11: Stress i salg – Sådan håndterer du pres og præsterer uden at brænde ud

Salg er en af de mest mentalt krævende discipliner – konstant pres, KPI’er, kundekrav og uforudsigelighed kan tære på selv de bedste sælgere. Men hvordan håndterer du presset og sikrer, at du præsterer på højt niveau uden at brænde ud?

I denne episode af Sælgerklubben har jeg besøg af Stig Sølvhøj, stress-ekspert og erfaren rådgiver inden for mental sundhed i erhvervslivet. Sammen dykker vi ned i stresshåndtering i salg, og hvordan du kan tage kontrol over din energi og dit arbejdsliv.

Vi taler om:
✅ Hvordan du spotter de tidlige tegn på stress – før det er for sent.
✅ Hvad der adskiller positivt pres fra skadelig stress.
✅ Konkrete strategier til at håndtere stress og finde balance i en travl hverdag.
✅ Hvordan du kan opbygge mental robusthed og performe bedre uden at betale prisen med dit helbred.

Hvis du arbejder i salg – eller leder et salgsteam – er denne episode et must-listen for at forstå, hvordan du kan præstere bæredygtigt uden at miste motivation og energi.

Find mere inspiration og kontakt os her:
🔗 Stig Sølvhøjs LinkedIn-profil
🌐 Stig Sølvhøjs hjemmeside
🌐 www.talenthuset.com
🔗 Min LinkedIn-profil
📧 info@talenthuset.com

Tak, fordi du lytter til Sælgerklubben – podcasten for dig, der vil mestre det professionelle salg!

Din vært: Nikolaj Dyring
Stifter af Talenthuset - følg med på Talenthuset.com
Skriv direkte på mail til Nikolaj

Transcript

Speaker1: [00:00:00] Livet som sælger er jo en spændende blanding af deadlines og mange bolde i luften og forskellige ting, der hele tiden skal kombineres og et kæmpestort præstationspres. Faktisk så er det jo en super god cocktail, hvis man gerne vil blive stressramt. For at imødekomme det, så har jeg i dag 40 minutters spændende samtale med en ekspert på området om, hvordan vi kan forebygge stress, hvordan vi undgår nogensinde at nå dertil. Så nyd dagens samtale med Stig Sølvhøj. Velkommen til Sælgerklubben.

Speaker2: [00:00:34] Nå, see. Jeg har inviteret dig med i dag, fordi dit navn er poppet op indtil flere gange. Sidste gang var det i en kantine, hvor der pludselig en der kommer hen forbi og så er det ham jeg sidder i møde med. Var vi lige inde og spise frokost. Han siger Kan vi lige tage en snak med Stig, og jeg kan huske ham den anden dag, siger han. Stig Han var med på vores ledermøde, og han har en evne til at få ting til at blive spiseligt for normale mennesker, selvom han er enormt klog. Og så tænkte jeg, at jeg arbejder med sælgere, og jeg kan jo læse, at du er specialist inden for det her med stress og at undgå stress og stresshåndtering. Og det er jo noget, jeg hører om konstant stress, uden at jeg har en bjælde forstand på det. Så derfor så har jeg inviteret dig på besøg i dag. Stig, hvem er du og hvad ved du?

Speaker3: [00:01:15] Ja. Tusind tak fordi jeg måtte komme Nicolai. Jeg hedder Stig Sølvhøj. Jeg har en lang psykologisk uddannelse bag mig. Gennem de sidste er over 30 år efterhånden. Har lavet en PhD. Forskning inden for tænkningens processer, som er stressfremkaldende. For at finde ud af er der en rød tråd i den måde vi tænker på, når vi oplever stress. Stress er jo fyldt med super mange myter. Rigtig mange myter. Næsten endnu mere end søvn eksempelvis. Selvom det lyder mærkeligt. Du kender sikkert historierne, du ved. Om da vi var små og fik at vide, at når vi havde spist, skulle der gå en halv time, før vi måtte bade. Jeg kan godt huske.

Speaker2: [00:01:50] At vi på ferie i Spanien. Jeg måtte fandme ikke gå i vandet. Så lå man der og ventede.

Speaker3: [00:01:54] Og så står man og kigger det. 29 minutter er det stadigvæk. Det må.

Speaker2: [00:01:56] Jeg ikke. Må ikke gå i vandet.

Speaker3: [00:01:57] 30 minutter. Og dér bliver det ufarligt, og vi har aldrig fået en plausibel forklaring på, hvorfor det er sådan og stresser lige sådan. Stress er en naturlig tilstand for mennesker, og stress er egentlig skabt for at hjælpe os. Det er for at vi kan yde en ekstraordinær indsats, når det kræves. Derfor skelner vi mellem det, vi kalder for stress, og det, der hedder uhensigtsmæssig stress. Stress, som som begreb er en mental tilstand, som skaber fysiske reaktioner. Blandt andet sker der det, at blodet løber fra alle vores indre organer ud til vores muskler, for at når nu vi har fået øje på den berømte sabel tand for knap 100.000 år siden, som jo er det antal år racen Homo sapiens, altså mennesket har eksisteret, ja så er det fordi nu skal vi kunne flygte eller vi skal kunne kæmpe. Vores blodtryk stiger og vores åndedræt stiger. Vores hvad kan man sige? Vores øjne begynder at være punkt eller punkt fokuseret, så vi kan kigge på det, der er farligt. Og her er det altså noget, som er lavet for at hjælpe os. Der kommer en masse hormoner i blodbanen Adrenalin, noradrenalin, oxytocin, kortisol. Det interessante er, at nøjagtigt de samme hormoner har vi i blodbanen, hvis vi har været ude og løbe en tur. Hvis vi skal rejse os op og lave en præsentation lige efter vi har dyrket sex eksempelvis, så har vi nøjagtig de samme hormoner i blodbanen, også selv om vi tror, de her hormoner er farlige. Så er der nogen, som er naturligt for os at have uhensigtsmæssig stress. Det er noget, som skabes imaginært. Det vil sige, at det bliver skabt af noget, som vi blot forestiller os. Det, vi kan se fra forskningen, det er, at mennesker, som oplever uhensigtsmæssig stress, de har en bestemt måde at tænke på til fælles. De har negative tanker, som er fremtidsrettet. Det vil sige, at det er forestillinger om noget, som ikke er sket endnu.

Speaker2: [00:03:58] Okay, så det handler ikke om travlhed. Det handler om en bekymring, om noget, der kan ske er.

Speaker3: [00:04:04] Nu bragte du selv ordet bekymring på banen, og nu bliver jeg nødt til at drille dig, Nicolai. Fedt! Kan du? Kan du definere, hvad kendetegner en bekymring?

Speaker2: [00:04:15] Det er vel en jeg har gået og tænkt over. Gad vide hvad der sker og hvad nu hvis. Hvad nu hvis vi får en finanskrise 2.0? Har jeg så omsætningen nok? Kan jeg så betale regningerne rigtigt? Det er jo et eksempel. I hvert fald ikke en dårlig idé. Det er ikke en definition, men det er et eksempel.

Speaker3: [00:04:30] Ja, men det er faktisk en meget god definition. Og du remser 50% rigtigt, fordi en bekymring er klinisk defineret ved to forskellige ting. Et det er negative tanker om noget, som ikke er sket endnu. Altså der er ikke kommet en finanskrise endnu. Og to. Der er aldrig en løsning med på det skrækscenarie, vi forestiller os. Og det vil sige, at hvis vi bare har skrækscenariet kørende, og der ikke er en løsning med, så opfatter vores sind, vores hjerne det egentlig som værende uundgåeligt. Den opfatter det som, at det her det sker, og der er ikke nogen vej ud af det, fordi der ikke er en løsning med, og det er naturligvis angstprovokerende og stress inducerende. Ja, se, det er hele tricket i det her. Det er jo, at vores tanker hele tiden bevæger sig. I realiteten tre forskellige retninger, men egentlig kun to. De vandrer nemlig mellem fortid og fremtid. Statistisk er det 1 procent af tiden. Det, vi tænker på, omhandler lige nu, og der er ganske mange mennesker, som tror i dag er nu. Men det er det jo ikke, for du har vel spist morgenmad? Jo jo. Så det er altså fortid og går ud fra at du ikke har fået din aftensmad nu, eftersom klokken er det heller ikke. Nej, så er det altså fremtiden lige nu. Det er nu.

Speaker2: [00:05:50] Lige nu dig og mig, og det er ikke engang at tænke på. Hvad skal jeg spørge dig om bagefter? Det er lige nu.

Speaker3: [00:05:54] Det er lige nu og lige nu er fortid nu. Så det ændrer sig hele tiden. Så 99% af tiden har vi en primær foretrukken tanke retning. Det vil sige, vi tænker egentlig mest over noget der er sket, eller vi tænker mest over noget der ikke er sket endnu. Hvis vi har negative tanker om noget, som ikke er sket endnu, så er det jo bare digt og fantasi, ikke virkelighed.

Speaker2: [00:06:21] Nej.

Speaker3: [00:06:22] Og der ikke er en løsning med, så bliver det jo et skrækscenarie.

Speaker2: [00:06:26] Jeg kender jo masser, der vil sige, det er en begrundet bekymring.

Speaker3: [00:06:28] Jamen, det kan meget vel være det en begrundet bekymring, men vi løser det bare ikke, imens vi bekymrer os. For husk nu på, at der er jo ikke en løsning med en bekymring. Nej, så vi har bare skrækscenarier, og så bliver vi fanget i den negative tankespind. Se vi udstyret op imellem ørerne oppe i styrehuset med noget af det absolut mest komplekse og fantastiske vi mennesker kender til, nemlig den menneskelige hjerne. Den er fantastisk, Men den er. Den er også både halv dum og så er den halvt doven. Den er halv dum, fordi den kan ikke altid skelne mellem fiktion og virkelighed.

Speaker2: [00:07:02] Okay.

Speaker3: [00:07:03] Har du nogensinde prøvet at sidde trygt hjemme i sofaen og kigge en film? Og så sker der noget, hvor du lige laver et gisp og et sæt og bliver forskrækket?

Speaker2: [00:07:09] Ja.

Speaker3: [00:07:10] Men det er jo noget vrøvl.

Speaker2: [00:07:11] Ja, altså jeg har siddet og løftet ben i biografen, da jeg så Jurassic Park i sin tid, ik? Præcis.

Speaker3: [00:07:15] Og det er jo ganske enkelt fordi vi reagerer på noget, som foregår på et lærred eller en skærm, som er optaget i et andet land. Flere år før. Men vi reagerer som om det var nu, for det er vores hjerne opfatter noget af det, som vi forestiller os eller ser som værende nu. Og så reagerer systemet, når vi har negative tanker omkring noget, som ikke er sket endnu. Så bruger vi den del af hjernen som vores rationelle, logiske, analytiske tænkehjernen. Den hedder neocortex. Den laver alle mulige fortids eller fremtidsscenarier. Den kan også tænke over fortiden. Hvad skete der dengang? Det interessante ved dette er, at der er to andre dele af hjernen, som ikke har noget bevidsthed og ikke har noget læring. Og de tror, at alt det, som vores kloge, smarte neocortex del af hjernen forestiller sig det er sandt, og det sker nu. Og det vil sige, at hvis du sidder og har en forestilling om åh nej, hvad hvis der kommer en finanskrise 2.0? Har jeg økonomien osv. Ja, så er der altså andre dele af hjernen som tror. Holy moly, det er jo nu det sker, for det er da ikke en løsning med på det og det der sker nu og der ikke er en løsning med. Så bliver vi fanget i magtesløshed og kontroltab. Og det er følelsen af magtesløshed og kontroltab, som gør, at vi oplever angst og vi oplever stress.

Speaker3: [00:08:38] Jeg plejer at bruge et eksempel som som kunne være det her. Prøv at forestil dig en aften, hvor du. Du går i seng. Du går ind i soveværelset, lukker du soveværelsesdøren bag dig, og så lægger du dig lige ned på sengen og kigger op i loftet og lige op over hovedpuden. Oppe i loftet sidder der en kæmpe stor sort edderkop. 10 ud af 10 mennesker vil med det samme reagere instantly. Vi vil få en skræk, og du rejser dig op af sengen, for nu skal du ud og have fat i støvsugeren for at se om du kan få fanget den. Bandit 03 Boldtræ eller en skovl. Men det der sker, er i realiteten, at når du så tager fat i døren, så er døren låst og du kan ikke komme ud af soveværelset. Og nu vender du dig om, og så kigger du op, og nu er den væk. Nu ved du ikke, hvor den er. Her går angsten. Frygten for edderkoppen til at blive stress. For nu kan du ikke kontrollere, hvor den er, og du kan ikke komme væk fra situationen. Så her bliver det til stress. Hver eneste gang vi oplever stress, så er det altid en afart af angst til stede. Altid. Men vi kan godt opleve angst, uden der er stress til stede, fordi du vil have angsten ned. Uha, den er godt nok også væmmelig, den her edderkop. Men du kan åbne døren, og du kan gå ud og tage støvsugeren.

Speaker3: [00:09:55] Du kommer ind, og den er der heldigvis stadig, og du fjerner den så. Uha, den var væmmelig, men nu er den væk. Situationen er løst, og det er nøjagtigt det samme, der sker, hvis du sidder og har alle mulige negative forestillinger omkring fremtiden, som jo er digt og fantasi, som du ikke kan komme væk fra. Det kan vi se, og den forskning jeg lavede, havde vi helt præcis 1111 deltagere med ind i forskningen, og vi kunne se, at det var kendetegnende, at folk, de bekymrer sig. Nu talte vi om, hvad der kendetegner en bekymring, og så kunne man jo stille det rigtig, rigtig kloge spørgsmål. Men hvorfor bekymrer vi os? Og det gør vi, fordi vi har nogle bagvedliggende overbevisninger. Det er noget, der fagligt hedder noget så tosset som meta kognitioner. Lad os bare glemme det. Der er ingen, der kan huske det om et øjeblik alligevel. Men vi har altså to forskellige overbevisninger tilstede, når vi bekymrer os. Den ene er en overbevisning, som fortæller os, at der er fordele, når vi bekymrer os, eller det er nyttigt for os eller nødvendigt. Det kunne være, at du tænker, jeg skal bekymre mig om mine børn, for ellers elsker jeg dem ikke. Og det er jo noget vrøvl. Jeg kan faktisk godt hjælpe mine børn uden at bekymre sig om dem. Eller du kunne tænke, at jeg skal bekymre mig om mine arbejdsopgaver, for jeg skal ikke løse dem.

Speaker3: [00:11:10] Men der er jo bare den krølle, at man løser ikke noget, imens man bekymrer sig. Men hvis vi har overbevist os selv om, at vi skal være noget eller gøre noget på en bestemt måde, så tror vi, det er rigtigt, og så bliver vi ved. Det vil sige, at hvis jeg tænker, at hvis jeg ikke bekymrer mig om mine børn eller mine arbejdsopgaver, så er jeg overfladisk eller ligegyldig. Det har jeg ikke lyst til at være. Så bliver jeg i sagens natur ved med at bekymre mig, for det har jeg overbevist mig selv om er rigtigt. Den anden overbevisning går egentlig ud på, at jeg kan ikke lade være med at bekymre mig. Jeg kan ikke styre det. Og hvis jeg har overbevist mig selv om, at jeg kan ikke lade være, så prøver jeg heller ikke. Der var ikke nogen grund til, for jeg har overbevist mig selv om, at det er sandt. Hvis vi sådan skal være en smule teoretiske. Så kan man sige, at et gennemsnitligt menneske tænker et sted mellem 60.000 og 90.000 tanker hver dag. Statistisk er det 10 procent, altså mellem 6.000 og 9.000 tanker, som er i vores bevidsthed. Resten køre i vores underbevidsthed. Men en stor del af de tanker vi har i dag, havde vi også i går, og dem vil vi også have i morgen.

Speaker3: [00:12:13] Men nogle af dem skifter. Du og jeg havde en aftale om at mødes i dag på et bestemt tidspunkt, og så kan jeg jo bekymre mig om Kan jeg nå det til tiden? Men når jeg har nået det til tiden, så bekymringen er væk, så kan jeg bekymre mig om åh nej, kan jeg nu også huske at handle det her? På vejen hjem? Når jeg så har nået det, så er den bekymring væk. Her skelner vi imellem emnerne, jeg bekymrer mig om. Det kalder vi tanke indhold. Det er altså selve dette emne, jeg bekymrer mig om. Og det er det skifter. Det er flugtrute. Men måden jeg tænker om det på, det er den samme. Uanset om jeg bekymrer mig om noget som er privat, om det er noget som er arbejdsmæssigt, så er det jo forskellige emner. Der er forskel på, om jeg bekymrer mig, om jeg kan nå en deadline på arbejde, eller om hvordan jeg skal betale huslejen til næste måned. Eller hvordan når jeg den her fødselsdag på fredag, jeg skal handle ind til? Men måden jeg tænker om det på, er den samme. Og det er det, der er interessant. Derfor er det meget mere effektivt at arbejde med måden, jeg tænker på. For kan jeg først håndtere måden, så kan indholdet skifte. Det er ligegyldigt, for det er så anvender jeg den samme måde at tænke på.

Speaker2: [00:13:26] Fordi du siger det kan jeg da ellers havde en tanke fejl, at man har den der. Jeg kan ikke bestemme hvad jeg tænker på, fordi vi har jo den gode gamle joke. Lad vær at tænke på en lyserød elefant og bang, så hopper den ind i alle tider. Fanden har en ballon med en lyserød elefant. En anden afart af en lyserød elefant i hovedet, Fordi jeg har sagt Lad vær at tænke på en lyserød elefant. Så mener du virkelig, at man kan. Man kan vælge ikke at bære rundt på sådan en bekymring.

Speaker3: [00:13:48] Ja, absolut. Du kan jo. Du kan styre det. Vi skal ikke lade være med at tænke på emnet, vi bekymrer os om.

Speaker2: [00:13:56] Nej.

Speaker3: [00:13:57] Vi skal bare ændre måden, vi tænker om emnet på.

Speaker2: [00:14:00] Ja, ja.

Speaker3: [00:14:01] Lad os nu tænke tanken en gang. Du kom med eksemplet. Du sagde Hvad nu hvis der kommer en finanskrise 2.0 og har omsætning nok? Det er ikke sket endnu. Nej, nej, præcis. Så det er altså fremtid. Godt så. Det her var der egentlig ikke nogen løsning på. Så her ved du, at du har en bekymring. Men hvis jeg nu sagde til dig. Gid det måtte ske. Hvilke muligheder har du så? Så vil du kunne begynde at remse. Jamen, så skal jeg jo gøre noget allerede nu. Og jeg kan. Jeg skal speede op for salget. Og jeg skal gøre det her. Jeg skal gøre det her. Se, nu begynder du at inkludere løsninger. Og det er det, vi kalder for løsningsorienteret tænkning. Løsningsorienteret tænkning og bekymrings Ulrichs tænkning kan ikke være til stede samtidigt. Det er to forskellige tænknings processer.

Speaker2: [00:14:47] Okay.

Speaker3: [00:14:48] Så bare i realiteten ved at inkludere løsninger eller muligheder, så er jeg ude af bekymrings tænkningen og bekymrings tænkningen, som er stressfremkaldende fordi den ikke indeholder veje ud, altså løsninger. Så det her kan være ekstremt banalt, men det er banalt, og det er uhyre enkelt, når først man begynder at forstå det.

Speaker2: [00:15:12] Okay, jeg sidder lige og tænker på David Allen lige nu. Han har skrevet det der Getting Things Done i sin tid, og han siger jo, at når man lægger man laver et system, hvor man får sorteret alle de opgaver, man har, der ligger og venter på, man skal løse dem. Og det allervigtigste, siger han, er, at man skal finde ud af, hvad den næste handling jeg skal udføre, så der bliver koblet en plan på det, i stedet for at bare jeg har de og de mange hængepartier. Der er faktisk også lavet en plan til dem. Og det er jo hans måde at håndtere det på. Vil det sige, at hvis jeg vil kunne slippe den bekymring, hvis jeg laver en køreplan?

Speaker3: [00:15:40] Ja, hvis du i første omgang. Så starter du bare med at inkludere forskellige løsninger. Hvad har jeg reelt af muligheder? Og mange mennesker tænker Hvordan kan jeg vide, at jeg har fundet den rigtige løsning? Det kan man aldrig vide.

Speaker2: [00:15:51] Nej.

Speaker3: [00:15:52] Fordi så skulle man jo kende resultatet. Og resultatet er altid historisk. Ja, det er noget, der er sket. Vi ved ikke, hvordan kampen ender, før den er spillet. Indtil da, så er det ønskede resultat eller et mål. Så vi er altså nødt til at vælge to tre forskellige løsninger ud og arbejde med dem. Og så skal vi selvfølgelig udføre dem. Prøv at forestille dig eksemplet her en gang. Prøv at forestille dig, at du sidder i en bil. Bilen er sat i første gear. Der er lagt en stor brosten på speederen. Rattet er bundet fast. Og når du kigger ud af forruden, så et stykke ude, så kan du se, der er en afgrund, en klippekant. Men du kan ikke se, hvor langt der er ned. Der kan være en centimeter, men der kan også være kilometer.

Speaker2: [00:16:35] Ja.

Speaker3: [00:16:35] Og dine hænder. De er bundet på ryggen.

Speaker2: [00:16:38] Okay, relativt bekymrende scenarie lige nu.

Speaker3: [00:16:40] Lige præcis. Så der er jo ikke egentlig ikke sket noget endnu. Nej, nej. Endnu. Der er ikke sket noget endnu. Men dine tanker vil formentlig være. Hvad sker der, når jeg rammer kanten? Ja. Og det vil begynde at gøre. Du begynder at føle stress. Angst. Panik.

Speaker2: [00:16:55] Præcis.

Speaker3: [00:16:56] Okay, se, du rykker stille og roligt tættere og tættere på. Indtil det øjeblik, hvor du kigger ned. Og så opdager du. Hey, der er jo tre pedaler. Jeg har to fødder, så jeg kan faktisk koble ud, og så kan jeg bremse.

Speaker2: [00:17:11] Ja, ja, ja.

Speaker3: [00:17:12] Og bilen stopper, så vil du temmelig sikkert føle. Puha. Puha, det var klog skovl. Men der skete ikke noget. Nej, men bilen stopper ikke af, at du bare sidder og kigger på pedalerne. Nej, du skal gøre noget. Lige præcis det du siger. Der skal jo en handling til. Ja. Så selvom jeg bare sidder og kigger. Wauw, Jeg fandt løsningen. Og jeg tør ikke gå i gang med at trykke på pedalerne. Så stopper bilen ikke.

Speaker2: [00:17:36] Nej. Så det er ikke nok, at jeg faktisk. Jeg skal faktisk. Det er ikke nok, at jeg har lavet køreplanen, for hvad vil jeg gøre? Jeg skal faktisk også udføre nogle handlinger og gå i gang med det.

Speaker3: [00:17:43] Du skal eksekvere på det.

Speaker2: [00:17:44] Ja, præcis.

Speaker3: [00:17:45] Og eksekverer du ikke på det, så er det jo bare drøm og fantasi.

Speaker2: [00:17:47] Ja, selvfølgelig.

Speaker3: [00:17:48] Ja.

Speaker2: [00:17:50] Når jeg nu nano møder sælgere, så hører jeg jo altid er stress. Puha, hold kæft hvor jeg stresser. Jeg har simpelthen så travlt, og der hører jeg jo som om der er lighedstegn mellem travlhed og stress. Men det du taler om, er jo bekymring. Det er noget, der er farligt. Så hvorfor er det, at en travl hverdag med hvordan kan blive overbebyrdet og blive stresset, som jeg hører det? I hvert fald er det kun hvis det er opgaver der jeg ikke kender til og jeg ikke kan finde løsningerne. Eller kan det også bare være en stor arbejdsbelastning der der sender mig ud over udover det der store stress hul? Godt spørgsmål.

Speaker3: [00:18:24] Egentlig kan vi dele det op i to forskellige hovedområder. Vi kan kalde det for eksterne faktorer. Det vil sige, at de ydre omstændigheder, det kan være deadlines, det kan være mange arbejdsopgaver, det kan være en krig ude i verden, Det kan være alle mulige. Stigende energipriser, inflation, whatever. Noget vi ikke har indflydelse på. Det er eksterne faktorer. De interne faktorer er måden jeg forholder mig til eksterne faktorer på. Okay, se, hvis du tager to supergode sælgere og præsenterer dem for nøjagtig samme mængde opgaver, og så spørger dem, når du kigger på opgaverne på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingenting og 10 er max. Skriv ned hvor meget stress pres du føler over det her. Så er det næsten 100% sikkert at de skriver to forskellige tal ned. Den ene vil måske skrive -3 og den anden vil skrive 7. Men opgaven er jo den samme, så det er altså ikke opgaven, som afgør hvordan de reagerer på det. Det er måden de tænker om opgaverne på.

Speaker2: [00:19:32] Okay.

Speaker3: [00:19:33] Så det er værd at forstå ham, der reagerer på tre. Han tænker måske Okay, jeg gnaver mig igennem det. Bid for bid. Jeg laver lige en plan. Jeg laver en struktur, og jeg når det, jeg kan nå. Jeg kan ikke nå mere. Uanset hvad, så har vi alle sammen 24 timer til rådighed i døgnet. Og ham ved siden af sidder måske og tænker åh nej, det kommer også til at gå galt. Jeg kommer aldrig nogensinde til at nå alle de opgaver. Og nu bliver der ballade. Og hvordan skal jeg nå mit budget? Han sidder altså bare og laver. Bekymringer. Og derfor responderer han jo med 7. Okay, så det der er kunsten i dag, kan man sige, er jo at kunne skelne mellem de ydre faktorer og så de indre faktorer. Det vil sige, at elafgiften er ens for os alle sammen. Det er måden vi tænker om den på, som er forskellig. Så vil jeg lære at forstå Hvad kan jeg gøre ved det? Skal jeg sælge noget mere? Skal jeg sætte to timer mere af om dagen til arbejde? Skal jeg sætte sparepærer op over alt? Skal jeg slukke for lyset det ene sted og det andet sted? Whatever. Så har jeg løsningen med igen, som gør, at jeg responderer anderledes på det, for jeg kan ikke ændre de ydre faktorer, så jeg kunne dele det op på den måde. Det er interessant. Og så en anden ting, som også er sjovt, når vi taler om det her, er, at egentlig kan vi sådan ret simpelt dele alt i livet op i to hovedkategorier.

Speaker2: [00:20:49] Okay.

Speaker3: [00:20:50] Det er enten et vilkår, eller også er det et problem.

Speaker2: [00:20:53] Okay, så er vi ude i noget kontrol cirklen. Der er noget.

Speaker3: [00:20:56] Ja, faktisk er det stammer fra gode gamle Frans af Assisi. Du kender ham sikkert ikke. Han døde i 11. 84. Det var ham, der grundlagde en personlig. Det er ham, som grundlagde franciskanerne. Han sagde de meget berømte ord Den her mand, giv mig styrke til at kæmpe med det, at ændre, tålmodig til at affinde mig med det, jeg ikke kan ændre, og visdom til at kende forskel. Og da han endelig siger det, er problemerne vilkår. Vilkår er jo kendetegnet ved, at vi ikke kan gøre noget ved dem. Vejret du og jeg. Vi kan snakke om vejret fra nu af og til jul, men det bliver ikke din og min snak, der ændrer vejret. Nej, men du og jeg kan så også blive enige om, at det er ikke noget for os. Vi vil have sol hele året, så du og jeg flytter til Dubai. Så vi tog et andet vejr, men har ikke ændret vejret i Danmark, så jeg har altså fjernet mig fra vilkåret. Men der er også vilkår, jeg ikke kan fjerne mig fra. Vores højde, vores øjenfarve, vores biologiske forældre og vores alder. Bare for at tage nogle eksempler. Dem må vi leve med. Hvis noget ikke er et vilkår, så er det heldigvis et problem, for det kan jeg gøre noget ved. Jeg kan handle på det. Og igennem de efterhånden snart 30 år, jeg har arbejdet med stress og psykologi med klienter, så har du ingen idé om, hvor mange mennesker der vælter psykisk, fordi de forveksler de to ting. De forsøger at løse vilkår, Og når man har prøvet det tilstrækkeligt mange gange, at vilkåret jo i sagens natur ikke kan løses eller ændres, så oplever man kontroltab og magtesløshed, og det er angstprovokerende og stress inducerende.

Speaker2: [00:22:35] Det giver mening.

Speaker3: [00:22:36] Ja, der er mange som går og brokker sig. Det kender du sikkert også over deres chef. En chef. Aldrig et problem. Han er et vilkår, for jeg kan ikke fyre ham, fordi han er i sagens natur chef. Men jeg kan jo vælge, om jeg fortsat vil arbejde for ham eller vil være et andet sted.

Speaker2: [00:22:51] Jeg er jo en af de ting, jeg hører rigtig ofte. Det er jo dem ovre i den anden division i virksomheden. Det er fordi, at marketing ikke kan finde ud af det. Det er fordi, at logistik ikke kan finde ud af det. Det er fordi det er den der, og det er jo nemlig, som du siger. Det er vilkår kategorien. Det er helt ude fra min forretning. Men det kan godt være, det påvirker mig, men jeg kan gøre noget ved det.

Speaker3: [00:23:07] Præcis. Så er der ingen grund til at tænke over det.

Speaker2: [00:23:10] Men så er vi tilbage til Lad vær at tænke på den lyserøde elefant. Det irriterer mig hver eneste dag. Ja, det er det. En grundlæggende accept jeg skal finde frem i mig. At jeg vælger. Og hvordan trækker jeg ordene væk fra den der lyserøde elefant?

Speaker3: [00:23:23] Du skifter dit fokus. Skift dit fokus. Vi kan jo bare prøve det nu. Nu siger jeg til dig, at du må ikke tænke på en lyserød elefant.

Speaker2: [00:23:32] Og med det samme, så.

Speaker4: [00:23:33] Står du der.

Speaker2: [00:23:34] Nej, det er sådan lidt mammut agtigt. Og den står og kigger på en lyserød elefant med lange hår.

Speaker3: [00:23:39] Men Nikolaj, har du nogensinde set en i virkeligheden? Nej, nej, det er sgu da også åndssvagt dyr. Men lad os prøve noget andet faktisk. Lad os prøve det her. For nu sidder vi jo her i det her lille studie, så nu lukker jeg mine øjne. Og så vil jeg gerne have, at du beskriver, hvad jeg skal se. Og nu kan du så frit digte. Jeg kan sidde på Maldiverne, og jeg kan være i en skilift, og jeg kan sidde i en ubåd og ikke denne ubåd. Tak. Men du kan også beskrive, at jeg sidder her. Så er det fuldstændig op til dig. Så jeg lukker mine øjne. Og du beskriver, hvad jeg skal se. Er du klar? Yes. Okay. Jeg lukker øjnene. Yes.

Speaker2: [00:24:08] Du. Du er cirka 12 kilometer herfra, hvor vi sidder nu på en på en sejlbåd i middelvind solskinsvejr på vej rundt om vind. Og det er en 18 20 grader. Og jeg er faktisk ret fedt, og det går ret stærkt, fordi der er lidt bølger og den der middelvind. Det er nok til at der er fart på, og du kan mærke at båden krænger og det er faktisk en fed oplevelse. Det er weekend, der er god tid, og du ved, at I skal have den fedeste frokost, når I kommer frem til turen.

Speaker3: [00:24:35] Men det glæder jeg mig meget til. Hvor mange gange tænkte du på en lyserød elefant?

Speaker2: [00:24:39] Overhovedet ikke. Den har jeg glemt.

Speaker3: [00:24:41] Sagde du ikke måtte?

Speaker2: [00:24:44] Nej, det gjorde du ikke.

Speaker3: [00:24:45] Har du muligheden?

Speaker2: [00:24:46] Ja. Du gav mig en anden opgave.

Speaker3: [00:24:48] I realiteten så kunne du jo have valgt at inkludere en lyserød elefant. Den kunne have været på båden. Der kunne have været et billede, jeg kunne have haft. En nøglering med en lyserød elefant. Er vi enige?

Speaker2: [00:24:58] I høj grad.

Speaker3: [00:24:59] Okay.

Speaker2: [00:25:00] Men den var væk.

Speaker3: [00:25:01] Ja, lige præcis. Fordi du skiftede dit fokus. Du sagde. Nu ikke? Nu vil jeg ikke have en lyserød elefant med på båden. Nej. Du koncentrerer dig om noget andet. Og så forsvandt den. Det jeg bad dig om at lade være med. Altså tænk på en lyserød elefant. Kunne du ikke bare bad dig i realiteten om at fokusere på noget andet, som du kvit og frit selv valgte? Ja, så er den væk. Men det betyder jo i realiteten også, at du har det, der hedder med et meget, meget fint ord Kognitiv fleksibilitet. Du kan vælge en tanke frem for en anden, og det var det, du gjorde her, og det kan vi alle sammen.

Speaker2: [00:25:34] Vi har nu sat du mig i gang og gav mig en opgave, så det er min evne til at gøre det selv. Så skal jeg så skal dyrke.

Speaker3: [00:25:41] Ja, det er det, jeg lærer. Det er det, man skal lære. Det er realiteten. Jeg kan ikke få noget til at gå væk herinde. Det, vi fokuserer på, vokser. Det, vi fokuserer på, vokser. Hvis vi går hele tiden og fokuserer på, at noget af det er svært, og det er også problematisk. Tillykke, så bliver det mere svært og mere problematisk. Det er ligesom sidst, du skulle have ny bil, så jeg skal have en hvid golf, og det skal være den der. Hvad sker der så næste dag? Så kører Den hvide Golf overalt.

Speaker2: [00:26:06] Ja, det er helt vildt.

Speaker3: [00:26:07] Ja, lige præcis. Og man tænker hold da pokker, de har simpelthen holdt i endeløse rækker ude foran byen og ventet på at køre forbi mig. De har hele tiden været der. Vi har ikke lagt mærke til dem.

Speaker2: [00:26:15] Da vi blev forældre. Pludselig var der barnevogne over det hele.

Speaker3: [00:26:17] Præcis. Og nu tænder du for tv reklamer for bleer og alting, og man tænker det er en ordentlig cookie, de har installeret heroppe. Nu altså. Men, men, det vi fokuserer på, får vi mere af, hvis vi begynder at fokusere på noget, der er svært eller problematisk og så videre. Så bliver det mere og mere svært, for vi kigger efter alle de ting, som bekræfter os i vores antagelser om det. Men hvis vi nu skifter vores fokus, hvilket vi alle sammen kan. Så jeg siger Jamen, hvis det dukker op, så dukker det op. Men jeg vil ikke give det opmærksomhed. Jeg tænker på det her i stedet for.

Speaker2: [00:26:46] Ej hvor sjovt! Det viser jo ud fra det du siger, så har jeg jo tænkt fuldstændig forkert omkring det her, for jeg har troet, at det handlede om arbejdsbelastning. Altså jeg havde i mit hoved. Jeg tænker. Jeg tænker flow teori. Og jeg tænker, at når man så kommer for højt op, og hvor arbejdsbelastningen bliver for stor, og udfordringen bliver for stor, så er det dér, man knækker.

Speaker3: [00:27:03] Jo, og det er ikke forkert, fordi i det øjeblik, hvad er det så, du begynder at tænke?

Speaker2: [00:27:09] Ja, så begynder jeg at opdage det er svært. Hvad skal jeg nu gøre?

Speaker3: [00:27:12] Og præcis hvad skal jeg nu gøre? Det her kommer til at gå galt. Og hvad nu hvis jeg ikke kan løse det? Og hvad hvis jeg ikke kan nå det til tiden? Og hvis de finder ud af, at jeg er slet ikke så dygtig, som de går og tror?

Speaker2: [00:27:20] Ja.

Speaker3: [00:27:20] Så har du bekymringer. Ja.

Speaker2: [00:27:23] Ej hvor sjovt! Jeg har jo altid prøve at leve op til dem. Jeg kan mærke, at hvis jeg hvis jeg sætter farten ned selv, så går jeg i stå. Så derfor har hele tiden prøvet at lægge det der evige pres på mig selv. Men det har også betydet, at nogle gange så bliver presset for stort. Så vågner jeg klokken 2 om natten og vælter rundt i sengen. Men så lader det til, at jeg gør det rigtige for hver eneste gang. Så ender jeg med at stå op af sengen i stedet for at ligge der og gå ned og begynde at løse opgaverne.

Speaker3: [00:27:45] Ja, og det du måske i højere grad skulle lære, det er rent faktisk, at de tanker, som dukker op klokken 2 om natten, er værd at give dem en fokus og en opmærksomhed. For det er klokken 2 om natten Skal du sove.

Speaker2: [00:27:54] Det er jeg klar over.

Speaker3: [00:27:55] Det skal du ikke. Skal du ikke ligge og lave alle mulige tossestreger? Altså i kategorien der hedder Arbejde i hvert fald så. Så der skal du sove. For søvn er ligeså vigtig, for søvn betyder utroligt meget i forhold til vores stressniveau, og søvn er næsten lige så fyldt med myter, som stresser. Vi skal sove nok. Vi skal så ikke alene sove nok. Vi skal også have den rigtige mængde af kvalitetssøvn. Og vi skal sove inden for den ramme, som vores døgnrytme egentlig definerer. Som i øvrigt skifter igennem livet. Så der er mange ting, som influerer på det. Sover vi ikke nok, så bliver vi dårligere til at fokusere, og vi bliver dårligere til at indlære. Vi bliver dårligere til at koncentrere os, og sker det, øges vores stressniveau.

Speaker2: [00:28:38] Jeg kender relativt mange, der har været stressramt nogle gange på grund af ting, der sker i privatlivet, nogle gange på grund af arbejde eller bekymringer om de to ting. Og så hører jeg. Nu har jeg aldrig prøvet at blive ramt af det selv. Jeg har kun været ramt af noget, som kunne løses med en god nats søvn. Men jeg høre jo nogen af dem sige Jamen jeg har jo et eller andet sted, så er jeg lidt såret for altid. Jeg kan huske jeg læste en gang en bog der hed Der var noget med henvendt til nogen, der havde med stressramte at gøre i hverdagen og skulle leve sammen med dem og prøve at forstå det. Og der stod der, at stress er en gave, fordi man får en selvbevidsthed, man aldrig har haft før, om hvad man kan, og hvad man ikke kan. Men jeg hører dem jo stadigvæk sige, at hvis de plejer at kunne køre 130, så har de altså bare sat en ny barriere omkring 100, hvor vi snakker ryger over den, så bliver det hurtigere trigget igen.

Speaker3: [00:29:27] Ja, og det er også til dels rigtigt, det der sker. Mange gange. Det er hvis vi har oplevet stress i udtalt grad, kan det jo være rigtig, rigtig, rigtig væmmeligt. Man kan jo nærmest blive traumatiseret af det. Ja, og når vi har oplevet noget, som har belastet os i en sådan grad, så vil vi naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at undgå det igen. Men her får vi faktisk lidt den lyserøde elefant, fordi her begynder vi så at gå og have det, vi kalder for psykologisk trussels monitorering. Vi begynder at gå og scanne os selv efter, hvordan vi har det. Vi begynder at gå og mærke efter, og man skal også mærke efter. Sådan skal det ikke forstås. Men hvis man gør det i overdreven grad, så begynder man faktisk at installere det, man ikke vil have. Så begynder man at kigge efter det. Lidt ligesom hvis jeg siger til dig nu klør det et eller andet sted. Nu begynder jeg at blive enormt bevidst om det. Så er der altid et eller andet sted, man kan finde det klør. Men havde jeg ikke spurgt dig om det, så havde du ikke været opmærksom på det. Og hvis jeg sagde til dig, er.

Speaker2: [00:30:20] Jeg sikker på, at jeg sidder rigtig dårligt i.

Speaker4: [00:30:21] Stolen. Der fylder ret meget på mig.

Speaker3: [00:30:23] Ham sorry, det var ikke meningen, men det er der mange gange sker her. Det er jo hvis vi har oplevet stress, så har vi jo knyttet vi det typisk an til nogle forskellige former for fysiske reaktioner, altså hjertebanken eller åndenød, trykken for brystet, ondt i maven, øjen, flimmer, whatever. Og det der sker er, at hver gang der er bare det mindste flig, som kan minde om det, så begynder vi at holde afstand fra det, fordi vi tror vi forbinder det automatisk med det, selvom vi mange gange ikke tænker på, at høj puls og åndenød. Det er faktisk også noget, vi oplever, både når vi dyrker sport og dyrker sex, og det er jo de færreste, som fravælger det. Derudover så er jeg i hvert fald, kan man sige, og det er faktisk noget, som virker godt og befordrende for hele vores system. Men hvis vi begynder at gå og holde øje med det her ting, så forstærker vi det faktisk der, hvor det bliver lidt ligesom den lyserøde elefant, og så får vi faktisk mere af det. Okay, men du har jo ret. Hvis man en gang har været derude, så får man jo en selvbevidsthed. En indsigt, som man kan anvende proaktivt fremadrettet, givet at man har lært noget af det. Ja, har man ikke lært noget af det, så havner man der jo igen og igen. Og det er derfor, at der også er nogle mennesker, som har en tendens til at blive ved med at ramme muren hele tiden, fordi de har ikke lært noget. De har ikke taget det alvorligt, og de har ikke ændret måden, som de egentlig forholder sig til det selv i forhold til de eksterne faktorer.

Speaker2: [00:31:39] Okay, det giver god mening. Nu sidder jeg og kigger i min kalender og kan se. Fra de næste tre uger har jeg en rigtig, rigtig høj arbejdsbelastning, og jeg har også nogle opgaver. Jeg har lige været til et møde i dag, og jeg skal aflevere et tilbud om fem dage. Og puha, den har ikke lige helt styr på, hvordan får jeg løst den bedst muligt? Det er en ny spændende opgave. Og samtidig med det, så har jeg rigtig, rigtig meget jeg skal nå at levere. Så de næste tre uger. Høj arbejdsbelastning. Hvad skal jeg gøre for at passe på mig selv i den periode?

Speaker3: [00:32:07] Altså, alle kan jo spise en elefant, hvis man gør det for bid for bid. Så kunsten er jo ligesom før. Det er at prøve at dele den op og så finde ud af hvad er det reelt for nogle elementer, som der indgår alle de her arbejdsopgaver? Og så prøve at vælge en to forskellige muligheder løsninger for hvornår kan du gøre det her? Vi kan alle sammen godt tåle at være under en vis arbejdsbelastning, så længe vi taler om det kortvarigt. Det vil sige, hvis det er 1, 2, 3, 4, 5 uger eller et par måneder måske. Så kan vi overskue det. Det er ikke noget, der skal stå på i gennem længere tid. Så har vi brug for at kunne restituere, og en af de store glæder, som du jo kan tage med dig herfra er, at hvis du gerne vil kunne komme bedst muligt igennem, så sørg for at få nok søvn inden for de rigtige tidspunkter, for det er faktisk med til at gøre, at vi restituerer optimalt.

Speaker2: [00:32:51] Så den der med at tage all nighter og sige så kører vi i hvert fald. Jeg kører lige på klokken 3, for jeg har så meget, jeg skal nå.

Speaker3: [00:32:55] Da det er en skidt strategi. For det Først og fremmest er du mindre produktive på det tidspunkt af natten. Det der også sker, er, at der er en masse forskellige ting i dit system, som begynder at blive belastet. Dine to venner, der hedder leptin og ghrelin, som regulerer din mæthedsfølelse og din sultfornemmelse. De kommer ud af balance, og det vil sige, at om natten bliver du mere sukkersyge, fordi du har lyst til at få noget om bord. Så begynder du at spise. Din forbrænding nedsættes, du bliver mindre koncentreret og dårligere indlæringsmæssigt den efterfølgende dag, og står det på over 2 3 uger.

Speaker2: [00:33:23] Så jeg dummere for hver dag.

Speaker3: [00:33:24] Ja, i realiteten Ja, altså vi ved, hvis du sover mindre end mere end en time mindre end de anbefalede, som i øvrigt er 7,6 timer i døgnet tre dage i træk, så forringes dine kognitive egenskaber med op til 30%.

Speaker2: [00:33:41] Ja okay, så det at pisse i bukserne, at tage sådan en en ordentlig tur om aftenen.

Speaker3: [00:33:46] Det kan ikke svare sig. Nej, det kan ikke svare sig at bryde det ned. Få lavet en plan, som du kan se den kan eksekvere på, og så et eller andet sted også acceptere, at det her er kortvarig. Jeg kan komme igennem det, men i den periode, der skal jeg så stadig sørge for at få prioriteret minimum den samme mængde søvn som jeg plejer, for ellers så har jeg ikke restitueret godt nok til den næste lange dag, hvor du også skal kunne performe.

Speaker2: [00:34:08] Okay, men det giver mening, og jeg kan jo se der hvor jeg har betalt regningen mange gange. Det er søvnen. Jeg har været i supermarked branchen en gang. Der var vi jo der var en rigtig alfahan agtig, og hvis man ikke havde 100 timer om ugen på arbejde, så var man faktisk lidt sådan en deltidsjob agtig, ik? Og det hver eneste gang. Så kom der endelig en pause. Bang. Juleferien. Der lå man syg. Påskeferien lå man syg. Man var syg hver eneste gang der var et eller andet. Præcis fordi der havde vi bare presset os selv for meget i mellemtiden.

Speaker3: [00:34:33] Ja, det der sker er, at i de perioder, hvor vi presser os selv, så rent faktisk sker der det, at netop fordi vi har de her hormoner i blodbanen, så er vores immunforsvar også kampklar hele tiden, fordi vores system tror, at vi skal ud og slås. Og vi kan i realiteten. Vi kan få flænger og skader, og den her berømte sabeltiger, som vores immunforsvar er helt trampet op. I det øjeblik, hvor du så går på ferie, så slapper du af. Så falder dit immunforsvar ikke ned på normalitet niveauet det falder under. Og det gør det, for det skal også restituere og bygge op. Og i det sekund der bliver vi ramt af sygdom. Det er derfor vi altid bliver syge efter en hård periode. Når vi så går på en lille ferie eller et eller andet bum, så bliver vi ramt af det.

Speaker2: [00:35:11] Jeg var i super branchen var det i juleferien, da jeg var studerende, var det når vi var færdige med eksamen, så var det der vi lå ned. Hvis nu hvis nu at jeg var sælger, tænker du så, at stress er noget jeg skulle arbejde med proaktivt? Altså upfront gå og forebygge? Eller? Eller hvad gør du i din hverdag? Hjælper du nogen, inden det opstår med at tænke på den rigtige måde eller? Eller griber man folk, når de begynder at blive ramt? Eller hvad er mest effektivt?

Speaker3: [00:35:38] Jamen, det er et meget relevant spørgsmål og mere end du måske forestiller dig. I dag deler vi det op i tre forskellige områder. Vi kalder det forebyggelse. Så hedder det tidlig indsats. Og så hedder det behandling. Ganske mange i dag. Så er de meget, meget store, velrenommerede, veletablerede organisationer. De forveksler forebyggelse og tidlig indsats. Det vil sige, at når først en medarbejder, som begynder at udvise en eller anden form for symptomer, så tænker vi nu forebygger vi. Det eneste vi egentlig gør, er, at vi forebygger og håber på, at de ikke skal i behandling. Men vi har jo ikke forebygget, at de skal komme dertil. Nej. Så vi.

Speaker2: [00:36:10] Laver noget. Der har vi ikke grebet det tidligt nok.

Speaker3: [00:36:13] Lige præcis. Så skal vi egentlig i højere grad sætte ind, før der begynder at komme noget, som kunne minde om den tidlige indsats, vi lavede i vores virksomhed. Der lavede vi et helt digitalt mentalt fitnesscenter. Det kan man gå ind og hente på det, der hedder Mindstrain Dot.com. Og der arbejder vi udelukkende med forebyggelse, og i dag ruller vi det faktisk ud i ganske mange store virksomheder. Novozymes. Globalt. Jyske Bank implementerede det til alle deres medarbejdere. Haldor Topsøe osv. Og det, der er interessant, er, at man ved at lære nogle ganske få enkle værktøjer kan vi se fra mere end 12.000 brugere, at man kan reducere sit stressniveau med op til 49 pct. og forbedre sin søvnkvalitet med 23%. Og det er det her. Det er ikke molekyle forskning. Det er såre simpelt og såre banalt. Når først man forstår værktøjerne, Så forebyggelse. Ja, du og jeg. Vi kan sidde her lige nu en skønne dag, og så skal vi videre på et eller andet tidspunkt. Men der er jo ingen af os, der kan få en garanti for, at når vi er på vej ud ad døren, at telefonen så ikke ringer. Og der er en derhjemmefra, der siger Sidder du med.

Speaker2: [00:37:23] Præcis.

Speaker3: [00:37:23] Den garanti, kan vi ikke få.

Speaker2: [00:37:24] Det opkald. Har du prøvet?

Speaker3: [00:37:25] Og så kan man sige, at så var det måske bedre at have fået værktøjerne inden det opkald kom.

Speaker2: [00:37:33] Selvfølgelig.

Speaker3: [00:37:34] Lige præcis. Og det er her, hvor vi forebygger. Det er faktisk her, vi klæder os godt nok på. Og det gør vi jo faktisk ved at kunne håndtere forskellige situationer, som på et eller andet tidspunkt rammer os alle sammen på forskellige måder. En afskedigelse, en skilsmisse, alvorlig sygdom, tab af nære whatever. Men vi kommer alle sammen til at stå i situationer igennem livet. Det ene det er en af de priser, vi betaler for at være her. Det er, at vi bliver mødt af forskellige ting. Men måden vi håndterer det på, er jo forskellig. Det har noget at gøre med, hvor robust resilient er vi egentlig? Og der er. I min optik er det altid langt klogere at forebygge end at skulle til at håndtere det, når først skaden er sket.

Speaker2: [00:38:18] Det giver rigtig god mening.

Speaker3: [00:38:19] Ja, ligesom hvis man spiser vitaminpiller, så spiser man det jo ikke, for at man tænker nu er jeg syg. Nej, man bør spise det for at sikre sig, at man har gjort, hvad man kan for ikke at blive syg.

Speaker2: [00:38:28] Ja, præcis. Præcis.

Speaker3: [00:38:29] Lidt det samme mentale helbred også. I dag er der meget fokus på på vores fysiske helbred. Mange virksomheder tilbyder enten fitnesscenter eller fitnessabonnement osv. Frugtkurve til medarbejderne. Men en af de største årsager til sygemeldingerne i dag er mental sygdom. Ja, det er ikke fysisk sygdom. Så hvorfor fokuserer vi ikke også på det? Det burde vi gøre i højere grad.

Speaker2: [00:38:55] Ja, præcis. Er det så nu sidder jeg og tænker. Jeg arbejder ikke endnu, så jeg arbejder ikke i Haller Topsøe. Jeg er bare mig. Jeg har min enkeltmandsvirksomhed. Er det noget jeg også? Kan jeg også det?

Speaker3: [00:39:06] Ja, det kan alle da. Ja, alle kan gøre det. Ikke noget problem.

Speaker2: [00:39:11] Fordi det giver jo god mening, og vi kan jo godt finde ud af alt det andet, ikke? For løbeturen får vi gjort de der ting, og jeg kan også godt regne ud, at jeg skal sove lidt ud fra det, du siger. Men forebyggelse jeg skal bare lige. Du ved.

Speaker3: [00:39:24] Ja, præcis. Jeg skal bare lige.

Speaker2: [00:39:25] Ja, jeg skal lige hen over den næste hurdle, og så synes jeg, det giver god mening at gøre det.

Speaker3: [00:39:29] Så gør jeg det. Ja, og nogle gange du ved, så bliver senere til aldrig. Så. Men så kan man jo vende tilbage og så sige der er ikke nogen af os, der løfter på i morgen, så hvorfor ikke bare gøre det i dag?

Speaker2: [00:39:43] Ja, præcis.

Speaker3: [00:39:44] Rigtigt.

Speaker2: [00:39:45] Og det giver fandme god mening. Så hvis jeg skal opsummere det du siger til mig er, at jeg skal lære at fokusere på på noget andet end bekymringen.

Speaker3: [00:39:56] Ja, du skal kunne lære at genkende en bekymring.

Speaker2: [00:39:58] Hvis du som mand, som er noget, der kan ske, og som jeg ikke har en plan for.

Speaker3: [00:40:03] Præcis. Lige præcis. Det er det, der kendetegner bekymring. Negative tanker om fremtiden, der ikke indeholder en løsning. Det er det, der kendetegner en bekymring. Har vi for mange af dem, så begynder vi i realiteten at mistrives. Vi ved fra forskning, at der findes ingen mennesker i dag, som kan bekymre sig sammenhængende i mere end max. Hold nu fast 3 minutter af gangen, så begynder vi at få fysiske reaktioner.

Speaker2: [00:40:29] Hold da op.

Speaker3: [00:40:29] Kun 3 minutter. Og der er forsker i dag, der indikerer at tiden er for lang, men det har vi ikke evidens for. Så vi holder os til de 3 minutter. Der er evidens for, men efter maks. 3 minutter, så begynder vi at få ondt i maven og vi begynder at få forhøjet puls og blodtryk. Og puha 3 minutter er jo lang tid at sidde og bekymre sig. Men der er jo mennesker, der bekymrer sig om mange, mange timer hver dag og ikke kan forstå, hvorfor de har det skidt.

Speaker2: [00:40:50] Og ja, en klassisk reaktion, som jeg har set på andre, er pludselig så er det jo fandme kattevideoer og alt muligt andet for at aflede opmærksomheden. Eller om det er romantiske serier på Netflix eller det er det er gyserfilm eller alt muligt for at aflede opmærksomheden. Men, men det vi egentlig bør gøre. Da jeg prøvede at dykke ned i Hvad kan jeg gøre ved det?

Speaker3: [00:41:10] Hvad står jeg reelt med? Muligheder? Givet det her skulle ske. Og når jeg så har valgt 2 3 muligheder, så lad det være. Så er jeg nødt til at prøve det af, før jeg kan finde ud af. Skal jeg til at tænke med flere muligheder eller? Hey, hvorfor skal jeg udvikle 10 forskellige løsninger, hvis det var nummer et, der virkede?

Speaker2: [00:41:23] Ja, præcis. Stig, du har gjort mig meget klogere. Tak. Fedt! Det var en fornøjelse. Hvis nu der sidder nogen og tænker, at det her er altså noget for mig. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at forebygge. Hvordan du nævnte mindstrain udkom. Det er det der. Eller et LinkedIn. Hvor skal jeg finde dig?

Speaker3: [00:41:37] Du kan finde mig på LinkedIn. Stig Sølvhøj Mindstrain udkom. Kan man finde os der, kan man også hente programmet. Man kan også læse noget om forskningen, som der ligger bag. Både omkring stress og søvn og mental trivsel og så videre. Så det er bare at komme i gang, og der er ingen grund til at vente.

Speaker2: [00:41:51] Fedt! Tusind tak for din tid.

Speaker3: [00:41:53] Tak fordi du ville se mig og tak for nu, det var en fornøjelse.

Speaker2: [00:41:55] Fedt! Hej.

Speaker4: [00:41:56] Hej.