Præsten & Provoen
Sognepræst Merete Bøye og kunstner Ibi-Pippi diskuterer hver uge et eksistentielt tema med hinanden; sommetider også med en kendis og sommetider med en helt almindelig dansker.
Præsten & Provoen
Om sprog - Med Kristian Ditlev Jensen
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Du ler til. Vom tilbun.
SPEAKER_02I dag skal vi en snak om spro. Har du en til hvad vi skal læde ud med?
SPEAKER_01Jeg har jo altid et andet. Jeg han, han ved, at jeg er optaget af forfærden George Organ, som også er en dygtig asagist, han har skrevet en SAG, der hedder Politic and the English Language i 1946, og det har skriver han blandt andet. Men hvis tanker kan forderse sproget. Så kan sproget også fordærke tanken. Dårlig sprobrud kan spreddes ved overlevering og efterlinning, selv blandt folk, som burde vide, og som faktisk ved bedre. Og ja han ved, hvad han taler om, fordi han har selv været med til at lave propaganda under krigen.
SPEAKER_02Ja en fagperson, kan man lige frem sige.
SPEAKER_01Der må ansat ved radion. Og det er jo klart, at når man er i krig, og man er England, så prøver man at snakke England op sig nogle dårlige ting om Tyskland. Så fordi englerne er selvfølgelig set fra engler, at det er gode, og tyskerne er det både. Og der var de fleste i dag jo nok med tilbådeligt til at sige, at det er jo også rigtig nok, fordi det var Hitler vi var op imod. Det var ikke gode ideer, han havde. Men ikke stemder, selvom man har ret, og man er på det gode side, så er det stadigvæk propaganda, man laver, når man utsødigt taler sin egen side op prøver at fortligt det af.
SPEAKER_02Og det ser jo også hele tiden, også inden for politik, synes jeg især det markant med de stæret af propagander. Propagandalende tilstand af deren. Og hvad der medgår af dem, der mener, at det modsatte. Og det er jo også miner. Det er lidt kritisk. Fli man i stedet for argumenter forfor man vil det rigtige, og hvorfor man mener, det har det rigtigt. Så i stedet for bruger man en masse klud på at gøre det, som andre mennesker mener. Og det synes jeg egentlig, det kommer ikke rigtigt. Det føler det også ikke rigtigt af det laver ikke noget nyt. Og det synes jeg også med sprog, fordi jeg synes, det er meget tydeligt af i de danske mediers dækning af den amerikanske valgkamp, at for mange medier er meget tydeligt. Hvær der sprog, hvem vi skal holde med, og hvem vi ikke skal holde med. Og der synes jeg i hvert fald, at den objektive journalistik ofte drugner i sproget, selvom man forsøger i større mindre grad at fremstå objektivet.
SPEAKER_01Men jeg tror det er fordi, at der sket det her med, at objektivitet er død. At man at tro på, at man kan formed det objektivt. Og så kaster man så bare ud i at sige, at alt er subjektivt, så kan vi lige så godt bare få med det subjektivt. Og hvis vi nu går til orlingen igen. Så er jeg ret sikker på, at han vil sige, at det kan godt være, at man ikke kan formed det helt objektiv. Det var altid en journalistisk artikel vil altid være sådan lidt af far, for det kan man ikke undgå. Men man kan mindste prøve af det. Og det, som vi ser nu, det er, at folk simpelthen bare generelt mister tilden til medierne, fordi de har opdaget, at der er rigtig meget af det, vi læser som er propaganda.
SPEAKER_02Jeg synes også, at nogle af de værste medier til tid har en tandens til næsten og læser for en folkesteming ved at skrift de artiker, som de ved, folk, de gerne vil læse og generet klik. Og de er måske skrevet ud fra. Hvis ikke skrevet ud fra at provoker eller tiltrække så opmærksomhed, så er det skrevet ud fra, at man gerne vil piste publikum, der nogle gange har trykket på partiken, så det også trykker på næsten.
SPEAKER_01Det er selvfølgelig rigtigt, at medierne har jo en interesse i at overleve.
SPEAKER_02Ja ikke noget.
SPEAKER_01Det vil jo altid gerne skrive noget, som folk synes er spændende, ja. Og om det så er sandet leg, det kommer måske ikke, kan man have på fornemmet lidt i anden række.
SPEAKER_02Det i hvert fald. At sandheden i hvert fald er. Nu har vi jo snakket om sandhed i tidligere afsnit, at det handler om, hvordan øjnene ser. Nå af de ting, der bliver ved, det kan jo set fra flere sider. Og hvis man ikke hører den objektiv journalistik, så bliver det jo meget entidigt. Og der med, så begynder man jo også at reagere på sandheden. Og det kan man jo så via sproget. Noralt så er man jo, så for god til at sige fakturelt forkert ting, men så sprog, så kan man jo mere eller mindre hændet forskellige ting, eller skrive noget underforstået, så man ligesom får den her idé om. Vi er egent om det her sådan her via sproget. After faktisk det her, på det her det her. Det kan man i hvert fald. Det kan man det. Man kan også bare undløjt ting. Det er også en vigtig ting i sprog. Hvis man skal fremstå noget, så godt. Man kunne sige, at der var. Det var en koncert her ud, og der var så hundret billet. Men der måtte ikke folk op i livet, så kan man jo fremlægge den sådan. Det var en kæmpe fjersk, der mødte ikke mennesker op, eller man kan fokusere på, at der var fuldstændig udsoldt. Og så ånder jeg selv ikke mere nogen op. Det har meget godt med, hvordan man vil at fremstille det.
SPEAKER_01Det er rigtigt nok, og man kan jo også simpelthen bare ved at lave nogle nye ord, eller begynde at dreje ordene lidt, så kan man også manipulere med folk. Jeg tænker på, det som Audel også kalder for dobbelt spig. Som er, at i stedet for, at man siger tingene sådan rent ud som det er, og man skal blive nødt til at sige noget, der lyder negativt, så ikke man det her negative begreb af en positiv sprogdragt.
SPEAKER_02Det er spændende af nogle eksempler af det.
SPEAKER_01Altså. Komikeren Georin havde sådan et ret berømt eksempel, hvor han følger udviklingen af det udtryk, som hedder under 1. verdenskrig granatšok.
SPEAKER_02Det er da ikke stræftigt.
SPEAKER_01Det er det lige præcis. Det. Man siger der i under 1. verdenskrig, der hedder det, det, det er. Der blev kastet af en granat efter, da du er blevet beskudt. Og så har du simpelthen fået et sjovt gratis. Det kan man høre, hvad det er. Så har det udviklet sig mere hand i retning af et eller andet er lidt forstået, som ikke helt forstår, hvad er. Og det hedder nu posttraumatisk stressdisorder, eller bare PTSD. Det er jo sådan en underlig flålig måde at beskrive det på. Og man kan også drejende endnu mere, så man faktisk kalder det modset af, hvad det er. Som fx at Østtyskland, som jo var et totalitær diktatur. Det hedder Den Tyske Demokratiske Republik, ikke Duche Demokratiske Republik. Det var jo ikke et demokrati, men det sagde, at det bare det var. Og så var det ligesom om, så var det det.
SPEAKER_02Ja.
SPEAKER_01Sådan ting der. Eller vi kan også tage af bort. Og det hedder jo egentlig oprindeligt fosterklar. Og der kan man sige, at det er jo sådan set det, det er vi dræber et foster. Så kan man sige, at det kan være, at vi har nogle gode grunde til det, og vi gerne vil have ret til at dræbe foster. Men hvorfor ikke kald det det det her. Det er lidt ubehageligt at tale om, at vi risk slår et menneske i elke, selvom det er et meget lille mennesker, som bor ikke som mor. Så kommer det til at hedder fosterfordelse, som du sagde. Der foster, og det fordriver vi. Vi tager det ud, og så sætter vi det et andet sted. Og nu hedder det så bare abort, som er et latinsk gård, som bare betyder afbrød. Vi afbrydet Svangskart. Det der med, at hvis der er noget, vi ikke vil tale om, så kalder vi det bare noget. Hvis der er nogen, der vil sætte prisen op på ens f.eks. internetabonet eller noget, så får man sådan en e-mail, og der står aldrig vi hæver priserne der står. Vi regulerer pris.
SPEAKER_02Vi regulerer prisen. Vi har fået nyt og meget bedre indhold, så derfor skal vi lige have en lille regulering eller lille tilpasning, der bruge.
SPEAKER_01Så man bruger, man udvinder sproget ved vidst, hvor man ikke på lærer med folk.
SPEAKER_02Ja, det går, og så fremviser man alt det positivt, som fx i halvyns CT-bærborg man, eller hvad det kunne være, at der er ekstra indhold og blot. Og man fremlig er alt det gode, og så kommer det, der faktisk er det væsentligt. Og det som de her sindt skrivsen for at sige, at der var priset stiger. Det er sådan noget, der nævst bliver nævnt en big den her, fordi det hele pakker så meget ind. Fordi man ved godt, at sandheden måske ikke er så meget skulle overbringe for det.
SPEAKER_01I overhæles 1984, der spiller sprovet også en stor rolle, hvor han har opfundet det her begreb, som hedder New Sig. Og inden for NewsBig, der galder det om at gøre sproget så lille som muligt. Fordi at år som det her titat, jeg startet med sproget kan fordærve tanken. Hvis vi ikke har sprog, så kan vi heller ikke udtrykke vores tanker. Og jeg tror faktisk, at overgå så vidt til at sige, at vi kan slet ikke tænke, hvis ikke vi har sprog. Og hvis vi har et meget lille sprog, så skal vi ikke tænke særlig store tanker.
SPEAKER_02Men hvordan er definationen af et sprog?
SPEAKER_01Det er bare, at ordbrene er meget tyndt.
SPEAKER_02Så der eksisterer ikke mange år.
SPEAKER_01Det er meningen, at man skal stå så mange år som muligt sammen, ind for det helt masser betydning. Og det er et eksempel, som vi kan bruge, hvis vi nu skal sige, hvordan er der ne i vores samfund. Så kan man sige et ord som kvinde, synes jeg. Der har vi jo været vant til i mange år. Det betyder et voksne menneske af hovedkønt. Men det gør det jo ikke længere, for nu har vi også putet trans kvinder ind, og vi har også putet folk ind som dig i meget fra judisk skøn.
SPEAKER_02Og jeg synes jo mere, at der taler om en bredere forståelse af ordet, man går ordet mindre. Jeg synes, man går det bredere og større. Så jeg synes bare, at man udvider sport, hvad der ord have flere betydning.
SPEAKER_01Jamen, man udvider det så meget, så det til sidst jo faktisk mister sin betydning. Fordi der er ingen længere, der kan svare på, hvad en kvinde er.
SPEAKER_02Jeg synes jo, det er jo lidt. Det er fordi. En kvinde, så det der man er op i, om der taler om en biologisk kvinde eller en transk kvinde, eller hvad det nu kan være. Så jeg synes ikke helt, den holder i praksis. For der er jo mere her taler om mere generelt i et udtryk over en mere generel betragtning, som der godt kan være flere forskellige afret af.
SPEAKER_01Men hvad er en kvinde?
SPEAKER_02Jamen, en kvinde er jo biologisk set jo en kvinde, der er født med en kvinde krop. Juriisk er det en person, der identificer sig som en kvinde og som.
SPEAKER_01Så har du sådan den der cirkulær definition, en kvinde er en person, der siger, at vedkommende er en kvinde.
SPEAKER_02Det er det jo ikke nok de, at det vedkommende siger, det vedkommende skulle også gerne føle lidt tænke, og mener. Og så skulle det jo også gerne godkende sig staten, så frem, at man kan fremlægge, man. Mærder i lovformligt forstand i hvert fald. Men jeg synes ikke, det skært om her, selvom det også indholder mange muligheder. Det er jo generelt, det handler mere om sproget i et størperspektiv. Og du ikke, kender du en eller anden, der ved utroligt meget om sprog?
SPEAKER_01Jeg kender mange, der ved meget om sprog.
SPEAKER_02Men du ved også meget selv om sprog, når du er præst og det er en uddannelse, og man ved rigtig meget om sprog.
SPEAKER_01Jo, altså det er jo i hvert fald en uddannelse, hvor man har noget over sprog fag, og hvor man jo også skal være dygtig til at formidle det. Kender vi en, der både er forfat og pres.
SPEAKER_02Christian Dev Jensen.
SPEAKER_01Det er rigtigt.
SPEAKER_02Han er både forfatter og han har pres, og han ved utrolig meget om sprog.
SPEAKER_01Han master flere forskellige genre.
SPEAKER_02Han prøver jeg ring til så. Skal vi ikke det?
SPEAKER_01Det synes jeg er god idé.
SPEAKER_02Det gør vi her. Hej. Det vi gerne spørgt om til at starte med det er. Skal sproget bare forny sig blint? Eller skal der en styring til?
SPEAKER_03Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg tror for det første, at det er evolution at tro, at man kan styre sprog i det. Altså både ligne om man. Man kan ikke få folk til mig op med at tale hurentligt, og man kan ikke få dem at få dem til det. Så det er sådan lidt spørgligt. Det er et spår, der er jo kollektiv, og derfor er der ikke nogen, der kan bestille. Så hvis man nu prøver på det, så går det altid galt på en eller anden måde. Og hvis man simpelthen, om en vild spolspan, så udvikler spåret, så man kunne simpel hastighed. Vi har fx det der finder, hvor man har en master forskel, man skriver, vi taler, og det skal vi skriver, og det er ingen sammen med, at udviklet sig op meget, og der kan man se, at hvis man har en meget sam control med, så kan man faktisk styre. And if man offer some system, hvor man har en fulsning jung before som meget op enkelt. So lo so man de or man supplementary, so man sige, I think you have two computers, man say you have two computer, uh, man hard in the amerikans or detail media tysker or fransk, or it seems amerikansky. Determine hvilke sprog det kommer fra. Hvis den gamle da var det jo for exemple tysk, man bare hamret over inden for alt hvad der begynder med det og for, og sådan noget på dansk det kommer fra tysk for eksempel.
SPEAKER_01Så var det, så det var fransk, og så var det tysk, og så var det. Nu er det jo så engelsk vi hænder ind fra. Og det er jo nok sådan, som det er. Men er der ikke også en eller anden lidt form for, hvad skal man sige, konfliktskyhed over den måde, som vi for eksempel bare ikke vil rette sprog, som egentlig er i gods og den forkert. Jeg har ikke så mener.
SPEAKER_03Jo. Men det er det sjovt, hvis man ser sådan lidt videnskabeligt på det, eller sådan lidt formelt på det, sådan lidt akademisk på det, kan man sige, så er det bare fordi, vi er her, hvor vi er, at vi ser på det på den måde. Altså at vi overhovedet tror, at man kan rette på fejl i sprog, det er fx en meget speciel måde at se det på. Og det ser vi på den måde, som vi gør, fordi vi er her i det gamle Europa, hvis man fx får i USA, så vil man overhovedet ikke acceptere den her idé om, at man rette på minoriter, sprog, eller på hvad hedder de andre landstændig måder at skabe på sådan. For eksempel bare sådan noget som chili, som man kender fra, altså det er en ret i susstænding af i Musik, så hinder chili, som betyder chili kontroller på den skal. Den stiller man C I, eller C H I L I, eller C H I L I, eller C H I L I. Det kan stemme på hundred måder. Og hvis man stopper i en ordbort, så får man alle de måder, at serveret forstået for den måde. At der er ligesom de her måder, vi har oplevet, at nogen kan finde på at skave det på. Så man tager det ligesom nede fra op til overbogen. Og vi har det andet, som hedder, det hedder en deskriptiv sproforståelse. Og vi har det, der hedder en preskriptiv sprogforståelse, så vi ser det fra ordet ud, og siger, du har noget fejl, det skal slæves på en anden måde.
SPEAKER_01Og så fx sådan noget, som udtryk, som bliver brugt forkert, hvis du nu kan sige. Så noget som den dag i dag. Der har jeg jo altid nat, at det betyder jo sådan noget, som selv i dag, og endda den dag i dag, ikke altså denne dag. Og hvor det her ved at gå over til at betyde bare sådan noget som i dag. Der synes jeg jo, det ville være på sin plads og lige og rette, at sproget ikke lidt af i eller andet.
SPEAKER_03Det tror jeg også rigtigt, men der skal man også bare huske på at kigge på sin egen domen. Og så lige se, hvornår den er stemet. Fordi vi hedder, at jeg er år 53, så jeg er jo altså en gammel mand i dem. Og det vil sige, at jeg begynder virkelig, hvor nu har fået den der. Hvorfor siger de det her? Altså, hvorfor ved de ikke, at det betyder os vid. Og det var nogle gamle mennesker, der sagde det, hvor de beet. Og det er fordi du er inden for bare en generation, der kan ses overvikling. Du kan simpelthen se den live. Gamle mennesker, at unge mennesker, ikke for fat. Eller stemmefej, eller kammerfej, eller forkir, eller dobbelt mellem en fejl nog steder.
SPEAKER_01Jamen det synes jeg jo, og det gjorde han jo også som sådan en autitetsfigur, kan man sige. Og hvis vi bare sætter os hen i et hjørne, du og jeg og siger, at nu er vi fyldt 50, så nu må de jo unge bestemme, hvordan spår skal være, så er det jo netop, at det måske, som jeg ser, det kan udvikle sig lige lovlig voldsomt hen i en retning, vi ikke kan have til stedet i.
SPEAKER_03Det kommer jeg ikke. Jeg præmere på det her løs. Men der prøver at præcis, det var bare det, det kan man jo godt, men det er jo lige som ligesom at prøve at svømme til i krigs, at det du må jo. Men man prøver, og jeg prøver på det løs. Jeg rækker på andet måde. Man kan faktisk skende sin generation på, hvordan man skriver sms'er, det er sådan klassiker. Og jeg skriver sådan med perfekt ortografi i min SMS. Og punktum og kort og skriver kære i sms'er. Altså og det er messen. Og folk, altså unge mennesker fandter det jo slet ikke, fordi de synes, det er så sjovt, at man gider og skrive et punctum, eller at man bruger komme. Eller man skriver rigtigt ord.
SPEAKER_02På den anden kræson, jeg synes, jeg er jo sådan en tænke spørg. Jeg synes, de er mere orienterer sig imod Japan faktisk frem for USA, altså japansk kultur på mange måder at vælge indpass. Så det er noget, der på en eller anden måde kan komme til at smidt af rent sprogligt også på de kommende generationer.
SPEAKER_03Jo, det vil jo egentlig være meget sjovt, hvis det var så. Fordi det japanske sprog er jo virkelig i forhold til vores. Men altså det kommer jo nok af, at japanerne faktisk er foran af klændenke, og så ved de unge godt, at det er mere spændende, altså noget jpop eller sådan noget, ikke.
SPEAKER_02Jo, men tror, det kan de i steret sproglig indflydelse også set over tid.
SPEAKER_03Det kommer lige tænkt på, hvor bland her, der kan jo være nogle ordentlig låner, i det har jo allerede, vi har jo forskellige år for japansk, altså indja og sammer og sådan noget, så det kan mere urbilder. Så man kunne godt forstå sig, at der var pludselig, at man blev begyndt at låne flere ord end, hvis man kender orden.
SPEAKER_01Men andet ting, som også har at gøre med sprog, synes jeg, det er, at der begyndt at komme sådan lidt nye definitioner af ord, hvor man ikke rigtig næsten taler om det samme, ikke mener det samme med ordent længere. For eksempel bare noget som hvad er en kvinde ikke. Det er der nogle forskellige holdninger til. Der er mange. Vok underlige definitioner af ord, synes jeg er. En kvinde er ikke bare en kvinde. Det kan være en transk kvinde eller en sidde. Kan du byde ind med noget omkring det her vokus?
SPEAKER_03Ja altså, det kan jeg sagten, fordi der findes et fænomen i linguistik, som er meget anerkendt, som man kalder for linguistic engineering, altså sprogvidenskabelig eller sproglig ingeniørkunst. Og det handler om, at man prøver at påvirke sproget ved at danne sprog, eller danne sætning, eller omskelt. Altså man også at skrue på alle skolerne, der er på en sætning eller sådan noget. Og så får det til at betyde det, man vil have. Og det er sådan en form for magtsprog. Man kender det fra propaganda, man kender det fra politisk sprog, og så kender man det nu også rigtig meget fra aktivistisk sprog, hvor man sådan er begyndt på at prøve på at simpelthen at svinge folk til at sige ting, eller svinge folk til at forstå ting på bestemte måder. Men den bedste måde, jeg kender det på, det er måske det der, det der. Jeg skal lige tage sige overgang, men det er faktisk mere sådan en form for dummed. Altså at man siger, hvad ens prøg nogen er. Altså jeg vil kaldes det.
SPEAKER_01Det er jo ikke så det må.
SPEAKER_03Og der er jo sådan en gantisk misforståelse i, at man forestiller sig, at man kan bestemme, hvordan andre skal taler om, fordi det er ikke sådan noget, at vi er simpelthen en misforståelse. Og den bedste måde, man kan se det på det her, at der er nogen mennesker, man hurtigt vil omtænket. På nogle bestemte måder, som man jo ikke kunne forestille sig af de godt, som man omsætter på. Et godt eksempel, det kunne være, hvis man fx var en rocke type, der var mange forkram, men nu skal vi have nogen i årsager på henne. Men en eller anden kende rocker, som kan godt tænke sig, at man kan have for engelbassen. Så jeg kunne godt tænke, man kan have morgen i stedet for. Det er som enkeltbadsking, altså som vi har plus det. Og jeg har faktisk en gang vundet, eller hvad skal man sige, at jeg blev næst anklet for, at han har kaldt Peter Lån, som noget blandt skove på og for at kalde ham superpin. Og så tabte han sen, men den begrænselse, at han forventer jo bare det, der alligevel på skrevet i medierne, og også sådan, det var en begænkst at kalde ham. Så det har ligesom vundet, at det var så bare det, man kaldte ham, selvom, at han jo ikke var superpan, for det kan man ikke være lidt har klimisk, og han havde en typisk en person, så det betyder super pæn, men det bruger man ikke mere. Så man kan ikke være superpane. Det kan kun være skældsordnede. Men altså alle syner der på stadure, hvis de skal forklare, hvad de mener. Så det er meget så. Men det vil sige, at han tabte simpelthen en ju er single på den baggrund, at sproget havde vundet over ham. Så han ville kæse sådan noget andet, han ville ikke kaldes det her det. Men sproget i den brede befolkning havde simpelthen vundet. Og det vil sige, at når folk kommer og siger, at jeg vil kaldes de det, så er det ikke sikkert, at de kan vinde den kamp, fordi hvis nu alle andre har lyst til at kalde dem. Altså jeg vil kæreste bøsse, men de kalder folk jo sådan noget som dig. Altså, så det bliver jo kaldt. Det kan man jo så godt. Og det må de aktivisterne, der gerne vil, at det kan jeg godt forstå, at de vil ikke prøve at påvirke. Og det kan jo også som tid være ekstremt sympatisk. Hvis man nu forestillede sig, at der var nogen, der blev kaldt noget virkelig. Det kunne fx lave det her overhold i vores bøsse, fx, som jo var et skids år mod homoseksuelt i gammel dag. Og så tog de det selv på sig, ligesom indvandrene tog parker på sig, og ligesom de sorte i muse to mere eller et værk over, jeg ved ikke, når man må sige det i en podcast. Så de det ord på sig. Og så der det, og når man selv tager det på sig som minoritet, det må man jo altid gerne. Andre må bare ikke bruge det. Så afdramatiserer man det på en eller anden måde.
SPEAKER_01Jeg synes også, at man sådan kan også afmåndere begreber ved at ændre på sproget. Ja fx lid som rasisme, som vi snakket om. Det er jo, at vi jo nok alle tre opvokset en tid, hvor rasisme betyder, at man har en negativ opfattelse af en bestemt hudfag eller befolkningsgruppe. Og i dag er det jo mange inde på det her politisk korrekte fløj, eller worldfløjt, hvad man skal sige. Som siger, at racismen har noget, og det er først og fremmest noget, der hedder strukturelt rasisme, som har noget at gøre med magt. Altså det er fordom plus magt, plus privileget eller den retning. Og så synes jeg, at man har lidt, eller det snakkede vi om før, at så har man lidt afmonteret modstandes synspunkt, hvis man vil sætte sig på definitionen af et ord sådan her. Og du har gjort lidt om det.
SPEAKER_03Ja altså, hvis du tænker på sådan den der postmoderne bevægelse, hvor fx racismen ikke længere har noget at gøre med rase. Men det har noget at gøre med, når man ikke kan line. Eller sådan et eller andet. Så får man jo den der enorme sjove selvudsigelser i voke ideologi. Eller det komplekst, som jeg siger. Allige hardt på Facebook, fordi jeg snakker om voke ideologier, så siger for man har det jo alle mulige meninger fra andre er samlet i en par byer. Det kan der måske være noget af. Men man føler, når man lige vil have der en eller anden form for samling med en masse, der hedder vok ideologier. Og inden for den er sådan nogle samme sige. Så en det er fx, at rase slet ikke findes. Det findes overhovedet. Det er kun en konstruktion, og det er kun stereotyper og så videre. Der fængs ikke noget, der hedder rester, det findes ikke mind overhovedet.
SPEAKER_01Det er sådan ikke, det er jo lidt sådan omvidde, ikke?
SPEAKER_03Og det er det sjovt, fordi så er samtidig så sige, at de sorte skal gå for hos i demonstrationer, og de snakker om vidhed og sådan noget. Så det vil sige, at rasefindes, som tid er i lovtig. Alle gange findes ikke, og så er det hørt man op til racisme, men det er jo sjovt, hvis der ikke er raser. Det bliver meget grimar for en måde. Men det her postmoderne med, at man udvender mig tingene, eller at man intrer det, at smart for noget tryk for det, vi snakker om for. Altså det her med, at du også man enter betyder of the programmer po one. Um something such in uh woke means of assumes available. Some another uh softy meaning I mean that in some woke. Um example, some uh if this label in men's chauvinist uh single at chauvinism had girl in a negative thing like a trainer, for example. Um Napoleon and Napoleon tilhninger and slow folk, hvis de sagde ander negativ om Napoleon. Som holdt så meget af Napoleon, at det var forstændig sygtigt. Og derfor hvis man ligesom ham, så er man en chovanist, altså en, som elsker for meget. Så mens man er en, der elsker mænd lidt for meget. Det er ikke en, som ikke kan blive kvinder. Og det vil sige, at det har fuldstændig ændret betydning. Det er fuldstændig etret, altså for sorgt til. Det betyder en, der elsker mænd. Og det er egentlig kommer til at betyde en, der hedder kvinde.
SPEAKER_01Det ord længe, at nu er det sikkist.
SPEAKER_03Ja, og det vil for at gøre det genstid, fordi det er sådan den her sådan en kryptolligstilling, ikke, hvor man siger, at det kunne også være kvinde. Det kunne også være kvinnor.
SPEAKER_01Nej, det kan det jo ikke. Det er du gjort. Det er ikke hvis du bruger.
SPEAKER_03Nej, nej, det siger man jo, hvis man siger partner, selvom man jo egentlig, altså man begynder at sige partner, for at lyde, som man går ind for lige stilling og sådan noget. Men egentlig tror, man ikke rigtig på, at man kan være udsæt for folk. Men det kan det jo sagtens, det er næsten 50 procent af det. Så det kan man godt se. Jeg tror, det er 46 procent af vores voldlige familier, som er mindst og til at store af det.
SPEAKER_01Det er jo noget, der tæwden, så heller kom ind på en anden hospast.
SPEAKER_02Det har i hvert fald været fantastisk at tale med dig, Christian. Det har været rigtig rigtigt rækker lige mål. Det var interessant, Christian Dittle har i hvert fald nogle meget interessante tanker om sprog, også ud fra nogle rent akademiske betraktninger, som jeg egentlig synes mig med til at gøre det helt mere komplekst, hvis man kan sige.
SPEAKER_01Der er ikke så meget sprogrygter, som jeg egentlig havde forventet han skulle være. Det tror jeg, at jeg er meget mere end strømer, end Christian titlever.
SPEAKER_02Jeg synes jo, han har et meget. Jeg har meget vidne menneske omkring spå, men han er også meget åben. Og det synes jeg faktisk, jeg er noget, der indbyder spændende. Og også er interessant. Det synes jeg. Hvis folk er meget ind i deres overvisning, så stiver det jo lidt ligesom lige, sådan skal i, hvis ikke skal kristalliser. Så jeg skal være bevæge af.
SPEAKER_01Det er fuldstændig enig af faktisk. Selvfølgelig skal sproget kunne udvikle sig. Det skal bare ikke gå hen og blive til.
SPEAKER_02Nej, nej. Det var ikke nok. Det var ikke nok. Men jo sige, at sproget har udviklet sig kolosalt, hvis du ser et par hundred år tilbage og få skrifter i tale.
SPEAKER_01Ja, det har det også, som vi snakker med Christian Dittler om, så har det danske sprog jo også udviklet sig betydligt mere, end så mange andre.
SPEAKER_02Og det er også spændende at få perspektivet synes.
SPEAKER_01Det er jo synes, at jeg erligt, fordi det er dansk, hvis det passer, at danske skolelever i dag ikke kan forstå en tekst af hos andre.
SPEAKER_02Det er måske en skør, man kan sige, at om det så findes historien i genfalt i så mange versioner, at excenten af historien vil stadig få ikke sprogen af nu. Men ekscenten af historien, det er jo stadigvæk overlever.
SPEAKER_01Det må vi håber, men jeg synes, det skal ud og læse noget. Hæng på tom i dan for eksempel, ikke noget.
SPEAKER_02Jo, hvorfor det ikke være en ny oversætter, hvorfor skal det være det gamligt spår?
SPEAKER_01En ny overstelse nemt en lidt en fortolkning, kan man sige. Og der på en anden forfærder ind og lægger sin opfattelse ned over det. Og hvis man skal have den sådan renne ufortyndet af sådan, så skal man jo til kæld.
SPEAKER_02Jamen der kan jo være år, som vi i dag. For det første ikke kender betydningen, men som også har fået en anden betydning. Hvilket besværligt gør at læsning i sådan grad, at man måske ikke vil få det ud fuld udbytet alligevel.
SPEAKER_01Det er ikke så er det jo, vi skal have noget undervisning i skolen. Og så folk, de kan lære af det.
SPEAKER_02Og så ikke være sådan noget, der mere er nicht omkring. Og folk, der virkelig går op i sproget, så kan vælge og læse de her tekster på originalsproget. Og så ved andre almindelige mennesker, at jeg få en version på et rimeligt nutidsdansk, hvor vi stadig får de smukke kudskaber og de gode historier, men måske fortælle det lidt læskere sprog. Så synes jeg, at vi taber noget ved at give afkald på det og brændt sprog.
SPEAKER_01Ja, det synes jeg helt klart. Samtidig har du da ret i, at vi kan jo ikke alle sammen i sidde og være her og læse store klassiske mærker. Set på den måde, så har det jo aldrig været. Jeg har ingen tænkt, at der også er sådan nogle børne udgang. Cyrgen af søde klasiker, og jeg har selv brugt par timer med som barn. Så selvfølgelig skærer også det, men det er vigtigt i hvert fald, at der er nogen, der bliver ved med at læse de gamle klassiker. Jeg kan blive sådan helt høj på sproget. Det her de gamle gode forfærder og deres virtuet af sprog. Det synes jeg er inspirerende.
SPEAKER_02Jeg kan også ikke fuldstændig højt på sprog, som du så kan, hvis jeg synes, folk, det bruger formulering, eller fortæller noget helt. Helt basalt og helt væsentligt og helt vigtigt, at man meget få enkelt over. Det er sådan, der rammer meget lige, hvor det ikke virker opsylet, men det er helt ren. En at du kan formidle en følelse fuldstændig klokken, uden at det virker, som om sætning er konstrueret til formål. Hvis det virker som om det her mindste, det fortæller mig lige nu. Man føler jeg ikke at mærke, hvad det føler. Det kan enkelte sætning, og det synes jeg er meget, meget stor kunst, for det er svært at godt.
SPEAKER_01Det må ved, det er jo selv for fat af, og synes jeg faktisk er en ret dygtig af ny ting.
SPEAKER_02Jeg jo inspiret af de folk, som jeg synes kan det. Og det synes jeg er stort fortalt kunst. Det kan jo godt være både inden for den stor litteratur, men det kan faktisk også være enklare linjen og nogle gange i. Altså, i helt klassisk slager eller på musik. Og det er jo en grund til den sagt, som længe i leverden bliver mere at lever af generation efter generation, fordi man kender følelse, man kan gende få lige.
SPEAKER_01Og den her også er et meget tidløs sprog.
SPEAKER_02Og det er et ikke sprog, det er sprog, vi kan forstå. Og når det ikke er, og når det kommer fra hjertet og det er formuleret. Så går det ikke så meget, om det er formuleret enkelt. Hvis vi bare kan mærke det. Hvis sproget formor og formidler en følelse af. Så kan det blive tidløs.
SPEAKER_01Jeg tænker på, at nu er vi kommet til John Mons, som jo er sådan god til at tolke almindelige mennesker, almindelige følelser. Så vi ikke går ud og tale nogle almindelige danskere.
SPEAKER_02Vi skal ud og tage med nogle almindelige dansker sprog, det var en rigtig god. Det er så ud i det her?
SPEAKER_01Det går ud i år. Vi har taget med på biblioteket her i Aalborg og har fundet en kvinde, som gerne vil tale mere som sprog. Og det, som jeg gerde om det, synes du, at sproget bare skal have lov at udvikle sig fritt. Eller synes du, at nogen skal styre det med hårdt.
SPEAKER_00Jeg synes, at sproget skal have lov til at leve. Vi kan se, hvordan språget har udviklet sig igennem tiden. Og jeg synes det enormt interessant. Men jeg synes også, det er vigtigt, at man bibevarer. Det gamle. At man husker og kan tale på den måde, vi taler nu. Man forstår også udviklingen, så man er med. Hvis det ger mening af.
SPEAKER_02Det er godt helt klart. For man. Hvis man følger en samtale med mennesker for bare hundert år sætten, så vil det jo nok i nogen grad være uforstået. I hvert fald nogle bandninger. Og også tekster fra den tid af, det er vi snakker med det tidligere også, kan være svære at læse. Og du spået, det kommer til at udvikle sig også på skrift. Eller tror du mere stundt.
SPEAKER_00Ja, men det tror jeg helt sikkert. Noget af det, som irriterer mig lidt. Det er det her med, at det engelske sprog har så stor en indvirning på det danske. Fordi jeg tror, at ungdom kommer til at synes, det er enormt svært at finde ud af, hvad de danske ord rent faktisk er. Og det er jo noget af det, som er særlig ved også, og jeg synes også, at jeg ser af folk, som taler med danske ord, eller engelske over undskyld i deres sætninger. Og jeg tror faktisk ikke, de ved, hvad det så hedder på dansk.
SPEAKER_02Jeg tror, du har fandt ret i har også oplevet folk, der siger, at jeg kan ikke lige huske, hvad det danske ord er for det. Og det er rigtigt. Det er i hvert fald en udvikling, som godt kan være bekymret, fordi det kommer til at slægt noget af det danske sprog.
SPEAKER_00Og det er jo noget, der påtræderet også i fjernsyn. Det er noget, jeg tror, det var på TV2 eller andet bagdøs, jeg så eller noget bruger et eller andet ord. Og nu kan jeg selvfølgelig hus ordet. Men hvor jeg sådan tænker, at det er der jo faktisk et meget simpelt dansk ord for. Så det er ikke nogen grund til at begynde at lave det om, eller tage det engelske ord and over. Ja, copkægt af sådan nogle ting, ikke, altså jeg kan bare mærke frustrationen i, at vi skal tage et andet sprog. Det synes jeg.
SPEAKER_01Så man kan sige, at du faktisk indtager lidt af mellempositioner. Du synes, at jeg spåret, det er fint, at det udvikler sig. Men det skal heller ikke, det danske sprog skal i hvert fald ikke blive udet af engelsk, der skal være en eller anden form for styring.
SPEAKER_00Det vil jeg sige, og jeg er jo også enormt, at jeg er rigtig glad for accenter og vores dialekter og sådan nogle ting, som jeg synes er vigtigt for vores selvforståelse. Jeg er også meget historieinteret, så det er jo sådan en jeg kan godt lide det gammel sprog.
SPEAKER_02Hvis der skal være en styring af sproget, så den styring.
SPEAKER_00Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg har svært ved at svare på, hvordan jeg kan ikke se en situation, hvor man kan styre sproget. Fordi ofte så med kontroll kommer der jo. Så særligt ved de unge også, fordi vi kan se, at hvis vi siger til at ikke må bruge et eller andet år, så er da det, man har lyst til. Det er når man fortæller børn, at det ikke må. Det er det og det sjovt i verden.
SPEAKER_01Jeg tænk jo nok, at vi vilde en begænede mennesker herende på biblioteket i Aalborg. Du skal have mange tak fordi du vil medvirke. Det var da så lægt.