Din Fremtidsvej
‘Din Fremtidsvej’ er podcasten, der gør det lettere at finde rundt i valgene efter folkeskolen – uanset om du overvejer 10. klasse, en gymnasial retning eller en erhvervsuddannelse.
I hver episode dykker vi ned i et konkret emne: fra grundforløb og lærepladssøgning til gymnasieuddannelser, 10. klasse og uddannelsesreformen. Og når vi kommer til erhvervsuddannelserne, zoomer vi ind på brancher som byggeri, industri, medie, skønhed og meget mere.
Du møder elever, lærere og vejledere, der deler deres oplevelser og giver dig indblik i, hvordan hverdagen og mulighederne ser ud i praksis.
Lyt med og bliv klogere på dine – eller dit barns – veje til uddannelse og karriere.
Din Fremtidsvej
Forstå eux teknisk
I denne episode dykker vi ned i eux teknisk – uddannelsen, hvor du både tager en studentereksamen og bliver faglært på samme tid. Hvordan fungerer det i praksis? Hvordan oplever eleverne hverdagen? Og hvilke muligheder står åbne bagefter?
I studiet har vi besøg af Martin Micki, vicerektor på eux teknisk, samt eleverne Adam og Benjamin, der fortæller ærligt om hverdagen på uddannelsen, deres faglige ambitioner, det sociale liv på skolen og hvad der motiverer dem i både de gymnasiale og praktiske fag.
Lyt med, og få et klart og jordnært billede af, hvad eux teknisk egentlig er, og om det måske er den rette vej for dig.