21: Mental sundhed og performance – med Christian Høding fra Hird

Hvordan balancerer man pres og præstation i en verden, hvor B2B-sælgere konstant skal levere – uden at brænde ud?

I denne episode af Sælgerklubben har jeg besøg af Christian Høding, CEO og co-founder af neurotech-virksomheden Hird. Vi dykker ned i det, mange taler om – men få virkelig forstår og måler på: mental sundhed i salgsarbejdet.

Sammen undersøger vi, hvordan ny teknologi gør det muligt at måle kognitiv belastning og stress i realtid – og hvordan de indsigter kan bruges til at styrke både trivsel og salgsperformance i praksis.

🎯 Du får indsigt i:

• 🧠 Hvordan Hird måler hjernens belastning med teknologi udviklet i samarbejde med DTU
• ⚖️ Hvorfor det handler om spændingsniveau – ikke om at undgå pres
• 🎯 Hvordan du som salgsleder eller sælger kan bruge data til at justere adfærd og træffe bedre beslutninger
• 🧘‍♂️ Enkle greb til restitution i en travl hverdag: pauser, vejrtrækning og bevidst restitution
• 🔁 Hvordan arbejdsglæde og performance hænger tættere sammen end de fleste tror

Denne episode er for dig, der arbejder med professionelt salg, og gerne vil forstå, hvordan man holder sig mentalt skarp, modstandsdygtig og fokuseret – også når trykket stiger.

🎧 Lyt til episoden her:
🔗 www.talenthuset.com/podcast

📌 Links og ressourcer fra episoden:
🔗 Christian Høding på LinkedIn
🌐 Hird – Neuroteknologi til trivsel og performance
🌐 www.talenthuset.com
🔗 Nikolaj Dyring på LinkedIn
📧 info@talenthuset.com

Din vært: Nikolaj Dyring
Stifter af Talenthuset - følg med på Talenthuset.com
Skriv direkte på mail til Nikolaj

Transcript

20 mental sundhed med Christian Høding.mp3

Speaker1: [00:00:00] Jeg tror, der må være et optimalt spændingsniveau, vi kan finde på en eller anden måde. Og spændingen Det handler ikke om, hvor spændende en film er. Det handler om hvor meget skal vi presse os selv i hverdagen? Måske har du. Har du set teorien omkring flow på et eller andet tidspunkt, som handler om, at hvis Hvis alle vores opgaver er alt for overvældende, så bliver vi pressede. Stressede, bliver angst ramt af angst i sidste ende. Eller modsat hvis det hele er alt for nemt i forhold til vores kompetencer blive ramt af kedsomhed. Så der må være et optimalt spændingsniveau, og det er noget vi kan snakke rigtig meget om i dag. Der har jeg faktisk besøg af Christian Høffding fra firmaet Heart, og han måler på det her. Han sidder i en virksomhed, hvor de rent faktisk har udviklet noget, de bruger til at måle på medarbejdere, sådan så vi kan finde ud af, hvornår bliver de for presset, og hvordan kan vi imødekomme det her? Og i første omgang, så er det jo fordi de gerne vil undgå alt for mange bliver ramt af stress. Men personligt skal jeg være ærlig at sige, at jeg ser potentiale på helt andre muligheder i forhold til at kigge på optimering af performance. Men prøv selv at vurdere hvor ser du potentialet er størst. God fornøjelse med samtalen. Velkommen til Sælgerklubben. 

Hej Christian. Velkommen til.

Speaker2: [00:01:21] Tak for det og tak for invitationen.

Speaker1: [00:01:23] Ja selv tak. Du laver noget jeg aldrig har hørt om før.

Speaker2: [00:01:27] Ja, det gør jeg.

Speaker1: [00:01:28] Hvor jeg tænkte det der, det er det. Der må være noget i det. Vil du ikke prøve at fortælle, hvad det helt præcist er? I laver.

Speaker2: [00:01:35] Jo selvfølgelig. Jamen, jeg hedder Christian Høffding, CEO og co-founder af virksomheden Hird. Dansk neuro tech virksomhed og Neuro Technology har været noget, man førhen har set som super kompleks. Det er kun på hospitaler, og det er kun noget, som læger kan hjælpe med. Men det er noget, som vi har gjort ret simpelt og enkelt i en virksomheds kontekst, og det er helt kort fortalt er du bruger et headset, som vi har. Der bruger EEG teknologi til at hjælpe dig med at give dig indsigter på dit kognitive stressniveau. Dit fokus niveau og dit mentale belastnings niveau i realtid via vores app. Det bruger vi så til at give medarbejderne nogle konkrete indsigter til hvad kan de gøre på dagligt plan for at hjælpe dem med at bevare en god kognitiv sundhed, men også for at bevare en øget performance dele? Vi har udover det også udviklet et dashboard, som helt anonymt fortæller noget til lederen omkring hvordan står det til i afdelingen og hvad kan jeg faktisk gøre for både forbedre performance, men også forbedre trivsel?

Speaker1: [00:02:29] Når du siger EEG, så kan du læse mine tanker eller hvad? Eller hvad handler det om?

Speaker2: [00:02:32] Nej, det kan jeg ikke helt. Men helt kort fortalt EEG teknologi det er der bruger man små elektroder til at egentlig registrerer forskellige frekvenser i din hjerne. Så ligesom en radio, hvor du kan spole ind på forskellige frekvenser for at høre den her ønskede radiostation. Og det skal ses i samme kontekst med EEG teknologi. Så bruger du små elektroder, som sidder på bagsiden af dit venstre og højre øre. I vores tilfælde, som giver dig mulighed for at gå ind og måle på din præfrontale cortex, altså hvor vi kan måle din alertness niveau og så videre.

Speaker1: [00:03:03] Okay, så jeg får et headset på. Er det noget stort og klodset noget eller er det? Er det at AirPods? Altså hvor er vi henne?

Speaker2: [00:03:11] Forestil dig. Beats by dre overear. Du er ude og løbe. Tilsvarende headset som vi har.

Speaker1: [00:03:18] Okay, så er det nogen, man kan holde ud at se på. Og dem tager jeg på, og så kan den måle, hvad der sker. Ikke decideret. Nu tænker jeg, at hun er grim eller. Eller. Du skylder mig en 10'er eller hvad det nu er. Men man kan måle, hvor presset jeg er eller.

Speaker2: [00:03:31] Ja, altså helt kort fortalt. Du har et teams møde. Du tager headsettet på, som du ville bruge et hvilket som helst andet headset. Der er lyd. Der er mikrofon i headsettet. Den måler på er hvor meget du belaster din hjerne. Altså det vil sige dit kognitive stressniveau. I det givent møde. Du kan så se det i realtid, så via appen går den fra 0 til 100 sygdomme der hvor den kan fortælle dig. Okay, jamen er det faktisk et møde hvor det kræver min fulde fokus. Og igen. Stress er jo ikke nødvendigvis en negativ ting i den her kontekst. Det er med til at gøre, at du performer. Men vi kan fortælle, hvornår du ligger i de forskellige stadier af stressniveau. Så der er ligesom et overload stressniveau. Der er det optimale. Der er et moderat og et balanceret.

Speaker1: [00:04:11] Så det er lidt ligesom hvis. Hvis jeg sidder på kondicyklen derhjemme eller på løbebåndet, så har man jo forskellige pulszoner, man er i. Der er det bare på pulsen. Vi kan måle. Så er det lidt det samme på hjernen.

Speaker2: [00:04:21] Ja, altså det vil sige, vi kan ikke helt sammenligne stressniveau, der bliver baseret på antagelser via et smartwatch. Med de stress målinger der bliver lavet på baggrund af hjernen. Men du kan se det som et eksempel i, at vi kan måle forskellige frekvenser og frekvenser. Det udspiller sig så i forskellige stressniveauer hos den enkelte.

Speaker1: [00:04:42] Okay, så hvor hårdt pressede min hjerne er?

Speaker2: [00:04:47] Og man kan sige så længe, så længe den enkelte person er i stand til at være på. Det vil som udgangspunkt også afspejle sig i tallene. Vi kan se, at den her person er som udgangspunkt lidt mere stresset, men det er med til at gøre, at denne person kan performe i det korte moment. Han skal gøre det, eller hun skal gøre det. Så længe de så tilbage til det optimale niveau efterfølgende, så er det stadig positivt i forhold til deres performance.

Speaker1: [00:05:12] Kender du flow teorien?

Speaker2: [00:05:14] Ikke?

Speaker1: [00:05:15] Ikke af en eller anden russer? Jeg kan ikke, og jeg tror ikke engang han er russer. Men hans navn er russisk. Men jeg har et eller andet. Han har lavet en teori, der handler om, at der skal være en balance mellem en opgaves sværhedsgrad og dit kompetenceniveau. Og hvis så, hvis du er i sådan en zone i midten, så er du i flow. Hvis det bliver for svært, så stresser du af. Hvis det bliver for nemt, så keder du dig på sigt. Gad vide om man kan? Om man kan måle om jeg er mentalt overbelastet?

Speaker2: [00:05:42] Altså man kan sige du vil jo som udgangspunkt kunne lave en test, hvor at du hen over en længere periode tager en person, der løser de specifikke arbejdsopgaver hen over tid, de samme arbejdsopgaver hver dag og lave en lave en måling af, hvor meget mental belastning det tager den enkelte person fra uge til uge at løse præcist den samme arbejdsopgave. Så se hen over tid hvilke faktorer der er med til at gøre, at den enten bliver det bliver enten nemmere eller at det bliver sværere.

Speaker1: [00:06:09] Så vi kan se, hvornår begynder man at kede sig.

Speaker2: [00:06:11] Det er jo. Ja.

Speaker1: [00:06:13] Det er det. Nu er du mere en af de største trusler i nogle brancher. Det er jo kedsomhed. Så skal der jo ske noget nyt. Så skal man jo have en ny vinkel på.

Speaker2: [00:06:20] Ja, og især i den tid vi lever i, er folks evne til at sidde fokuseret og arbejde med det samme hen over tid er blevet markant mindre, og det er måske også kva den her meget digitaliserede verden vi lever i, hvor at det er nu reels på 10 15 sekunder, som skal have folks opmærksomhed med det samme. Det er ikke længere videoer længere, og et eller andet sted er det jo også noget man vil kunne kigge på på data på. Det er ikke noget, vi gør den dag i dag.

Speaker1: [00:06:48] Nej, nej, nej. Jeg sidder og tænker i 10 sekunder i kø. Så må jeg hellere tjekke telefonen, ik? Altså jeg holder for rødt lys. Den er lige skiftet. Argh! Vi skal lige. Vi er vant til umiddelbar underholdning. Men kender du? Kender du det her system? System 2 Daniel Kahneman. Som som Morten Münster gjorde, gjorde lidt mere kendt. Med med Jytte fra Marketing.

Speaker2: [00:07:11] Ikke.

Speaker1: [00:07:12] Helt. Grundtanken er, at vi har to måder at tænke på. Hvis jeg nu siger 2 + 2, hvad bliver det så? Svarer du 4. Du behøver ikke tænke dig om. Du bruger system 1. Så siger jeg Hvad med 17 gange 4.30? Så kan du formentlig godt regne det ud. Jeg vil kunne se på dine pupiller udvider sig. Du bliver lidt presset. Du skal virkeligt koncentrere dig nogle gange. Så lukker man øjnene for at tænke. Den type tænkning på et andet niveau, som er ret sjældent, kan man, kan man på den måde se, at nu koncentrerer folk sig rigtig godt.

Speaker2: [00:07:37] Eksempel. Fordi i det her tilfælde på den tredje og objektive metrik, vi måler på, er mental. For mental belastning, så kan vi faktisk se i realtid, at den person, der løser det andet regnestykke, du giver, bruger mere belastning på at løse det, end han gjorde på det første regnestykke. Så det er noget vi kan måle på den dag i dag og kan faktisk fortælle dataen i realtid.

Speaker1: [00:07:58] Og hvor sjovt vi lavede. Jeg lavede en øvelse i kursuslokalet her tidligere i dag, var bare for at demonstrere det her med med system 2, og han viste lige præcis det klassiske. Han hed Michael Stade Mikhail. Og prøv lige at stave dit navn bagfra, og jeg kunne se hans navneskilt. Det kunne han ikke, så det er nemt for mig, og så han koncentrerer sig lige et par sekunder, og så gav han op. Han når lige at kigge op i luften lige. Nej, og det er jo en meget naturlig reaktion på det her, når det bliver svært. Så siger vi selv fra eller bliver presset på en eller anden måde. Men hvordan kan jeg bruge det til at finde mit? Hvordan kan jeg finde ud af, hvad er jeres værktøj? Hvordan jeg performer bedst i mit salgsarbejde?

Speaker2: [00:08:39] Jamen, jeg sad egentlig at tænke på en situation. Du har givetvis rigtig mange kald i løbet af en dag, hvor du tester dine dine medarbejdere sammen med dem, hvor du har dem på. Lyt. Så kan du egentlig være med til at fortælle den enkelte individ. Headset bliver brugt til at tage selve kaldet, have selve lyden igennem kaldet og vil så efterfølgende. Lad os sige at vi kører en test person snakker med med en ged. Ged lead og i løbet af det kald fra start til slut, der måler vi så på stressniveauet. Fokus niveau og mental belastning hos det enkelte individ. Når kaldet så er ovre, så sætter lederen sig sammen med medarbejderen, som de altid gør i forhold til at evaluere på. Hvad er gået godt, og hvad er gået skidt? Hvad skal vi gøre anderledes for at forbedre det til den næste kunde? Vi har i røret Det ekstra element, man også kan kigge på her, er. Det kan godt være, at den enkelte person har klaret det skidegodt, og salget er lukket. Men hvis vi så går ind og kigger på, hvor meget det faktisk. Hvad det betyder på vedkommendes kognitive helbred i momentet, kan det jo have negative konsekvenser, at han eller hun går hjem med hovedpine efter 10 15 kald i løbet af en dag, fordi de ikke formår at holde de nødvendige pauser, eller de måske ikke er i stand til at bevare roen i kaldet, selv om de vælger at lukke.

Speaker2: [00:09:59] Så det der kunne være interessant i det her eksempel, er egentlig at sige i stedet for kun at kigge på den dialog, du har med kunden, hvilket er supervigtigt, så ordene. Hvis man også kan kigge på, hvad er det faktisk har af konsekvenser på din kognitive helbred, på din performance? Altså du bruger også et ekstra element i det, hvis vedkommende er i stand til at sige Okay, jamen, almindelig vejrtrækningsøvelser i et kald er noget, du sagtens kan gøre uden kunden. På den anden side hører det, og det kan faktisk være med til at gøre din stemme ikke dirre lige så meget. Det kan være med til at gøre, at du lige kan bevare roen, når han eller hun siger Argh, jeg tror, jeg skal tænke mig om. Eller kan du ikke lige sende mig noget materiale eller død, hvor kunden er på vej ud, men hvor du måske har evnen til at få dem tilbage ind i folden.

Speaker1: [00:10:51] Ja, præcis. Ej, hvor interessant! Fordi vi leder jo hele tiden efter nøglen til det optimale spændingsniveau, hvor det ikke er fordi det ikke er for svært. Hvor det ikke er for nemt. For nu at være helt ærlig. Altså i nogle brancher, så pludselig så kobler hjernen jo af, og så kører den bare. Kører der en båndoptager ud i nogle af de her, der sidder i callcentre, f.eks. om det så er mødebooking salg direkte. Gad vide om man kunne gøre dem skarpere? Gid man kunne blive dygtigere til at spotte. Nu keder mine medarbejdere så. Nu skal jeg faktisk lige prøve at spare lidt med dem. Eller nu nu. Nu tjekker de ud, fordi de er stået af, fordi nu er de. Nu kører båndoptageren bare. De er slet ikke med. Hvad med hvad med? Jeg tænker kundeservice funktioner. Det møder jeg jo nogle gange, hvor de. Ja, hvad er dit job så? Jamen, det er mig, der bliver skældt ud. Jeg er i dialog med nogen lige nu, som siger Jamen, vi får så mange tæsk lige nu. Vi er i gang med at integrere et par virksomheder. Vi får så mange klø på vores telefoner. Der er mistrivsel. Alle er kede af det. Alle er pressede. Tænk, hvis man kunne spotte, hvem der havde det skidt, inden de rent faktisk fik det skidt.

Speaker2: [00:11:53] Ja, det er jo hele vores klare vision om at have den mest præventive tilgang til tingene. Flere og flere virksomheder bliver nu opmærksom på både vigtige fokusområder omkring trivsel og mistrivsel hos deres medarbejdere, og de bliver i særdeleshed også opmærksom på bundlinjen og de negative konsekvenser, det har, at de ikke fokuserer på det. At de har medarbejdere, der brænder fuldstændig ud, som de i stigende grad betaler løn til hver eneste måned uden at have desværre gavn af dem i deres i deres arbejde. Så ja, det er jo i kundeservice tilfældet. Der handler det jo meget om at og selvfølgelig bringe det på bordet som teamledere, at trivslen hos jeres medarbejdere er super super vigtig. Vi ved, at du har et komplekst arbejde, der kræver, at din robusthed til ikke at tage kundens ord personligt er virkelig, virkelig vigtigt og måske også din evne til at sige. Når du så har de tilfælde, hvor der er kunder, som man ikke kan gøre sig kloge på, men som bare det hele er noget lort, og det går ud over personen, der sidder på den anden side og skal hjælpe. Så er det måske især et vigtigt værktøj, man kan implementere for at give sundheds indsigter til individet. Forslag til individet individet, løbende notifikationer, som både er noget, som man på afdelingsniveau snakker om, men især på individniveau i forhold til at de får de nødvendige pauser, der er med til at gøre, at de ikke brænder ud I løbet af sådan en dag, hvor der er 10 kunder, der bare er utilfredse.

Speaker1: [00:13:32] Case Jeg tror grundlæggende på, at hvis man går amok i en kundeservice situation som kunde, Ringer en flipper fuldstændig ud, så handler det ikke om situationen, det handler om en selv. Så er det fordi man er presset selv, så er det noget andet, der kommer ind. Men det er klart den, der sidder og skal høre det. Jeg har hørt trusler. Jeg har hørt, jeg kom. Jeg står der, når du får fri. Jeg giver dig tæsk. Sådan noget hører man jo nogle gange. De har kundeservice funktioner, og det kan godt være svært at tage ind og ikke at tage det ind.

Speaker2: [00:13:57] Ja, og det er jo heller ikke lederen i kundeservice ens opgave at løse problemerne for kunden der ringer en sur. Og det er jo heller ikke det i sig selv, ikke det som lederen har som ansvar. Han eller hun har ansvaret om at sørge for, at de medarbejdere, der håndterer de kald, bliver altså man tjekker ind hos dem. Man sørger for løbende og at være i stand til at have dem, være i øjenhøjde med dem. Der hvor der selvfølgelig ligger et ekstra element her, det er at sige okay. Men når de ting sker, så har vi også data på, hvad det har af konsekvenser for den enkelte individ. Ikke dermed sagt, at vedkommende, der sidder i kundeservice, skal føle sig overvåget. Det er slet ikke det, der er tilfældet. Alt anonymt, Men det er med til at gøre, at man på afdelingsniveau kan fremhæve nogle ting tidligere, end når det virkelig har eskaleret sig. Og det er jo det, som mange virksomheder heldigvis godt kan se fordele i, at vi investerer i det i opløbet i stedet for, når vi er forceret til at gøre det klart den her.

Speaker1: [00:14:58] Anonym. Det har jeg det svært med, Må indrømme. Fordi jeg synes jo, det ville være en hjælp at vide, om individet mistrives. Hvad er årsagen til det?

Speaker2: [00:15:08] Jeg tror igen, det handler meget om, at hvis du skal have medarbejdere til at bruge en service, som virksomheden uddeler til medarbejderne, så skal der i hvert fald være en mulighed for at bevare anonymiteten. Altså, du ville jo godt kunne sige, hvis det er en afdeling, hvor performance er i højsædet, og medarbejderne også er indforstået med, at det her handler om, at vi gerne vil gøre noget for jer. Og derfor skal vi også helst gerne kunne vide, hvem det er, der ikke trives. Men som udgangspunkt har vi valgt at sige for at bevare anonymiteten og privathed for det enkelte individ. Så er alt anonymt og på på på. På vores individniveau får de selvfølgelig personlige indsigter på baggrund af, hvad de.

Speaker1: [00:15:47] Selv om jeg får mine egne data, hvis jeg er medarbejder.

Speaker2: [00:15:50] Men på afdelingsniveau er alle anonymt. Men det er alligevel noget, der kan give lederen nogen indsigter den dag i dag, som han eller hun ikke har. Så for eksempel på et tidspunkt, hvor Så kan du faktisk gå ind og kigge på din afdeling, der hedder Er det fra 8. Til 11. Vi skal planlægge de komplekse salgstal, for det er der, vores medarbejdere hen over tid er mest fokuseret. Eller er det efter frokost, hvor vi måske lige skal planlægge? Vi laver nogle team events, nogen noget salgstræning eller andet, hvor vi kan få folk tilbage. Og det er jo sådan nogen. Det er sådan nogle indsigter, du ikke den dag i dag behøver at vide, om det er Hans Peter eller Knud, der er det tidspunkt.

Speaker1: [00:16:29] Det forstår jeg godt. Fordi når du gør afdeling specifikt på hele afdelingen, så så der giver det mening, at du får nogle indtægter generelt. For eksempel har jeg et callcenter arbejde, men de kører salgstræning hver morgen 8:30 9.30 hver eneste dag. Men der kunne det måske være, at de rent faktisk. Det er lidt ligesom at spilde den første kop kaffe om morgenen, når man er frisk, og man faktisk burde tage den klokken 11, fordi det er faktisk der, at man dypper dykkere. På samme måde kunne det være en træning. Læg den på et andet tidspunkt. Det er faktisk det, at de har brug for et skub, måske, Og i dag tager vi det på lommefilm, fornemmelser og alt muligt andet. Men så kunne man faktisk gøre det på data.

Speaker2: [00:17:03] Ja, præcis. Altså, der er jo bare. Der er jo bare en nødvendighed i, at vi bliver mere og mere digitale. Vi bliver mere og mere velkendt med brug af wearable devices på håndleddet og på ringen eller på fingeren. Og det er jo i særdeleshed også noget, vi kigger ind i nu her med kognitiv sundhed. Vi ved ikke rigtig, hvordan vi snakker alle sammen. Mental sundhed. Men vi har ikke noget data på. Det er kun vi føler noget. Det, som vi kan gøre nu, det er egentlig at kigge ind i Hvad er det faktisk for nogle data konsekvenser det har, at du gør forskellige ting i løbet af en arbejdsdag? Er du ikke sørger for at tage de nødvendige pauser, som på kort sigt virker? Det har jeg ikke tid til, men som på længere sigt og længere sigt i løbet af en dag kan faktisk være det, der gør, om du lukker salget, eller om du ikke lukker salget. Fordi om du er skarp eller du ikke er skarp, har en ret stor korrelation mellem om du har taget de nødvendige pauser eller om du bare sidde fra 8 til 16 uden nogen pauser. Altså det har vi nok alle oplevet det her med, at når hovedpinen stille og roligt begynder at nærme sig, når vi når vi runder afslutningen af dagen, fordi vi ikke har holdt de nødvendige pauser. Det er jo også med til at gøre, om du stiller det nødvendige opfølgende spørgsmål, eller om du lytter lidt mere til den kunde, du har i røret.

Speaker1: [00:18:18] Og det behøver ikke at være samtaler. Det kan også bare være mig, der sidder fokuseret på mit kontor og arbejder i 6 timer i streg uden pauser, fordi jeg bliver fanget af det. Det var virkelig sjovt, menneskeskabte og menneskesyn skift for 10 år siden. Der arbejdede jeg med nogle, hvor Hvis man lader kundeservice funktion. Hvis du er logget af telefonen for længe. Jeg tror 6 minutter, så ringede compliance fra Indien til lederen og sagde hvor er de medarbejdere? De er ikke logget på, og det var jo det stik modsatte. Det var bare kontrol, kontrol og kontrol ind på telefonen. På telefonen Jeg er ligeglad, hvad du har. Det du sparer på telefonen for at gøre noget ved svartiden og især på en helt anden måde på individet og vil gerne understøtte virksomheder, som jeg hørte, hvor I ser på menneskelig trivsel på et helt andet, mere respektfuldt niveau.

Speaker2: [00:19:01] Helt bestemt. Men igen, det handler også meget om, hvad er det for en ledelse, der er i den enkelte afdeling? Fordi igen traditionelt set, når vi har snakket i outbound salg og inbound salg, så handler det meget om, at den eneste KPI, som man naturligt går ind og kigger i, er Hvor mange har vi ringet til kontra? Hvor mange har vi et eller andet i forhold til at finde ud af, hvordan den rette ligger? Så det handler meget om, at lederen bevidst nok om, at det kan ikke nytte noget. Jeg har medarbejdere, der ringer fra 8 16. Kunden er ikke i røret fra 8 16, så det er heller ikke der, vi skal prøve at fange dem. Men det handler meget om, at lederen bevidst om, at der også er behov for at trivsels elementet i den salgsafdeling, jeg har ansvaret for, at I er i fokus. Det er klart, for hvis det ikke er tilfældet, så er det jo klart, Så er det lidt umuligt at prøve at få nogle af de her pauser der. Det vil det slet ikke falde i god jord. Nej, men jeg har jo bare for at give et eksempel. Jeg har også selv siddet i en salgsafdeling, hvor jeg sad og solgte el og gas hos det daværende DONG Energy, nu Ørsted.

Speaker2: [00:20:04] Og der havde jeg faktisk en rigtig god leder, som var i stand til også at sige Jamen, der er også behov for, at du snakker med din kollega. Du går ud og henter en kop kaffe. Eller I lige sidder og evaluerer nogle af de tal, I har haft. Og snakker om det. Så den her Der var også en dejlig, der ligesom fortalte mig Hvor lang tid har du ikke været på din telefon? Præcis. Og det var ikke en. Så længe det ikke gik over gevind, var det ikke en faktor hun valgte at kigge ind i som salgschef? Selvfølgelig hvis hun kunne se at hen over tid, at der ikke var så mange der sad på telefonen og ringede ud, så fik man det at vide. Men hun havde alligevel et stort fokus på, at det var også vigtigt, at man i afdelingen fungerede sammen og havde det sjovt. Og det kunne hun jo også se, at det havde også positive effekter på det overordnede humør og også antallet af salg. Jeg har lavet.

Speaker1: [00:20:56] Dem I gerne vil sælge det til jeres løsninger. Er det til virksomheder med mange teams, så er det jo lidt den anonyme del. Eller er det mig som menneske, der er interesseret i min egen performance?

Speaker2: [00:21:07] Det er primært teams vi vi arbejder med den dag i dag, som både har et fokus omkring sundhed generelt. De har et fokus på omkring performance, og de har også et fokus på at være i. Ikke foran den, men i hvert fald eksperimenterende med nye løsninger for at få nye resultater. Så det enkelte individ sidder jo også i virksomheden og er jo også en del af teams, så de får jo også hjælpen, når vi kommer ind. Men som udgangspunkt er det på teams niveau, at vi går ind og kigger i før og efter. Hvordan ser det ud både på trivsels niveau, men også på performance delen? Og så er det også sådan, at vi samarbejder med coaches, som også leverer en form for intervention. Det kan enten være salgscoaching, som fokuserer på at hjælpe på individ og afdelingsniveau med at forbedre salgstallene. Så det er egentlig det her med at sige nu. Nu kommer vi med en data vinkel, som er baseret i forskning. Hvordan går det i afdelingen, og hvad skal I gøre anderledes for at forbedre det?

Speaker1: [00:22:16] Det er sjovt, mens jeg lige ventede på, at vi skulle snakke sammen. Tjek LinkedIn. Og så så jeg en virksomhed, jeg arbejder rigtig sammen med. De havde. De vil gerne. Jeg tror ikke, det var great place to work. Det var en eller anden trivselsmåling, de var i gang med, og nu holdt de lederkurser, så lederne kunne være i stand til at spotte, når nogle mistrives. Men havde småkager med headsettet på, kunne man så spotte det? Altså det her med, når det gælder overbelastning. I hvert fald en gang jeg bliver mobbet i kantinen. Men, men, men, så kunne vi jo gøre det faktabaseret i stedet for alene om. Gad vide om den enkelte leder har evnen til at være empatisk og kunne se, hvor folk er?

Speaker2: [00:22:52] Ja, altså man kan sige, at vores service alene vil jo ikke klare alle verdens problemer, når vi snakker om mental sundhed og mistrivsel. Så det er igen objektivt set. Havde du folk headsettet på dagligt, så ville det også kunne give nogle indsigter i adfærdsmønstre hos det individ. Man skal også huske på her, at du har med mennesker at gøre, og selvom de har en teknologi på sig, så kræver det jo også lidt dybere indsigt i hvad er det faktisk for nogle forklaringer, der er til den her person har høje tal? Og det er jo også der, hvor vores service kommer ind. Er, at det er ikke kun objektive data, vi måler på i vores app. I vores dashboard. Vi kobler det sammen med spørgeskema data, der er med til at give nogle årsagsforklaringer til Hvorfor er det? Vi har nogle afdelinger enten i salg, marketing eller hvad det nu måtte være, som ikke trives. Så du kan sige, at mistrivsel alene er det? Det er et svært begreb, fordi der kan også være nogle ting i det private, der påvirker det enkelte individ, som vi ikke opfanger via spørgeskemaet, fordi den enkelte person ikke har lyst til at fortælle, at han eller hun lige er blevet skilt.

Speaker2: [00:23:54] Så det er jo det, det er meget vigtigt at have for øje, at det at implementere en teknologiske løsning i din afdeling er ikke nok. Der skal også et ledelses element ind i det. Altså når vi påpeger nogle ting og siger Okay, vi kan se de her tendenser i din afdeling. Hvis det bare stopper der, så har de betalt regningen, og de ikke gør noget, Jamen så kommer vi igen. Det er klart. Og det skal jo helst være sådan, at en leder kan se fordelen i at løbende samarbejde med sådan nogle som os for at for at fortælle sine medarbejdere det er et vigtigt prioritet vi har nu og fortsat. Og det er ikke bare noget vi lige investerer i en gang i en workshop. Og så har vi sagt, at nu har vi gjort nok, så det er noget, der hele tiden skal være i fokus. Og igen for at bevare trivslen. Så skal der mere til end bare kun at kigge på data. Så er det jo noget, som lederne skal have for øje hele tiden, det er klart.

Speaker1: [00:24:56] Jeg sidder lige og tjekker min egen søn. Det ser ud som om han går med nogle hvide øreringe altid. Eller ting inde i ørerne. Det er de der pods. De sidder godt nok fast, så det er jo naturligt for mange at have dem her i altid. Så sidder jeg og tænker, at det her er sådan noget som jeres teknologi. Er det en del af den rejse hen til at have sin egen performance coach AI performance coach, der altid er der? Der altid siger Hov, nu er du lidt presset. Og nu er det dit spændingsniveau for lavt i forhold til når du normalt plejer at performe. Altså er det dér, vi var henne.

Speaker2: [00:25:30] Jeg er af den overbevisning, at teknologien er her. Teknologien er moden, men der er stadig behov for, at individet også mennesket selv også forholder sig kritisk til tingene. Så muligheden for at få en chatbot i ørene, det er der den dag i dag. Der hvor jeg ser at at teknologien skal bruges, de skal bruges som en enabler til at hjælpe individet. Det skal ikke være noget, der bare erstatter et andet menneske. Det er klart, at der er nogle nogle arbejdsopgaver, som bliver overtaget af AI, fordi det er meget mere effektivt. Men det her med at have en performance coach i ørerne, altså det kan du jo godt, når du løber og har Nike Run app'en. Det har jeg jo allerede. En performance coach, men jeg tror.

Speaker1: [00:26:15] Jeg kørte vi i København. Lige nu har jeg kørt herovre i går aftes og et eller andet sted midt på Sjælland, så begynder det jo en gammel teknologi, der siger bilen til mig. Træthed registreret. Nu synes, når jeg skal holde mig en pause og drikke en kop kaffe, hvad det nu er, og det har vi jo haft længe. Ud fra mit kørselsmønster, så siger han Der er et eller andet. Du hænger lidt i vognbanen. Hvad det nu er dig, der udløser det. Det ville vi nå til et tidspunkt, tror du? Med den teknologi, der er. Hvor den siger Hov nu, Nu tror jeg faktisk, du skal have en pause. Du er lige lidt presset. Altså hvor det er mig, der sidder og har min egen coach, kan man sige.

Speaker2: [00:26:44] Altså, det vil nok komme til det stykke i forhold til notifikations delen. Altså du vil få nogen. Altså vi giver. Vi har allerede bygget vores teknologier op sådan at hvis du hen over en længere periode, mens du sidder på arbejdsgangen, oplever dalende fokus, så vil du få en notifikation, der anbefaler dig at tage en pause. Det er selvfølgelig dermed det. Nu ved jeg heller ikke om du valgte at køre ind og købe den kop kaffe der. Men den del er nudging delen. Den er der den dag. Men igen så svarede jeg ja, det vil være noget, der vil være til rådighed for den enkelte person til at hjælpe dem med at træffe bedre beslutninger baseret på data. Om det er meget individuel baseret, og man vælger at tage de anbefalinger man får i brug, men det er noget, der kommer til at være mere og mere udbredt. At man kan tilrettelægge sin arbejdsdag baseret på hvornår du er mest fokuseret, og hvornår du har mindst grad af stress. Er dit stress niveau er lavt?

Speaker1: [00:27:48] Ja, præcis. Er det individuelt, hvornår man har sin døgnrytme? Hvornår man performer bedst?

Speaker2: [00:27:53] Altså jeg kender ikke lige forskningen til det og har ikke heller baggrund, men jeg kunne forestille mig. Der er jo forskellige. Jeg kender det selv fra venner og bekendte. At nogle performer bedre om aftenen og kan egentlig godt lide at sidde om aftenen og arbejde fokuseret og kan også godt arbejde fokuseret og andre ved de skal gå i seng klokken 10 eller så. Og det duer ikke, at de sidder foran computeren, fordi det de får lavet, det giver ikke nogen mening.

Speaker1: [00:28:20] Jeg har for eksempel virkelig god fra 22 til 02. Det er et af de tidspunkter, hvor jeg peaker.

Speaker2: [00:28:24] Men jeg er klart bedst om morgenen. Klart bedst efter jeg har trænet og møder ind på kontoret. Klart bedst fordi der er skarpest i hovedet.

Speaker1: [00:28:33] Ja ja okay. En af mine bedste venner var jeg på skiferie med sidste år, og han havde en eller anden app i sin støvle. Altså en eller anden. Støvlerne var fulde af sensorer. Jeg grinede lidt af det, fordi jeg har jo næsten kørt ned ad bakken før han begyndte, fordi han skulle sætte alle de her apps til. Der er jo nogle, der er nørder, der synes, det er spændende at arbejde med sin egen performance, og han gjorde noget i forhold til hele Hvordan står jeg i skien, belastningen og alt det her? Det var min første skiferie, så jeg er lidt nørdet på det område. Jeg vil bare gerne ned ad en bakke. Jeg vil bare gerne have svarene. Men han synes jo, det er vildt fedt at nørde i det her og nørkle med det. Og det er jo lidt det du siger man gør bare med sin hjerne, hvor man finder ud af, hvad er det for nogle? Hvad er det for nogle karakteristika? Hvad er det for nogle situationer, hvor min hjerne fungerer bedst? Jeg kunne forestille mig nogle ville virkelig nørde i det her med at kunne lave have de målinger til rådighed. Hvornår er jeg bedst? Hvad er det for nogle ting? Hvad? Hvad drak jeg inden den dag? Drak jeg vand? Drak jeg en eller anden mærkelig obskur energidrik eller en mærkelig indisk te? Eller eller havde jeg? Havde jeg spist for meget eller for lidt? Eller hvad kendetegner mig, når jeg er bedst? Jeg er simpelt. Jeg vil bare have løsningen. Jeg er også lidt mere. Giv mig nogle svar. Jeg gider ikke nørde i sig selv. Men, men der må virkelig være noget potentiale i at næste næste område, hvor vi skal optimere det. Hjernen.

Speaker2: [00:29:52] Ja, helt bestemt. Det er jeg egentlig også af den stærke overbevisning om, at det det er og kommer til at blive den next big thing. Altså at vi har den dag i dag og fremadrettet snakker meget omkring, sådan at du ved folk har wearable devices på håndleddet. De har de her ringe Som måler baseret på puls. Der er ikke Wear Apple devices. Der bliver udbredt så meget som nu. Her der der måler på hjernen. Og der skal du så af gode grunde gør det ved hjælp af hjerne frekvenser og ved hjælp af EEG teknologi. For at kunne gøre det. Så det er helt bestemt noget, der kommer til at blive udbredt mere og mere. Og qua vi sidder mere og mere online i teams kald så potentialet for at have noget, der kan hjælpe den enkelte person med at tage de nødvendige pauser. Måske også i fælles i teamet. Planlægge de komplekse kald, når det er det bedst og mest optimale for den enkelte. Ja.

Speaker1: [00:30:52] Og jeg ser. Jeg ser. Altså jeg er jo meget performance nørd, forstået på den måde, at. Men jeg har ikke forstand på det rigtigt. Jeg presser bare igennem. Altså det er brute force ik?

Speaker2: [00:31:04] Du kan se tallene og hvad er det for nogle tal vi skal opnå? Men processen derhen? Det er selvfølgelig meget individuelt.

Speaker1: [00:31:12] Præcis præcis hvad jeg har. Jeg kunne virkelig godt bruge nogle data på, hvad der kendetegner mig, når jeg er bedst. Hvornår? Hvad er det rent faktisk, der har været i de situationer, hvor jeg bliver bedst? For jeg ved også godt, at jeg bliver doven, hvis tingene kommer for nemt. Så de der de der passende niveau af af udfordring, der skal til for at jeg som individ performer bedst. Og det tænker jeg, at det må gælde for mange andre mennesker.

Speaker2: [00:31:36] Ja, bestemt bestemt. Det er jo selvfølgelig meget individuelt. Hvordan er det for nogle specifikke situationer, der motivere enkelte mere? Nogle kan godt lide at have de her komplekse kald, hvor du har kunden i røret, som alle andre ikke kunne få lukket, eller som notorisk kendt for at være meget besværlig. Det er der rigtig mange som synes er mega spændende og kan få nogle ret ret fede dialoger op at køre og forhåbentligvis også i sidste ende lukke. Og så er der andre derude, som bliver fuldstændigt demotiveret at have de her 3. 4 kald, at disse kundetyper i røret, så det er jo altså det er jo også der, hvor det bliver interessant, det her med at du kan koble almindelige medarbejdere brugeradfærd med kognitive profiler. Altså hvad er det for nogle ting, der påvirker positivt og negativt for de enkelte personer? Ja. Det er noget, der bliver mere udbredt, og det er noget, som lederen i sig selv skal ses som en strategisk fordel, at man anvender det nu her. Udover de datapunkter man i forvejen måler på, så bliver man også bare nødt til at kigge ind i kernen hos de personer, der ringer ud til kunden. Trives de, eller trives de ikke? Performer de? Performer de ikke. Hvad kunne være årsagen til, at det ikke er tilfældet? Ud over den her almindelig dialog spørger Hvorfor er det du ikke? Nu har vi set gentagne to uger. Du har ikke lukket så mange salg som de andre. Jamen, jeg har også haft rigtig mange dårlige call, og det kan du også lytte på, hvis du lytter på mine kald og sådan noget.

Speaker1: [00:33:12] Jeg har fået nogle dårlige leads. Det er altid klassikeren.

Speaker2: [00:33:14] Der er altid den dårlige undskyldning, og det er ikke nogen andres. Eller det er ikke ens egen skyld. Det er altid alle andres. Men hvis man nu måske kunne kigge lidt dybere ind i og sige, at nu har vi et afdelings fokus, der hedder at velvære iblandt mine sælgere, det er en topprioritet. Derfor har vi valgt at investere i en datadrevet værktøj, hvor vi både kan måle på trivsel hos vores medarbejdere. Altså har folk det godt, men vi kan også hjælpe os selv som afdeling. Hver enkelt salgsafdeling med at kigge på performance delen, for der skal noget andet til. Der skal mere end bare gode ord for at overbevise kunden. Kunden kan også godt mærke, at du er helt drænet for energi, når du sidder ved det der call. Slut på eftermiddagen. Eller er du top motiveret, fordi du også ved, hvornår du skal tage dit kald? Præcis!

Speaker1: [00:34:08] Ja, okay. Men i dag. Når I sælger jeres løsning, så er det primært for at komme stresssygemeldinger i forkøbet.

Speaker2: [00:34:16] Jo.

Speaker1: [00:34:16] Ja.

Speaker2: [00:34:17] Det er det. Men det er også. Det er også et performance fokus, der bliver mere og mere udbredt nu her. Det handler ikke kun om trivsel og velvære. Det gør det også, men det handler også meget omkring kognitiv performance. Altså kan du faktisk præstere ud fra, hvad du har selv ved du kan. Men hvis der er nogle forhold, der ikke er helt efter bogen, hvad skal du så gøre anderledes for at forbedre det? Så der er også et mere og mere fokus på performance, Men det handler også meget om, hvad for nogle afdelinger man har med at gøre. Altså er det salgsafdelingen, så er det meget performance, der er fokus. Er det marketing og HR, er det nogle lidt mere blødere værdier, som også er vigtige, og hvor performance måske ikke er ligeså i højsædet? Så det kommer meget an på, hvad for en afdeling vi har med at gøre. I forhold til hvilket fokus der er. Men nu måler vi jo på baggrund både af kognitiv stress, fokus og mentale effekter, samtidig med at vi også måler på baggrund nogle nogle subjektive data fra spørgeskemaer, så muligheden for at kunne få indsigt i både performance og velvære, den er der fokus hos den enkelte er noget de kan vælge i vores app. Når vi onboarde dem og sige jeg har et fokus på performance, så får du så målings enheder på baggrund af det. Okay.

Speaker1: [00:35:32] Det er sindssygt spændende, fordi fordi nørder måler i hvor langt de er løbet i dag. Hvad var pulsen på min løbetur, min gode ven, der målte på sin skistøvle, eller hvordan var det Ned ad bakken? På cyklen måler du belastning og alt muligt andet, og der er så meget i forhold til, hvordan min krop fungerer. Men det der med at få et reelt fitnesscenter til hjernen ik.

Speaker2: [00:35:55] Og det der faktisk er interessant i det her tilfælde bare for at give et eksempel. Vi har nogle gange nogle, som har en ret høj stress tolerance, som ikke er i stand til rent faktisk at kunne mærke, om de måske bør overveje at tage de der pauser. Så vi ser et skel mellem din egen opfattelse, altså din subjektive besvarelse i spørgeskemaet og så den objektive måling vi får gennem headsettet. Og der er det jo rigtig interessant, for det er jo det er ofte de personer, man gerne vil fange. Det er typisk meget ambitiøse folk, som død gerne vil. De vil gerne færdiggøre det sidste slide. De vil gerne færdiggøre det sidste kald for at komme igennem, men det kan de også sagtens gøre, så længe de også er bevidste omkring, hvornår de skal holde de nødvendige pauser for ikke at brænde ud. Så det interessante her er at sige Okay, hvis du faktisk kan fange nogle af dem, som ikke har den her kontrol over deres egen krop og deres egen adfærd, og få dem til at blive mere bevidste omkring nogle af disse adfærdsmønstre. Selvom du godt kan presse igennem og ringe til 100 om dagen eller mere, så er det måske ikke det, du nødvendigvis behøver at gøre for at få det ønskede resultat eller skal gøre for at kunne være i rollen hen over en længere periode.

Speaker1: [00:37:12] Har I noget data på, hvad den mest effektive restitution for hjernen?

Speaker2: [00:37:17] Ikke på nuværende tidspunkt, men det kommer.

Speaker1: [00:37:19] Fordi jeg er virkelig interesseret. Skal jeg drikke Red Bull? Skal jeg sove? Skal jeg løbe 5 kilometer? Hvad skal jeg spise? 22 Vingummibamser. Altså hvordan får I hjernen klar igen? Jeg ved ikke, om du selv. Du har garanteret selv siddet. Jeg havde den. Forrige uge havde jeg. Jeg havde en hård deadline. Jeg knoklede, knoklede og knoklede, og hjernen bliver bare mere og mere træt. Og det går langsomt. Langsomt. Jeg skal bare have fat i Deadline. Hvad er den mest effektive måde at få min hjerne tilbage on track?

Speaker2: [00:37:43] Altså det jeg selv gør brug af? Det er almindelig breathwork, vejrtrækningsøvelser. Selv om det kan lyde så banalt, Men hvis du er i stand til at indføre det i løbet af en arbejdsdag, om du gør det henover frokost, eller om du gør det lige inden et vigtigt kald, det kan faktisk gøre ret meget, og det behøver ikke at være mere end det kan være alt fra 2 til 12 minutter. Jeg gør selv brug af 12 minutter både om morgenen og mellem mellem frokost, og det er faktisk med til at gøre, at du du kan performe langt bedre. Jeg er langt mere skarp. Hvis du spurgte mig for to et halvt år siden, om jeg nogensinde ville gøre det, så havde jeg sagt nej med det samme. Men det er heldigvis noget, jeg er blevet klogere omkring, og det er noget, som vi også kan se i dataen, at det faktisk har en positiv effekt på dit stressniveau, men også dit fokus, niveau og generelle velvære. Der er noget, der hedder not sleep deep rest, når det hedder Yoga Nidra. Andrew Superman, Ph.D. Fra USA, snakker om det i sin egen podcast.

Speaker1: [00:38:43] Jeg lytter til ham og har også hørt ham i andre podcasts.

Speaker2: [00:38:45] Er det noget? Altså det er noget der kan være med til at gøre. Den enkelte person kan performe langt bedre, fordi han eller hun er i stand til at holde de der korte nødvendige pauser, som så kan gøre, at de er lige det der ekstra skarpt. Og det kan man jo gøre på mange måder. Det kan også være, hvis du synes, at breathwork er lidt for lidt, for lidt, for fancy, fancy, så start bare med at gå en pause. Gå en tur rundt om bygningen. Det kan også bare gøre en kæmpe forskel, hvis du ikke gør det.

Speaker1: [00:39:14] Men forestil dig i sportens verden, der har vi jo, der bliver nørklet fuldstændig vanvittigt i den mindste detalje for, hvordan vi performer bedst muligt. Tænk hvis vi kunne finde de bedste måder at restituere hjernen på, så den blev hurtigt klar. Tænk hvis vi kunne få noget reel data på Hvad er det, der kendetegner, at man kommer hurtigt i gang igen? Er det bananer? Spis tre bananer og gå på hænder ti meter. Altså, hvad dælen er det, der skal til?

Speaker2: [00:39:35] Jamen, det er jo. Det er jo noget, der er super interessant, og det er noget, der kommer også til at spille sig ind i arbejdspladsen. Så det ser man jo også hos nogle arbejdspladser. Der er de jo langt fremme. De har fitness på arbejdspladsen. Det mad, der bliver serveret. Det er også noget, der er med til at fremme den generelle kognitive evner.

Speaker1: [00:39:56] Og du ser det mest i dag er jo stadigvæk. Vi tror, at det her er godt.

Speaker2: [00:39:59] Ja, præcis.

Speaker1: [00:40:00] I giver muligheden for, at vi rent faktisk ville kunne undersøge det.

Speaker2: [00:40:03] Ja, altså man kan sige, vi ville jo kunne give et eksempel, hvor vi. Vi måler fra om morgenen. Inden frokost har vi en afdeling, hvor de har planlagt salgsmøder online. De har headsettet på. Så tager jeg headsettet af, og så efter frokost spiser de en ordentlig fuld hamburgere og pomfritter og en masse friture. Og så kan vi ellers måle på effekten af det efterfølgende. Du bliver langt mere træt, og din evne til at fokusere er måske meget begrænset. Så ja, det vil være en mulighed at få data på, om det rent faktisk har nogle konsekvenser for ens kognitive funktioner.

Speaker1: [00:40:44] Ja, fair nok. Der er mange som bare går på arbejde, passer deres ting, gør som de plejer og luller afsted stille og roligt. Men der er jo virkelig også en, synes jeg, voksende gruppe, som går op i at gøre en forskel. De vil gerne performe. De vil gerne optimere. De vil gerne gøre lidt ekstra. Hvordan kan jeg lige præcis tweake lidt bedre? Skal jeg have isbad om morgenen derhjemme? Skal jeg i saunaen efter fitnesskæder? Hvad dælen er det, jeg skal for at lave de bedst mulige ritualer for mig selv? Fordi jeg ved godt, at øget konkurrence. Verden er global. Der er pludselig 1000, der kan det, jeg kan. Så jeg er nødt til at være en smule bedre end alle de andre. Fordi. Til gengæld så er gevinsten ved det enorme. Så der er jo nogen, der går op i virkelig at optimere deres performance.

Speaker2: [00:41:25] Helt bestemt. Og heldigvis for det er der rigtig mange af dem, der synes, det er interessant. Men det er også et element omkring sundhed. Generelt så oplever vi, at mange virksomheder bliver mere og mere bevidste omkring det, at hvis de ikke vælger at fokusere på det, så gør konkurrenterne. Og nu er der kommet et klart større behov for for arbejdsgiverens synspunkt, at sådan nogle initiativer såsom fitness ordninger eller generelt velvære og sundhed til de medarbejdere, man ansætter. Det er noget, man bliver spurgt om til en jobsamtale. Hvad er det for nogle? Hvad er det for nogle initiativer, I har kørende i jeres virksomhed? Det er jo også det, der er interessant. Det er. Det kan godt være, at det lyder interessant, og det kan godt være, at man siger Jamen, vi er ikke sådan nogle performance og talnørd, der optimerer på det hele. Måske ikke lige nu, og der er heller ikke nogen, der siger, at de skal gøre det hele. Men det her med at være datadrevet, det er ganske enkelt et behov, som man ikke kan komme udenom. Det er noget, som du skal investere ind i, hvis du gerne vil være med på bølgen. Og hvis du gerne vil have de kunder, som I har i dag, men også flere nye kunder, fordi hvis I ikke gør det, så gør konkurrenten det jo.

Speaker1: [00:42:39] Du kommer heller ikke udenom. Hvis du skal have de bedste medarbejdere, skal du behandle dem godt. Og det er jo en del af at behandle dem godt, og samtidig skal de ikke. De skal ikke have lov at blive. Det lyder nedladende. De skal ikke have lov at blive dovne. Det ikke det, det handler om. Men hvis ikke medarbejderne også får et oplever tilpas niveau af pres udfordring udvikling, så går de jo også i stå eller søger hen hvor udviklingen er i hvert fald de mest interessante af dem. Så tænk hvis man kunne hjælpe dem med at optimere sig, fordi så er vi jo nummer ét i branchen. Fordi jeg har de bedste folk og alle de virksomheder, jeg arbejder sammen med, deres helt store differentiering på mig. Det er, at de har de dygtigste folk, fordi produkterne er jo ofte noget, du kan købe alle mulige andre steder også.

Speaker2: [00:43:15] Jo, så det man kan sige jeg er af den overbevisning, at når jeg snakker med kunder og virksomheder, det er, at det at kunne differentiere sig nu til dags er ikke nok bare at kunne differentiere sig på, at man har de gode kunder og man har den gode løn man tilbyder. Der er også hele det her sundheds element i form af hvad tilbyder vi til vores medarbejdere? Hvordan vælger vi at udvikle på dem? Får de nødvendige uddannelser, efter de er blevet ansat? Og der er det. Jeg tror især sådan, at du også kan differentiere dig som virksomhed og som afdeling, hvis du også fra starten af siger. Vi prioriterer fællestræning hver torsdag, og vi prioriterer at investere i en løsning såsom Hertz eksempelvis hvor data og sundhed spiller sammen, Og det er med til at gøre, at individet kan sige Jamen, jeg får faktisk også indsigt i mit kognitive helbred. Så ikke nok med at det hjælper mig på arbejdet, det hjælper mig også privat, så jeg er mere velvære og er mere tilstede iblandt min familie. Så det er også et selling point man kan bruge til fremtidige dygtige talenter man skal ansætte. At jamen du får god løn, du får spændende arbejdsopgaver. Vi har alle de gode kunder. Men det der faktisk er med til at differentiere os for alle andre, det er faktisk den her sundhedspakke, som hele tiden er på på det øverste hylde hos hos os.

Speaker1: [00:44:41] Og det får mig til at tænke hvordan? Hvordan sælger I? Er I selv? I har produkt, I jo selv sælger? Jeg kan jo godt lide at snakke med sælgere, så hvad gør I for at sælge?

Speaker2: [00:44:50] Jamen, den måde vi gør det på, er jo også traditionelt set, at vi giver jo også. Vi løfter også telefonen og ringer ud til folk. Heldigvis er der jo også en velkendt platform som LinkedIn, hvor at muligheden for at komme i dialog med dygtige folk, som har en masse at fortælle den er der. Så jeg tager da også løbende nogle kald uden at have nødvendigvis tanken om at jeg skal sælge. Men for ligesom at åbne døren og få noget indsigt i forskellige brancher, og hvad det er for nogle problemstillinger de her brancher støder på og så senere hen. Oftest er det noget, der jo gør, at man er man er hørt hos dem, og de ved, hvem man er, hvem man er. Så det er både egentlig. Det er både outbound leads, hvor vi er kold, kanvas ringer ud til folk, men oftest er det også nu, fordi det er lidt mere komplekse salg, hvis det er til virksomheder, at det også kræver, at du opbygger en dialog, Der er LinkedIn jo også en rigtig, rigtig god mulighed for at kunne gøre det.

Speaker1: [00:45:53] Så LinkedIn. Og så er det inbound og bound. Ja, okay, hvad er du bedst til?

Speaker2: [00:46:00] Jeg er faktisk primært bedst til LinkedIn call, hvor jeg har folk face to face, hvor jeg også kan få skabt denne her hurtige tillid. Fordi når du er på telefonen, der kan også ofte. Og det er igen ikke for at skyde skylden på alle mulige andre faktorer. Men har du en behagelig stemme, er du. Er du i stand til også at kunne sidde og lytte på? Altså lytte over længere tid på, at Hans Peter eller Knud sidder og fortæller sin lange livshistorie omkring tingene. Hvorimod hvis du har en på et online call, hvor de også kan se dit ansigt, eller du kan se deres ansigt, så er din evne til.

Speaker1: [00:46:37] Måske det er nemmere at være koncentreret.

Speaker2: [00:46:40] Ja, altså fordi du ved, vi kender det jo alle sammen, at man kan måske godt dvæle lidt hen, hvis man sidder og skulle sidde og skulle lytte en masse. Ikke fordi man ikke skal gøre det.

Speaker1: [00:46:51] Jeg har også prøvet. Jeg har også opdaget midt i et telefonopkald. Jeg sidder og tjekker Ekstra Bladets hjemmeside eller et eller andet og ser nyheder eller hvad det nu måtte være. Så jo. Og det sker ikke i teams møde på samme måde.

Speaker2: [00:47:00] Nej. Der føler jeg lidt, at selvom det er online, så kan du langt bedre holde fokus, fordi du skal også. Du har også vedkommende foran dig. Godt nok virtuelt, og det er med til at gøre, at du måske også er. Du er skarpere. Du er også. De kan også fornemme dig bedre, end hvis det er telefonopkald.

Speaker1: [00:47:18] Ja, præcis. Du bliver også fanget, fordi du kan ikke sidde der og kigge væk, fordi du ved jo godt, at det er okay. Nå, så er du også utålmodig til tider. Det er okay.

Speaker2: [00:47:29] Det er jo også det, tror jeg, Den helt store evne. Man skal også lære sig i et startup. Det er, at hvis du forestiller dig tingene skal tage en to ugers tid, så læg en buffer på. Og sådan er det også i en iværksætterrejse, at ting tager tid. Så du skal opbygge dig den tålmodighed i alt hvad du laver dig. Og du skal nok også være taknemlig for de ting, der går i den rigtige retning i stedet for. Så har du nået den ene milepæl, og så er du allerede videre. Det har jeg også selv en tendens til. Jeg er også ved at blive bedre, men igen være lidt lidt mere i og så og anerkende sit team. Og selv om det gode arbejde, man allerede har lavet, i stedet for bare at se videre mod det nye og det næste mål, hvilket vi jo alle sammen i en eller anden udstrækning gør, hvis man meget er performance drevet. Ja.

Speaker1: [00:48:18] Det kan jeg godt genkende. Hvordan prioriterer du? Fordi jeg tænker, at der må være virkelig mange veje. Det er fristende at gå med teknologien lige fra at gå til cellen til individer til virksomheder til. Hvad med at gå sammen med nogle hardware producenter, der allerede sælger 1 million headsets hvert år? Eller hvad med nogle af dem der sælger noget telefoni software? Hvad med at gå den vej? Hvordan prioriterer de imellem de veje, der er at gå.

Speaker2: [00:48:45] Jeg tror det handler i bund og grund om. Keep it simple. Altså hvis du prøver at gøre alle ting samtidig, så gør du ingenting. Skidegodt. Og for vores vedkommende handler det om at få the basics på plads til at starte med igen. Vi kommer med en ny tilgang ny service, som er baseret på velkendt teknologi, der er mere end 100 år gammel, men som er blevet moderniseret. Vores vigtigste opgave er jo at få løst et behov hos en kunde, og hvis du ikke formår at gøre det, så har du ikke en forretning. Så i stedet for at sige jamen vi vil gerne det ene og det andet, så lad os starte med der hvor efterspørgslen er. Kognitiv sundhed. Mental sundhed. Stress eller ikke stress? Det er noget virksomheder. Det er noget, medarbejdere har rigtig stort fokus på. Så vi er startet der. Om det er der, vi ender? Det er jeg ret sikker på det er. Hvad for en tilgang, vi kommer til at have, kommer højst sandsynligt til at udvikle sig. Vi kommer til at prioritere en del gange. Men min prioritering er helt hardcore at og sige hvad er det kun efterspørger? Hvordan kan vi gøre det? Start der.

Speaker1: [00:49:49] Og så kan det være, at der er nogen, der kommer og se, ligesom jeg gør og siger okay, trivsel, det er fint nok sundhed. Det er fint nok. Performance vinkel kan vi få den på. Og så kan det være, at der er nogle kunder, der begynder at efterspørge den og se den vinkel. Jeg kan jo også have faren fra min egen forretning, at meget af udviklingen i talent huset har været drevet af kunder, der spørger Kan man også gøre det på den måde? Og så kan det godt være, at det ikke lige bliver det på den måde. Så bliver jeg måske en tredje løsning, som er en kombination af det, de siger og siger.

Speaker2: [00:50:12] Så du skal selvfølgelig være meget lydhør over for dine kunder. Det er dem, der betaler regningen. Det er dem, der sørger for, at du kan blive ved med at levere værdi til dine kunder. Så så, så kunden giver dig jo oftest den her direkte feedback. Vil de købe appen, vil de købe servicen. Køber de programmet? Køber de ikke programmet? Vil De gerne have uddannelsen? Vil De gerne have uddannelsen? Så det er selvfølgelig noget, man skal have for øje. Selvfølgelig skal man også være bevidst omkring, hvad det er for en retning, man gerne vil gå med sin virksomhed og ikke ændre den for meget hele tiden, fordi så kan du også til tider have en meget udvandet produkt, som ikke rigtig gør det. Den skal 100 %, men prøver lidt i øst og vest. Det er selvfølgelig også noget man skal holde for øje, og det er jo en balancegang.

Speaker1: [00:50:55] Helt klart helt klart. Hvad er til hinder for, at alle havde jeres løsning? Hvad? Hvilken? Hvilken indvending møder I, når I prøver at sælge?

Speaker2: [00:51:07] Altså, der vil altid være den her. Det her element i at føle sig sige, føle sig målt på, følt sig monitoreret. Altså den her big brother element i det. Og jeg kan ikke andet end at sige, at hele vores service, alt hvad vi laver, er anonymt, så det vil sige den privathed, som er meget vigtig for vores kunder og noget vi værner om. Men der vil altid være, og det oplever vi nogen, som forholder sig kritisk til det. Og jeg tror, det er helt klart til vores fordel. At folk er blevet mere digitale og er blevet mere tech, ser vi i forhold til, at de bruger deres ur til at tælle skridt og måle puls. Og nu er det heldigvis også en mulighed at kunne kigge ind i. Hvad har det af konsekvenser, at man har en specifik adfærd i en arbejdsdag på ens kognitive helbred? Så det er helt klart det her big Brother element som som som Vi oplever stadigvæk, at nogen forholder sig kritisk til. Det vi også ser, det er, at når kollegaer ser andre kollegaer gøre brug af det, jamen så er man også. Det vil jeg også gerne, og der er rigtig mange, der heldigvis er meget bevidste omkring deres egen mentale sundhed. At de gerne vil gøre noget for at forbedre det. At nogen er mere tech xavi og datadrevet end andre. Så det vil det nok være til en start, indtil man ligesom får for at få det brugt og bliver uddannet i det. Men, Men det er helt sikkert noget, der kommer til at brede sig ud.

Speaker1: [00:52:41] Det er klart. Det er klart. Men altså, der er jo alle værktøjer kan misbruges. Jeg oplever, at CRM systemer er en klassiker. Er det et måleværktøj til at slå sælgere oven i hovedet eller et hjælpeværktøj til at holde styr på sine kunder og sine salgsprocesser? Altså en bil kan også misbruges. Jeg kan bruge den til transport. Der er nogen, der slår ihjel med dem. Så alle værktøjer kan misbruges, hvis de kommer i de forkerte hænder. Men, men, det primære er jo at hjælpe.

Speaker2: [00:53:08] Helt bestemt. Helt bestemt. Så det er jo sådan. Der vil altid være et eller andet, som en eller anden person kan stille spørgsmålstegn ved. Og der er det jo bare vores vigtigste opgave, at vi klarere i vores kommunikation omkring at sige datasikkerheden hos den enkelte individ bliver bevaret. Alt er analyseret og dataen er valid. Og det baserer vi selvfølgelig på vores tunge forsknings baggrund med min ene partner, der har en ph.d. i kognitiv neuroscience og hele data platform vi også gør brug af. Der har vi også lavet et samarbejde med verdensledende inden for Niro Tech Hardware. Så alt er godt testet. Alt er baseret på forskning, og vores vigtigste fokus i det her er at hjælpe folk og hjælpe dem med at få nogle indsigter, de ikke den dag i dag har. Og det kan vi jo blandt andet være med til at gøre med vores service.

Speaker1: [00:53:58] Nu henvender du dig jo til alle mulige former, eller I gør alle mulige former for organisationer. Men min primære målgruppe er jo sælgere og salgschefer. Hvis nu jeg sad som salgschef og lyttede til dette her, hvad ville du så ønske, at jeg gjorde bagefter?

Speaker2: [00:54:15] Jeg ville ønske, at dem der vælger at sidde og lytte med nu her, at de først og fremmest måske lige reflekterede lidt over hvad gør vi på velfærds delen i forhold til vores medarbejdere? Er det kun hardcore salgstal der er på agendaen i teams kaldende? Og hvis vi så i løbet af den refleksion, vi gør os efter det her. Den her podcast Vi bliver lidt klar over, at vi gør måske ikke nok. Så vil jeg måske begynde at kigge ind i. Kan jeg gøre mere på en trivsels parametre? Men kan jeg også gøre mere brug af en datadrevet approach til at gøre det? Og ikke dermed sagt, at man skal tage vores løsning, fordi man vil være mere datadrevet. Men jeg tror, der er behov for at gøre noget andet, hvis man gerne vil have andre resultater. Og hvis man gerne vil gøre det samme igen og igen i den afdeling, man sidder i. Det kan jeg jo ikke gøre så meget ved. Jeg kan kun sige, at dem jeg taler med, som sidder i andre afdelinger med samme fokus, de har. De har set nødvendigheden i, at de skal være mere datadrevet. De skal have velfungerende medarbejdere. Hvordan får man velfungerende medarbejdere? Det gør man ved at prioritere dem. Det gør man ved at have sundhed som en høj prioritet. Og det gør man selvfølgelig også ved, at lederen udstikker en ledelsesstrategi, der også er med til at gøre, at folk gider at arbejde for dig.

Speaker1: [00:55:37] Det er klart. Det er klart. Og nu siger du undskyld. Du må altså gerne være med at sælge det her. Fordi jeg ville da sige, at hvis det var mig, der var jeres løsning tag det fat i dig og find ud af, hvordan dælen kan vi gøre det her, så vi kan måle på det? Hvad kendetegner de performer, når de ikke gør? Hvordan kan jeg komme det i forkøbet, når det ikke spiller? Når vi har en hård periode, så vi ikke bare. Ja, undskyld jeg siger det. Jeg tror, vi kan købe en frugtordning, og så er alle glade.

Speaker2: [00:56:00] Ja, det er rigtigt. Altså hvis du gerne vil gerne blive ved med at gøre det samme igen og igen, jamen så skal du bare gøre det. Men hvis du gerne vil opnå øget resultater og øget performance og gladere medarbejdere, jamen så skal du vælge en løsning som vores. Fedt!

Speaker1: [00:56:14] Skidegodt. Men du må ikke sige tusind tak for din tid, og så smider jeg din kontaktinfo her nede i. Selv tak. I teksten til den her podcast. Det var en.

Speaker2: [00:56:21] Fornøjelse.

Speaker1: [00:56:22] Fedt!