Præsten & Provoen
Sognepræst Merete Bøye og kunstner Ibi-Pippi diskuterer hver uge et eksistentielt tema med hinanden; sommetider også med en kendis og sommetider med en helt almindelig dansker.
Præsten & Provoen
Om dystopier
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Du skytter til præsen og probum. Værmen til en anden gange præsten og probum. Jeg hedder Ebbi, og jeg sidder her sammen med. Hvad er det, vi skal snakke om i det?
SPEAKER_01Jamen i dag tror jeg nok, at det er mig, der har fået lov at vælge emnet, som er dystöper.
SPEAKER_00Er du en ydgings dystöpi. Eller fra det.
SPEAKER_01Ja, det ved jeg faktisk ikke rigtigt, om jeg har. Jeg kan rigtig godt lide den, der hedder Kalokain af Karin Bøg. Men og så har jeg så klig, at det to store. A dem jeg faktisk også vender meget tilbage til. A George Awals 1984, 1984. Og så Hogslis Brave New World, far.
SPEAKER_00Det er jo også to, de helt store, hvis man kan sige på den måde. Jeg er også meget glad for de dystoper, der er i populærkulturen. Og så inden for film verden og tv serdag en film, som The Militation man. Som jeg også synes, simpelthen, år på banke, faktisk også stadig har nogle virkelig spændende fremtidsaspekter og i sin historie. Og så er også mange af de her tv-serier med post af på kalptiske hver. Der så udgangspunkt i sådan. Sæt Nation, jeg meget begrænset for, fordi den kombiner. Den tager ikke så selv så alvorlig. Så der er masser af humor i og så, og det kan jeg godt lide.
SPEAKER_01Den kender jeg slet ikke.
SPEAKER_00And sådan chang. Den er fantastisk.
SPEAKER_01Jeg har ikke så meget til splad i film. Men det måletion man. Det er også en af mine store favoritter. Jeg tror, den er fra 1991 skal ikke pas. Nej, 93.
SPEAKER_00Jeg tror, der starte 90. Hvad der fascineret dig ved fortællingen?
SPEAKER_01Det er jo den her historie, kan vi lige fortælle, som foregår i næher fremtid, hvor man har fået opfundet noget, der hedder Kryve fængsler. Det er fængsler, hvor folk, som navnet, siger, bliver fråvet ned. Og så skal de så sidde der, og imst de er førset ned, så får de sådan nogle programmer kørt ind i deres hover, så de kan blive rehabiliteret, når de kommer ud. Det er jo sjovt, hvis det har været sket for den dag i. Hvordan du så er kommet ud bage efter.
SPEAKER_00Det er jo ikke en der får indlagt et strikke program, som jeg bruger. Det er fantastisk.
SPEAKER_01Der har været en frygt og frygtelig opløsning af kriminalitet. Forestiller man sig igennem 90'erne. Så det er samfundet bliver sådan helt smadlig kriminalitet, og så har det så de her gruve fængsler. Vær en meget alvorlig morder og forbryder er blevet førsen ud. Og samtidig så er der også den herske politicht, som er blevet føre, som det hedder på nu dansk. Altså han blevet hængt op på.
SPEAKER_00Politikbet spilt han ikke selv. Det er nemlig selvet. Uden af det kunne skort.
SPEAKER_01Og det går af det langt er så, at de er blevet tøget op i den her fremtid, hvor man har fået skabt det perfekte samfund. Og alting bare ingen kriminalitet tilbage. Andet end der nogen, der melder grit i. Det er det største problem, man her. Desværre så er det også blevet meget kedligt. Der er ikke nogen, der må sige banke ord, og hvis man gør, det får man en bøde. Jeg er ikke heller ikke nogen, der rigtig hører musik eller litteratur længere. Det eneste de kan synge, det er sådan reklametler.
SPEAKER_00Og folk elsker heller ikke med hinanden. Og det er også mere naturligt kan huske.
SPEAKER_01Det er farligt nemlig alt farligt af forbudt. Jeg må heller ikke spise mad med salt og sådan. Det hele er meget skedeligt.
SPEAKER_00Aller vi kan tara, også det.
SPEAKER_01Det hele blevet meget pænt. Og så har vi jo så nede i kluakerne, en oprørsbevægelse, der lever. Og de spiser råbker og ryger cigaretter og alle der ting.
SPEAKER_00Sådan et meget konkret billede på undergrundet flyttet ned i kvaken, det kan jeg egentlig godt lide.
SPEAKER_01Men og der er det nemlig, jeg har taget faktisk et citat med fra Demolition Menge. Det er lidt langt, men det er den her oprøren, som siger. Efter Koktogs plan, og Cogtoget er altså lederen af det her perfekte samfund. Efter kogtogs planer jeg fjende, fordi jeg kan lige at tænke. Jeg kan lige at læse. Jeg kan lide ytringsfrihed og frihed til at vælge. Jeg er den slags fyr, der kan lide at sidde på et kafetær og tænke, dah, skal jeg nu tage tilbån stek eller spærs med ekstra fritt og sovs. Jeg vil have højt koldt rolt. Jeg vil spise bægger og smør og spændte af ost, okay. Jeg vil ryge kobanske cigar på størres med Sind. I ikke ryger afdællingen. Jeg vil løbe nøgen gennem gaderne med grønt buddingsmål ud over hele kroppen, mens jeg læser i plaget. Hvorfor? Fordi jeg pludselig kunne få lyst til det, okay fisker. Jeg har set fremtiden. Hvor du hvad fremtiden er. Det er en 47 år gammel jomfru, der sidder i sin bæle pyjamas og drikker en banan brogly smoothie, mens han synger en reklametænk. Så siger altså et her friendly. Og det synes jeg er en god tale. Fordi han netop nævner nogle af alle de her ting, som måske ikke er gode for os, men som bare er en del af det at være menneske. Han vil gerne læse. Han vil gerne have lov at sige, hvad han vil. Han vil gerne have frihed til at vælge, hvad han vil spise, og hvad han vil tænke. Og det er jo et tema, som faktisk går igen i mange dystopier.
SPEAKER_00Ja, det er faktisk gode pardan, ikke. Før tit handler om, hvordan vi på den en eller anden måde bliver undertrygt in den af os selv. Og noger eller også noget ude fra kommet.
SPEAKER_01Ja, det er jo det. Fei det her perfekte samfund, hvor ingen er kriminelle, og hvor ingen gør noget af nogen er dårligt for nogen. Det kan jo ikke lade sig gøre ved statslig overgreb ikke. Så er det, at staten er det her store dyr, der kontrollerer os alles sammen. Så vi bliver ligesom mere i en myrtude, og alle som opfører ens.
SPEAKER_00Jeg synes også, at det moment har hvilken jo der tilfælde med flere dystopier er sådan et nærmest af en smule profetisk skær over sig. Fordi at dem, der har skraft de her dystopier, har i hvert fald i mange tilfælde har haft en god idé om, hvor verden var på vehen. Selvom vi jo ikke er på demolet planet nu, så er jo noget rigtigt også i det der med den plagis var i området og drækker smooth det. Det der med at dyrkt det ekstreme sundhed og livsforlingen i sådan for det. Jo, det var lige nok det lige nær det. Og så er det sådan lidt, så glemmer man måske. Altså i målet om at leve længe, så glemmer man og leve. Det synes jeg i hvert fald. Alfred for nogen.
SPEAKER_01Ja, det er rigtigt, synes jeg. Og jeg synes også, vi så det lidt i corona tiden. Det her, der var der også i hvert fald fra statens side lidt en tendens til at skulle passe på os på en måde, som næsten bliver til et overgreb, ikke i hvert fald udmønder sig i angst for at gå udst for at være sammen med de andre.
SPEAKER_00Jeg synes, der så vi da det første konjur til at man prøver at styre befolkningen med angst og ved at udskamme. Folk, som man ikke er. Altså f.eks. uvaccineret. Og det er sådan set okay at udskæle dem. Det synes jeg er voldsomt kritisk. Fi så er det det første skridt i nærheden af noget, der begynder at lukke en lille smule af den diktatur. Hvad folk skal være, hvem der skal være ind i varm, og hvem der ikke skal. Det er det skærmen, synes jeg. Og jeg synes også ind sådan. Sel efter corona, så fortsætter den jo retorisk. Så synes jeg lidt, vi fortsætter retorisk i samspor i forhold til krig i verden, der omgår os lignen, at man der spiller på angst for sin egen agenda igen. Og det synes jeg også er voldsomt uheldigt. Og det gent lukker lidt andet dystypier, fordi man tager noget ud fra kommende og demoniseret, og så prøver man lige så stiller og få sin egen agenda igen. Og det er altid kritisk.
SPEAKER_01Og det er jo også et gennemgået træk i øvrigt i mange i meget dystopisk literatur og film. Det her med, at befolkningerne bliver styret igennem frygt og propaganda.
SPEAKER_00Ja, men det er jo alle, hvis du ser alle digitaturstater i verden, det er jo sådan, det fungerer også. Så det er jo ikke såands, at det vil være sådan.
SPEAKER_01Nej, og det er jo sådan set også. Det er nemt nok at finde på, fordi det har man jo set op igennem historien lige siden af rom ogrid. Sikert og det er også ikke. Men jeg tænker på, du nævner lige, da vi taler om demolitingen, inden vi forlader den. Det er der med, at det også er forbudt af sex. Fordi det er jo så fordi, det kan smitte med alt muligt med det. Og det er jo egentlig faktisk også noget, som går igen i den dystopiske litteratur. At det her med sex, det bliver på en eller anden måde parverateret. Hvis du går til 1984, George Awes i den 84, så er sex også ulet. Eller i hvert fald, du skal heldig ikke nyde det. Det er kun noget, du gør for at få børn. Og de børn er ikke nogen, du skal få et kærligt forhold til, fordi det er faktisk statens børn et eller andet sted. Så du må gerne være gift, men du må ikke gifte dig med en, du elsker. Det holder det jo med. Det skal ikke være sådan, at man har følelse for hinanden. Det tror ikke. Det er kun for, at du kan få nogle børn, og din kone, hun skal have slet ikke og ikke så lide det så godt, når man har sex. Så der er sex blevet gjort til noget farligt og fremmed. Og så hvis du tager den anden meget berømte dysty, nemlig Hokslids Farven i verden. Så er det gå en helt anden retning, hvor sex er blevet kun for fornøjelsens skyld. Det er blevet sådan, at det er ulet, og ikke hele tiden at have sex med mange forskellige. Den kvindige hovedperson, Linina er begyndt at være lidt forelsket i en person, eller hun har i hvert fald en, som hun gerne vil gå ud med, som hun har været ude med flere gange. Og der siger hendes venner til han, at det ikke er ikke så godt. Nu skal hun huske lige at fordele sin grunds lidt mere og gå ud og gå i seng med nogle forskellige. Og alle pæne pige i den bog, de har et bælte, de går med, hvor der er forskellige former for prævention i. Så det ikke er videt. Så en gang imellem, så bliver det så ikke videre. Så er der abortker, abortkliniker på hver gadgørende. Og nogle gange så giver de så deres væk til børnefabriken, som jo modner dem af flasker. Og det kan så blive til de her børn. Noget af det mest berømt fra den dystobi er jo netop. Den er fra 1931, tror jeg det. Der er det blevet foret, altså den spår, at man kan lave reagens glas børn simpelthen. Børn bliver produceret i flasker. Det er ingen far og mor. Og man synes, at føsler er ulykker. Det kommer ud af en frik. Så det er jo det der med, at den seksuelle ag skal altid blive. Den kan blive plæderet i mange retninger. Det kan blive til, at det kun er for fornøjelse som skyld. At det er fuldstændig adskald fra reproduktionen. Og så kan det blive, at enhver fornøjelse er taget ud af det. Og begge del er jo unaturligt. Det går igen i mange dystopier, at den mennesker skal ligesom puttes ned i en eller anden kasse, som er imod den menneskelige natur.
SPEAKER_00Ja, men det er jo så også et spørgsmål om, at man dystopier af her moral i tak ind, som er relaterbar for os sammen. Det er måske også der, at det seksuel og forplantningen af en god ting og gå i krig med. Men altså ikke huske noget af det fra farge verden, som altid har fascineret meget mest. Det er jo, hvor de viser med indlæring, at de kan sidde og skolejet kan sidde og rams af alt muligt om 9. 9 er den største flåde i Afrika. Det ligger bla. Så bliver de stiller et tilspørgsmål, men det kan de ikke finde ud af at svare på, så starter ramsen bare 9 af den største flåde i Afrika. De kan ikke relatere. De har masser af viden, så egentlig bare er ramser, som er noget, der laver ind, men som ikke er brugbar viden. Og det synes jeg har altid synes, det er voldsomt fascineret.
SPEAKER_01De er lidt reduceret til maskiner kan man sige. Og det bliver jo lige fra starten, hvor det bliver produceret. Man får lavet de her alf mennesker, som er dem, der er klogere og smukke, og så beterne, som også er nogenlunde klogere og smukke, og så helt ned til Epsilon. Og der kan et ikke altså blive til, jeg tror det er 98 epsiloner. De skal bare være dumme, de skal være dat første. Og så når de er blevet, det her ikke født, men dekanteret. Når de er blevet dekanteret, så kommer de jo ud, og så går i sådan nogle institutioner, hvor de hører det, der hedder konditioneringsbånd, eller conditioning tapes. Som er det, du siger, hvor der er sådan en mand, der fortæller dem, hvad de skal mene om ting. Og så fortæller dem, hvad de har brug for. Og de kan også. Man hører om en børnehav af databørn, som bliver hældt ud på et guld. Og så er der blomster og bøger. Og hver gang de kraver hen til nogle blomster eller bøger, så får de et stå. Og det er ikke meningen, at deltager, de skal kunne lige ting. Så de ikke bruges til.
SPEAKER_00Og det var fantastisk stængt. Helt fantastisk tingt. Det må man sige. Det var den første studipid, du nogen stiftet bekendskab med i hvert fald indtryk på dig.
SPEAKER_01Det var net af det var 1984, for nu fik jeg i konfirmationskav. Da jeg blev konfirmeret i 1984. Så fik jeg den. Og det er jo selvfølgelig bekrænset, hvad jeg fik ud af den som 12-13-årge. Men jeg kan huske, at jeg synes, det var noget. Ja, og jeg har også vendt tilbage til den mange gange siden.
SPEAKER_00Ja, det er jo også en de helt store og ikke gyldige, kan man sige. Også i dag er jo, det er jo, vi kaldte konspirationsteoretiker, men i hvert fald man også nogle gange, de refererer tit til 1994, som nogen steder delvis profetisk i forhold til nutiden. Hvordan ser du selv det? Ser du den også til at have et profetisk egzet, eller i hvert fald? I hvert fald nogle beskrivelser, der er tæt på at ramme den verden, vi lever i dag.
SPEAKER_01Det er jo det, der gør en dystropi god, det er, at man synes, at man kan genkende nogle ting i nu tiden, som kun tænke så skriver lidt i den retning. Jeg vil så sige, at den er så berømt. Så der er mange mennesker, som måske ikke har læst den, som stadig synes, at de kender den og refererer til den, og jeg synes også, at den bliver brugt på nogle lidt forserede måder. Fordi den har lige den vandskabende og bliver brugt til at kunne bekræfte en hvilken som helst politik man selv har i. Jeg kender den ret godt. Jeg har læst den mange gange. At det er ikke altid, at jeg synes, at den helt er på sin plads. Men sådan noget, det er som. Og Aarhus har også skrevet mange afs. hvor flere af dem også behandler det her med sprogets ødelæggelse, og hvad man kan gøre med sprog. Jeg synes, det er faktisk det allervigtigste tema i 1984. Det er netop det her med sprog eller newsigke, som er, det foregår jo i den her verden. Nu går jeg bare ud fra, at alle kender den her dysty. Vi foregår i den her verden, som er delt ind i tre forskellige megastater, som alle sammen, eller som skifte vis af indbøret i krig og allieret med hinanden. Og vi befinder os så i Usan, som bliver styret af partiet, som det hedder. Og vi ved ikke, hvad det er for en ideologi, som partiet har, men det er i hvert fald en totalitær ideolog.
SPEAKER_00Partiet begynder at lidt sådan en halv and for kommunistisk. Det har ikke helt kommunistisk ander.
SPEAKER_01Der kommunisme over det, men der er også noget nazisme over det. Partiets ideologi hedder ingen Sok som er en forkortelse for English Socialism. Så der vil du godt høre. Der er socialisme i det, men der også det der med England, så der også noget national socialisme over det. Men over jo en hver form for totalitarisme. Så vi har det her parti. Og partiet vil rigtig gerne styre mennesker ned i mindst af detalje. Og det er jo målet, at de skal helt inde i hjernerne på folk. Og hvordan kommer man ind i hjernerne på folk? Det gør man ved, at man styre deres tanker. Og hvordan styre man deres tanker? Det kan man jo godt opgennem at styre sproget. Det er sådan Awels te hvert fald, som han som sagt også udfordrer i nogle læs. Og målet for partiet er, at sproget skal blive så lille, at folk kan tale det fuldstændig uden at have tankerne omkring kort hjernet. Og det skal. Den måde at tale på, kaldes for an tale, eller dog speak. Og man bare rammer som en and og det, der kommer ud af parler. Og den der styring af folk genom sprog, synes jeg nogle gange godt, at man kan genkende. Og for eksempel et af principperne bag Newspeak er, at man tømmer over indhold ved at fylde dem med så meget indhold, at de til sidst sprænges. Fordi fx sådan et ord som nazist. Kender vi godt ikke og rasist. Det har vi jo fået fyldt med så meget indhold, at der er ikke nogen, der overhovedet tager sig af i dag at blive kaldt for rasist eller nazist. Fordi hvad betyder det? Det er bare sådan ligesom at blive kaldet røvlig.
SPEAKER_00Jo, det er skældsomer, og jeg tror, det rammer hårdt ved nogen. Jeg tror også, det har noget at gøre med, hvor du ansager dig selv for at være på de forskellige politiske spekter i ja. Jeg tror, der er nogle mennesker, der bliver meget ked af at blive kaldt rasister eller nazister. Det tror jeg ikke vil. Jeg tror, der er nogen, der vil ramme endnu her, fordi det simpelthen sig selv en modvægt til de her ting, og derfor vil de absolut ikke kæret her på sig. Så det er ikke helt enig med det.
SPEAKER_01Så kan vi tage et eksempel som året kvinde. Det er jo også blevet helt spænkt. Når man spørger folk, hvad er en kvinde, så kan de ikke rigtigt svare på det. Hvorfor i tiden kunne sige, at det er en vokset et voksne mennesker og hunkvørn. Men det kan man ikke i dag, fordi nu er definitionen på kvinde, er det, hvem som helst kalder sig en kvinde, og så har vi jo bare cirkelslutningen og tautologen, at kvinder en kvinde. Så det er et ord, som er fuldstændig tænkt for indholdet.
SPEAKER_00Det er også bængt af den der idé om, at hvis man kommer helt ind i hovedet på folk og styresbrud og der styre deres tanker. For så kan du ikke få større magt. Så den total. Og det er jo brug meningen, at det er ikke diktaturs interesser. Felge alle diktator, de er med på et eller andet tidspunkt og bliver afsat og næsten af svær. Til sidst det er også mange diktator, der falder på. Det er. Og i stedet for de har jo en eller anden drøm eller en eller anden vision til at starte med de fleste af, men til sidst, så bliver det at behold vagt. Det kommer til at fylde så meget. At der ikke er tid til alt andet. Det bliver nærmest mål i sig selv. Så det eneste mål, der er at blive holde den her magt man får uden. Uden at udføre noget som helst. Uanset om det, man har sat sig for udført. Det så bliver opfattet som godt eller ondt. Så det bliver simpelthen sikkert, fordi målet bliver udelukkende. Og værm af. Og det synes jeg også er interessant.
SPEAKER_01Og der er det jo nemlig også, at en diktator vil gerne også stå i et godt lys. Og så er det også, at man kan bruge sproget til det. Og det gør de også i 1984, hvor vi jo har de her fx ministerier, hvor venstre hovedpersonen arbejder i sandhedsministeriet. Alleret for sandhed, ikke rigtig godt. Og det de laver er jo at producerer løgn. Simpelt, at de sidder og klipper, genklipper historien og gamle afviser og nye afviser, sådan så at det passer i partidets narrativet. Og alt det, som ikke må komme ud til folk, det putter her ned i The Memory Hole, i hukommelseshulet, som jo også er blevet et udtryk, vi har overtaget fra den her dyst. Det er sandhed ministeret og det mest frygtet ministerum af kærlighedsministeriet. Som er der, hvor man simpelthen torturerer de anderledes tænkende indtil de retter.
SPEAKER_00Jeg synes også, det der med, og det bliver jo så inde på sådan noget fake news noget ikke. Men det der med at styre narativet via ytringer, via presner, via. Man klar og fabrikere forskke nyheder eller man ikke polære nyheder. Men det er jo sjældent, og det er nødvendigt. Hvis man bare sorterer selvektivt i, hvad folk lige skal høre, så kan du altid vælge og vinle det på den måde, du vil, eller kun sætte del ud, du vil, og så er det ikke så tit nødvendigt at produceret noget direkt løgn, men måske bare en del af sandheden, der passer til det narativ, du gangt fremstiller.
SPEAKER_01Det er rigtig nok. Man kan jo gøre meget med at vælge, hvad folk må hører.
SPEAKER_00Ja, precis. Det er jo også det i mange medier i diktaturstat og sådan noget. Selvfølgelig er det der steder, hvor det hele er løgn eller mindre, men mange steder. Der er jo et spørgsmål om, at man bare så alt det ud, der ikke passer i nartivet.
SPEAKER_01Ja, og det er jo faktisk det, Winston Smed laver i 1990. Jeg plejer nogle gange at joker med og sige, at han er ansat som faktatsæker. Fordi man kan ikke stå på det information, man får i vores dage. Det ved jeg ikke, om det passer eller. Men man kan heller ikke stå på fakta, fordi de kan også have en dagsordne, der har det set en aktivistisk dagsordende, hvor de har en eller anden bestemt ideologi, som de ønsker sig, at faktisk er passe ned i.
SPEAKER_00Det ser på sociale medier fx, hvor der laver faktustæt på opslaget. Og der ligger jo altid dem, der sidder i faktisk, det har jo også en eller anden mening eller lignende. Så det bliver også sådan forbæsket. Så der synes jeg faktisk, at vi er ved at være inde på noget af det, som 1984 beskriver.
SPEAKER_01Det er lidt svært der. Der er også en anden ting i den. Nu kommer der godt nødt til at handle meget om den, men den er også meget god. Som er, at nu har vi også talt om kunstig intelligens. Og det har de godt nok ikke i 1984, men alligevel har de en maskine, som kan producere litteratur og sang til masserne. Den skaber det, der hedder prol feed eller protetar foder. Det dårlig litteratur er lavet på kværen. Og det kan man jo sige, at det er også gået lidt i opfyldelse, fordi vi nu har faktisk kunstig intelligens, som vi kalder det, der kan producere litteratur. Ikke nødvendigvis lige god litteratur. Men hvis man ikke kan sig forskel på dårlig litteratur og god litteratur, så er man jo ligeglad med, om det er en robot eller en kvær, der har skrevet det, eller om det er et rigtigt mennesker ikke.
SPEAKER_00Jo. Ja, men det er også. Man kan sige, at jeg er jo stadigvæk på fuldstændig begynder, statet med hensyn til kunstinteligen, så det er umuligt at sige frem i rækken, hvor stor kvalitet der kunne være i det musik eller litteratur eller film, de kunne frembringe. Jeg synes, det er meget svært at spår om. Men altså tidspunkt, der synes jeg jo ikke, det har et specielt imponerende niveau.
SPEAKER_01Nej, men det er jo på den anden hurtigt gymnasieelever i dag, de bruger det jo. De behøver slet ikke at lave lektion. De kan bare se kunstens til skrive det stille af et stort problem for gymnasietlærende. Så på den måde er det jo kommet langt. Så er der også jo en anden god dystopisk film. Det er jo Terminator-filmen af, hvor det er jo kunstning intelligens i den allerværste udgave, som faktisk er, jeg går helt lemker har udsættet verden, som vi kender den nærmen ikke.
SPEAKER_00Jo, det er så vidt, jeg husker det. Så består dystopin i, at man har de der selvflyvende forsvarssystemer i både øst og vest, og de så endnu erklære hinanden krig, fordi begge to maskiner, og udsætter hinanden. Altså ud slet både øst og vest. Det er det ikke sådan.
SPEAKER_01Jeg kan faktisk ikke huske helt, hvordan det er. Så det er bare den her store kunstig intelligens, som hedder Skynet. Så på et tidspunkt beslutter sig for at udsætte alle menneskerne. Ja, faktisk mennesker bare jo ikke så godt for mennesker.
SPEAKER_00Nej, men det er i hvert fald også en voldsomt fascinerende historie.
SPEAKER_01Det er jo sådan lidt, nu er vi kommet ind i det med at dystopier, og robotter, jeg ved ikke, om du kender den. Det er en film, som hedder Sorokets. Mej, det ser, som foregår også i en her fremtid, hvor folk ikke går ud selv med deres egen krop. De har en avatar, som går ud, en robot, hvor det ligger og styre fra deres sofa derhjemme, og så kan den gå ud i verden. Og filmen starter med, at vi ser en rigtig smuk lækker ung kvinde, som er på diskoteket, som skåret i en eller anden fyr og kysser. Inden at hun lige pludselig dør. Og det kan de jo godt gøre de her robotter, men det som så er specielt er, at den person, som styre den her lækker unge kvinden, som skal forestille og være henge. Det er hun af hans avatar. Det er sådan en stor fed ulikker og midalmand i virkeligheden ikke. Han er også død. Og det er jo så historien, men jeg skal finde ud af, hvorfor det er. Men det spændende ved den er jo det her med, at de har lavet de her smukke lære avatar, som går rundt i verden, så de ikke selv går rundt. Og det er jo den her. Det spørgsmål, der rejser: Hvad hvem er vi egentlig? Er vi ikke vores kroppe. Kan man bare sådan udseret sin krop til en eller anden robot? Og hvad er det, der sker, når man gør det?
SPEAKER_00Man kunne kæmpe hjet i en robot, det er jo også nogle andre de typier, jeg arbejder med. Hvilket jo også er en spændende tanke. Så lever man jo på en eller anden måde, for ikke vi se. Det er helt forstand til. Der er nogle virkelig spændende tanker i mange her.
SPEAKER_01Ja, vi kunne virkelig komme langt. Der er også et rigtig fint afsnit af Black Mirror, som handler om det, men det vil fører for vidt og komme ind på det.
SPEAKER_00Ja, det er jo fordi, at dystoper er så spændende, man kan snakke utrolig længe og utrolig meget.
SPEAKER_01Vi kunne lave lidt afsnit om det her.
SPEAKER_00Ja. Har du rendet, du gammel en dystoper, som du vil.
SPEAKER_01Jeg vil godt lige gøre den her færdig med. Fordi man hører om allerede nu, at der er piger, som ikke vil have en fysisk kæreste, fordi de har fået en kunstig intelligens til kæreste. Så på den måde, så er vi jo ved, det her ud. Og mennesker og robot er ligesom. Linjen mellem menneske og robot er blevet sådan lidt fodsligt.
SPEAKER_00Ja, men det er jo voldsomt spændende, fordi går det. Det er umuligt og spår, men det er jo. Det er interessant. Men jeg tror ikke, kun det gælder kvinder. Det vil da også, der vil godt være mind, der vil foretrække en virtuel kærder, tror jeg.
SPEAKER_01Ja, men det bliver jo, det er der, hvor demolition, man der er jo.
SPEAKER_00Men der også er står og fremd, i det er jo, hvad hedder detksrobotter. Og hvis man siger, at hvis det bliver kombineret med kunstig intelligens, og bliver mennesker i, så er jo, hvad der, hvor de kan opfylde de behov, der ikke er følelsesmæssig, eller hvad skal man sige det?
SPEAKER_01Jo, men der måske og faktisk også følelsesmæssigt behov, ikke? Og hvis man kan lave en efterlining af en kvinde, så det er jo også. Der jo en anden også god dystopisk roman eller novella, som hedder The Stepford Wives. Jeg siger Stepford Hustruer. Jeg ikke på står foret ikke husk, hvad fand. Men som handler om det af den her lille by, hvor de har erstattet alle kvinderne med robotkinder. Og de her robotkinder, de ligner dem, som de skal erstatte, men bare lidt smukkere. Og så er det meget mere, det er meget mere ligesom, man forestiller sig den perfekte husru fra 50'erne. Den går hjemme og bærbold og kan have. Det er jo også et dystopisk tema. Nu spørgte du mig, om der var en anden, jeg gerne ville nævne. Jeg har godt tænkt mig, blevet en lille smule nøret her til sidst. Og så nævne Javine Samartins. Vi hedder den bare fra 1921. Og Javine Samartin var en sjetborger, som altså allerede i 1921 har skrevet den her nyttopiske roman, som foregår i en fjerne fremtid faktisk 700 år fra affattelsestidspunkt. Hand spørger, hvordan det her totalitær vil udvikle sig deren, hvor det enkelte menneske er fuldstændig ligigt. Hele samfundet er bare sådan en stor myretu, og man lever for samfundet. I det, jeg kalder det dystopiske fællesskab. Vår et hovedpersonen som hedder D503 mennesker er, hvis man lider til tale, D503, han beskriver samfundet som, at hver eneste enkelt menneske er ligesom et gram i forhold til et tårn. Staten er tønnet og enkelt mennesket er græmmet. Og der kan sige sig selv, at det lille gram er lige gyldigt i forhold til tånet. Og så beskriver han en hændelse på den arbejder på at skabe sådan et rumskib, der hedder Integralet, så skal ud og kolonisere andre planeter. Og i det her arbejdet, der er det selvfølgelig en del arbejder. Og så var der en dag, hvor der var sket en fejl, og noget var eksploderet et sted, hvor der stod tore, som man kalder dem, altså mennesker. Og de her ti numer, er jo død på stedet. Og der var han så stolt af at sige, at der var ingen, der tog sig det mindste af det. Så udviktigt af mennesket med det her store store fællesskab. Og der taler vi jo tit om, hvor dejligt det er at være en del af et stort fællesskab, et det er noget større. Men det kan altså også førte her hen. Og de store dystopier er tit så ret negativ over for det her fællesskab, hvor jeg er enige. Det er overval jo også klandskår for i 1984.
SPEAKER_00Men altså, alle fællesskaber og alle med magt, det skal jo tale sig mod. Der skal altid være nogen, der taler demod, så det ikke bare endnu med at blive selv forstærkt egogram. Og så der jo ikke udvikling, så der jo ikke så er der jo ikke ting, der ændrer sig. Det hele vilden med at blive fastet på et eller andet tidspunkt. Så der er jo brug for nogen, der ser andled på ting.
SPEAKER_01Jamen det kan man sige, eller i det hele taget også bare for, at vi kan udfolde os naturligt som mennesker. Er der brug for, at vi har lov til at være individer. Fordi er hver eneste enkelt menneske ikke skabt med en særlig værdighed. Vi siger jo også stadig, at hver eneste enkelt menneske er unikt, ikke. Det er det, der er så hyggeligt ved alle de her dystopier, at enkelt mennesket bliver undertrykt og udsættet til fordelfor den her store stat, som jo i virkeligheden gerne vil være en utopi, altså et dejligt sted, man som ender i en dystropi.
SPEAKER_00Der er også mange, nu vi tilbage til de tatuer, som egentlig har et ok udgangspunkt. Det vil noget godt, ofte, ikke alt sådan, der gerne vil noget for befolkningen, ikke hvor det så bare indder helt i skud og ud af. Det er lidt den samme tanke, jeg ser i mange af dystopier, at det egentlig har været et ønske om for den her stater at skabe en bedre verden.
SPEAKER_01Ja, men der er jo rigtig mange forsøg på at skabe den perfekte verden, som er indt i helvede. Så går det altid, hvis vi gerne vil skabe paradiset på jord, så endder det i helvede. Jeg er da egentlig ret sikker på, at Sovjetunionen også startede med mange gode intentioner om man så på det perfekte samfund. Men det kan. Det kan vi ikke samme. Det er fuldstændig ligesom i historien om babelsåret. Det er jo også det handler om, at alle mennesker, var enige og arbejde i enhed om at få skabt den her store by med det store tårn, som skulle nå helt op til gudning. Og det kan vi ikke. Det er altid dårligt sådan.
SPEAKER_00Ja. Ja, men det er jo en faktisk. Jeg er selv. Er det ikke fint sted slutet.
SPEAKER_01Ja, det tror jeg. Vi kunne jo blive vedlænge.
SPEAKER_00Men jeg synes også, det rækker op, at det rækker videre. Det er så bare det en smukke med så i stedet for.
SPEAKER_01Vi har jo kun kræftet lidt overfladen, og sådan er jo, når man kun har 30-40 minutter til rodighed.
SPEAKER_00Ja, det er også, fordi det var noget, man virkelig kunne blive ved med længe. Og som du selv var ind på, man kunne næsten lavet afsnitt af hver enkel dystyre og gå ind i den, fordi det vil jeg jo gerne opprøve lidt til at dyrke nogle af de her dystopier, fordi de indholder nogle ekstrem kompleks og interessante visioner. Og jeg er bare. Hvad skal man kende det? De har så mange lag i mange af dem, og man kan virkelig virkelig lære noget både også om samfundet. Vi lever i men også nogle gange få konjekturen af, hvor vi er på vehen, eller i hvert fald, hvor der en risiko, hvor vi kan ud.
SPEAKER_01Jo, det er jo advarsler. Og det er altid godt at lytte til advarsler.
SPEAKER_00Præcis. Så det være vores udgangsrep i dag. Det er altid godt at lytte til advslag.
SPEAKER_01Det synes jeg, og så kan vi jo opfordre folk til eventuellt at forsætte diskussionen hjemme ved stereberne eller eventuelt sammen med også på Facebook.
SPEAKER_00Ja, det skal være velkommen til. I kan finde også i presen og brug på Facebook. Og der skal være rigtig velkommen til at gå ind og snakke videre.
SPEAKER_01Tak for i dag.
SPEAKER_00Tak for det.