Præsten & Provoen
Sognepræst Merete Bøye og kunstner Ibi-Pippi diskuterer hver uge et eksistentielt tema med hinanden; sommetider også med en kendis og sommetider med en helt almindelig dansker.
Præsten & Provoen
Om ondskab
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Du lytter til præsen og program. Vvis I ikke havde begået store sønfer, ville Ga sendt en straf som mig over jer. Det er et voldtat. Det er et meget narcistisk citat. Og det er Janis Kan, der er sagt det her. I dag så skal det handle om bdskab. Og det er klar til endnu omgang Præsen og Progon, og jeg sidder her sammen med Maride Bøj. Hej. Hej. Og vi skal prøve at blive en lille smule klogere på, hvad ondskab egentlig er i dag.
SPEAKER_01Eller vi vil i hvert fald prøve at snakke lidt om det. Og du er startet med at citere Jens Karten, som jeg ved ikke så meget om andet, at han var en mongolsk herleder, som var kendt for en meget grusom fremfærd. Det er ikke det.
SPEAKER_00Jo, det er rigtig meget slemt jørrand, og der har der jo været nogle stykker af i gennem tiden også igennem moderne tider. Så nogle af dem faktisk starter ud med at vilde noget godt, så endder det jo tit i totalt gældskab og renvirket unddenkab. Det er ligesom det sådan en gled van mange af dem.
SPEAKER_01Men det kan man sige, men er det der på spil her. Og hvis vi nu tænker sådan en person som stalin, eller vi kunne også tage hitler. Det er jo nogle eller hvad skal nogle krisher, som vi har lidt mere inde på livet. Det er ikke så lang tid siden de hervede i Europa. Jeg er ret overvist om, at de egent selv mente, at det, de vild, det var godt. Og så havde de den her mål hellig og middel filosofi, hvor man tænker, at vi bliver nødt til at stå alle vores meningsmodstandere eller dræber eller jøderne, fordi så bliver det hele godt til sidst. Altså det større god skyld. Men det virker som, at jankis der, han egentlig godt selv har vidst, det han gjorde ondt. Men han siger så, at hans modstandere selv er skyld i, at det bliver ramt af det onde som er ham.
SPEAKER_00Fordi ellud ikke have sendt.
SPEAKER_01Han opfatter sig selv som Guds straffende næb.
SPEAKER_00Ja, som en slags sindbud for hvor her, og det der med retfærdiggør sin egen vanvidde handlinger. Men jeg køber ikke helt ind på den der med, at digtatorer, der har gjort helt vanvitlige grusom ting, at de selv har tror på, at det var helt i år. Jeg tror simpelthen, at de kunne retfærdigt gøre det over sig selv i en højre sags tjeneste. Jeg tror simpelthen også, der ligger et behov for at kunne undskylde sig selv og se sig selv i øjnene. Jeg tror også, det samme er tilfældet med for eksempel, serien moder eller andre mennesker, der har gjort noget grusom. Jeg tror til en vis grad, ikke alle, men de fleste af dem har behov for på en eller anden måde at kunne retfærd gøre det over for sig selv, for at kunne leve med sig selv bagefter. Så en form for efterrationalisering, måske. Nej, det vil egentlig umiddelbart kaldet. Jeg tror mere, at det er en form for selvbidrag. Altså, hvis du skal kunne holde dig selv ud efter at lave noget så vanvidet, så bliver du også nødt til at finde en eller anden form for undskyldning eller ansvarsfrakkelser, der gør, at du er i stand til at kunne fortsætte med at stå op og går på arbejde, eller hvad du nu skal ind efter. Fellers så tror jeg, at du vil have lyst til at kaste ud overgud, hvis du virkelig tog ind under huden, hvad du har gjort. Fli nogle af dem udmærker klar, hvad det kan gøre grusomheder. Og det er det, der gør ondskab så interessant. For hvad er onskab og hvad udbringer det ikke?
SPEAKER_01Ja hvad er ondskab i grønne ikke? Fordi og findes det overhovedet? Fordi der er jo nogle mennesker, som vil definere ondskab som fravær af det gode. Hvor man vil sige, at ondskab, det kan kun defineres negativ ikke. Og vi har for eksempel vi har retfærdighed, det er godt, og så har vi uretfærdighed det er ondt sådan så hele tiden det ondskab er det inverset af det gode. Så det ikke egentlig har eksistens i sig selv, men det er. Det er ingenting faktisk. Det er ka også. Jeg også færget af noget. Men ved jeg ikke rigtig helt. Hvad tænker du om det?
SPEAKER_00Jo, tænkt græns, og jeg synes jo også, at ondskab er noget i sig selv. Det er noget for mange af jer ubegribbeligt, og derfor har vi måske også en tendens til, at vi gerne vil kunne anskule som bærende intet og noget, der ikke er. Men det er det jo. Altså, ondskab er jo modsætningen til godhed. Og det er jo indet lys uden mørke, så man siger ikke. Der er jo en hurfin balance og der jo folk, der ønsker at gøre gode ting og gøre gode, men som endder med at gøre noget virkelig skidt. Der kunne defineres som værende ondt.
SPEAKER_01Det er jo rigtig nok, men du kan jo stadig definere mørke som fraværde af lys. Men hvis vi nu går til kristendommen, som det vil jeg jo altid gerne. Så har ondskaben jo faktisk både krop og ansigt i form af den personiceret ondskab, den onde, som vi også kalder for djlenden eller satan. Og der siger man, at jeg den største list, er, at han har vildt verden, at han ikke eksisterer. Fordi det er der, hvor vi begynder at tænke, at der slet ikke er noget, der er ondt, eller den onde ikke findes. Det er egentlig der, han får mest bedst plads til at drive sit spil.
SPEAKER_00Ja undskab og jævnsten og sen afgøring.
SPEAKER_01Jo, og også i forklædningen, hvor det underkommer jo ikke til os. Med jævlehørn og trefråk. Og siger, at kom og være med til at gøre noget ondt. Djævnen vil jo altid komme og prøve at smre, os lørke. Det er også derfor, vi kalder ham friskeren.
SPEAKER_00Ja, præcis. Men det er jo også det, hvis man prøver at ser nogle af dedskab ikke, hvis vi prøver at se på sådan noget som ser nogle af dem, som fascinerer os mest, og som bliver ved med at dukker i også i populær litteratur lige jo netop også dem, der har været i forklædning i overført betydningen kan man sige. Altså en menneske, som tæt bondt er ud af til fremstår smukker og chemerne. Og der er det ubegribbigt for os vel uddannet, ikke. Eller en mand som Gracis, der arbejder som hospitalskon. Og så også samtidig så brugt. Nogle gange så ligger skræmmen, og ved ondskaben lige nok i, at den optræder i forklædningen, og vi ikke kan gennemsku den, og vi ikke kan se den ved første øjeklast. Jeg tror, det er der skærm også allermest. For hvis du ser en eller anden galving med ulet hår og fuldskæred søjler rundt med den økser, så kan du godt regn ham, så du hold der fra. Og selvom det kan være skræmme, så du ikke. Så det er ikke helt så skræmmet som når ondskaben dukker op i forklædningen. Og netop det er med at lokke og være i forklædning. Og det svær at se. Jeg tror, det er noget af det. Der skærmer også mest ved onskab. For hvis der noget, vi virkelig vil at undgå næsten alle mennesker, så er det jo at omgive os med ondskab. Vi er jo dybest set helst alle sammen omgivet med godhed og omgives med lyset.
SPEAKER_01Ja, gudhed, sandhed og skønhed her lige. Jeg kommer til at tænke på en film, jeg lige har set. Jeg synes, et stort værk, som hedder K-Pop Demon Hunters. Det er en børnefilm. Har du set den? Nej, jeg har ikke det mig af. Det er også en, man bliver vunget til at se i sin børn. Men den var faktisk ganske interessant, fordi den handler om nogle kort fortælle om nogle piger, som skal bekæmpe dæmoner ved hjælp af k-pop. Altså det her koreanske popmusik. Det kan synge. Det synes jeg meget dejligt. Det er synes dejligt, så dæmonerne, der er det. Men det får konkurrence af et bøgband fra helvet. En bøgband af dæmoner. Det er meget interessant, fordi de er jo smukke og dejlige at se på de her kapdemoner. Og det tager jo hele verden med står, og det er et problem. Forder meget svær uddannet, når de står der og synger, og alle elsker dem. Og selv de her dæmonjager har svært ved at modstå dem. Og en af dem, da de møder dem og ser dem synge, så er der en af dem, der siger, at det virker altså ikke, som om de er onden. Det virker nemmen som om, at de er søde. Men så kan de andre to heldigvis godt gennemsku, at det er dæmoner, selvom de tager så dejligt ud. Men det synes jeg er interessant også i den her gamingkultur og alt det her, der kommer fra Japan med anima og sådan der. Der er der mange af de her dejlige dæmoner, som bare skal kæmpe ned. Og det er meget svært, fordi de er så dygtige til at forklæde sig.
SPEAKER_00Jeg tror jeg stadigvæk lige helt der. Jeg synes, det lyder som noget af det mest originale, jeg længe har hørt. Det må sige. Det var en virkelig god film. Det var meget klædigt af det. Det kan jeg må sige godt forstå. Nej, men du har ret. Det er jo igen det der med, når ondskabet bekommer i forklædningen. Men altså jeg tror også, vi vil også alle sammen i et eller andet omfang, på vagt over fordskab i dagligdagen i vores eget liv. Fordi vi er bange for det, fordi man frygter at låsen ind i sit liv. Jeg tror du ikke det? Både i forhold på det samme.
SPEAKER_01Det håber jeg. Men jeg er ikke sikker på, at mennesker og egentlig generelt er så opmærksom på ondskab, som jeg synes, det burde være. Jeg synes, at vi har lidt den tendens til at være meget optaget af, om ting er godt for mig, og om det føles godt i maven på mig. Og så er det, at de her høje principper måske lidt måde.
SPEAKER_00Det er rigtigt. Det er rigtigt. Jeg synes også, ondskab nogle gange så ligder. Det kan næsten går at blive ondskab, ikke lige gyldighed over for andre mennesker andre end lige præcis mig.
SPEAKER_01Mundskab skrivs det, hvor Gud mænd gør ingenting, som man siger ikke.
SPEAKER_00Jo, og det er også et fremragende citat. Det er der ekstrem meget rigtigt i. Fordi at når vi. Når man ser for meget ind af bliver for egoistisk og egocentrisk, så der i hvert fald, så er der utrolig god grund for, at ondskab kan få fat også i jer selv, eller i hvert fald blive et andet sted, hvor det kan udvikle sig fra. Og det er jo. Det er jo en lig i kamp i alt over mennesker, fordi uanset hvor gode, vi ønsker at være og alting, så vil der jo være et tidspunkter i vores liv, hvor vi enten bliver fristet, eller hvor vi lader lovke til at tage beslutninger, som vi dybest set godt ved nok ikke skulle have taget. Men hvor man på en eller anden måde endder med retfærdig godt over for sig selv. First at man er den en eller den anden grunde, lige synes, det kunne være praktisk i ens liv. Og det tror jeg, det er noget af det, i hvert fald, når man er yngre, som man skal lære med de konsekvenser, det har også moraldisk over for en selv. Jeg tror, det er en del af det at blive voksne og blive et helt menneske.
SPEAKER_01Jamen, og det er jo den her med, at vi kan have lidt svært ved at skænde, hvornår det onden egentlig på spil inde i selv.
SPEAKER_00Jeg synes, det kan være lidt så svært at se ondskab i andre. Måske fordi ondskab kan være svært at definere nogle gange, fordi man ikke altid kender folks motiv. Man kan sige en handling, som er forkert, behøver ikke nødvendigvis at være udbringen af ondskaben. Kan jeg udbringe andre ting. Det kan være uvidhed eller desperation eller lignende. Jeg synes, der er meget stor forskel på. At handle forkert, og måske også handle. Ja helt vanvitligt. Og man kan se handlingen er direkte und.
SPEAKER_01Men det er jo der, hvor vi har det, som vi kalder samvid, som taler til som en eller anden lille stemme i hovedet, der fortæller os, når vi gør noget forkert. Samvittigheden er der jo også nogen, der vil mene, at sådan en lidt småborlig ting. Og vi havde i hvert fald i 4 år den her forestilling om over mennesket, som har ret til at faktisk at øve ondt, eller hvad man vil kalde småborlige mennesker vil kalde ondling og for andre.
SPEAKER_00Ud sprænger Dostojevski eller Nietzsche eller hvor vi her.
SPEAKER_01Ja det er jo egentlig meget godt takt, fordi det er jo sådan set både et emne, som både Dostoevsk og Nietzsche har taget op hver fra deres side. Dostoevsky har jo skrevet den her roman, som hedder Forbrydelse og straf eller Rejskor, som handler om en meget begavet ung mand, som er studerende, og han har åbenbart for læst sig på nogle filosofer, ikke Nietzsche, fordi han har ikke skrevet så meget om det endnu. Men som han har fået den opfattelse af nogle mennesker, de var simpelthen så store, at de måtte have lov til at fx slå andre mennesker ihjel. Og det kunne du gøre uden at få dårlig sandvittighed. Og så vil jeg gerne prøve at se, om han selv var sådan et menneske, og slår jo så en gammel pandelunderke og hendes søster ihjel. Men det viser så, at han ikke er noget over mennesker, fordi han får faktisk meget dårlig, somvidet over det. Til sidst. Og så har du, og så har du Nietje, som jo har fundet på, det tror jeg nok, det her begreb over mennesket. Der sybe mens, og som jo har den her idé om, at man skal kunne hæve sig op over småborlig moral eller det her, hvad for nogle mennesker, som kan.
SPEAKER_00Ubræng en del af den natistiske tanken, for det tror jeg, det her med over mennesket eller hvad tænker du.
SPEAKER_01Ja, det tror jeg. Det er jo noget med, at Nietje havde en søster, som også på et tidspunkt, han blev jo gal. Han søster passede mig også på et tidspunkt, når hun blev gift med en jødehader, og hun var også selv en, der havde jøde, og de tog faktisk til. Nu fører det lidt fidt ud for emmen, men det er så meget hurtigt. De startede en koloni af antisemiter i Paraguay. Det gik helt galt. Til hendes begrædelse var Hitler faktisk et sted. Hun blev meget gammel og døde i 1935. Det er et af de eneste fotos af Hitler, hvor man ser ham til tristet. Det er til hans begræser.
SPEAKER_00Så ikke noget andet, der fremstår ikke frem som hyggel eller andet.
SPEAKER_01Men jo ikke en glad mand. Så der er en forbindelse fra Nietzsche til Hitler, men jeg vil ikke sige, at jeg synes ikke, man kan skyde Nietzsche i skolen, at han deciderer var sidst. Men det der med der med, når man har den her forestilling om, at man ligesom er bedre end andre og mere ret end andre. Det er altså, det åbner en eller anden ledning til klart blanche til at øv ondt.
SPEAKER_00Og det synes jeg, vi ser i samfundet generelt. Det kan du kan se, hvis du bare tager debat spår eller læser på. Folk det virksom om, de har monopolet på en eller anden sandhed. At deres måde at indskru verden på, det er den eneste rigtige. Og lige i det kund, du begynder at lukke af fra et der andet, der definerer verden og virkeligheden ud fra hvad du selv mener, så synes jeg allerede, at vi er ved at åbne en katlem for at luke. Lå grundskab ind for så lige pludselig et helt e moralsk kompas, og kun dit eget jeg, der styre der rigtigt og forkert. Det vedder meget farligt.
SPEAKER_01Og det kan du sige. Men det er jo stadigvæk sådan lidt, lidt i det små, men der er også morder, der har været inspireret af den her nitjanske idé om overmet, og det er simpelthen slået folk i kold, fordi det er bare for sjovt eller hvad man siger, for at gøre det.
SPEAKER_00Har du nogle konkrete eksempler, nogle konkrete historier, der relaterer til det.
SPEAKER_01Ja, jeg har lige læst om nogle morter. Så måbenbart og berømt, det ved jeg bare ikke. Unge drænge for hundre år siden i USA, der hedder Leopold, og lov, som slå en anden dræng, fordi de netop opfatte sig selv som over mennesker. Det er det jo meget ret skoldigt og fagligt.
SPEAKER_00Ja.
SPEAKER_01Og det blev også fanget.
SPEAKER_00Ja. Så det er ikke så meget over mennesker i det, kan man sige.
SPEAKER_01Nej, men det er mærkelig, den her kunne retfærdig gøre. Det under. Det var også det, Jan Kes Karden gjorde på en lidt anden måde ved at sige, at jeg må gerne være ondt, fordi jeg er Gud straffende redskab.
SPEAKER_00Så du man fødes ond, eller tror duskab er noget, man udvikler, eller tror det, man bliver lukket til af en højere kræft af tror du ondskab er?
SPEAKER_01Det var da et godt spørgsmål. Det var da virkelig et godt spørgsmål. Jeg vil lige nævne igen endnu en østlig film, jeg har set, som hedder Demon Særer. Det forhold. En anime serie, jeg er blevet spunget til at se af mine sønder. Og vi har de her knægter og små pere eller unge piger, som også er de her dæmonjer, som skal slå nogle unde dæmoner hjem.
SPEAKER_00Det lader til gennemgående ting.
SPEAKER_01Det er jo ikke, at jeg er meget gengående simmer. Og både de her unge mennesker, dem hæerne, har som regel en eller anden tragisk baghistorie med nogen, der hele deres familie er blevet slået hjælper, og de har haft det meget ondt. Så de har overvundet det med ren og skærk vildestyrke, som man gør, når man er en ung, japansk knægt i en tegnefilm. Og så er der demonerne, de har også en tilsvarende tragisk baghistorie, hvor de er udsat for verdens uretfærdighed, men de reagerer så ved at blive bedre og onde. Så der er ligesom. Man står ved en skillevej på måske hver dag i sit liv ikke, hvor man kan vælge at se den onde verden som noget, man er nødt til at blive ved med og kæmpe imod og bevare sin integritet og kæmpe videre. Eller man kan sige, at når verden er ond, så vil jeg også være unden.
SPEAKER_00Det hører man også tit med folk, der har været udsat for, det kan være seksuelt eller fysiske overgreb. De kan blive sådagt, at de selv gør de samme ting, som de har været udsat for, eller skærer husker lov de fleste af gange, at de går i den stik modsat retning. Jeg det så også på et tidspunkt, at børn, der har været udsat for f.eks. vold i barndommen, de ofte faktisk indder med at udvikle større emparti af deres jævnalder. Det synes jeg vanværlig spændende et eller andet sted.
SPEAKER_01Ja, det er det rigtigt nok. Det er jo det der med, hvis man er blevet moppet i skolen, så har man jo ligesom virkelig setfolks skuesoller ned fra. Så har man jo set, hvor mennesker på brængen.
SPEAKER_00Jamen er det ikke også ondskab. Det er ondskab i børniveau, men er det ikke også ondskab?
SPEAKER_01Jo, det er da nemlig. Men der tænker jeg også, at man kan vælge, om man selv vil lade sig farve af den her ondskab at blive en mopper selv, når man har mulighed for det.
SPEAKER_00Jo, der er også mange som mopper og som senere i oprigtig forder, at de har været med til der. Måske fordi de ikke helt har forstået konsekvensen af det, de rent faktisk gør, når de er børn. Ikke mind som et klart blanke, eller en undskyld til nogen, for mob, det var jeg gerne understrek. Men der er jo nogen, der lidt lidt forder det her det dårligt med det. Det var ikke fordi, de har som udgangspunkt har været onde på det værende tidspunkt, men de har måske stået i en situation, hvor de har ønsket at følge flokken eller haft det dårligt med dem selv eller et eller andet. Jeg synes ikke, en åden handling behøver ikke at udstringe et mennesker, der nødvendigvis er ond.
SPEAKER_01Det er jo det. Og der tror jeg, lige at vilj prøve at lytte til et citat, som kommer fra Bibelen, som handler om det her. Det kan jeg fra Lukas Evangeliet. Der er intet godt træ, som bære dårlig frugt. Der heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. For et værd træ, der kender på sin frugt. Man bruger jo ikke venner af sjørt. Så der heller ikke bruger af en tornbusk. Et godt menneske, at tager gode ting frem af sit hjerte gode forud. Og et on et menneske tager onde ting frem, er sit onde forhold. For hjertet er fuldt af ryberen i år. Det var jo Jesus i lukus evangeli, siger det her med dårligt træ. Det bliver dårligt frugt. Det er et godt træ. Det bliver dårlig frugt. Og på deres frugter skal de kendes, siger Jesus et eller andet sted. Det er jo ikke lige super godt nytt altid tænker man, fordi vi har allesmen prøvet at bære de her dårlige frugter. Der er jo ikke noget mennesker, som altid bare producerer en gode handlinger. Men Jesus siger, at man skal kendes på sine frugter. Sådan så, at hvis man er et ondt menneske, så vil det også give sig udtryk i nogle handlinger. Så er det bare sådan, at der ikke nogen er, der er 100% god. Det er jo kun Jesus selv. Der er det, så vi bærer alle sammen dårlig frugt, og så er det dejligt, at man har Jesus. Og det her med frugterne, det er jo det, vi gør og det, vi tænker. Let har også et titet i den her retning. Fordi han er kendt for at tale imod det, som kaldes gerningsretfærdighed. Hvor på hans tid havde man en forestilling om, at man kunne gøre nogle gode gerninger, og så kunne man ligesom blive belønnet hos Gud for de Gud gerning af der.
SPEAKER_00Men en form for syndful, som man kunne købe sig til.
SPEAKER_01Ja, det blev udviklet det så til, at det var egentlig det, Lud, der var mest imod, at helgenderne ligesom havde været bedre end alle mulige andre, og så havde de optjent sig en skat af overskuddende gud gerninger, for de har ligesom været bedre, end man behøver, og så kunne man købe sig i andel af de der Gud gerninger, og få det, der hedder afladet. Men Luder siger så at god gerninger, gør ikke en mand. En gud mand gør Gud gerninger. Og det synes jeg egentlig er et meget godt tit, fordi du kan jo godt gå ud og sige, at nu skal jeg gøre nogle god gerninger, sådan så jeg kan komme i himlen, eller så jeg kan tage mig god ud, så folk kan. Nu kan jeg gå ud og give nogle penge til en god sag, eller gå til en demonstration til fordeligt for det andet, og så tage nogle selvfølgelig og på det ud på nette, så folk tror jeg er god. Men det kommer jo an på motivet, om man er god eller. Det kommer an på, hvad du har inde i hjertet. En god mand, gør godet gerne.
SPEAKER_00Og smukke gerning er som ofte er smukkest, hvis det bliver gjort i stillhed.
SPEAKER_01Jo, det kan man sige.
SPEAKER_00Det synes jeg fordi, det er jo. I det øjeblik, du begynder at gerne vil lukrære på din egen grudhed, så kan man jo begynde at diskutere, hvor meget god er egentlig udbringer fra.
SPEAKER_01Og det kan være svært at skille ad, og det kan i hvert fald være svært at se ud fra. Om det er, altså hyggelig, det springer ud af eller. Ja, ja, det kan være svært på skuld.
SPEAKER_00Men jo sige, nogle gange så ender det her, hygger jo også med at hjælpe mennesker i sidste ende, det kan jo godt være, hvis du nu giver en million til et godgørende formål, det egentlig gerne, at du gerne vil kærtvyn, så folk kan se, hvor god du er. Men i sidste ende, så erder det jo også, at det her, det bunder i en egen selvford, så hjælper det måske ikke direkte med, at hjælper andre mennesker alligevel. Så er der også mærkelig.
SPEAKER_01Jæ sagten. Og det kommer an på, om du har en nytte etik eller en sinels etik. Og hvis du har en nytteetik, så aboner du jo på det her med, at du skal bare skabe mest mulige lykke for flest mulige mennesker, og så er motivet eller siggligt. Hvorden hvis du har en stillægstik, så er det ja simpel intentionen bag, som tæller. Så du kan jo sagten skører en god gange, og det er stadigvåts Gold. Men hvis det bare bunder i, at du skal brige dig selv, eller tage dig godt ud selv. Så jeg er nok mest overinet sindelæg, så jeg mene, så er det ikke egentlig på den måde, så du i hvert fald ikke. Du bliver ikke god ved at have gjort det.
SPEAKER_00Nej, lige nok.
SPEAKER_01Men derfor kan handlingen stadig godt er det medføret godt, ja præcis præcis.
SPEAKER_00Og det er jo spændende. Men nu er vi over af Gudhed, og det skulle handle om ondskab?
SPEAKER_01Jo, men det er jo to ting, der hænger sammen efter hinanden modsætning af.
SPEAKER_00Jo. Men man sige, at der ville ikke være ondskab, hvis der ikke var gudhed eller omvendt.
SPEAKER_01Det kan man måske godt. Fordi, hvis der ikke var hverken ondt eller godt, så var der jo bare. Legtighed.
SPEAKER_00Der var en virkelig uhyglig hver så på en eller anden måde. For det er vi over i, som du siger, lige gyldighed. Og lige nok det. Jeg tror, vi har snakket om tidligere også her i dag afslægt, det er netop, lige gyldig ud fra det, der udbringer. Der udbringer ondskab meget.
SPEAKER_01Men også, hvis vi ikke. Altså vist noget om ondt og godt, eller havde holdninger til det, så vil vi jo bare være ligesom dyr, kan man sige. Og de handler jo bare uden at tænke over om deres handling er egentlig.
SPEAKER_00Det minder man faktisk om, I hørt på et tidspunkt i den slægt, hvor man diskuteret om muligheden for liv i hverdsrumet. Og hvis du siger, at der er landet en uge for fyld med rumvæsen her på jorden. Hvis man nu siger, at de har slet ikke et moralt kompas til mindre om århus, de i hverken godt lidt ondt. Hvordan vil man så reage? Og man så bare tænke, de der dem sag, der ikke er grund til er, at vi kan bruge det her sted, og så bare flytte dem, uden at det egentlig øngt, ikke? Og så mennesker. Kan du fel, det ved?
SPEAKER_01Jo, det er lidt. Det er lidt, der skærer i Independence da i filmen for 20 år.
SPEAKER_00Det er jo det der smukke. Helt vanvælige cital også, hvor præsidenten spørger mig: Hvad er det egentlig i her til at gøre? Even vi bare har tæt det. Det er jo også virkelig, virkelig jo hyggeligt.
SPEAKER_01Fordi de er egentlig bare græshåber i det her rummet.
SPEAKER_00Det længde. Det er bruger bare resurser og sådan. Det synes jeg jo også, der er noget. Det er også et godt billede på, hvad ondskab egentlig, fordi for os er det jo. Det er jo det jo bare helt vanvidigt ondent, men det er jo ikke nødvendigvis, hvis du ikke har det samme moralske kompas.
SPEAKER_01Nej, det er jo lidt interessant med det her. Hvad er egentlig under godt. Der har vi været vant til at orientere os ud fra kristendommen, eller i andre egne af verden så islam eller været vant til at have en moral, der ligesom er kommet ned fra oven og hugget i sten. Og efterhånden, som vi lever i den her postkristende verden, eller jeg ikke kan det postkrisk, vi kan afkristne. For jeg tror på, at kristsen som eller kristen, som kommer stærkt igen. Men i den her afkristnede verden, der er der jo faktisk masser af unge mennesker, som intet moralt kompas her. Og det er faktisk et helvede. Man simpelthen ikke ved, hvad man skal. Hvad man skal styre efter.
SPEAKER_00Jeg tror, at der er mange unge har den. Det er ikke mit den tryk. Jeg synes faktisk, at mange af den yngre generationen virker til at være meget moralske, men måske have en anden form for moral eller etik end andre generationer. Det er godt, at det klasser, men jeg synes faktisk, de har både moral og et ikke. Ja, kan du udvikle. For eksempel, at mange af dem fx går meget op i klima, de går op i miljø, de går op i, hvordan vi behandler hinanden, at man skal lov til at være præcis som man vil. Og det udbringer for mig og se ud faktisk ud for nogle smukke motiver. Man kan være enig eller uenig i de her ting, men jeg synes, det er et udtryk for en moral og netik, hvor man faktisk vil så mange som muligt det bedste. Og man vil gerne tænke på, at generationer, der kommer efter en selv også skal kunne have det godt. Og det synes jeg, jeg vidner om en form for moralsk kompas, som jeg egentlig godt kan lide.
SPEAKER_01Det ved jeg jo i hvert fald om, at der er der, hvor man har forsøgt at udryde moralen. Og det har man jo altså igennem 60'erne, der var det jo sådan, altså siden 60'erne, men jeg. Har du lyst, har du lov ikke den her sådan lidt, at man forsøger og ned på den dårlige moral, og så har jeg fået skabt et værum. Og der tror jeg, at du har ret, hvis det er det, jeg hører der sige, at der er mange unge mennesker, der forsøger at fylde det her værum med et eller andet. Og hvor godt det så lige er, ja, det kan jeg så jo. Det kan man faktisk.
SPEAKER_00Det kan man altid diskutere. Men jeg tror det, eller som jeg ser, så udbringer det faktisk fra noget fra noget i mennesker. Jeg har faktisk stor respekt for den yngre generation og så på den måde. Jeg synes, de er mere bevidst både omkring eller omkring verden omkring. Og de er mere interesseret i politik, miljø. Altså de tager stilling, og det kan jeg virkelig godt lide. Jeg synes på jeg selv, er måske mere fra sådan en når øje generation, så synes jeg faktisk, at de har meget kræf i meninger. Og det er ikke altid jeg enige i meningen, og nogle af dem er også nuanceret, fordi de jo lige nok ikke har et langt erfaring skund af træk på. Måske heller ikke alle sammen er lige gode til at opsøge viden, som kunne være med til at gøre deres holdning mere, hvad skal man sige. Underbygget. Men alt andet lige, så synes jeg i hvert fald, at der er en tendens til, at de interesserer sig og de bekymrer sig for verden omkring. Det er meget, meget stor respect for alt andet, uanset om jeg ikke altid egentlig.
SPEAKER_01Der er jo også, jeg tror, det med den unge generation, det sørger også meget efter identitet. De er helt vildt opsat på, at de skal have en identitet. Og identitet betyder for dem ikke det samme som have en personlighed. Det betyder, at man skal have et eller andet tilhørsforhold til en eller anden bestemt kredis. Og så kan man jo adoptere den her krisis verdensyn, så kan man sige at sådan en seneste, som jeg tit vender tilbage. Jeg kan ikke huske, at jeg har nævnt i den her podcast før. Men jeg tør med jo ikke hamfri. Og der var et år. Der var et år, hvor der var en kvinde fra Irland, som optrådte med sådan.
SPEAKER_00Hun er sådan en bamper i hur.
SPEAKER_01Hun hed også et eller andet med bambi. Hun optrådt det nemligt lidt satanistisk i det. Og så blev hun spurgt, hvad er det egentlig, der gør dig specielt. Og så siger hun queer and I'm a witch, altså jeg er queer. Og det betyder ikke bare bøslingen, det betyder sådan et eller andet. Jeg ved faktisk ikke, hvad det betyder. Det ligesom om det er noget, man siger, hvis man egentlig bare hæld med, men man vil gerne være specielt. Jeg ved ikke. Hun er i hvert fald queer, og hun er en heks. Og det det, der går hende specielt, men hun har jo i virkeligheden ikke snakt for, der går hen specielt. Hun har bare sagt, den kaste, jeg gerne vil lægge i min identitet, det er queer heks. Og så overtager man de værdier, som passer til det. Og jeg galer på det der heks. Det er sådan med, at man ger sig selv lov til at gøre nogen ting eller ikke andet. Eller man udvikler, at man vil ikke være med til at overtage det kristne blik på.
SPEAKER_00Hvad er undergort. Jeg synes. Jeg har altså ikke inde, fordi jeg synes ikke, det er noget, der kun hører den yngre generation til. Fir johr.
SPEAKER_01Og så er det bestemt.
SPEAKER_00Du kan også set. Der er mennesker, der er behov for, så holder de med en fodboldklub, eller de bliver gamer, eller de går til stramg, eller hvad det kan være. Altså. Det finder et eller andet fællesskab. Og det er del af fællesskaber. Fællesskabets moral ikke. Det bliver en del af der særlig og med til at sgu det i en speciel retning. Og det synes jeg ikke kun er ungdom, men det synes jeg faktisk, det skærer også tidligere generation. Det kan godt være, at det kommer til udtryk på nogle andre måder ved den nye generation. Men jeg tror, I har sagt, at det bunder meget i de samme ting om mekanismer. Jeg synes bare. En del rigtig der med, at historien gentager sig også generation efter generation. Det kan godt være, at det ikke kommer en ny forklædning, også skudhed og ondskab, men i og for sagt er det samme gyldige ting, det bunder i på en eller anden måde. Kan du følge med?
SPEAKER_01Det ved jeg ikke helt om jeg egentlig kan. Og fordi jeg synes jo ikke, jeg synes jo, at ondskab og godhed er absolut. Og at ondskab er selv altid har været ondskab og vil være ondskab. Og det ikke afhængig af vores definitioner. Man kan ikke bare sådan lige omdefinet.
SPEAKER_00Hvordanskaber?
SPEAKER_01Hvad ondskab er. Hvis vi nu lige kort skal ind på hand af, som der måske er nogen, der sidder og vinder på. Så man jo siger, at ondskaben er banalt. Salt om ondskabens banalitet. At det simpelt bare er nemt at være ondt, fordi man kan bare være følgig. Og man kan bare sige, ligesom der var mange natist, der sagde efter krigen, at jeg gør bare det jeg fik besked på. Få jo bare ordre. Og så kommer man nemt ud at være ondt. Og du var inde på også tidligere det her med moppen i skolen. Og moppen, altså det kommer jo af ordet mock, som betyder en stor gruppe eller rok. Så der skal være mange om det. Det er ikke bare lige en person, der mopper andre. Så ondskab er også det her med, at man ligesom bare lader sig.
SPEAKER_00Lader sig lidt med ud i et eller andet, og man måske knap selv lægger mærke til, at man egentlig gør noget dervont, fordi man følger bare med sådan lidt færd for flok, man bliver en del af flokken, man overtager flokens moralske kodiks.
SPEAKER_01Og det fører det her identit, halv jo måske også lidt ud i ikke. Det er også, at man følger en flok ud i noget. Så derfor, jeg kan godt være lidt mere længere det end du kan tror.
SPEAKER_00Jeg synes jo, at her samtal, jeg er jo noget frem til i hvert fald som jeg vil ikke sige, at ondskab ud springer af, men jeg synes, at ongskab har sin bedste grobund i gyldighed. Ligtighed over andre mennesker. Legtighed overfor det omkring læggende samfund. Jeg synes, lige gyldighed er en af de vørste former for gød til ondskab.
SPEAKER_01Så Gud mand gør ingenting. Der hvor Gud mand gør ingen ting sådan.
SPEAKER_00Men jeg synes, der er kommet godt omkring ondskab. Eller hvad tænker du?
SPEAKER_01Vi har talt en del af ondskab i hvert fald. Og nu kan du være. Hvis der nu er nogen, der har hørt den her podcast, så kan de jo sende nogle spørgsmål til jer, eller gå ind på Facebook og skrige deres mening til kende i kommentar. Så kunne det være spændende at jeg skulle tør det videre med vores eventuelle lyde.
SPEAKER_00Ja, det synes jeg kunne være en rigtig god. Så I skal skrive, hvis I har en mening, en kommentar eller andet i gang, så kigger vi på det. Jeg vil gerne snakke med. Vi vil rigtig gerne snakke med jer. Og tak fordi I hørte med i dag, hvor det handler omskab.