Præsten & Provoen
Sognepræst Merete Bøye og kunstner Ibi-Pippi diskuterer hver uge et eksistentielt tema med hinanden; sommetider også med en kendis og sommetider med en helt almindelig dansker.
Præsten & Provoen
Om AI
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Du lytter til præsen og probum. Præsten og probum. Jeg hedder Ibi Pi, og jeg sidder her sammen med Rede Bøje.
SPEAKER_01Og vi vil tale i dag om kunstig intelligens, eller som det hedder på dansk er.
SPEAKER_02Det er lige præcis det, vi vil. For perspektiverne med AI, og hvor er vi hen i dets udvikling, det er jo noget af det, der bliver rigtig spændende.
SPEAKER_01Og er det godt eller skabt, og skal vi være bange.
SPEAKER_02Ja, det er jo det lige skal at finde ud af. Hvad er dine erfaring med ikke?
SPEAKER_01Ja, jeg vil faktisk lige starte med at sige, at jeg vil fortælle historie fra mit liv. Hvor for nogle år siden kom jeg kørende, når jeg skulle ned og besøg nogle på skæres syghus. Og så kom jeg så kørende, jeg aldrig har kørt før. Som hedder. Det ligger ud i skærpet, den hedder akrufpark. Akro fugpark, hvad det er for et vegnavn. Jeg bor på Vestreden, og jeg spå på roebke vej. Det er da mere på etiske navne, eller det ikke hedder lærke vejdan. Akru fodpark, hvad det er noget. Og så blev jeg så stomår den hed det. Så tænkte jeg, at det lyder som et navn, som en kunstig intelligens kunne finde på. Og så spurgte jeg med spurgte en kunstig intelligens, prøv at finde på et navn til. Den vej, som du synes, et vejn, som du synes, der passer til den vej, hvor landbruget hovedstad ligger. Og det er nemt derfor, den hedder agrofoodpark. Og så fandt den på landbrugsvejen. Og det synes jeg faktisk, det er mere poetisk, end det, som mennesker har fundet på. Det er medgroodpark, så det fik mig selv til at tænke. H nu, hvis den virkelig farlige kunskintelens er også selv. Hvad nu, hvis det er og selv, der har reduceret sig selv til kunstig intelligens. Præsset selv ned i sjældent løse kasser, både fysisk og mentalt.
SPEAKER_02Det var en spændende og interessant tanke. Det er ikke nærmest udspirationsteurgisk, altså. Nej, det fordi. Hvorfor synes du det? Det synes jeg, hvis vi ser på kuns intelligens, og så skal vi kalde det almindelig menneskel intelligens, så er der jo forskel. Altså kunskintelligens er jo lige nu. Og jeg tror, at det kun er i sin mortende start, så kan det jo videre ikke ret meget. Det er jo egentlig bare super google på stæret vid, ikke. Det kan finde nogle ting. Men det kan jo ikke tænke, og det kan jo ikke perspektivere ting.
SPEAKER_01Det kan det nemlig ikke. Men det, som jeg så vil sige med min lille provokerende historie, det er, kan vi selv det efterhånden. Er vi i gang med at reducere selv til. Jeg synes, at det, der mangler med kunstig intelligens, er jo netop det her, det er særlig gudrig som her sjæld. Og jeg synes, der er meget af det, som mennesker producerer nu om dagen som også mangler sjældent. Og jeg tror, det er derfor, at vi kan komme til at synes, at kunstig intelligens kan være lige så godt til at producere fx litteratur og kunst som mennesker kan.
SPEAKER_02Ja, men det tror jeg er ret. Men er det nu også. Jeg savner lidt noget dybt. Og noget langtidsholdbar. Altså, nu er det selvfølgelig svært at sige om kunst intelligens kan skab noget langtidsholdbart, fordi vi ikke har haft det så længe. Men altså, indtil videre så er det der ikke min opfattelse af kunstig intelligens som sådan kan skabe noget virkelig brugbart.
SPEAKER_01Det er det. Og det er så det her. Jeg synes, at det var morsomt lige at begynder med at sige, at jeg synes, vi som mennesker er i gang med også at reducere os selv. Det kan vi måske komme ind på lidt senere. Og du lige her.
SPEAKER_02Mund sgu. Hvordan synes du helt konkret, at det kommer til udtryk i verden.
SPEAKER_01Jo, for eksempel, jeg har gået på journalist højskolen et semester, hvor jeg var på sådan et kurs for akademiker. Og det har lærte man sådan at masse alting med i modeller. Det kunne hedder birretmodellen, eller tre gange tre gange tre-modellen, eller Wall Street modellen eller et eller andet. Der skulle ind i sådan en plelsemaskine, og så kommer det ud, og så får man de her artikler, som er ens ud, som altså ens opbygget. Jeg synes, at jeg tager lidt mennesker ud af det. Så har jeg også børn, der har gået i skole, og der lærer de også allerede i fire klasse, så lær de at masse jer små barelige historier ned i børter modellen. Men så er der et eller andet forkert og forsæret ved det.
SPEAKER_02Vi kan hurtigt blive indig om, at journalistik i dag laver meget tilbage. Og ønsker ikke alt, men der jo virkelig meget, der er fabrikeret via kunstig intelligens, og så bliver det bare copypastet fra medie til media. Der kan man godt sagne nogle personlige vængder, og man kan samle noget dybde, man kan savnet reflektion i de artikler. Det synes jeg jo til en vis grad modsiger det, du siger. Fordi at det betyder jo, at vi stadigvæk har brug for mennesker, fordi mennesker er tingde individer, ikke bare maskiner.
SPEAKER_01Ja, det er der, der gerne skal fremgå tydeligt, at vi er. Jeg synes, vi er lidt der i gang med at reducere os selv til maskiner. Når alting skal ind om modeller.
SPEAKER_02Ja, det kan jeg godt følge af. Jeg er sådan set også egent med det. Men jeg tror også, man skal passe på med at være for bange for, at det vil gå sådan. Fi som jeg ser det, så er det, fordi vi er i en opstartsfase, der er noget nyt, vi ikke rigtigt forstår. Og vi forstår ikke, hvordan vi skal bruge det, så vi prøver at lidt frem på lykker og frøme. Og det er aldrig særlig hensigtsmæssigt, fordi det vil der komme noget uheldigt ud af. Men det er nogen gænden, vi gør, fordi vi skal lære at prøve at forstå det her, og hvordan vi kan bruge det til noget brugbart. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at der kommer til at ligge i den kunstintelgens, så kommer til at lægge ekstrem mange muligheder også for at gøre verden til et bedre, et nemmere sted. Og måske også på sig, vil det kunne. Altså, jeg ser det som et værktøj, et værktøj, som rummer næsten uendlige muligheder på sig. Hvis vi står på det.
SPEAKER_01Og det er der mange der. Du har jo også brugt det, ved jeg? Ja, jeg har også brugt at bruge det.
SPEAKER_02Det er lavet kunst med. Ja, ja, det har jeg. Og det er jo fascinerende at arbejde med det på den måde. Men jeg tror slet set ikke, vi har nogen idé om, hvor det her kommer til hen.
SPEAKER_01Nej, det tror jeg heller ikke. Og det er jo rigtig. Selvfølgelig kan man bruge det som et redskab, ikke. Men jeg synes bare også, at det har det problem, at når jeg spørger, Google om ting nu, eller hvis jeg spiller, decideret en kunstig intelligens som grok eller chat, GPT, men så spiller den, fordi nu er et eller andet for mig. Så hvis den ikke ved det, så finder den bare på noget. Den er sig som kune til at være slæsk og længde, så den skal se et eller andet, der piser mig. Og det er lige meget, om det egentlig passer. Den går ind, og så søger den på rigtigt og kvoter og sådan noget steder, hvor der jo ikke. Norlig skal ud og trove til og skriver alt muligt pas. Fx at der var nogen, der har spugden. Kan man smette et dæk? Og så har den fundet en eller anden debat på Riddick eller noget, og så, det kan man godt. Du kan bare koge det eller varme op, så du kan godt smille et ikke. Så den er lønagtig, og den er slet, så kan ikke bruges til så meget på den ud.
SPEAKER_02Jeg vil ikke sige, at den stiller lønagtig, fordi jeg ansærer løgn som en bevidst handling, når du altså løgn af min øjne og min optik. Altså en bevidst fremsigdelser af noget, der simpelthen ikke passer. Og lige nær den kunstintelens er ikke bevidst om det, den siger. Ik ikke passer. Den finder oplysninger, så udgiver den oplysninger. Men den kan ikke så det.
SPEAKER_01Men usandfærdig så.
SPEAKER_02Ja den er jo usandfærdig, men jeg ikke kan det decideret løgn, fordi jeg synes, løgn kræver en bevidsthed for at kunne lyge.
SPEAKER_01Jamen, det er rigtigt nok. Den gør det ikke med vilje. Så lad os sige, at den er usandfærdig.
SPEAKER_02Ja, og det er jo et problem, fordi der er folk, der tager det forgivet det, der står og tror på, at det endnu også er sandfærdigt og virken. Og der vil jo også kunne opstå det citeret farlige situationer, hvis ikke form at forbre det. Altså, vi kunne forestille os med hensyn til medicin eller lignende af den kommer til at rågge på en forkert af uhends måde, hvor der decideret at kunne opstå farlige situationer. Så der er en far ved kunst intelligens, men jeg håber at tro på, at vi får rettet de børnsygdomme af den og på sig for udviklet det til noget godt og bruget.
SPEAKER_01Trø, at der kan opstå sådan en termata situation, hvor i Terminator, det er jo den her film, hvor der er sådan et netværk, ligesom internettet. Som pludselig bliver ligesom bevidst og vender sig mod mennesker.
SPEAKER_02Altså man ikke sige, at vi kommer tæt og tætter på. Og det er måske også. Det er måske også noget i hvert fald. Jeg synes jo, de her dystopier, de er altid meget gode at have i bådet, når vi udvikler ny teknologi. Fordi det er jo nogen, der har tanker om, hvordan det her inde. Og hvis nogen kan tænke noget, så er der også nogen, der kan prøve at føre det ud i livet. Der er ingen tvivl om, at kunstens intelligens ville kunne udnyttes, og det vil også kunne udvikle sig forkert, hvis vi ikke passer på. Men man skal huske på, kunstintelens kander altså ikke noget, som vi ikke bør det om. Særerne programørende. Det er jo ikke selvstændigt. Det jo ikke ikke må.
SPEAKER_01Så du tror ikke, jeg kommer til afbudder. Du tror ikke, at det kan blive bevidst lidt som skærk.
SPEAKER_02Jeg vil ikke jo udelukket det set over tid. Men som sagt, jeg tror stadig, vi er helt på sten eller stækken med kunstintelligens, jeg tror, det ligger langt ud i fremtiden. Men jeg tror, at kunstintelligens indholder nogle meget andre store far. Det kan bruges til kriminelle gerninger, og det kan bruges til at manipulere mennesker og deres følelser. Og der synes jeg allerede, det er farligt nok, hvis vi ikke lærer, hvordan vi håndteret det her værktøj.
SPEAKER_01Men jeg har hørt faktisk en historie, nu siger det, om en ung mand, der simpelthen var blevet sindssygt. Han har snakket med en af, som havde fortalt om alt muligt, han kunne. Jeg kan ikke huske faktisk præcis, hvad det var, men han var gået fra at være sådan helt normalt fungerende. Og så efter har jeg snakket fra meget af. Så han ikke lagt på psykiatisk ud. Så man skal altså ikke tro på den siger i der.
SPEAKER_02Såfølgelig skal man ikke det. Såfølgelig skal man ikke det. Fori det som er indlagt, eller ikke genlagt indgå til at piste. Det er så selv jo også lidt lidt anddomet, man har valgt at gøre det. Det synes jeg er meget enddomigt. Ja, det er også. Og der bliver alttivitet, det forsvinder jo så på den måde. Og så man kan bruge den til et eller andet. Selforstærkende billed af en egen og bevisning, hvis man ønsker det med udelukkende og fordræk det den siger. Og det svaret du faktisk.
SPEAKER_01Det er jo i det hele taget det, man kan bruge internet til, kan man sige. Men du siger, at du, du tror måske, at den kan blive bevidst en gang.
SPEAKER_02Men ikke udelukkel det faktisk.
SPEAKER_01Der er jo også nødt til at tale om, hvad bevidsthed egentlig er?
SPEAKER_02Ja. Så ved vi overhovedet. Nej, det gør vi jo ikke. Her tænker jeg jo på, at den skulle være i stand til at træde selvstændige beslutninger, som et menneske ikke har bedt dem, eller simpelthen tænke, at det her vil være godt for mig som kunstig intelligens. For eksempel hvis vi siger, at den fandt ud af, at menneskerheden ikke var nødvendig, eller faktisk bare være et problem for kunstens intelligens, så skulle gå ind og forsøge at udslæde menneskerheden. Men jeg tror altså, at det er en eller anden form for domdagsprofiti, som jeg aldrig trorhålig har i hvert fald kunne blive virkelig.
SPEAKER_01Den skal i hvert fald et helt andet sted hen der, hvor den er nu, tænker jeg. Og jo mere jeg snakker med grok, eller chat GPT, jo mere dumt synes jeg egentlig den er.
SPEAKER_02Det er jo lige nær det. Jeg synes heller ikke, at den er skræmme klog nu. Jeg synes også, folk, det er lidt overvåd, hvor farligt det er. Man er jo altid, eller det her menneskerheden altid være. Vi har altid været bange for den ikke gamle dag, men bange for bøger, de kunne påvirke, altså fiktion kunne påvirke børn og unge i den forkeret retning. Det kan det også. Ja, det kan det. Men så er det jo samme med radion og fjernsyn, men det bliver lige for det også rigtig om. Jægt det er det, det kan det gøre. Men det indeholder også en masse muligheder, en masse, der er godt. Jeg tror, det er det samme med kunstintelgens. Det indeholder en risiko for noget skidt, men det kan også, hvis det bruges rigtig være et rigtig brugbart værktøj for selv.
SPEAKER_01Det er nemlig rigtigt. Det kan være godt værktøj, men det kan jo også være et godt værktøj for fx en gymnasieelev, der skal skrive en opgave. Og der er det jo skolelærerne og gymnasietærerne er ved at være meget frustreret, fordi de får mange opgaver, som er skrevet af kunst intelligenser. Og det kan man ikke se på samme måde, som elever har jo altid snydt og skrevet af. Men det har jeg så måske også selv gjort en gang. Men det kunne lærerne ikke finde ud af. Men hvis de tilfældevis lige havde læst den stil, som jeg havde skrivet af efter, hvis nu, at jeg havde skrivet af fra en person i afklæsen, når jeg selv gik i eksklassen, og så kunne det måske godt blive afsløvet ikke, hvis lærerne var kvæk. Det kan da ikke rigtigt, at det er meget mere vanskeligt. Så skal det være en lærer, der sådan kan se, at det er godt nok en underlig stiller, du pludselig bruger.
SPEAKER_02Jeg har også bede eleven om at uddybe det, der står i teksten, fordi så kunne man jo godt forstille dig, så de kom på glatis, hvis de ikke har nogen som helst speciale viden om det, de beskriver med ord, som de bare får en kunstlig intelligens til at forfat. Men så skulle man også lave en form for stikbøv kontrol, og det er jo heller ikke ret, så er vi jo også ud på et skår plan, fordi man så misdår eleverne deres faglighed, hvilket jo heller ikke er i så selvhedsstant. Hvordan ikke men optik?
SPEAKER_01Nej. Men det der med, at en kunskig intelligens kan skrive en skolestil sådan så, at den faktisk får en rigtig god karakter. Det har også noget at gøre med det her lige indligt med at sige. Nemlig, at vi har fået skabt den her situation, hvor eleverne lærer at udføre deres opgave på en meget maskinel måde.
SPEAKER_02Ja, så er det passende i kasser.
SPEAKER_01Ja, så det passer noget i kasser. Og så er det jo klart, at så kan en kunstintelens løse opgaven bedre end et menneske, hvis opgaven er at få det til at passe så godt som muligt ned i de kasser.
SPEAKER_02Ja, ja, men det er rigtigt.
SPEAKER_01Det er rigtigt.
SPEAKER_02Ja, og det er selvfølgelig problematisk, men omvendt så det igen. Jeg tror stadig, det er, fordi vi er den her spædestart, hvor vi ikke helt kan gennemskue, hvad vi skal med det her, og hvordan det skal fungere. Der vil komme mere syd, jeg tror, der vil kommet mere svindel, og det vil give langt mere både cyberkriminalitet og økonomisk kriminalitet, indtil vi lærer at gennemskue og stoppe de her muligheder som kunskig intelligens af det kan svær. Og det kan blive svært, især hvis kunstlig intelligens hele tiden udvikler sig og bliver skarp og skarp, det må man formodligt vil være tilfælde. Så derfor tror jeg også, det er fuldstændig umuligt endnu helt at kunne forudse i hvilken retning det, det kommer til at gå.
SPEAKER_01Men de der ting med kriminalitet osv. Det har jeg egentlig tiltret til, at vi nok skal få styr på. Der jo min bekymring af, det er, at kan sådan en, som du bliver arbejdsløs. Fordi du er jo kunstner. Altså kan jeg gå ind og lave noget kunst, som folk synes er bedre, end det, som du laver af dine kolleger.
SPEAKER_02Da jeg jo en mester i at plise, så vil det helt sikkert i hvert fald over tid kunne skabe både litteratur og musik og sandsvængvis også spillekunst, som mange vil finde rigtig stor glad ved. Det er der ikke tvivl om. Men det vil den jo ikke gøre sig selv, så skal der stadig ikke sige nogen, der kan finde ud af bene om det. Så jeg synes jo, der ligger nogle forskellige ting i det her, som er meget interessant. Men jo sige udvikling har jo hele tiden truet forskellige erhverv. Først så kom der sådan en robot der og sådan noget. Så troede det sådan lidt folk, der havde fysisk kort arbejde nu her med kunstinsk, særligvis, akademiker og andre også mennesker med kreativ fag, der også bliver truet på vores levbrød. Så jeg tror, at man over tid kommer til at fuldstændig at skulle omtænke selv det her med arbejde og var stor indflydelse det her på ens liv, for jeg tror, vi oplevet, at via kunstin intelligens og via udviklingen, så vil jeg simpelthen komme til sit så lidt arbejde, hvor der er brug for mennesker, at det ikke rigtig bliver noget. Vi gør det står i.
SPEAKER_01Jamen det er sjovt, at du siger det. Fordi det vi forestillede os for sådan 30-40 år siden i dag, for det var jo, at vi skulle have nogle robotter, som kunne lave det kedligt arbejde for os. Altså vi skulle have nogle robotter, som kunne gøre kluakarbejdere, eller rotefingre, eller hvad vi nu. Hvad vil nu synes jeg kedlig. Og så kunne vi selv hælge også kunsten i litteraturen af lige højere ting, som ligesom kræver noget øl. Men det der bare sker, at den kunstig intelligens, den kan jeg ikke finde ud af bygge et hus. Den er en dårlig håndværker. Den er ikke den er ikke en god VVS. Det den gør, er netop at overtage de her skønne kunster.
SPEAKER_02Men hvis du nu ser kunst intelligens som en baby, eller noget af baby stat, du ikke heller ikke få en baby til at bygge et hus, så tror jeg, man skal se, at det første lige ved at udvikle sig. Jeg tror, at på siggt vil det kunne også inden for de her ting, vær med til at udvikle de her fager, og i hvert fald gøre nogle arbejdsopgaver nemmere. Det er ikke sikkert, at det helt kommer til at kunne erstatte. I dag der mange de her robot stivsugre i der ikke. Der gør, at der er mindre brug for ringangsfolk f.eks. Og sådan er det jo inden for flere ting. Jeg har også oplevet at være på en restaurant, hvor der kom kørende en lille robot med min bøft. Det synes jeg var meget sjovt. Der ligger lidt det der i, at er der ikke brug for så mange gener, og der ikke er brug for så mange ringgangsfolk. Og jeg tror, det vil kom ind under rigtig rigtig mange fag over tid, at der, som jeg sagde tidligere, bliver mind og mindre egentligt arbejde til mennesker.
SPEAKER_01Hvad skal vi så bruges til egentlig?
SPEAKER_02Jo, vi skal bruge til, men det. Det er jo har noget svær med, at folk er at arbejde for deres primære mål her liv. Jeg synes, det virker tomt. Der er jo masser af andet. Du kan være der for din familie. Du kan lave de ting, du skal.
SPEAKER_01Så kan jeg ikke også blive bedre end dig til at tage dig din familie så.
SPEAKER_02Det kan jo ikke udeluge på sig. Og det er der, der begynder at blive rigtig uhyggeligt. Det er også, når vi kommer ind i når det kælder pleje, når det gælder omsorg, når det gælder lærer relationer. Men det er igen, det tror jeg er et fremtidscener, som ikke er realistisk. Fordi maskiner, i hvert fald, som vi som det er nu, kan jo ikke føle. De kan måske lære at sige, hvad der vil være formoldstændig at sige, men de kan jo ikke føle, at der vil stadig være situationer, hvor de ikke vil kunne agere det mennesker.
SPEAKER_01Ja, men det er jo det, vi ikke rigtigt ved, fordi det tror jeg nok heller ikke, men de kan jo lære og efterlig det på en måde, så man ikke kan sig forskel.
SPEAKER_02Hvis vi nu siger, at udviklingen med robotteknologi, den forsætter, jo kunst intelligens, det foret er eksplosivt. Så er vi jo ikke langt fra det her Terminator scenar i hvert fald, hvor du kunne skabe et kunstigt menneske, der er fuldstændig ligner et mennesker, som jo kun i vist omfang agger som et mennesker. Det er jo sådan set uhygning i sig selv. Fordi vi ikke forstår perspektiv det, fordi det rammer ind i nogle helt etiske spørgsmål om hvad er et menneske? Hvad er intelligens, og alt sådan noget. Og kan vi blive udkonkurreret det her over tid.
SPEAKER_01Og nu ser du det der med, at meningen med livet er jo ikke og arbejder, og det må jeg også rigtig nok. Men jeg tror, der er mange, der vil mene, at det i hvert fald giver stor mening i deres liv, at de ved, at de gør nyt. Jeg har jo snakket med mange gamle mennesker i mit arbejde som spræk. Så er utrolig ked af, at de ikke synes, de gør nytt længere. De ikke ved ikke, hvad de skal bruges til. Og der kommer vi jo hen, hvis det er, at vi alle sammen bliver alt det, vi alle sammen laver, kan bare er stældet eller gøre spad.
SPEAKER_02Det er ligger sådan et eller andet, jeg ikke kalder forældrædet, men i hvert fald fremd af syn i, at arbejder det er det vigtigste, og det er det eneste, særliggørende her i verden. Nu før hen i tiden folk de identificeret sig meget igennem deres arbejde. Fx der stå en banksdirektør på grafsen ikke, når de bliver begrægt. Det er ligesom af. Det er jo ikke.
SPEAKER_01Det er jo ikke gør den.
SPEAKER_02Det defineret jer jeg, hvad de har haft som arbejder. Det måske være lige så fint at skrive her V. Thomsen, der var en god far, eller gode bedste far. Eller vind i fyr, eller hvad der kunne ikke god måde. Jeg synes, der ligger et eller andet i det her noget, der hører fortid til, at vi i den grad definer af mennesket ud fra det arbejde. Og for mange, så tror jeg også, der ligger en skræk i hvis du har lagt så meget i identifikationen i dit arbejde, hvis du så ikke er dit arbejde, eller så. Og det er også der, at du oplever folk, der går på pension, der lige pludselig bliver deprimeret, fordi de ved sgu ikke, hvem de er længere, når de ikke er deres job. Og du oplever også, folk, der ligger på deres lydsk og omvendt og siger. Jeg betyder virkelig, at jeg arbejder så meget, jeg ikke var der for dem, jeg elsker i stedet for.
SPEAKER_01Men kan løsningen så ikke være, at i stedet for, at vi prøver at efterbe maskinerne så meget, som jeg har været inde på, at vi gør, så prøver igen at komme tilbage til, at vi laver, at vi skal lave noget åndeligt. Vi skal have åndeligheden tilbage i skolen, vi skal have åndelligheden tilbage i højskolerne. Så i stedet for, at man sidder og lærer og på ting i brettermodeller, så læser man iladen og holdbærk og Shakespeare og Hose Andersen og lærer og. Og mælde skønne billeder i tegning og sådan nogle ting.
SPEAKER_02Men det kan ikke det den åndellig oprustning, så er vi for meget ud af det.
SPEAKER_01Ikke med det fra. Ondelig oprustning lyder faktisk også i virkeligheden meget maskinel ikke. Så det er noget, der skal bruges som et redskab til at blive socialdemokrat. Nej, jeg taler om virkelig åndelighed. Altså simpelthen sjæl. Og dann det kan man også kalde det. Det er et ord, som er lidt lidt af belæstet inden for min begrebt. Så det er lidt svært at finde et godt ur. Men altså den her nye fokus, ligesom grundtvig og koldt, ville, at mennesker skal lære at tænke, og bruge deres hjærder og deres hjerne og kende deres historie og deres rødder og de skal synge sådan ting.
SPEAKER_02Det er jo.
SPEAKER_01Det tror jeg simpelthen, der går langt tidden, kunsintelens bliver lige så god til det som et rigtigt menneske.
SPEAKER_02Det tror jeg aldrig, det gør. Altså igen, fordi det jo ikke er en bøsthed, og sandsynligvis aldrig nogensinde bliver det. Men jeg synes jo også, det er jo fint nok at holde fast i de her gamle ting, og tage den med sig. Men der rummer kunstig intelligens jo også masser af mulighed. For eksempel for at kunne gengive den her viden, og måske man kunne forestille sig, at det kunne gengive nogle af de her ting, hvis der er måske nogen, der synes, de er skrev i fort, de ikke forstår, og så stadigvæk kunne opsummer i censen, til dem, der ønsker at få i censen og moralerne for de her gode historier, så kan man snakke om, hvor smart er det at begynder at bærble noget, som en anden har skabt. Det er måske ikke så smart. Men omvandser er jo også noget fint i, at de budskaber, som er i de her ting, de kunne kom ud til flere mennesker, der måske kunne få noget brugbart ud af det her, der bliver kunstintelgens.
SPEAKER_01Jeg vil nok heller have et rigtigt mennesker til at være skåler end robot.
SPEAKER_02Jo, jo, jo, jo, det er da helt enig med.
SPEAKER_01Nu er jeg ind på, at vi kan lære meget af dystoperne, så vi snakker om Terminer. Så jeg godt lige sådan inde slut af, nævne en anden dystrobi, nemlig George 1984, som er en af min yndlings. Der har man jo skabt. Og det er også noget, at Awald faktisk i forvejen har udfoldet i nogle assays. Men for nu at tage den korte version, der har man jo skabt en maskin sådan en kværd, hvor man kan lave poesi og litteratur på, som man så kan sætte til prøverne, altså proteriatet. Og så siger Orvel i et af sine essays, hvor han fortsætter sådan en maskine, at naturligvis alt det, der bliver produceret på den, vil selvfølgelig være rubbish, kan det. Altså havse. Men i 1984, der er den virkelighed, og det er selvfølgelig rubbish travelse, der kommer ud af den. Men det kan sæes. Og det bliver bare købt. Og brønerne lige glad for det.
SPEAKER_02Jamen det sådan er det jo allerede. Det kan man jo se med, vi spiser dårlig færd med. Vi hører dårlig popmusik. Altså, hvis man sætter lidt mod klassisk stor og flot musik, så er det jo, så er det jo ingen ting, der er kunst, der ikke er noget i forhold til de gamle store masker. Så på en eller anden måde, så er der en lille del af det allerledes. Men jeg tror, at mange af de her dystopier, de ser det værst tænkt scenarier. Ja, det er klart. Og de har en lille grad i virkeligheden i sig. Jeg tror mere, at vi skal se den som en slags guider i forhold til, hvor grønt det kunne blive. Advarser. Jeg advarser, ja lige nok det. Men også guide i forhold til at undgå at komme der til, netop ved at tænke sig om. Fordi vi har de her forstilser kan man blæ ikke kæld, men i hvert fald tanker om, hvor galt det kunne gå, og det synes jeg godt, vi kan lære noget af.
SPEAKER_01Ja. Hvad er det, hun siger, at selvom i Terminator.
SPEAKER_02Det er meget.
SPEAKER_01Hun siger, no fate, but what we make.
SPEAKER_02Ja, det er også sægt.
SPEAKER_01Ja ikke? Jo. Så man kan altid ændre kurs.
SPEAKER_02Ja.
SPEAKER_01Fremtiden er ikke hurget i sten.
SPEAKER_02Nej, lige nærken kan endres. Det bliver spændende at se, hvad vej kunstig intelligens kommer til at føre os. Men jeg ikke som sådan bange for, jeg synes, vi skal tage det alvorligt. Vi skal være klar over, at det er selvfølgelig rummet muligheder, for det kan blive brugt rive af rusken og forkert, og så givet jeg sådan nogle problemer. Men jeg synes, vi skal se det som et værktøj og et hjælpemiddel, der er på sig, vi kunne komme til at tilføre verden rigtig meget godt.
SPEAKER_01Ja, vi må prøve at se lidt på det. Det gør vi her, og se, hvor vi kan bruge det selv.
SPEAKER_02Præcis. Og med lige ord, så siger vi tak for i det.
SPEAKER_01Ja, og så skal vi ikke også lige opfordre vores eventuelle begynder til at forsæten på Facebook og har vores side og progum.
SPEAKER_02Og der er selvfølgelig meget velkommen til at gå ind.
SPEAKER_01Det skal vi. Vi vil glæde os til at tage videre.
SPEAKER_02Det vil vi i hvert fald. Tak for i.