TRO med Anne-Grethe Bjarup Riis

Skuespiller, instruktør, forfatter og foredragsholder Anne-Grethe Bjarup Riis fandt Gud og sin tro som teenager. Og da hendes søn Gilbert som 8-årig blev alvorlig syg, og hverken familie eller venner slog ring om dem, så valgte hun igen at række armene opad for at finde trøst, ro og svar.

Anne-Grethe Bjarup Riis har oplevet alle livets facetter på godt og ondt, og i denne episode af Værdier i modvind taler Jeppe Hedaa med hende om tro, Gud og næstekærlighed. 

Lyt med allerede nu, og husk at følge Værdier i modvind her på platformen, så får du en påmindelse, når der kommer en ny episode.

Husk også at du kan give din støtte til KristenDemokraterne ved at sende en sms til 1272 med teksten KDVALG.

God lyttelyst.

Producent: WoW Productions for Jeppe Hedaa
Musik: Johann Sebastian Bach, “Was mir behagt ist nur die muntre jagd”

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Når du ser det menneske, der står foran dig, så opstår der en eller anden form for religiositet, noget guddomt mellem det møde mellem to mennesker, som gør, at du får en identitet, men som også giver dig en opgave, en guddomelig opgave, i at du skal se du, der står foran dig som din næste. Og det er en opgave, at du skal løfte det menneske, der står foran dig. Det synes jeg var en mega fed øjn, at vi har en opgave som trende mennesker. I stedet for at vi kun kigger ind af.

SPEAKER_02 0:36

Jeg hedder Jebå og jeg er formand for Christendemokraterne, og i den her podcast serie, der spørger jeg, at de klassiske værdier væk fra vores samfund. Og hvad skal der til for, at vi kan få dem tilbage sammen med gæster fra forsvaret, videnskaben, erhvervslivet, det politiske. Så spørger jeg. Hvordan bygger vi et samfund, der ikke er det løst, men det fuldt. Velkommen til værdere i måde Jæset. Det Danmark Sej. Jeg har ikke set. Det har heldigvis ikke ont. Så vi troede, hun skulle hjemme i hunetingen her.

SPEAKER_00 1:20

Jo gamle. Ja, vi havde også en der måtte, da hun var klop 13. Det er så sjovt. Det var ikke så sjovt. Og børn er alt. Sådan også bare ikke stolen det her. Super.

SPEAKER_02 1:37

Men altså. Fedt at møde en sådan en trosten.

SPEAKER_00 1:44

Ja!

SPEAKER_02 1:46

Jeg velkommen.

SPEAKER_00 1:48

Tak skal du have.

SPEAKER_02 1:49

Jeg har glædet mig utrolig meget til i dag. Det vil jeg gerne sige. For nogle så er troen jo simpelthen fundamentet i deres liv. For andre er det et stort spørgsmugn. For mange er det sådan en bærende værdi, som samtidig føles sådan lidt sårbar og holde fast i. I en tid, hvor tæboret er højt, og hvor værdier ofte reduceres til holding og en debat. Stander vi i dag lige lidt op. Det skal nemlig handle om tro. En tro som en eksistentiel kræft i menneskets liv. Fordi troen er af de der teologiske døde, synes jeg. Så jeg mener, vi er nødt til at tale om med både åbne øjne og åbne hjert. Og derfor er det simpelthen så stor en fornøjelse, at jeg har fået lov til at få dig med her i dag af Græde Bjergis. Vi taler lige op, at det var nogle af træs udsendelser, du havde lavet med hvad vil Jesus have sagt.

SPEAKER_00 2:49

Det er blevet til en del.

SPEAKER_02 2:50

Du skal være så jævligt velkommen her i dag.

SPEAKER_00 2:53

Tak skal du have.

SPEAKER_02 2:54

Jeg har lige at starte med fem hurtig jægspørd. Og det er altid jævligt. Er og skal tro være et privat og personligt danlig? Harget dig mere robust som menneske? Jeg er det sundet på et demokratisk samfund, at borgere har stærke personlige overvisninger. Jeg har trok. Jeg kan trojen skabende kræf, der sikrer solidet fællesskaber. Hvordan er det snakker. Jeg tror ikke, der er mange dansker, der ikke ved, hvem du er. Og jeg kan næsten kun man skal præsere dig. Du er skuspiller oprindel. Du er instruktør, du er kunstmærker, du eratør, du er fordravshold. Og så er du en kvinde, der har oplevet mange foretter af livet i både medgang og modgang. Og du har lavet en film om din søn, der blev syg. Hvordan? Hvordan er supplerer? Har du noget lyst til at supplere med i det andet.

SPEAKER_00 4:12

Man kan sige, jeg bræder mig over mange ting. Men man kan sige, hvis jeg har bredt mig over de sidste år, så er det at finde frem til en kerning mig selv. Det er jo ikke noget, der står på CV. Men det har jeg været rigtig meget optaget af, og det har været nødvendigt for mig at finde frem til at ture og stå op for mig selv. Og det er nogle store ting, som også har noget med at tro at gøre i mit liv.

SPEAKER_02 4:46

Man skal jo ikke tro det, når man møder dig, altså, at du skulle have bært med det overhovedet.

SPEAKER_00 4:53

Men kan jo godt putte med alle mulige ting. U af det, det kan jeg godt finde ud af min holdning og til alle mulige forskellige ting. Men når man så kommer ind helt ind i Ans lille maskinrum, så i min søn blive sygnete. Så begynder jeg jo at kaste rundt med alle mulige måder, jeg har set mig selv på. Kaset op i luften og siger, er det noget, jeg går tror om mig selv, eller er det i virkeligheden? Og så kommer hele alle blikker op i luften og falder ned på en helt anderledes måde.

SPEAKER_02 5:28

Jeg synes, det er så fascinerende det der med, at du har lavet nogle af 60 episoder om sige det samme emne, bare belyst fra alle mulige vinklare, alle mulige mennesker. Hvad har du fået ud af det selv?

SPEAKER_00 5:40

Det er en kæmpe gave. For jeg er ikke sådan en, der har læst Bibelen forfra bagf. Så det er jo også sådan en åbning, så man begynder at kigge lidt i den. Og hvem filmen var det nu, Pagus var. Men at får lov til at få spørgsmål fra alle mulige forskellige danskere med forskellige hjerner. Så det er jo spørgsmål sådan heltologisk nogen, og andre er sådan noget, at jeg er ked af min søstre, vi ikke taler sammen. Det er jo ikke og så have tre forskellige præster i studiet, som indfører mig i en måde at tænke på, og en måde at se belysende på i en krisen kontekst. Det er en kæmpe gave. Og det er jo noget helt andet end at komme med problemer til en psykolog, fordi så er det noget med, man skal kigge ind og man skal gøre ting og sager og ryde op inde i. Det andet det er at sidde med præsterne, der kommer et blik ud i stedet for. Det bliver sådan. Det introducerer mig jo også noget, jeg sidder med de her præster Gud, så går jeg jo hjem på chat GPT, og så skal jeg lige spørge om nogle ting, og så skal jeg slå op i Bibelen og sådan noget. Pludselig så støder man ind i en eller anden filosof, der hedder Martin Bober, hvad han foren. Pludel er det jo også et studie ved siden af, at jeg vil vide noget mere om det. Så det er en gave.

SPEAKER_02 7:00

Men der er jo også en grund til, at tænker jeg, at den der Bibel har overlevet flere tusind år, og stadig er dybt relevant for rigtig mange mennesker. Der er rigtig mange klåe mennesker, som kalder det den bedste både og den vigtigste både. Så der er jo ikke sådan lidt. For eksempel her ikke, som jo laver nogle fantastiske uddannelser. I hvert fald for også der nørder med det.

SPEAKER_00 7:22

Det er mega spændende.

SPEAKER_02 7:26

Men når du nu har været igennem de der mange uddannelser og har fået de her syn ud fra. Kan man godt kalde en autoritær form. Der kommer en pres, der siger, at det tolker vi sådan nogenlunde her fra. Det er jo fra Gud, det er jo ikke hvem som helst, der sender budskabet på en eller anden måde. Man åbner lige ørene lidt mere. Men er der noget, der ligesom stikker ud i den der lange række af samtaler, hvor du tænker, det der, det gjorde virkelig indtryk på mig.

SPEAKER_00 7:59

For det første er de jo tre forskellige prester, tre forskellige mennesker, så de har jo ikke bare den samme tolkning. Det er også interessant. Så der er jo forskellige måder at se Bibelen på, forskellige måder, de slår ned. Det her det vigtigste i det her spørgsmål. Det er sådan lidt personlige ting. Men ham jeg lige nævnte førin buber der. Han taler jo sådan, han er filosof og taler om duet og jeg. Man er ikke noget du, eller man ikke noget jeg, hvis der ikke er du. At man skaber sin identitet ved, at der er et menneske over for en. Så det du står over for, det kan også være det evige du, som er den måde, man betegner gud på. Det evige du, og så er duet. Og det gør at mødet mellem mennesker, der kan være jeg og duet, og så er jeg og det. Altså fordi det bliver degraderet til en ting. Men når det er, at du, når det et menneske, når du ser det menneske, der står foran dig, så opstår der en eller anden form for religiositet, noget gdommt mellem det møde mellem to mennesker, som gør, at du får en identitet, men som også giver dig en opgave, en guddommel opgave, i, at du skal se duet, der står foran dig som din næste. Og det er en opgave, at du skal løfte det menneske, der står foran dig. Det synes jeg bare en mega fed øjnebag. At vi har en opgave som truende mennesker. I stedet for, at vi kun kigger ind af.

SPEAKER_02 9:31

Og jeg også noget, der er lidt under presiden, kan man vil roligt sige der næste. Fori er det den, du møder, er det den, du ser i fjernsynet, som lidt. Altså vi ser lige nogle ukrigere, og man får mest tæt på det må. Er det vores problem? Eller hvad med det lille barn i Afrika, som ikke for rent drikkevant? Hvor går grænser? Der er der en masse diskussioner om, hvor den går ikke. Og det er jo meget for at finde afgørelse på det dag. Jeg nævner det. Jeg nævner bare, at næsten er under pres, også fordi det næste ligesom bliver trængt bort når syv og halv tim hørte jeg lige fra Kristine Felthavs. Bruger vi på sociale medier. Eller på medierne undskyld. Enten kigger på en skærmer op på væggen eller midt vores mobiltelefon eller.

SPEAKER_00 10:16

Og så kigger vi på det du, der står over for det er jeg. Lige præcis. Og der skal man jo noget prøve lige at gøre op med sig selv. Kan jeg gøre og tage den opgave alvorligt? Kan jeg gøre noget for mine med mennesker og min næste. Jeg kalder jo også det globale må at vide globalt, hvad der foregår af katastrofer i verden. Det er faktisk også et år på vores skulder, som vi ikke kan bære. Fordi vi kan ikke tage ned til Afrika, og så kommer det. Det kan ikke løse alle konflikt af samer. Det kan vi ikke. Men så vil jeg også sige, at man kan også for det første er selvfølgelig været godt mennesker at gøre det, man så kan i de nære relationer, man har. Men man kan også be til, at der er noget, der vil forandre sig, hvis man er heller ikke, så man kan forandre alting, men man kan bed til, at blive mere bevidst om, hvad man selv kan gøre.

SPEAKER_02 11:14

Altså vi herhjem har jo genet, hvad siger sådan noget opfundet eller afstøvet det gamle testamentel princip om tegene forstå på den måde. Og hvis man tager 10%, og ligesom af sin tid eller hvad man nu er. Det er sådan et universel princip i borger. Hvis man tager 10% og bruger det på noget andet end selv, altså noget der til gavn for nogle andre, så havde vi en lang diskussion. Hvad så med de 90%? Det er så. Det kan vi så gøre med, hvad vi vilde. Nu der diskussionen om at nedbringe dansk ulandsbistanden fra 0,7% til 0,5%. Og hvorfor det ikke. Og det er jo altså mange mennesker liv. Men det er rigtig den der grænse for, hvornår har man get nok? At man skal have noget, ja, men også hvornår har man givet nok. Og der var jo så det der gamle til princip, vi fandt fred i. Og sige, okay, der er noget med 10%. Hvis du har gjort det, og hvis alle gør det, så er der rigtig meget til dem, der har det svært. Men jeg tænker stadigvæk lidt i der mange uddannelser, du har været igennem, altså fordi det er jo meget få. Nu kan du så sige, at du har inddragt lørterne i den lokke. Men det er jo helt vildt alligevel der bliver præsenteret for så meget forskelligt. Og når jeg kigger på min ev, som har været succesfuld i de fleste mennesker såjne, så kan jeg ikke komme tanker om noget som helst, jeg har gjort, som ikke kan tilskrive et eller andet godt princip fra en ligdelse eller et eller andet, som jeg har brugt i mit liv. Men når du kigger på alt den der visdom, du er blevet udsat for det i de 30 udsendelser. Har du så også selv fundet nogle ting, som du ligesom brugte ud over sådan filosofisk. Altså, har der også været noget håndgribeligt.

SPEAKER_00 13:04

Ja, altså jeg tror også, at Gud og altså, sådan hele de biberiske ting, altså sådan noget, som fx bjergprækken. Den vidste jeg ikke, hvad var foren. Men den sætter jo alt på hovedet, altså i forhold til ens næste, og du skal elske dine fjender. Den går virkelig til en kant. Det har gjort. Det er også en ting, som har virkelig gjort indtryk på mig. Også jeg har været igennem en forfærdelig skilsmisser. Der er sket nogle nedslag i mit liv, som har virkelig smidt mig ud i kriser, hvor jeg ikke kunne forestille mig, at jeg var kommet igennem uden og bede til Gud afden at få noget og støtte. Men det der med, at du skal elske din fjende. Og den har jeg taget lidt til efterretning i forhold til min eksmand så helt konkret af en sådan, som du spørger om, og det bærer for ham også. I stedet for, at så har jeg bare en dum en. Det giver lidt mere perspektiv i tingene. Altså at prøve at desikere det ud og se på det. Måske har jeg også den spillt i mit eget øje, eller en bølge. Håske ikke, så du sidder hver eneste fredag med spørgsmål, som skal vendes og drejjes. Og det er jo spørgsmål fra os danskere om hverdag om problematikker, som vi alle sammen kan tabte ind på en eller anden måde. Det ændrer mit liv. Det kan jeg lige skale det.

SPEAKER_02 14:44

Men vil det sige, at du føler, at du opdaget mere omkring din egen tro gennem de her uddannelse? Var der noget før efter?

SPEAKER_00 14:51

Ja, det kan du godt sige. At få en indsigt i fx som jeg nævnte før med filosofen og jeg. De der ting, det er jo en opgave at tro. Det skal jo være aktivt. Det er også sådan, okay. Hvad gør jeg egentlig? Blig på mig selv. Er jeg aktivt nok, som du sagde før. Er det de 10%, eller sidder jeg dårlig med 2%. Jeg kunne godt i stedet for at sidde og smække ben op og fjernsyn, så kunne jeg tage hjem til en vinden, som har mistet sin mand, og så var jeg der i stedet for. Nu var jeg jo igennem, eller vi var igennem vores søns kansers sygdom, og hvor vi oplevede, at folk ikke kom. Og det er jo bare stille der i den her. Det kan jeg lov der for, at der var stille. Min mor kom aldrig op på rigspitalet. Og der var nogle ting, jeg begyndte sådan, hvad det er for noget. Hvorfor står de ikke i en ring rundt om mig? Det var sådan nogle spørgsmål. Jeg har du svaret på det? Jeg fandt mange svar, fordi jeg skrev så en roman, der hedder i Guds rige omkring svægt, hvor jeg fandt ud af, at det svigt, som jeg oplevet lige omkring hans sygdom, hvor vi var boet inde på Rigspitalet. Det stammede et dybere sted fra min barndom. Og jeg havde troet, jeg havde den fedeste barndom og sådan noget. Så begynder at grave i det der, hvorfor bliver man svigt? Hvad er det for noget? Hvorfor? Hvorfor vil familien ikke det? Nu har jeg så siden da fundet ud af min mor, hun var ligesist, så hun skulle være i centrum. Men alle de andre. Der også blive vækk. Der er en anden form for berørning omkring sygdomme. Du kommer ind i et rum, som er meget ubehageligt at være i. Og så kan man egoistisk set, synes jeg jo, begyndt at så er jeg nok ikke fød nok til at være der, så ved jeg ikke, hvad jeg skal sige. Hvis man detikerer det lidt, så er det jeg. Jeg synes ikke, jeg synes, det er ubehageligt. I kan opgave, kigge ud i stedet for. Hvad har Angret og Gilbart og Bo og ersa og også har de brug for? De kan jo i princippet ikke sige noget for, som gør situationen mere. Du kan ikke gøre det her. Så det der med at begyndte at reflektere sådan over mønstre, vi handler i, som handler om at faktisk kun se på sig selv. Altså, det er en læring, jeg har fået.

SPEAKER_02 17:30

Men jeg synes, det er mærkeligt, at vi blevet så dårligt i det her i Danmark. For jeg tror, det er noget dansk. Jeg tror lidt mere syd på, at de forholder sig nemmere.

SPEAKER_00 17:39

Min Vender fra Tyrkiet. Hun sagde, hvorfor flytter din familie ikke ind? Hvor er de? Hvor er gryderne med mad i, hvor er sovepuserne, hvor er. Det er helt modsat.

SPEAKER_02 17:51

Og det der, det tror jeg altså, at vi er. Vi er blevet lidt kølige her i Danmark, ikke på en eller anden måde. Jeg synes også, min egen far blev det mandt for nogle år siden. Og jeg synes faktisk, det var svært at besøge ham i starten.

SPEAKER_00 18:03

Tvfølgelig. Det kræver jo noget.

SPEAKER_02 18:06

Men også sidde og tale ind i en mur. Jeg var simpelt mig simpelthen ikke kompetent til det. Der kom ikke nogen svar. Og så på et tidspunkt var der en. De her så kærlige de der personaler. Altså. De har et helt vildt stort hjæret, synes jeg. Det er lidt af kompetencer og lidt af kompetencer. Så var der, så sagde hun, hvorfor går du ikke og ryge nogle cirkover med herinde på været? Det kan han så godt lide.

SPEAKER_00 18:27

Det er jo samme her.

SPEAKER_02 18:28

Og så fik han sit forklæde på, og så gik vi ind og så tændte, og så sad vi lidt så lidt til højdag af visen. Fordi det begynder han ikke at reager på. Og jeg fik læst af visen. Så var vi samme. Men jeg skulle have hjælp. Jeg skulle have hjælp. Jeg skulle have hjælp. Gammel hjæbe, som man egentlig burde vide noget ander. Jeg vist ikke noget om det der. Så jeg fik hjælp, og så klarede jeg den. Så blev jeg god til det. Nu besøger jeg kan.

SPEAKER_00 18:54

Men det er jo interessant, det du siger med, hvorfor er vi blevet så kølige. Jeg kan ikke lade være med at sådan helt filosofisk at tænke på det på en måde, at vi har været igennem 2. verdenskrig, der har været en leder, som ligesom nede alle med på vognen med, at vi skulle stå i centrum lidt rammer og alt nogle ting, som jeg tror, der er nogle bøger, som smitter af i en eller anden form for narcisisme. Hvis vi ser på vores leder i USA, hvis vi ser på Hitler, så er der ikke så forbandet meget næste kærlighed. Det er nogle strømninger, som når du er barn af sådan en generation. Der man det sjov, fordi mange af mine venners forældre har vokset med empatien. Fordi de har været et sted, hvor de ikke har lært det, fordi det har været i hjemme, har der været sådan nogle små Hitler figurer, som de så er blevet rundet af for at vælge et positiv ord. Men der er noget i vores forældres generation, som er meget kæft trint retning. Det er blevet afstumpet på en eller anden måde i møder det. Og når du ikke har en empati, hvad jeg undersøgt, hvad er det med min mor. Hun har ikke den empati, så hun tænker, hvorfor skal jeg stå deroppe? For det får jeg jo ikke noget ud af. Altså.

SPEAKER_02 20:20

Det er det svært lige at tage ind.

SPEAKER_00 20:22

Ja, det synes jeg.

SPEAKER_02 20:24

Men og det er jo et interessant aspect af troen, synes jeg, fordi troen er jo ifølgen god Jesus i hvert fald. Og elsker Gud med sit hjær, hele sin sjældent og hele sin styrke, og sin næste som sig selv. Så hvis vi ikke kan finde ud af det derbyrdes med at elske hinanden, så har vi jo kæmpe problem, tror jeg også i trods verden. Men hvis du går tilbage til den første del af det, altså elsker ud. Har du så haft et øjeblik, hvor du ligesom havde sådan et fiffane, eller hvad de kalder det på engelsk? Altså en eller anden form for vakeup call, eller sådan et hvor du siger den dag eller den time.

SPEAKER_00 21:01

Og det er helt tilbage, fra jeg var 15 år.

SPEAKER_02 21:04

Det er det.

SPEAKER_00 21:05

Fordi at der havde jeg en mærkelig kæreste på det tidspunkt, som inviterede mig i Bifen, så ting, så skal vi ikke se noget romantisk, så vi kan sidde og flæt finger, men vi skulle se eksisten.

SPEAKER_02 21:17

Det er farligt eller ikke farligt, den stræmme.

SPEAKER_00 21:20

Den er skræmme med dæmoner og besættelser og alt sådan ekstremt. Men fra den. dag så havde det sådan, det mørke, det blev jeg bange for. Jeg blev bange for det mørke. Og definerede fuldstændig for mig selv. Jeg vil være med gud, jeg vil være med lyset. Jeg vil være der, hvor man er ordentlig. Og det var sådan, og så begyndt jeg gå med kors og hjert fra dag af. Og så kom der nogle underlige oplevelser i mit liv med radion, der skrættet ud af stationen, den tændte af sig selv. Bv nærmest magnetisk, eller skør jeg at have set den film. Vindu var smækket, selvom de var lukket, altså, jeg hørte skridt, og jeg var sådan end i sådan en cray, hvor jeg ligesom altså, hvor jeg oplevede de der ting. Og så jeg faktisk også på kirkegården sådan, kun det klæde munkagtigt ting, der gik den forste, jeg havde en løg.

SPEAKER_02 22:24

Det var ikke så midt i overjørsk.

SPEAKER_00 22:26

Jamen det hele crazy. Det var ikke sådan med nu, ser jeg garanteret et eller andet farligt. Jeg har været inde og hørt noget musik. Og jeg cykler hjem, og så var jeg knæd, knæs, knæs i gruset ved kirken og tænkte, det var da han mærkelig lyde Gud da nogen munker. Og må til præsten og sige, hvad er det her for noget. Og han kunne så sige, der var nogle bønder, som de stod op tidligere om morgen og skulle ud og mal ikke. Der var nogen, der havde set det der, okay. Det er jo, hvad det er en anden slægt, da snakke så fint på det. Det sådan ikke. Ja, men det er så midt i blandt der.

SPEAKER_02 22:58

Men fra det af blev jeg bevidst om, at der var en åndelig verden, som du ville vælge sig i?

SPEAKER_00 23:06

Ja. Og så var det jo også lidt pænligt at være 15, 16, 17 år, teenager, og sådan, så det blev sådan kortset, og det der her, jeg går med, det blev sådan lidt gemt under undertrøjen, fordi der var jo også nogen, jeg gik i klasse med, som gik i kirker, og det var de der kedlige, det var de hellige og sådan noget, og så kunne jeg jo heller ikke. Og jeg havde sådan en slåskamp med Gud, kan man sige. At jeg jo både knaldet rundt med drenge og dræk spiritus og alle de der ting. Men jeg havde Gud i baglømen alligevel. Fi sådan troede jeg heller ikke, så man ikke måtte alt muligt ting. Så jeg gik lidt og puttet med Gud, kan man sige.

SPEAKER_02 23:47

Det er sjovt, da jeg var 19 år, der var hele min verden jo sådan naturfaglig. Hvis du kommer fra det Big Bang.

SPEAKER_00 23:58

Og du er døde, så er det suret.

SPEAKER_02 23:59

Og når du døder. Og indimellem fiske, der kom op på land og sådan nogle ting, og der var tilfældigvis dig. Og hvad du kan slippe sted med i livet. Det er slut om det, det. Og jeg synes, det var så detprimeren. Jeg synes, den der, det var så enormt tomt for mig, og jeg følge mig så ensom, så du tror det løgn. Det var på trods af, at jeg står pift, da jeg var 19. Jeg vågn i livet. Han søk kærest. Det var bare den bedste udg, der nogen har været af mig selv. Men alligevel, og jeg havde gode venner og vi havde det sjovt. På trods af det. Der var simpelthen så ensom i det narrativ. Så da jeg opdaget kirken. Jeg har jeg opdaget, at der poter en gud i himlen, der elskede mig vild ordentligt, der havde alt det himler på jorden, og ham kunne jeg være på hold med. Det ændrede mit liv. Fuld stærkt. Helen var ret. Alles. Så det var fantastisk oplevel for mig. Og har været så befriende i altid. Men tilbage til dig, Angret. Hvad med det der med troen og samfundet? Altså. Aners på sagde jo, at ideologi er noget bræs. Det var der, hvor jeg er jo egentlig med politisk. Men så sagde han også, at troen, den hører ikke til et offentlige rum.

SPEAKER_00 25:23

Nej. Det er helt.

SPEAKER_02 25:26

Hvordan det jo nok, fordi jeg var træ af den Mohammed Krisning. Men hvordan har du det med tro og offentlighed, altså?

SPEAKER_00 25:32

Ja, men altså hvis man lige tager tro og politik først, så er det jo også interessant, at vi er jo rundet af de værdier, som er vores kristendom, som er vores tro. Og så kan man jo prøve at skille det ad. Men alle grundloven og menneskets værdi, altså alle retssystemet. Retssystemet, alle de grundlæggende ordentlighedsværdier, vi har, de kommer jo et sted fra. Så det er næsten umuligt og skillet, ved at sige. Det er jo noget, der flitter sammen, men jeg synes jeg heller ikke tilhænger af, at grundloven skal laves, fordi man holder Bibelen forest. Og så siger man bare, at det er fordi, jeg tolker det på sådan en sådan måde, og så skal det ikke igennem. Der skal selvfølgelig være.

SPEAKER_02 26:24

Men du mener godt, at vi kan ekstra nogle værdier fra Bibelen og fra vores kristne tradition. Det gør vi jo. Det gør vi ja.

SPEAKER_00 26:30

Det gør vi jo.

SPEAKER_02 26:30

Det derfor værd i modvend. Jeg er sådan set en i det korne. Men det synes jeg er en god id. At vi står ved vores tusindårge historie, og at der er noget kulturel kontinuitet på, hvad de får mere.

SPEAKER_00 26:45

Men også sådan noget, nu nævner du lige urlandsbistanden og sådan noget. Jeg synes godt, at man kan have nogle politiske emner, og så tale åbent om vores kristne sind i forhold til, hvad gør vi her som en guidness. Kan vi tillade os det, hvis vi er ordentligt kristne mennesker? Altså kan vi tillade os, at de hjemløse sidder på gaden, kirkerne åbner op, så de kan komme og få en seng og sådan. Er der i sænge nok. Kan vi tillade os det, hvis vi har den næste kærlighed, som vi tror på, det synes jeg godt, man kan tale mere om.

SPEAKER_02 27:22

Og der vil jeg gerne sige, at der stød jeg på min ekstrækkelighed, når du nævner hjemløs. Jeg var formand for et værste for hjemløse i syv år. Og det var nog af de værste tilfælde i København, dobelt diagnoser. Du ved, typisk psykisk og afhængige alkoholiker eller narkomer eller hvad. Typisk udlændingen dårligt, jeg kunne ikke dansk. Det var jeg bange for.

SPEAKER_00 27:44

Altså på mennesker.

SPEAKER_02 27:46

Ja, fordi det er hjemløse. Jeg var bange for dem, fordi jeg kunne ikke læse dem. Og de kvinder, jeg har så stor respekt for de kvinder, som arbejder der med hver dag med overfaldsalar, og jeg ved ikke hvad ikke, og laver jeg var mad til dem hver dag, og elsker dem. Og det er dybt begejstret, når de foren til at finde et hjem. Men jeg kunne bare. Det kunne jeg simpelthen ikke være i. Jeg kunne ikke navigere i det. Så det er fordi, jeg ikke vil. Jeg vil smæret gerne. Der var øvrig, der arbejder dernede, fordi det skaber for mange konflikter. Det var bedst, der var kvinder, der står der, fordi du var brugerne var mand.

SPEAKER_00 28:22

Of det villigt.

SPEAKER_02 28:24

Men den udstrækkelighed, vi støtter på i livet, både som samfund, men også som mennesker. Når vi står over for ting, som vi bare ikke kan nagte. Det er jo tit, hvor man for allermest ondt i maven.

SPEAKER_00 28:39

Det er magtløsheden.

SPEAKER_02 28:41

Magtsløsheden. Vi har lige snakket om, at vores hunde på et tidspunkt bliver så gamle, så de skal op i hun ikke også. Og man bare har står og ting med store sjov og stor kærlighed. Og man virkelig får ondt i maven med tanken om. Bare tanken om at skulle ned til dyregen og give den sidste sprøg, det er næsten ikke til at bære. Der kommer sådan nogle situationer i livet du har selv stå med din egen søn, som pludselig bliver syg. Jeg kan ikke forestille mig nogen større smerte. Hvordan anvender man sin tro i sådan nogle situationer? Hvordan bliver det praktisk på en eller anden måde?

SPEAKER_00 29:15

Altså. Vi kan ikke lige vende tilbage til magtløsheden, men der er jo også noget svigtet i at stå alene med det. Fordi det er jo næsten det endnu værd. Det er at vide, at jeg kan ikke gøre noget. Jeg bliver nødt til at stole på lægerne, jeg er magtløs i det her. Jeg føler et svigt. På et tidspunkt, så ringer jeg til min mor, fordi hun ikke kommet, og det er på tredje måned, og der har vi været på intensiv og har været ved at mæske kilber to gange. Stadværk kommer hun ikke. Og så ringer jeg til hende, og så siger hun, at hun er sammen med din bror. Ja, siger jeg så. Han hedder Higgur, og jeg har bor på Sjærland. Så siger jeg, at han så kommer til Jylland og besøger dig. Nej, nej. Jeg er på sjældent og besøger. Og så siger jeg så. Er du på sjæland? Så kan du måske bage efter at køre forblikket, fordi vi ligger både i her op. Det har jeg ikke tid til, så. Og da jeg slutter den samtale, jeg er ved at udover det nu også, fordi det er et forbandet trome, der sidder ind i mig. Men da jeg slutter den samtale, så bliver det så mørkt.

SPEAKER_01 30:36

Og så fænsomt.

SPEAKER_00 30:39

Så jeg må lægge mig ind til, og lige så trøste hos det lille barn, der er syg. Det er jo simpelthen fok, og der finder jeg bare ud af. Sæt, mand, hvis du rækker handerne ud, og så ikke bliver græbet, så må jeg række dem op. Og så bliver jeg grebet.

SPEAKER_02 30:59

Det var det?

SPEAKER_00 31:01

Og jeg sådan med tøj og øjnene, fordi jeg synes, altså, det er jo sådan, altså de mennesker kan jo ikke magte at klare og løfte alt sin selv. Og så vil jeg komme med det eksempel på magtiløshed, som despen her og lovt mørker har skrevet i den bog, der hedder trøste. Og miste sin søde, han mister så sin solder. Men i den bog, der skriver han så også, at det med at være magtesløs, og ikke lægger det over til Gud, og bliver ved med at tro, at man kan vild styre, jeg vil have, at han skal overleve. Han skriver om sin situation i den bog, sådan her. Og han troede, han var Gud til sidst. Og jeg vil, så skal jeg finde en ny kurer, ny kurder, en ny kurder. Og det gjorde, at han ikke fik ordentligt sagt farvel til sin søn, fordi han var et andet sted, fordi han skulle han skulle aggre Gud og får ham til at leve. Og det gjorde, han var ikke til stede, og fik ordentligt sagt farvel. Og det tilgiver han aldrig sig selv. For nogle gange er der nogle situationer, hvor man er så magsløs, at du skal lægge det over til Gud, så du kan være menneske sammen med dem, der har brug for det. Og jeg kan godt mærke det selv, at man skal læde sig tilbage i det. Jeg må jo overgive det til Gud, og bede til ham overlever. Og der også bedt, at bare snart kommer nogle mennesker, og så slår et ring rundt om altså alt. Men det var også en følelse af, at pludselig, så følte jeg mig ikke alene. Det gav mening og inviteret ud ind på 5. sal på rigspultet.

SPEAKER_02 33:05

Jeg tror, han omtaler det som, han fyrer sig selv som Gud men jævsen klar. Men af på det der med, når livet så rammer, eller andre mennesker rammer en. Jeg støt på et skønt lille årsprog eller sådan gengang på en af sociale medier faktisk, som ikke var biblisk, men som gærm stor mening for mig omkring tilgivelse. Hvordan sagde. Hvis du bliver bid af gift i slangen, hvad bruger du så dit liv på nu? Bud på at stå og diskutere med slangen, hvorfor den bæder, eller koncentrere for gift ud af din kroppe. Og det er jo lidt det der med tilgivelse, og hvad der sket, og hvordan kommer jeg fremvidere. Og bare ud fra et rent egoistisk synspunkt. Så er det bare godt det der med at tilgive sig selv eller andre fra den sagt.

SPEAKER_00 33:58

Hvis det er så voldsomt det, du har været udsat for. Det kan jo være overgreb, det kan være alt muligt, som er svært og ligesom at sige, det er fint nok ikke. Så smidder det over. Så må du vokset med det. Men man kan jo. Der er jo lidt en forskel på at tilgive en person og så tilgiv en handling.

SPEAKER_02 34:23

Og der er nogen, der syligt faktisk beskæftiger sig med deres fortidsønder. Med dem, som har begået.

SPEAKER_00 34:31

Ja, og så får det jo ikke fred.

SPEAKER_02 34:33

Nej, så kommer der ikke.

SPEAKER_00 34:36

Og der skærer en eller anden form, hvor du skal ligge det væk. Der er også nogle ting, du godt må vende dig fra.

SPEAKER_02 34:41

Og det må også kunne på et eller andet tidspunkt n til med sig selv. Tænker jeg.

SPEAKER_00 34:46

Det er han jo i fuld gang.

SPEAKER_02 34:48

Det er fuld gang med proces, om man så må sige. Men der kan vi også få hjælp på skudet, det er egentlig i. Lige lidt tilbage til det der med det offentlige. Og tror du, at vores tro kan være med til at give sådan en eller anden form for civilt mod, eller hvad man skal sige. Når man ser uretfærdighed i samfundet eller ting, der måde være bære. Sådan noget korrage. Hvor kommer det fra det der måde? Det er jo interessant. Jeg tror du, at troen kommer ind i spillet.

SPEAKER_00 35:16

Men det er jo interessant, fordi jeg har jo også fået øerne i maskinen på et tidspunkt, hvor jeg måske ikke sådan helt bevidst kvaden tro, men i hvert fald helt bevidst i forhold til at være næste kærlige over de kvinder, som nederst i vores samfund, som var prostitueret, der havde jeg jo snakk for nogle år siden. Og det gjorde jeg også kvad, at jeg kunne ikke forstå i en kristen kontekst, i en næste kærlig kontekst, hvordan man kunne lade miskækken de her kvinder, og så siger, det er jo deres eget valg og kom med alle mulige åndsværge argumenter for, at det elste erhverv. Altså er det et landbrudet af det men skid nu med det. Men du ved, at så på den bekostning, altså på en eller anden politisk måde, og en eller anden underlig syn med, at mens lige skulle være større end kvinde. Der mødte jeg jo noget, hvor det var sådan, at der kunne ikke blive taget hensyn til den næste, fordi der var nog andre, der havde behov for, at de bliver nødt til at blive prostitueret. Og der rejste jeg mig op imod en kæmpe strøm, og sagde, at det her kan jo simpelthen ikke være rimeligt. Politikere, jeg skrev nogle klummer, jeg tror, I BT på det tidspunkt, hvor jeg sagde. Large Rasmussen, nu må du simpelthen steppe op her og kom ind i kampen.

SPEAKER_02 36:45

Hvad kræver du af ham?

SPEAKER_00 36:46

At han skulle lovgive.

SPEAKER_02 36:48

Jeg han skulle gøre det ulovligt at gå til postiveret. Liges her i Sverige.

SPEAKER_00 36:52

Så de har i Sverige.

SPEAKER_02 36:53

Og de rammer tosten som det kalder.

SPEAKER_00 36:55

I stedet for at gøre kvinden til at lovgive mod hiden, så det er alle de der ting.

SPEAKER_02 37:00

Det er jo lidt sjovt, du siger det, fordi måske har jeg ikke helt courage nok der, fordi i mit gamle parti starte det faktisk som en kamp mod børnepåerne.

SPEAKER_00 37:11

Ja.

SPEAKER_02 37:12

Det her børne overgreb i dag. Men dengang synes vores seksologer jo, at børn ikke kunne komme tidlig nok i gang.

SPEAKER_00 37:20

Ja, men altså man prøvede.

SPEAKER_02 37:22

Man skal forstå det ikke i dag. Men fra 70 til 181, der var det ingen krog og børn, en kristemokratskørge, der kæmpede helt alene indtil sidst fik et par konservative kvinder med. Men der fik først stoppet, 11 år tog det. Og forbudt det, der hedder Børneborg dengang i Danmark, som vi var det eneste land i verden, at det var tilladt og vise det. Det er felt fra hele verden. Men det har vi så ligesom lagt lidt på hyden siden. Fique nu var der så kundelen tilbage. Men jeg sidder nogle gange og så tænker jeg på. Håll er ikke der nogle kvinder, der kommer i klemme i det der pornindri. Altså. Jeg tænker bare af det hele frivillige professionel.

SPEAKER_00 38:11

Køren på, hver for et samfundslag, du er i også ikke. Hvad du bliver lovet af økonomi?

SPEAKER_02 38:19

Jeg er ikke sikker på, at hele den der sex industri er offerfri.

SPEAKER_00 38:23

Nej, det sam det. Altså apropå det der kurs, du talt om. Jeg blev kontakt, jeg fik jo Matilleprisen for at stå op, fordi det var klar på skulder, der vil mega stolt af. Men der var en kvindelig politiker, der skrev til mig, at det var godt, at jeg råbte op. Fordi nu, når hun var en offentlig person og politiker, så kunne hun jo ikke råbe op og sige noget, fordi det blev skrøbeligt, når hun havde den position, hun havde. What the fuck? Hvad tror du, det har kostet mig? Jeg fik da ikke tilbudt noget skuespilarbejde efter det. Fordi at så var jeg jo sådan en skridskænke, som ikke kunne sætte billet? Altså. Så det der courage, det har altså også en pris. Han bliver holst, Lev Christine er jo holdt op med at udtaler, fordi det går ud over deres kunst.

SPEAKER_02 39:18

Det er simpelthen for dyrt.

SPEAKER_00 39:19

Det er for dyrt.

SPEAKER_02 39:21

Jamen hvordan her til sidst? Hvordan kan troen. Kan troen være noget, der ligesom bygger brug over fortid og fremtid, og der er meget. Og altså er der nogle mekanismer eller værktøjer eller principper i det, som du kan se som brug bygger?

SPEAKER_00 39:47

Ja, men der er jo også værd, som rykker. Og det kommer jo sted fra.

SPEAKER_02 39:54

Mæsten kanfærdighed, tålmodighed.

SPEAKER_00 39:59

Og lige præcis, og også i forhold til politisk lovgiven, politisk syn på, hvordan dyrevelfærd og hele klima. Alt kan du tale ned i et værdigt. Og jeg tror, vi skal tale endnu mere om det, for ligesom. Det handler det jo også vidighedsting. At vi går i baggrunden. Det er jo politik. Så er man er nødt til at tage de beslutninger for julene skal køre, og så skal vi jo også sprøjte. Sådan stop nu. Vi må komme ned til en eller anden fælles nævner, hvor vi siger, at der er nogle helt grundlæggende ting her, som vi skal ned og have en ordentlighed omkring, som vi ikke bare kan. Hvordan promoter man sådan nogle værdier?

SPEAKER_02 40:47

Nu har jeg prøvet at lave sådan en podcast om det her, fordi jeg synes faktisk, det har været vildt ødelæggende, at på Slytter ikke forstå det jo nemt for ham. Men når jeg siger, at ideologi er noget bras. Så tænker jeg bare, det er det samme, som at sige, at det de fundamenter, som partierne står på, det er irrelevant. Og lige pludselig kan vi ses nogle rådløse partier, der vælger rundt efter befolkningen for godt forbindende i øjeblikket. Når hedder i migranterne, så havde vi dem også. Al de rige nogle svin, og så har jeg også snakke dem. Det hele det sejler rundt. Så derfor har jeg ret stor interesse i at promåte vores værdier.

SPEAKER_00 41:26

Og hvordan gør vi det?

SPEAKER_02 41:27

Hvordan går det? Og hvordan uddanner vi befolkningen i det? Altså det skolerne. Hvor er det? Vi tager fat i vores kristne værdier i Danmark.

SPEAKER_00 41:34

Ja, altså, man kunne. Begyer de ikke også at lave kristendom i stedet for bare religion nu. Gør skolerne.

SPEAKER_02 41:41

Det burde jeg også på første og orienteret.

SPEAKER_00 41:42

Hør det en fugge om synes.

SPEAKER_02 41:44

Fedt. Det er jo fedt.

SPEAKER_00 41:46

Vi er jo et kristne land.

SPEAKER_02 41:49

Hvert fald i tusind til år.

SPEAKER_00 41:51

Jeg ved ikke lige næsten, jeg oplever jo i hvert fald også, der er noget, jeg skal tale om i Hvil Jesus har sagt på fredag, hvor der er åbenbart et spørgsmål om det går jo mindre og mindre i kirke. Og så min redaktør sådan ikke tilfældet. Vi begynder at interessere os mere for det. Så vi skal tale højt om det. Tal højt om det. Tal om det. At vi kommer sted fra vores værdiggrunden af.

SPEAKER_02 42:23

Fedt. Til sidst her. Du starter med at sige, at tro, spid folk.

SPEAKER_00 42:32

Ja. Jamen altså det. Det tror jeg, at den kan, hvis det er, at man har et syn fx politisk, at vi overhovedet vi skal overhovedet ikke have kirken ind i politik, fordi så er det bare Bibelen, der skal bestemme sådan noget, sådan kan man jo også sætte det op. Men det er jo ikke for med bibelsk magt, men det er mere for at sige, at vi fæller som de her principper. Så kan det også spitte lidt. Nu var du selv inde på det naturfaglige sidst. At have nogle diskussioner med at teister, som jeg virkelig ikke bryder mig om, jeg kan se dem som menneske, respektere og acceptere alt muligt. Men når vi kommer der til, hvor det er, at for eksempel, at man er lidt skør. Du er jo lidt skør, at du tror på noget, der er større. Du er lidt forkert. Så bliver jeg sådan, så bliver jeg enormt. Jeg bliver ikke vred, men jeg bliver sådan, hvad fand? Hvorfor? Og der er sorgt, når du dør. Det ved alle jo. Nej, det ved du jo ikke. Jeg synes, at det er nemm at forestille sig. Vi er jo forbundet i ånders, og vi kan mærke hinanden, og der er kærlighed. Hvad er for noget? Det kan du heller ikke sige, det er 4 plus 3. Det er nogle følelser og nogle strømninger, og der er noget større. Og så får de graderet det, og så bare ikke. Det synes jeg er enormt svært at kåbe med. Det er da nemmere at forestille sig. Der er noget efter, vi døde end der er sorgt. Altså. Kan du ikke mærke? Hvor skulle det komme fra?

SPEAKER_02 44:15

Hvis der ikke var en skabende kræft, hvor skulle universet så komme fra. Hvordan opstår noget af ingenting. Det er der aldrig nogen. Hvis det er videnskabeligt, så har du en teori, du efter prøver i praksis. Vis mig den teori, der får noget til at komme af ingenting, og så vis det over for mig. Eller man kan det videnskab, så bare det en teri. Men tusind tak, fordi du vil komme og diskuter det her spændende område. Der er jo flere og flere, der begynder at trobenbart. Det er det, man hører og læser. Så lad os håbe, det kommer mere frem.

SPEAKER_00 44:46

Tak for jeg måtte.

SPEAKER_02 44:49

Husk, at du kan hjælpe kristendemokraterne på stemmeterne. Hvis du sender en sms til 1272 med teksten KD valg, så kan du give sådan et underskrift. Tak for din støtte.