi har læst jer på bjerget, og klæsker. Vi læser meget sådan. Vi har læst guld hurdene. Hele sådan den her skat af litteratur fra Danmark og fra udlandet. Vi går til verdenshistorien, hvor vi har læst om det gamle Mesopotamien og bronser af kulturer. Nu lærer vi om det gamle rum. Så han får det her fundament af viden om, hvordan dels hvordan historien reelt har formet sig. Og dels sådan, ja også et mere sådan grundfjeld af, hvordan mennesker egentlig er. Fordi det lærer vi både at se på historien, og også er at se på litteraturen. Det derfor er så vigtigt at læse skøn litteratur, efter min mening. Og også at læse i Bibelen. Og du skal også læse det gamle testi, fordi det er beskrivelser af, hvordan virkeligheden er. Det er beskrivelser af, hvordan vi er som mennesker. Og at det der grundfeld af indsigt og visdom, vi har kaldt, med sig ud i verden, det er altså det mere værd end penge. Og det tror jeg, at vi er efterhånden et par generationer, der har savnet i vores dannelsesryksik lige fra folkeskolen af, hvor det har mere handlet om, hvad kan der umiddelbart lige nytte og lælige nu. Hvad kan jeg bruge det til, så man hele tiden spørger sig. Så det jo meget noget med matematik og lærer nogle sprog, som man kunne tale. Og knap så meget af det her, som Grundtvig talte om med at kunne have de vigtige fortæll, og knap så meget den her klassiske danske med at have det her grundtvært og stå på af dem, som kom før os.

SPEAKER_01 13:17

Ja, men det er jo klart, hvis man hvis man ser åndelig oprustning, som noget, der hænger sammen med danset, så har vi jo også spørgsmålet af. Og det er sådan altså udelukkende skoler og institutioner, der har det ansvarder, det er også forældrene, som selv kan sørge for, at børn tillader sig de her ting. Men igen vi er jo inde på om ordentlig og oprustning på den måde. Vi gør fremadrettet for de kommende generationer. Men jeg ser det ikke i flikken som begreb, når vores statsminister taler om det, at det er noget, der primært er centreret omkring den ugen generation. Det ved det handler om, vi alle sammen skal have ordentlig overvusning. Og det er svært ved at se, hvordan det forgår i praktisk. Altså. Jeg ved ikke om Danmarks Radio, jo ikke skal til at sætte et programmer, der har større substant for dybt, eller hvad man forsler. Det er jo helt. Jamen det er. Det er på den måde, at staten vil han kommuniker den slags. Fordi vi skal skærer.

SPEAKER_00 14:22

Og så er det jo, at vi kommer ud i det her lidt tvivl som område. Ford staten, er det så regeringen, eller hvordan det, der skal ud, og hvordan har de lyst til. I hvilken åndelig retning synes, vi skal. Det der galer det jo, så man altid siger, at viden er magt. Så det vil sige i et samfund, hvor der ikke er særlig mange, der har så meget viden, så dem, som har viden, de sidder jo virkelig på magten. Det er dem, der kan bestemme, hvad vi andre skal bibringes af viden, og hvad vi ikke skal bibringe.

SPEAKER_01 14:54

Ja, både over, fordi altså. Det går meget på inden for hvilke områder du tænker på.

SPEAKER_00 15:02

For eksempel, hvis jeg har et hold konfirmander. Og så jeg spørger dem. Hvornand reformationen sted i Danmark? Og så siger de alt fra 810 til 1864, jo. Det er kun mig, der sidder inde med den viden om, at det var 1536, så kan jeg jo blive det masse heldt sin.

SPEAKER_01 15:25

Jeg ved heller ikke.

SPEAKER_00 15:26

Du vist heller ikke?

SPEAKER_01 15:27

Ja, det er ikke.

SPEAKER_00 15:29

Du vist det er nok sådan lidt bolpar til her, men jo, men så skal man jo også.

SPEAKER_01 15:37

Stille spørgsmål, hvor mange bliver den viden relevant, for det er jo godt at have en brevet almen, og det er godt at vide. Man kan også sige. Det er jo ikke alle den viden, der bliver lige relevant, for vi har. Jeg har ikke læsend. Slags en påket computer, så ligesom sorteret i viden, og det ville ikke bruge så meget. Det kan også blive lidt støde og lidt.

SPEAKER_00 16:02

Det er klart. Nu var det også bare et eksempel. Og jeg tænker, at det er som det var mig, der var statsminister, og jeg gerne ville have folk se og stemme på mig og støtte op om mine forslag. Så kunne jeg være interesseret i, at de ligesom havde den samme opfattelse af virkeligheden og sandheden, som jeg havde.

SPEAKER_01 16:18

Det er klart, det er jo ikke sådan.

SPEAKER_00 16:19

Så man kan jo godt frygte, hvis nu det var, man ikke havde den overhovedet store til Freiken, som vi naturvis har. At hun ville kunne fortælle sin historie. For eksempel hvis nu vi sagde, at vi ikke havde Mette Freiksen som statsminister, men vi havde en diktator, som vi kan kalde Peter Petersen. Peter Petersen var interesseret i, at vi fra Danmark skulle føre krig imod Norge, fordi han havde en eller anden agenda der. Så ville han være interesseret i at skabe en eller anden fortælling om, at dem fra Norge har også altid bare danskere. Og de har en ond plan om, at de vil undertvinge sig først på hold, og så derefter Jylland og så resten af Danmark og så hele Europa. Det er normanden, de vil. Og hvis ikke, at vi ligesom sidder og tænker, fordi vi lærer det indige klasse, at Norge har altid været vores brudre folk, og de har aldrig vildt sådan. Så vil vi bare nemt lade skræme. Altså skræmmagne og melodra er jo drive for til færfelt.

SPEAKER_01 17:27

Det er rigtigt. Det var det.

SPEAKER_00 17:30

Jeg siger ikke at færgen den værsk, men Norge vi kan. Det tror jeg, jeg samt ikke kun vælge. Parece som et helt tænkt eksempel.

SPEAKER_01 17:36

Det er sådan bare. Men der ligger jo også det i det, at man skal tænke på politiker, det er i hvert fald mit indtryk, at de generelt ikke er interesseret i ting og planer, der ligger for langt ud i fremtiden. Ford hvis det ligger efter valgionen, så får de jo ikke noget hedder ikke af det indfører. Så jeg synes faktisk også politik. I hvert fald, når det snakker om den har magt. At det er titelt meget kortsigtet løsninger, hvor det burde være mere langsigtet. Det kan jeg godt sedan. Og det synes jeg også, det kan man godt bruge lidt om det her opræsen i forhold til måske at se sig selv lidt.

SPEAKER_00 18:11

Jeg skal give i egen barmø.

SPEAKER_01 18:13

Ja, det synes jeg faktisk godt handler.

SPEAKER_00 18:15

Jeg tænker du på danskerne har lidt politiker lidt.

SPEAKER_01 18:21

Jamen har det. Man har. Det er i hvert fald min klar opfattelse. Og det er jo også, fordi. Jeg tror, altså der kommer flere og flere partier. Og jeg ved ikke, om det nødvendigvis er en fordel. Det er jo selvfølgelig et alle kan blive respekteret eller repræsenteret her. Men det kan også nogle gange formillet og gøre det hele mere kompleks, end det egentlig måske er nødvendigt, at det er.

SPEAKER_00 18:48

Men bliver alle repræsenter, fordi du har ret af mange partier. Men det er så, jeg har forsøgt på et tidspunkt at få konceptet katloprokrati til at slå andet, fordi jeg synes, at vi har det, der hedder styre ved meningsmåling. Det er så om, at der er rigtig mange partier og politikere i det hele taget, der virker til at indrætte deres politik meget efter, hvad de tror, at folk gerne vil have. Og navkæften, Middag gerne vil have.

SPEAKER_01 19:15

Man kan jo ikke få magt i Danmark, hvis man ikke kan tilkættes brede vælgerskar. Så derfor er det nødvendigt. Hvis man være statsminister i derdan, så skal ens parti have nogle holdling, der er spislig for brede vælger skar. Og ellers får du ikke magt. Så enklet af det.

SPEAKER_00 19:32

Det er klart, men vi sprister også jo at have et repræsentativt demokrati, hvor også et mindre tal kan repræsenteres. Og vi siger jo, at et demokrati skal måles på, hvordan det behandler sædan. Og jeg er faktisk lige ved, at synes, at jeg ikke med de holdninger, jeg har specielt repræsenteret i det danske folketing. Nogle af de vigtigste sager for mig. Det er stået med aktivt dødsjælp, og så faktisk abort. Og jeg er noget så eksotisk som abort modstander. Jeg er ikke 100% modstander af abort. Men jeg er en stræmmer. Og der er jo sådan selv kristlig i Folket ikke længere. Kristendemokraterne, selv de har jo faktisk opgivet den sag. Og det er en af de sager, som jeg vil faktisk gerne kaste i min stemme næsten udelukkende efter den sag, jeg synes er så vigtig. Men det kan jeg ikke. Det er ikke tænke på nogen. Nej, det er jo ikke.

SPEAKER_01 20:30

Jeg er ikke bare mange, der mener det med. Det må man sige. Der er jo selvfølgelig en point i. Man kan også sige, man nævner du selv kristemkrænk, de kan jo ikke stille op til den her gange. Jeg tror. Og det er måske fordi, at nogen vil opfatte deres politik. Der er religiø et religiøs fundament, for at være ud af lidt med tiden. Det tror jeg ikke er noget, de kommer til at korvinde eller på sig.

SPEAKER_00 21:03

Der har det lidt sat sig mellem to stole. Fordi det jo ikke nok, at det har ikke været spidssigt i mange år det der med, at de har jo fx deres mærkesag var af det her med abortmod. Og så havde de sådan ikke også imod brug og den slags ting. Det har ikke været gangbart. Det kan let blive det igen, men igen jeg har jo ikke nogen, der kunne stærk ud, så skal ikke kunne sige. Men så har de jo også et bagland. Og det er jo det der bagland, som egentlig gerne vil have et parti, som har de mærke sager. Og dem har de jo sådan set så også støtt væk nu. Fordi hvorfor skulle man stemme på kristendemokraterne, hvis de egentlig bare er sådan en. Altså, hvis man egentlig synes, så kan vi lige så godt stemme på de konservative, fordi det er mere eller mindre det samme.

SPEAKER_01 21:54

Så står kristendemokraterne og deres værtig af det for dig oprusning?

SPEAKER_00 21:59

Ja. Ikke som de ser ud i dag. Den gang i 80'erne, hvor de havde sådan en person som engig krog. Tæl at sidde i folketinget, da kunne jeg jo godt have stemt på mig. Jeg har faktisk også stemt på dem i 90'erne. Det er det. Ja, det kan jeg faktisk ikke huske, fordi hvorfor jeg gjorde.

SPEAKER_01 22:27

Jeg må indrømmer, om jeg har aldrig stemt på Kristemokraterne, så jeg ikke er vant komme til det. Men det er jo smæret på genet et spørgsmål, om man skal føle sig repræsenteret. Men jeg synes også, at politik bliver meget med, at man gerne vil. Det i hvert fald for nogen, bliver en del af, at de skal tilhørne en speciel gruppering, eller et specielt miljø. Men det måske ikke handler om reelle politik, i hvert fald for nogle mennesker. Det er ligesom.

SPEAKER_00 22:54

Ja, der har blevet gået meget identitetspolitik i det. Men spørgsmålet er hvor godt. Det kan man selvfølgelig også godt regne for åndentlig oprustning, hvis man er vok, eller hvad vi nu skal det. Det er ikke spiller skærer selv. Hang man er sådan meget identitetspolitisk orienteret.

SPEAKER_01 23:14

Jo, jo, det kan man da, fordi der er jo ikke tvivl om de mennesker, der er de her holdning. Det er jo da men, at de er ordentligt oplyst, og de faktisk er mere oplyst.

SPEAKER_00 23:22

Ja, fordi siger jo altid, lad mig. Let me educate you. Altså, lad med kigger en uddannelse.

SPEAKER_01 23:28

Ja, men det er jo også. Men det er jo altid farligt, hvis folk. De føler sig hædre over andre, sådan set ligde, hvilken ideologi de repræsenterer. Det aldrig godt. Og det er jo selv. Det er jo altid noget af det, det synes jeg er faktisk. Det religiøse sagter og sådan noget. Det er jo de bruger altid som argument, hvor ikke synes, det er selvfølgelig super fedt. Det er, fordi du ikke har oplyst nok. Det kommer til der end. Og det synes jeg også, lidt.

SPEAKER_00 23:58

Så identitetspolitik kan godt blive lidt sektarisk.

SPEAKER_01 24:00

Jamen der ligger både i, og der ligger også noget utroligt selvfelt i det på en eller anden måde. Det er jo opræde sig selv. Fordi man tror, at man har et lys, som andre ikke har.

SPEAKER_00 24:10

Det er altså lidt farligt.

SPEAKER_01 24:12

Men man kan sige ikke. Og det er rundt rustig, hvert fald i min verden, hvis vi ikke kan ud. Ja. Færkker sig ind i den skal, hvor man skal alt andet ud, fordi man er sikker på, at man selv har sandheden. Og så man jo ikke åben over lærer nyglig og se ting på den anden.

SPEAKER_00 24:26

Det er da ikke meget åbenhed over.

SPEAKER_01 24:28

Åbben, der tillær sig åbenhed, og tillader sig og lytte til andre. Det er i hvert fald også åndelig oprusning i min færden. Hvis vi nemop ser fx tilbage ved livet på de sociale medier. Der folk står jo tit og rober hinanden i hver sig om. Det vil jo måske være fint, hvis man var mere lyhed af åndig oprusning, det kunne være. For det første almindeligt dan, man taler overligt til landet har nogen omgåsgan. Men også at man til lærer sig, eller tilder sig større indsigt i lyt efter andre, og hører, at man kan blive klovere af det. Det siger også, at man ikke er en. Men folk er jo ikke. Det synes jeg lidt op det med folk de er jo idioter, hvis de ikke er i dig. Nej, det var det ikke at være. Man kan jo sagten til forskellige par ting eller ud.

SPEAKER_00 25:16

Det har du faktisk en på en det tror. At det her åndelig oprustning kunne også være noget med. Og det her jo også med dann sågder, kan man sige. At lige lærer noget debatskigt.

SPEAKER_01 25:27

Ja, præcis. Men sig også. Det er helt taget bare almindelig medmends respekt. Det er jo det, der bunder i nu alt kommer selv.

SPEAKER_00 25:35

Ja, det er rigtigt. Men hvis man nu ikke har den, så kan man jo, som man siger i udlandet, fæget til jo ikke. Altså laver som om, indtil du bunfælder sig på din ryggræ, at det er sådan, du skal gøre. Og jeg synes også, når man hører, nu er lige en parentes. Men når man ellers hører radio, og så TV, så ser man jo tit fx i de her valgdebatter, at folk bare råber i munden på hinanden. Det vil være dejligt, hvis man lige også kunne lukke måden åben øerne en gange. Du har talt om sociale medier, og det er også godt at bruge. Vi har også talt lidt om kirken. Hvis nu Folkekirken griber den her med åndellig oprustning, så tror jeg, der er egentlig en god grob for det, fordi der er en øget interesse for kristendommer i det hele tiden den åndelige virkelighed. Og der er det selvfølgelig også, eller det er måske ikke selvfølgelig, men jeg synes, at det er en god idé også at bruge de her sociale medier til det. Og er der nogen, der er rigtig dygtig til. Jeg vil gerne anbefale f.eks. ham, der hedder Pester Mængden på TikTok, som er en ynge sårnepræs, der laver nogle meget fine videoer, hvor han fortæller om krisen og hvad det er, vi tror på. Det har også ikke, at man skal også lige kunde det, fordi der kan nemt også blive lavet ting, som jeg ikke er begejset for. Får ikke kængen DK i min gamle arbejdsplads, hvor jeg har arbejdet som journalist før. Det er svær kommet til at lave nogle TikTok-videer, som ikke er så smarte. Og jeg synes, at det nærmest. Det er jo altid godt at have selv i sådan noget, men jeg synes bare, at de gør meget narker med det, som de selv kommer. De har sådan en ungdoms pres til at stå og skænke, som om det er sjovt. Og så tygand og billede. Der synes jeg, at man skal gribe den her stille vækgelse, som der er i stedet for, og så fand på en vist alver og få formlig noget kristendom til det.

SPEAKER_01 27:39

Jeg har jo 100% sikker den på ikke. Hvad forventer du, at det kommer til at ske frem i det? Hvad tror jeg ikke, ikke kommer til at ske i den her på den.

SPEAKER_00 27:47

Og nu er jeg jo ikke i regeringen eller noget. Så det ved jeg simpelthen ikke. Jeg kunne i hvert fald tænke mig bare at fortsætte med at fx at lave det her podcast. Og holde mine plæknede i kirken. Og jeg har jo ikke også fået en idé lige her i dag faktisk. Fordi et store bededag er blevet tema i valgempen. Og der er nogen, der synes, det er avligt, at den er slidet. Og det er jo rørne med den her omstår for kirken og kristen, som man gerne vil have sådan en helgedag tilbage. Men jeg tænker, at det måske var mere oplagt i stedet for at genindføre bededag, som mest egentlig blev brugt til at afvikle konfirmationer. Så at genindføre den gamle helged middelsdag, samt Mikals dag. Hvor det? Det er den 29. september, det var det, inden den blev afskaffet under helgagsreformen i 1770. hvor vi fejrer, eller hvad man skal sige alglen Michal, som er en af de få engel, vi faktisk kender nærdet på fra Bibelen. Han var her leder af Guds engelag dengang, hvor de førte krig i det gør jo synes ikke stedet. Det gør det jo stadigvæk kan man sige imod Lucifer, eller dævnen kan vi kalde ham, og alle hans fælde engel. Fordi jeg tænker, at delt så har vi de her unge mennesker, som stavner ind sådan lidt mere mandig og møndig alvorlig kristendom, som også har fokus på den her tekst, jeg læser før med man tager Guds rustning på, at forsøge at holde stand. Og så engler. Det er også noget, der ligesom er i tiden det her med, at der findes nogle ønlige magter, der passer på os og står vagt om os. Så hvordan kan vi gribe og så indført mængde stage i stedet for så bede.

SPEAKER_01 29:44

Jeg tror, det er for uredcerbart for mange, fordi det ligger så mange år tilbage, hvor stort bedaget mere i vores herindring. Jeg er jo så tvivl om, hvor meget stort bede af det egentlig handler om, at jeg tror mere i det folk, de føler, at de har mister en fridag, i hvert fald for mange, hvis vi skal være helt andet og måske traditionen med at spise videre. Men det egentlig er et spørgsmål om, at det er en hel i dag som sådan.

SPEAKER_00 30:09

Det er også god i det her vedder det.

SPEAKER_01 30:11

Jo, det er det da det skal.

SPEAKER_00 30:13

Men havde jo også sin egen madradition. Det var det. I Tyskland, der holder de stadig samt mekan i den katolske kirke i her. Og der spiser det noget, der hedder Mikkelisk brød. Som her en slags madbrød, som sådan meget smukt udsmykket, du fx kan lave et svær eller i englet eller mand. I gamle dage i Danmark har drægt man mødte, det er fandme nok i din smag. Og så spiser man komme krænker. Kan du lige det?

SPEAKER_01 30:38

Nej, det kender ikke.

SPEAKER_00 30:40

Sådan sådan en slags prøvet formet som en krænkelse.

SPEAKER_01 30:44

Og så læser noget på det meget hyggeligt.

SPEAKER_00 30:47

Så kunne man jo have i den tradition samt midkels aften, i stedet for, at vi har viderne.

SPEAKER_01 30:52

Ja, jo, det er bestemt åbnerfor. Men altså, jeg må helt længe. Hvis man nu skal tilbage til begrebet ordentlig oprustning, og det er blevet avanceret. For mig er jo bare et moder. Jeg tror ikke, der er nogen, jeg tror ikke. Jeg kan også se det som en slags optakt til valgben, fordi der er nogle værdi og noget, man gerne vil beskrive. Jeg tror ikke, det er noget, der får nogen som helst form for praktisk betydning og nogen.

SPEAKER_00 31:16

Jeg tror, det er fødevarsk nummer to. Ja, det tror jeg.

SPEAKER_01 31:20

Det tror jeg. Det kan være, at man indfører et eller andet lov TikTok, der ser fx eller et eller andet stil og så siger, at det er en del af den åndelige oprusning, ellers tror jeg ikke. Jeg tror ikke, man begynder at implementere specielt ting i folkeskolerne. Jeg tror ikke, man begynder at på anden måde at udvide vores højsødte. Så jeg tror, det er en top om bunder med. Jeg tror faktisk, hvis jeg skulle sige, så tror jeg faktisk, at åndelig oprusning, det er noget, som ikke påvirker af den enkelte, eller som påvirker. Den enkelte er selvfølgelig her med, at man selv skal søge på en eller anden eller anden måde. Og det er jo ikke, at man har lyst til at få døve sig i det. Og lære mere om den åndellig oprusning. Det kan det ikke være med, men måske ikke er noget, man ikke normalt vil beskæftige sig, men som man føler noget dybt, hvor det her ikke så godt det her.

SPEAKER_00 32:10

Jeg synes, at det er en vigtig på Engine i hvert fald, at det er i bund og grund af et eget ansvar. Som du vil udryste dig ordentligt, hvor jeg vil, eller ej, ja det er jo i bund og grund ikke noget med det, at jeg bestemmer. Jeg synes, at jeg skal sige, og så kan vi jo håbe, at der er nogen, der har hørt det her, jeg har sendt ud i den, og som har lyst til at forætte debatten med os på Facebook.

SPEAKER_01 32:35

Vi håber at høre fra i hvert fald tak fordi I.