27: Vend svære vilkår til din fordel – konkrete værktøjer til B2B-sælgere. Med gæst Søren Holmgren.

I denne episode af Sælgerklubben sætter vi fokus på noget, de fleste sælgere kender til: følelsen af, at noget spænder ben. Måske føler du dig for ung. For ny. For ukendt i markedet. Måske er dit produkt uprøvet – eller dine konkurrenter mere etablerede.

Men hvad nu hvis netop det, du oplever som en svaghed, i virkeligheden kan vendes til en styrke?

🎯 Du får:

• En praktisk metode til at identificere dine egne begrænsninger – og vende dem konstruktivt
• Konkrete spørgsmål, du kan stille dig selv (og dit team) når noget føles som en ulempe
• Eksempler på sælgere, der har vendt alder, erfaring eller produktnyhed til deres fordel
• Indsigt i, hvordan du arbejder med positionering og mindset – selv i hårde markeder
• En effektiv øvelse til teammøder eller 1:1 coaching med fokus på stysøren rkebaseret salg

Denne episode er især relevant for dig, der:
 ✅ Er ny i salg eller i en ny branche
 ✅ Sælger et produkt, der ikke “sælger sig selv”
 ✅ Oplever at konkurrencen virker overvældende
 ✅ Vil have konkrete værktøjer til at skabe momentum – selv under svære vilkår

 👤 Mød min gæst: Søren Holmgren
Søren er en prisvindende foredragsholder, forfatter og tidligere verdensmester i goalball – og en mand, der om nogen ved, hvordan man vender modgang til styrke.

 🔗 Connect med Søren Holmgren på LinkedIn

📲 Lyt til episoden her:
🔗 www.talenthuset.com/podcast
Find den også på: Apple Podcasts · Spotify · Amazon Music · RSS

📌 Links og kontakt:
🌐 www.talenthuset.com
🔗 Nikolaj Dyring på LinkedIn
📧 info@talenthuset.com

Din vært: Nikolaj Dyring
Stifter af Talenthuset - følg med på Talenthuset.com
Skriv direkte på mail til Nikolaj

Transcript

27 vend svære vilkår til din fordel.mp3

Speaker1: [00:00:00] Har du nogensinde prøvet at møde et menneske, der er så fascinerende, at det får dig virkelig til at sætte spørgsmålstegn ved to ting, du selv går og gør i din hverdag? Sådanne møder har jeg været så heldig at have med Søren Holmgren. Måske kender du ham, måske gør du ikke. Han er ret berømt i forhold til at holde foredrag i hvert fald og driver for øvrigt en virksomhed, hvor han underviser os i primært ledelse og personlig udvikling. Men jeg har faktisk lyst til at dele min oplevelse med at møde Søren Holmgren med jer i dag. Og noget af det, jeg synes er så interessant, er, hvordan han kan møde modstand og udfordringer. Han er i en lidt speciel situation. Det kan han selv få lov at fortælle om. Men når han møder udfordringer, som vi andre måske ville tænke Det er uovervindeligt. Det kan man ikke gøre noget ved. Så vender han det om og ser det som en mulighed og siger Hvad kan jeg nu gøre? Og lige præcis dét, synes jeg er rigtig, rigtig interessant for os, der arbejder med salg. Vi står tit i situationer, hvor vi har dårligere forudsætninger end nogen af de andre. Og måske er der noget læring til os. Det var i hvert fald til mig i den her situation. Hvordan kan jeg bruge den her læring? De konkrete værktøjer, som Søren kommer med til at vende en svær situation til rent faktisk at være et plus. Så det er virkelig, virkelig inspirerende. Læn dig tilbage, nyd den næste time, hvor jeg snakker med Søren. Jeg har din vært Nikolaj Dyring. Jeg har trænet sælgere siden 2012. Velkommen til sælger klubben. Hej Søren. Jeg vil ikke sige velkommen til. For jeg var på besøg hos dig.

Speaker2: [00:01:32] Og velkommen til Nicolai. Ja tak for det.

Speaker1: [00:01:35] Du hedder jo du hedder Søren Holmgren, og jeg har mødt dig. Fordi jeg blev anbefalet at tage dig med som foredragsholder til et event for en måneds tid siden. Og så måtte jeg jo finde ud af hvem delen af Søren. Jeg fandt ud af du har skrevet en bog. Og jeg fandt ud af pludselig, at du var sådan en, der egentlig var ret god til. Til foredrag. Nu fik jeg lov at optage eller opleve 70 % af dit foredrag. Fordi jeg var selv nødt til.

Speaker2: [00:01:56] At køre hjem. Ja.

Speaker1: [00:01:58] Hvad synes du? Er enormt spændende, at du har en spændende historie, og den kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne, vi kunne dele i dag. Ja, så vil du ikke præsentere dig selv?

Speaker2: [00:02:05] Jo. Jamen som du helt korrekt siger, så hedder jeg Søren Holmgren, og jeg arbejder i dag som konsulent og rådgiver virksomheder og organisationer om ledelsesudvikling og medarbejderudvikling. Og det er egentlig noget, der er kommet sådan lidt i form af tilfældigheder, at jeg laver det i dag, fordi min historie er egentlig den, at da jeg var 17 år gammel, der gik jeg rundt på Vesterbro i København, og jeg tror, at jeg som en hver anden teenager gik og tænkte over livet. Jeg synes, at jeg skulle uddanne mig. Jeg synes, at at kvinder var spændende. Det kan jeg godt vise interesse for. Og så fik jeg at vide, at at jeg faktisk havde en øjensygdom, og at jeg ville blive blind på et eller andet tidspunkt. Jeg kunne ikke få at vide, hvornår jeg ville blive blind. Men at jeg ville blive blind på et eller andet tidspunkt. Og i øvrigt, at jeg faktisk kun havde fem procent syn. Det fik jeg at vide som 17 årig. Og indtil jeg var 17 år, havde jeg gået rundt og tænkt, at jeg var anderledes, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor andre kunne ting, jeg ikke kunne. Og når vi spillede fodbold. Kunne ikke finde ud af, hvor bolden var, og løb bare derhen, hvor andre løb hen. Og jeg havde. Jeg har faktisk følt mig meget anderledes og forkert i hele min opvækst. Så da jeg fik den besked, så blev jeg faktisk i første omgang lettet og tænkte Nå, så er der jo en forklaring på, hvorfor jeg har følt mig forkert.

Speaker1: [00:03:32] Jeg er ikke dum.

Speaker2: [00:03:32] Fordi der er faktisk en forklaring her. Og så kommer der så noget andet, man skal forholde sig til lige pludselig. Fordi så er der noget med, man skal igennem hele den her proces med, at man tænker Arh, er det nu også rigtigt? Og man bliver måske vred og ked af det på et tidspunkt. Forhåbentlig kommer man til at sige Der er nok noget om det. Og det bliver nok ikke anderledes. Og så må man jo så spørge sig selv. Skal jeg forsøge at få det bedste ud af det, eller skal jeg bare ligge mig ned under dynen og være ærgerlig over, at livet bliver noget andet end jeg havde troet? Og af en eller anden grund jeg ved ikke hvorfor, så valgte jeg at sige. Jeg må jo prøve at få det bedste ud af det og det jeg så gjorde. Jeg har gjort mange ting, men noget af det, som hjalp mig i hvert fald, var, at jeg begyndte at spille et boldspil for blinde. Altså, jeg havde været glad for sport hele mit liv, og jeg havde hele mit liv været utrolig dårlig til alt sport, hvilket jo er klart, når jeg ikke kunne se noget. Men da jeg så fik muligheden for at få noget rådgivning omkring, hvordan man lever sit liv som blind, så spurgte jeg så ind til Hvad kan man egentlig dyrke sport som blind? Og der var mange ting man kunne gøre. De sagde ting som man kunne spille skak eller køre tandemcykel. Og jeg spurgte, om der var en holdsport, for jeg kunne godt tænke mig at møde andre mennesker som som var blinde, og nogle mennesker kunne stille alle de spørgsmål, som jeg havde omkring det her med at være blind. Altså hvordan ved man, hvad du har på af tøj? Eller hvordan laver du mad, når du ikke kan se noget? Og alle de der praktiske spørgsmål. Jeg kendte jo ingen blinde. Nej.

Speaker1: [00:05:07] Det vil sige, jeg tænker meget over det, efter jeg har mødt dig. Ja. Så simple ting som hvordan tager du noter efter et møde? Ja, netop. Altså.

Speaker2: [00:05:14] Det er så der er alle mulige problemstillinger, som jeg tænkte Hvis jeg nu dyrker en holdsport, ja så kunne jeg spørge nogle af de her mennesker med erfaringer om, hvordan de løser de her problemstillinger. Så jeg sagde holdsport. Og så også gerne noget med en bold. Jeg har altid været glad for boldspil, og jeg bliver så introduceret til boldspil, der hedder Goalball, som er et boldspil for blinde, hvor man tager to hold af tre spillere i den ene ende og tre spillere i den anden ende. Og den her bane er 18 meter lang, 9 meter bred og 9 meter i mål. Og så skyder man med en bold med klokker i, så man kan høre den langs jorden med hænderne. Og det hedder goalball, og det begynder jeg at spille og bliver god til det og kommer også på det danske landshold på et tidspunkt. Og med det danske landshold har vi så vundet olympisk eller paralympiske guld, hedder det i 2000 i Sydney og 2004 i Athen. Og det, som det har givet mig at være med. Til at dyrke sport med andre blinde var jo det her fællesskab, det her med at komme et sted hen, hvor man følte sig forstået. Der var noget omkring, hvordan får vi det her til at fungere i forhold til når vi nu er så mange blinde? Hvordan skal vi kommunikere, og hvordan skal vi træne? Og hvordan skal vi løse alle de her ting, som det jo kræver for at kunne præstere på en boldbane? Og hvordan arbejder vi sammen som gruppe? Og alle de der spændende dynamikker Og samtidig fandt jeg jo også en identitet i det, at sporten faktisk. Der var faktisk noget, jeg kunne finde ud af, i stedet for at jeg hele mit liv havde følt mig forkert.

Speaker1: [00:06:59] Ja, præcis.

Speaker2: [00:07:01] Og i sideløbende med det her der. Og man kan sige da jeg var med til OL for første gang, der var jeg 29 år. Okay, så. Så sideløbende har jeg uddannet mig. Og jeg valgte at uddanne mig som programmør, fordi vi er tilbage i 1988. Jeg er i dag 53, og i 1988 var der. Der var der jo kommet sådan nogle hjemmecomputere.

Speaker1: [00:07:34] Der sad vi egentlig. Det er Basic Comal 80. Det er de her ting, vi sidder med.

Speaker2: [00:07:38] Alt sådan noget der. Det var jo en helt ny verden. Og jeg kan huske, at jeg havde. I 5. Klasse havde jeg en kammerat, hvis far havde været i USA, og han var kommet hjem med noget som. Som var sådan en lille firkantet ting med to knapper i siderne, og så var der en lille skærm på, hvor man så skulle bevæge en abe rundt. Det hed Donkey Kong og så. Ja, og det var jo IT robotteknologi. Jeg syntes det var vildt spændende, så da jeg skulle finde ud af, hvad jeg skulle uddanne mig til, og jeg ville faktisk gerne arbejde med salg af en eller anden grund som 17 årige. Der vidste jeg godt, at jeg ville arbejde med mennesker og relationer og salg. Men men jeg blev rådgivet til at lade være med det, fordi jeg ikke kunne få kørekort. Og man kan sige det er jo her, hvor, hvor at, at når man får at vide, at man bliver blind, så kan man komme ind og få noget professionel rådgivning af nogle mennesker med erfaringer. Og jeg kom også ind og fik noget rådgivning, og de sagde Jamen vi gør det med salg. Det tror vi faktisk ikke bliver godt for dig. Men der er de her muligheder, og hvad har du ellers interesser og noget af det, der var interessant for mig dengang, synes jeg var det her computer værk. Så jeg endte faktisk med at blive uddannet programmør, fordi man jo godt allerede dengang kunne få computeren til at tale. Så når man skrev sine programmeringssprog, så kunne de læse det. Så sagde computeren det højt, og det var i gamle dage, så det lød jo helt forfærdeligt. Altså sådan helt robot agtigt. Og vi øvede os faktisk på at prøve at snakke sådan i virkeligheden som den her syntetiske tale. Men jeg ender med at uddanne mig som programmør og får job som programmør. Og begynder ligesom sideløbende med, at jeg dyrker min sport, får jeg de der jobs og arbejder, og på et tidspunkt arbejder jeg i et teleselskab, hvor jeg hvor jeg sad og programmørerne programmeret.

Speaker1: [00:09:40] Jeg kan bare ikke forestille mig hvordan laver man fejlsøgning på en kode, når man ikke kan se den?

Speaker2: [00:09:44] Jamen man har jo det, der hedder en compiler. Ja, når det. Dengang var det jo tekstbaseret programmering, Så kunne man jo frem og siger, at der er en fejl på linje 200. Og så må du jo prøve at finde ud af hvad der sker der. Så det jeg jo oplevede var, at når jeg skulle lære at programmere det proprietære programmeringssprog, så måtte jeg jo sætte mig ned og læse manualen fra ende til anden. Ja, fordi jeg er blind, så jeg kan ikke bare slå op i manualen og mine kollegaer kunne jeg godt fornemme, at de synes måske det var virkelig tungt i starten, at jeg skulle sidde der med en manual. Men det, der skete, var jo, at jeg blev nødt til at kunne tingene i hovedet. Ja, og jeg oplevede faktisk, at mange af mine kollegaer begyndte at spørge mig til råds i stedet for at slå op i manualen. Jo, jeg blev jo nødt til at kunne det så. Så på den måde og af en eller anden grund har jeg altid været i stand til at vende de ting, som jeg som nogen og jeg selv også kunne opleves som begrænsninger og vende det til noget, som jeg faktisk kan se muligheder i.

Speaker1: [00:10:48] Og fordi mange ville sige Jamen jeg kan ikke. Jeg kan ikke læse manualen. Jeg kan ikke slå op. Jeg kan ikke blive programmør. Jeg kan ikke.

Speaker2: [00:10:54] Og jeg blev faktisk også tilbudt førtidspension som 18 årig. Det var dengang løsningen på, at jeg havde den øjensygdom. Og heldigvis af en eller anden grund sagde jeg det. Det har jeg ikke lyst til.

Speaker1: [00:11:07] Er det hårdt at sige min identitet? Næste. Resten af livet. Resten af livet. Vi er slet ikke startet endnu.

Speaker2: [00:11:14] Og det er jo der, hvor at velfærdssamfundet og hele den der omsorg, der ligger i det, jo er rigtig, rigtig godt, men også kan have en begrænsende faktor.

Speaker1: [00:11:26] Fordi du bliver faktisk ikke tvunget til at gøre det sværere.

Speaker2: [00:11:29] Ja, netop.

Speaker1: [00:11:30] Altså super god mening.

Speaker2: [00:11:31] Men men på et tidspunkt hvor jeg så har arbejdet som programmør i det her selskab i noget tid, så tænkte jeg, at jeg kunne godt tænke mig at prøve noget andet, og jeg kontaktede så IBM og tænkte, at det er en stor amerikansk virksomhed. Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget, som også var internationalt. Måske kunne jeg komme til udlandet. Der var nogle forskellige perspektiver i det. Jeg synes, det kunne være spændende, og jeg ringer til EPM og kommer til en samtale. Og i den samtale ender det faktisk med, at de spørger, om ikke jeg kunne tænke mig at arbejde med salg. Ja, og vi er her 16 år efter, at jeg fik at vide, at jeg skulle lære at blive sælger, fordi jeg ikke kunne få kørekort. Ja, og jeg vælger at sige ja til at arbejde med salg, fordi det var jo en drøm, jeg havde haft, som var blevet lukket ned, men som lige pludselig af en eller anden grund blev en mulighed. Og jeg sagde ja til at blive ansat som sælger i IBM, og jeg skal være helt ærlig og sige, at det var på alle mulige måder en langt større udfordring, end jeg nogensinde har troet, det ville være. Altså, det var. Jeg anede ikke noget om salg, og jeg anede ikke noget om IBM's produkter. Jeg. Jeg kunne ikke finde rundt på den kæmpe lokation. Hvem havde. Og så videre. Der var mange udfordringer.

Speaker1: [00:12:47] Vi er tilbage dengang, hvor IBM solgte hardware.

Speaker2: [00:12:50] Og software og services og det hele altså bare. For hvis man skulle sådan ligesom sige, hvad min rolle var. Jeg var det der hed Client Representative. Så hvis man forestiller sig, at vi har kunden på toppen, så har vi. Nedenunder IBM. Men IBM er jo en kæmpe organisation med tusinder af produkter inden for hardware, services og software. Så det man valgte at sige det var Nu sætter vi en en person ind imellem kunden og IBM, som kan forstå kundens problemstillinger og så vælge de personer i IBM's organisation, som der er behov for at snakke med. For kunden kunne ikke finde ud af hvem de skulle snakke med IBM, fordi der var så mange 1000 ansatte.

Speaker1: [00:13:33] Så en form for navigatør inde i organisationen, ja.

Speaker2: [00:13:36] Men stadigvæk også en person som er ude og tale med kunderne for at identificere forretningsmuligheder, som vi kan løse. Det var min rolle, og det, som jo var interessant, var, at mine kollegaer. Jeg synes i hvert fald det, når jeg sådan, når jeg kigger tilbage på det. Var det jo interessant, at mine kollegaer de bygger jo relationer til deres kunder på den måde, som man nu gjorde. Og det vil sige, at man kørte rundt til kundemøder, og det var sådan set lige meget, om det var Aabenraa eller København, så kørte man dem derhen, og så brugte man den tid, man nu brugte på det, i form af transport. Jeg som blind havde udfordringer med at køre bil. Så jeg tænkte ja, ja, ja, heldigvis for mine omgivelser. Men, men, men, jeg skulle jo stadig løse opgaven. Så det jeg gjorde var, at jeg begyndte at bygge relationer til mine kunder på telefonen. Og det Som jo var interessant. Set tilbage er jo, at lige pludselig kunne min chef jo godt se, at jeg kunne dække flere kunder og have bedre resultater, men være mindre på landevejen.

Speaker1: [00:14:54] Ja, fordi hvad lå IBM lå i Birkerød dengang?

Speaker2: [00:14:56] Lyngby.

Speaker1: [00:14:57] Lyngby.

Speaker2: [00:14:57] Ja, de havde også noget i Birkerød, men jeg sad i Lyngby.

Speaker1: [00:14:59] I Lyngby, fordi der er altså langt til Hobro.

Speaker2: [00:15:02] Hvor mange kundemøder kan du have på en dag, hvis du skal til Aabenraa? 1. Ja, men jeg kunne jo snakke med 10 20 gange om dagen. Præcis. Ved at sidde der. Selvfølgelig var der også tidspunkter, hvor jeg var ude hos kunden. Jeg gjorde det bare senere i salgsprocessen. Og faktisk var der også mange af mine kunder, som. Som jeg har snakket med igennem halve og hele år. Som når jeg så skulle møde dem for første gang, så skulle jeg lige huske at fortælle dem, inden jeg mødte dem, at jeg faktisk var blind, fordi det var aldrig et tema. Altså nej, sådan er det jo selvfølgelig ikke. Men det der skete, var jo så, at man kunne jo godt se, at man kunne arbejde smartere. Og det er jo der, hvor at at det er interessant, at IBM har været så visionære, at de har sagt vores arbejdsgruppe. En arbejdsstyrke skal afspejle det samfund vi er i, og derfor også de kunder vi har. Så vi skal have plads til alle. Så det bliver deres leder faktisk trænet i. Så når jeg søgte som blind job i IBM, så tænkte de ikke Det kan ikke lade sig gøre. Så tænkte de Nå, det er da egentlig fantastisk, fordi så har vi nogen, der kan snakke med vores blinde kunder.

Speaker1: [00:16:10] Ja, okay, spændende tanke.

Speaker2: [00:16:13] Ja, og det er faktisk helt tilbage fra Thomas Watson, da han stiftede IBM. Han ville have en diversificeret arbejdsstyrke. Det er virkelig. Der har han været meget, meget visionær.

Speaker1: [00:16:25] Har du mødt nogen blinde kunder?

Speaker2: [00:16:27] Jeg havde faktisk Danmarks Blinde Bibliotek, hvor min første kunde.

Speaker1: [00:16:31] Okay.

Speaker2: [00:16:33] Der var mange scener derinde, men der var også blinde. Jeg havde en kunde, hvor bestyrelsesformanden var blind, men ellers havde jeg almindelige kunder. Men du kan jo godt forestille dig, at når nu jeg var bruger af Danmarks Blinde Bibliotek som menneske og samtidig kunne forstå, hvordan teknologi kunne gøre brugeroplevelsen bedre, så har jeg en perfekt value proposition.

Speaker1: [00:16:56] Det må man sige.

Speaker2: [00:16:57] Så det blev min første kæmpestor kunde.

Speaker1: [00:17:03] Hvad får dig til at tro, at du kan lykkes i en salgs verden? Altså, jeg sidder bare. Noget så banalt som at lave noter efter et møde eller eller læse produktkataloget igennem. Eller alle de der ting. Gud, hvor må det være bøvlet. Det har da også været ude på et møde. Nu sidder vi. Du ved det ikke, men vi har øjenkontakt. Du er god til at kigge i min retning. Men en sælger sidder jo også og vurderer kropssprog og alt muligt andet. Du må jo gøre noget andet. Ja.

Speaker2: [00:17:29] Og. Der var jo flere spørgsmål, du stiller dig frem.

Speaker1: [00:17:35] Hvad får dig til at tro, at du kunne det?

Speaker2: [00:17:36] Jamen, jeg tror, at det er lidt den der. Nej, altså hvis vi skulle prøve at sætte noget teori på faktisk, for det har jeg tænkt over efterfølgende. Karl Erik, den amerikanske forsker, taler jo om det her. Om man har et fixed mindset eller et growth mindset. Og et fixed mindset er et mindset, hvor du har fokus på resultatet, og det vil sige, at du vil helst ikke lave om på noget, du ved virker. Du vil. Du vil helst ikke tage nye ting ind, hvis det kunne have en chance for, at det kunne ødelægge din mulighed for at nå resultatet.

Speaker1: [00:18:16] Ja, man har lidt en tendens til at tænke, at sådan er jeg jo ikke sådan. Det kan jeg jo ikke, for jeg er jo ikke en.

Speaker2: [00:18:22] Jeg nu måtte være. Eller det kunne være, at man får muligheden for at lave en ny opgave, og så tænker man åh nej, det kan jeg ikke finde ud af, Så nu gør jeg bare det, jeg ved, jeg kan. Og så holder man sig på den vej. Det hedder et fixed mindset, og det er i nogle situationer fint at have et fixed mindset. Det er ikke sådan, at det er dårligt fixed mindset. Men nogle gange er det også godt at have et growth mindset og et growth mindset. Carol Dweck perspektiv. Et mindset, hvor du kigger mere på processen og læringen end resultatet. Det vil sige, at du forholder dig slet ikke til, om du kan, men mere at du kan lære noget af at prøve. Ja, og det var faktisk min tilgang. Altså ja, og nogle vil kalde det naivt og dumt.

Speaker1: [00:19:08] Jeg vil ikke kalde det modigt.

Speaker2: [00:19:09] Ja, netop at få en andens perspektiv. Det kan du jo også vælge at kigge på, at det er en modig ting at gøre. Men for mig var det aldrig min tanke, at nu skal jeg blive ansat i VM og blive supersælger. Jeg tænkte Nu skal jeg ansættes i IBM, og jeg har en mulighed for at lære noget nyt fagligt og personligt.

Speaker1: [00:19:27] Og det er jo sjovt. Der er mange andre, der ville tænke med det samme, hvor mange måder de kunne fejle på.

Speaker2: [00:19:31] Ja, netop. Og det er naturligt, at man tænker det der. Men jeg har jo hele mit liv, indtil jeg var 17 år. Ikke forstået, at jeg ikke var som andre. Og derfor har jeg bare måtte sige jamen jeg må jo finde en løsning. Ja, jeg må jo. Jeg må jo prøve mig frem. Eller gøre noget?

Speaker1: [00:19:47] Ja, præcis.

Speaker2: [00:19:47] Ja. Og måske var det et held, at man ikke opdagede, jeg var blind som barn eller havde et svagt syn. Som barn. Fordi så var jeg blevet begrænset. Ja. Så er jeg jo allerede fra barnsben fået at vide. Det kan du nok ikke, og det går galt, og du skal ikke prøve det der. Lidt tilbage til, at jeg som 17 årig så, at jeg gerne ville arbejde med salg. Sagde de det? Det har vi aldrig set før. Det er nok en dårlig idé.

Speaker1: [00:20:10] Ja, præcis.

Speaker2: [00:20:11] Der var jeg på førtidspension som 18 årig. Så var jeg heldigvis. Arh, kan man ikke? Der må være mere til det. Så i forhold til at sige ja til at blive sælger, så var det faktisk ikke et spørgsmål om, at jeg ville blive blive sælger for at få succes som sælger, så var det at blive sælger, Fordi jeg kunne fagligt og personligt lære noget og selvfølgelig bidrage til virksomheden, ville jeg gerne.

Speaker1: [00:20:37] Selvfølgelig når man taler om, at det her mindset er præget af barndommens oplevelser som barn, der er med til at præge, hvordan man får mindset, fixed eller growth.

Speaker2: [00:20:45] Ja, det.

Speaker1: [00:20:45] Kan det vel, det hun. Det er i hvert fald det, hun lægger mest vægt på i sin bog.

Speaker2: [00:20:48] Jo, men du kan også træne det, og det starter med en bevidsthed om hvad er det egentlig for et mindset, der er behov for i den her situation? Så hvis huset brænder, så gør vi det, vi ved virker. Ja, så er det godt.

Speaker1: [00:21:02] Så behøver vi ikke eksperimentere.

Speaker2: [00:21:03] Så skal vi ikke. Men når der er nye produkter, når der er forandringer. Når der er ting, som er ukendte, så skal vi spørge os selv Hvilket mindset ville det være godt at have her? Og hvis det ikke er farligt, hvis ikke det har kæmpe konsekvens for liv og lemmer og økonomi, så kunne det godt være, man skulle have growth mindset og sige ja, nu prøver jeg og jeg ser hvordan det går. Ja, og sjovt nok kan du ikke bevise at at med et growth mindset, så får du i længden mere kreativitet og innovation og derfor også resultat.

Speaker1: [00:21:45] Jeg skal være ærlig og sige, at jeg tror ikke jeg kender nogle succesfulde mennesker, som er. De skulle til at have succes. Men succesfulde mennesker indenfor det de vælger at kaste sig over, som ikke har et growth mindset.

Speaker2: [00:21:55] Jamen altså på et eller andet tidspunkt har har har har vi alle sammen haft det og blev nødt til det. Men, men af en eller anden grund, afhængigt af hvad der sker i livet, og hvad man har energi og hvad man har erfaring, så kommer vi nogle gange til at holde fast i et fixed mindset.

Speaker1: [00:22:16] Jo, det er sjovt, fordi. Prøv lige at tænke tilbage på dengang vi lærte at gå, hvis vi havde et fixed mindset der. Jamen, det der med at gå er nok ikke mig, for jeg faldt første gang, jeg prøvede. Så det tror jeg bare, jeg dropper. Der var ingen, der tænkte sådan, fordi der var ikke kommet et bevidst ego der vel? Så prøvede vi bare igen og igen og igen. Og en eller anden dag, så går det jo.

Speaker2: [00:22:31] Og det er det mindset som som ville være fantastisk, hvis vi kunne have med resten af livet. Også selvom vi er blevet bevidste om andre mennesker. Og vi sammenligner os. Og vi lever i et samfund, hvor man bliver målt og vejet på alle mulige måder. Så i forhold til at arbejde med salg, så var min tilgang, at jeg havde den her. Det kan det. Det kan jeg sikkert godt finde ud af, fordi det har aldrig prøvet før. Ja, sådan lidt Pippi.

Speaker1: [00:22:59] Ja, præcis. Præcis.

Speaker2: [00:23:00] Og og omkring alt det praktiske. Og det tror jeg er ret vigtigt. I hvert fald for mig at skelne mellem det følelsesmæssige og det praktiske. Ja, så det følelsesmæssige er netop alt det, vi lige har snakket om med mindsettet og så videre. Det praktiske er. Jamen, hvis jeg skal tage noter til et kundemøde, så må jeg finde en løsning på det. Og det gjorde jeg så ved at have en diktafon og optage mødet eller tage noter på min bærbare computer eller. Hvis jeg har en kollega med, så at sige til kollegaen kan du ikke være den noter altså.

Speaker1: [00:23:41] Det giver super god mening i stedet for. Det er begrænsningen. Men jeg gør det til en løsning.

Speaker2: [00:23:44] Men Nicolai, det er jo fordi jeg gør det til en praktisk ting. Ja, det er ikke en ting, der gør mig mindre værd som menneske. Jeg er ikke en dårligere person eller eller sælger. Det er et praktisk problem.

Speaker1: [00:23:55] Det er sjovt, fordi jeg sidder og kigger på unge mennesker i dag og tænker, at de føler sig så forkert og så usikre. Ja, det gør vi da også.

Speaker2: [00:24:01] Gjorde vi ikke det? Gjorde vi ikke også det, da vi var?

Speaker1: [00:24:03] Jeg tror ikke, jeg var lige så bevidst om det, fordi sociale medier og sådan noget, det var der jo ikke, vel? Jeg tror ikke, jeg lige så bevidst om det. Nej.

Speaker2: [00:24:10] Det er klart, det er mere i dag.

Speaker1: [00:24:11] Så det, der kastede sig ud i det, føler jeg er endnu mere sjældent. Altså, jeg kan høre unge mennesker i dag, der siger Vi vil gerne spise på restaurant. Man kan bestille på en app. Vi har ikke lyst til at tale med en tjener. Hvad nu hvis jeg føler mig i havet?

Speaker2: [00:24:22] Ja.

Speaker1: [00:24:25] Så, så, så.

Speaker2: [00:24:27] Det er rigtigt. Men nogle gange bliver vi jo også stærkere, og vi vokser af at prøve de nye ting. Og vi har jo i høj grad som forældre og som kollegaer og mennesker jo et ansvar for at dyrke det der growth mindset. Ja, og nogle gange kommer vi desværre til at begrænse andre mennesker af omsorg eller kærlighed og sige til andre. Arh, det er nok en dårlig ide. Du gør det der, og det kan nok gå galt for dig, og det gør vi for at passe på dem. Men måske er det faktisk bedre at sige Det var da en god idé. Prøv det, og så må vi se, hvordan det går. Vi lærer jo af at.

Speaker1: [00:25:06] Eksperimentere.

Speaker2: [00:25:07] Eksperimentere.

Speaker1: [00:25:07] Og alle.

Speaker2: [00:25:07] De ting.

Speaker1: [00:25:08] Jeg bruger. Meget kan du ikke endnu. Ja, som jo er det der i hendes TED talk, der taler meget om, at vejen til hvis man skal flytte sig fra et fix til growth mindset, det er at sige nu. Altså jeg kan jo ikke løbe marathon endnu. Jeg kan ikke. Hvad fanden? Bestige et bjerg endnu, Fordi man bliver mindet om det potentiale, der egentlig er.

Speaker2: [00:25:25] Det er lige at tilføje det sidste ord der.

Speaker1: [00:25:27] Ja, præcis.

Speaker2: [00:25:28] Det er ret klogt. Og så i forhold til salg. Og altså, så jeg vidste jo ikke noget som sagt om IBM's produkt eller salg. Så jeg satte mig ned og sagde Jamen, hvordan kan jeg så lære noget om det her? Og i stedet for at fortælle mig, at det kan jeg nok ikke finde ud af, eller det er umuligt, så sagde jeg Hvordan kan jeg egentlig finde ud af det? Og så må man jo prøve sig frem. Og jeg. Jeg fandt ud af, at man kunne komme på noget salgstræning i IBM, som jeg så søgte om at komme på, hvilket var en stor hjælp til mig. Selvfølgelig ikke. Når der var noget produkt. Så holdt jeg møder med produktspecialister og spurgte om de ikke kunne hjælpe mig.

Speaker1: [00:26:13] Og.

Speaker2: [00:26:13] Forklare og hjælpe mig til hvad hvis jeg skal holde et pitch ude hos en kunde om det her produkt. Hvad skal jeg så lægge vægt på? Så jeg satte mig ned og nødvendigvis læste produktbeskrivelser, Men jeg gik faktisk til specialisterne og talte med dem om, hvordan jeg skulle fortolke det, de sagde, tingene kunne.

Speaker1: [00:26:37] Jeg synes, det er meget interessant, fordi du gør noget der. Fordi i stedet for at sige Det er jo os alle sammen, der kan møde alle mulige udfordringer, hvor vi tænker Kan jeg det? Så i stedet for at tænke sådan, så siger du Hvordan kan jeg det? Ja, og det er jo meget interessant formulering at lave over for sig selv, fordi den hjælper dig jo til ikke at se begrænsningerne.

Speaker2: [00:26:53] Ja, altså modstanden kan vi jo vælge at se som en begrænsning eller en mulighed for at finde nye løsninger. Ja, og det synes jeg faktisk er et spændende perspektiv.

Speaker1: [00:27:12] Absolut.

Speaker2: [00:27:13] Fordi vi kan også komme til at bruge modstanden som Forklaring til, hvorfor man skal lade være at gøre noget.

Speaker1: [00:27:18] Ja, og man kan også bruge modstande som forklaring til, hvorfor vi har fået styrken til at gøre noget. Ja.

Speaker2: [00:27:24] Og det er jo netop spørgsmål om perspektivet. Så for mig handler det meget om, hvad får jeg ting til at betyde?

Speaker1: [00:27:30] Ja.

Speaker2: [00:27:31] Og så reflektere over. Får jeg det til at betyde noget, noget negativt eller noget positivt? Og hvis jeg opdager det, og det gør jeg altså, hvis jeg opdager, at jeg kommer til at tænke negative tanker. Og det gør jeg, for det gør alle mennesker. Jeg er et helt almindeligt menneske, men jeg kommer også til at tænke negative tanker og begrænse mig selv og så videre. Men når jeg opdager det, så er det, at jeg stopper mig selv og siger Hov, nu giver jeg mig selv lov til at være vred, sur, ked af det eller irriteret over, at det er, som det er. Men nu vil jeg gerne videre, og der bruger jeg sådan en lille lille teknik også faktisk, hvis vi bliver i den her verden omkring Carol Dweck og Growth Mindset. Så noget af det, der skal til, hvis vi gerne vil dyrke growth mindset, hvor vi begynder at træne os til at se muligheder, fordi jeg er helt enig i, at vi kan have det med fra barnsben. Arv og miljø og alle de her ting. Men jeg tror også på, at det er noget, du kan træne som menneske og være bevidst om, hvilke mindset vil være det rigtige at have. Tre ting, der er for mig fokus på, når jeg skal træne mig mod growth mindset. Det er det første er jeg er nysgerrig. Jeg ville være nysgerrig. Jeg ville være nysgerrig på mig selv. Nysgerrig på mine. Hvorfor tænker jeg sådan? Hvorfor har jeg denne her adfærd? Nysgerrig på dig, Nikolaj? Hvordan kan det være, at du har de tanker eller den adfærd? Ikke på en dømmende eller kritisk måde, men på en undersøgende måde.

Speaker1: [00:29:03] Oprigtig nysgerrig?

Speaker2: [00:29:04] Netop. Ægte, autentisk, nysgerrig. Det er den ene ting, og når vi er nysgerrige, får vi inspiration. Vi bliver. Vi bliver. Vi bliver klogere. Vi begynder at tænke anderledes, og det næste jeg prøver at fokusere på, er, når der så sker noget, som ikke er som jeg havde troet, en forandring eller noget modstand. Så tænker jeg på det her, som jeg også nævnte. Hvordan kan det bidrage til at udvikle mig som menneske, fagligt og personligt?

Speaker1: [00:29:38] Ja, så som modstand? Du vænner dig op i hovedet og sige Jeg skal ikke se det som øv. Det er også surt for mig. Det er modstand, det er svært, Det er alt muligt andet. Jeg skal se det, som det er nu. Jeg skal øve mig.

Speaker2: [00:29:49] Ja, det er målet. Og så afhængigt af, hvad det er for en modstand. Ja, det er jo klart. Som jeg sagde i starten det at få at vide, at du bliver blind, så tænker jeg ikke med det samme. Nå, så skal jeg lige se muligheder. Altså man skal det. Det er en livskrise. Der er noget sorg krise proces du skal igennem der. Men på et tidspunkt skal du komme til. Okay, hvad kan det give mig? Altså Hvordan kan det udvikle mig? Og det tredje er at fejre indsatsen, ikke resultatet, men indsatsen. Så hvis du gerne vil dyrke et growth mindset, så flytter du fokus væk fra resultatet, for ellers har du et fixed mindset over på indsatsen. Og det vil sige, når jeg som sælger skulle lære at sælge, så tog jeg ud og holdte et kundemøde eller havde et kundemøde på telefonen, og så spurgte jeg mig selv bagefter Hvad gjorde jeg godt, og hvad ville jeg gøre anderledes næste gang? Og det jeg gjorde godt, det var Jeg tog mig sammen til at ringe, selvom det var en, jeg ikke kendte. Jeg havde en god åbning. Jeg. Jeg fik talt om de 5 pointer, jeg havde tænkt, jeg ville tale om. Det der kunne blive bedre næste gang. Det er, at jeg har sat mig mere ind i konkurrentens produkter, fordi kunden faktisk spurgte ind til det. Så det, jeg gør, er ikke at sige Var det et godt eller et dårligt kundemøde på telefonen?

Speaker1: [00:31:28] Nej.

Speaker2: [00:31:29] Jeg vurderer det ikke ud fra, om jeg fik et salg, ja eller nej. Jeg vurderer det ud fra min indsats. Altså alle de initiativer, jeg faktisk har taget. Alt det jeg gjorde inden.

Speaker1: [00:31:40] Og det er jo meget interessant, fordi vi har jo en tendens til. Jeg kan både opleve nogle. Jamen, vi vandt jo konkurrencen, så vi var jo perfekt. Der er ingen grund til at kigge på læringspunkter i det. Vi gjorde det jo godt. Vi fik ordren. Alt var rigtigt, eller vi fik den ikke. Eller jeg lykkedes ikke. Det var bare dumt. Ja, helt ind. Nu kan du gå meget mere ned og se på nuancerne i det. Og det bliver jo meget mere handlingsorienteret.

Speaker2: [00:32:00] Jo, men det er motiverende. Motiverende for. Men der er også noget progression i din udvikling, hvis du. Hvis du giver dig selv lov til at fejre din indsats, selv om resultatet ikke blev, som du havde håbet, så er der så mange positive ting inde. Og jeg har også arbejdet som mentaltræner, og det er jo også en teknik, man bruger der. Så. Så når jeg for eksempel nu. Dengang, så forestil dig, at jeg bliver kontaktet af en håndboldspiller, som siger Søren, kan du hjælpe mig? Jeg er i scorings krise, og allerede der er en fastlåst overbevisning. Jeg er i scorings krise. Hvad tænker en person, som siger til sig selv Jeg er scorings krise, når de får bolden på banen. De tænker Åh nej.

Speaker1: [00:32:49] Ja eller nu skal jeg nu til at fejle igen.

Speaker2: [00:32:53] Og så ændrer de adfærd. Det vil sige, de begynder måske at kaste bolden over til sin medspiller. Men det havde medspillerne ikke forventet, for det plejede han ikke at gøre eller ikke at gøre. Det kan være, at man man stiller sig bag modstanderen, så man ikke kan blive spillet fordi fordi så bliver du jo. Så slipper du for at blive konfronteret med at du ikke kan fejle. Ja så Så det er jo det der foregår oppe i hovedet. Så så det hjernen. Hvis jeg skal så hjælpe en håndboldspiller, der har overbevist sig selv om, at personen er i scorings krise, så så prøver jeg at bryde det ned og sige Må jeg prøve at beskrive en situation for mig, hvor som illustrerer du er scorings krise og så siger personen jeg skal bruge og brænder, så er jeg fint. Prøv at gå nogle skridt tilbage og fortæl mig hvad der skete inden du skyde på mål og brændte. Og så siger de Jamen jeg stod nede i forsvaret og jeg interceptor bolden afleverer den over til min holdkammerat over til venstre. Jeg løber rundt om min modstander til højre, modtog bolden, finter skud på mål og brændte okay. Og det jeg så siger til håndboldspilleren her, det er okay. Så hvilken positive aktioner var der, inden du brændte? Det kræver lidt træning, for de kan ikke se det nødvendigvis, hvis de er inde i det her med Jamen jeg er jo i scorings krise. Men når de så får øje på jamen jeg interceptor bolden i lavede en god aflevering i løb fri og fint jeg skød. Jeg havde mod til at skyde. Så er det lige pludselig alle mulige positive ting inden man brænder det. Ja, og den måde at tænke på har jeg af en eller anden grund haft med mig i mit liv. Og hvis jeg, når jeg skal illustrere det på en anden måde, så har jeg faktisk sådan en mental måltavle, hvor jeg faktisk løbende giver mig selv point i løbet af en dag. Ja, så jeg går rundt og siger 1 0 2 0 3 0.

Speaker1: [00:34:57] Fordi du vinder over dig selv.

Speaker2: [00:34:59] Eller nej, det handler om, hvad er det, der er vigtigt for mig? Ja. Hvis det nu det, og det kan jo være alt muligt. Og vi er også forskellige mennesker, der er forskellige steder i livet, så det kan være forskelligt, hvad der er vigtigt. Men man vælger. Hvad er det, der skal give point på ens egen måltavle? Er det, at man så. For mig kunne det være en simpel ting, som at jeg kommer her, hvor vi sidder i dag på mit kontor, fordi det er faktisk lidt af en præstation fra hvor jeg bor, så skal jeg gå 800 meter, Jeg skal tage en bus, jeg skal stå af det rigtige sted. Så skal jeg gå over en vej uden lysregulering. Så skal jeg gå forbi et gymnasium med mange unge mennesker, der skateboardere og cykler og alt muligt. Så skal jeg igennem en rundkørsel, og jeg ved ikke, om du kan forestille dig som blind at finde ud af, at en rundkørsel.

Speaker1: [00:35:56] Faktisk bare fordi det lyder jo ikke som præsentation. Nej, men så skal vi andre prøve at lukke øjnene og gøre det.

Speaker2: [00:36:00] Ja ja, ja, jeg har. Jeg har faktisk gået rundt i en rundkørsel, og jeg har gået rundt i den. Så, så, så så det, at jeg kom ned til busstoppestedet. Et point. Den rigtige bus. 2 point. Stå af det rigtige sted. 3 point. Komme over vejen uden at blive kørt over. 4 point. Bliver jeg kørt ned af en skateboarder? 5 point. Kommer ned til rundkørslen. 6 point. Kommer ud af den rigtige vej i rundkørslen. 7 point. Kommer hen til mit kontor. 8 point. Og så kan det godt være jeg kom 10 minutter for sent, men jeg står ikke foran på point. Så Så den måde bruger jeg faktisk til at tænke hver eneste dag.

Speaker1: [00:36:46] Ej hvor spændende!

Speaker2: [00:36:46] Og det jeg oplever er for mig giver det mig træning i det her growth mindset. Ja, og og ikke fokus. Kun på resultatet, men også på indsatsen.

Speaker1: [00:37:02] Ja, fordi du fokuserer hele tiden på de rigtige indsatser. Ja, det giver super god mening. Vi plejer jo at sige, når nogen skal begynde at lære at ringe på telefonen og lave salg så. Så den første lektion er. Beløn dig selv for antallet af gange, du har ringet op i stedet for. Hvor mange salg har du lavet de første dage? Laver man jo ikke salg, er det bare det at ringe op, der er grænseoverskridende. Og så kan det være, at man begynder at belønne sig selv. For hvor mange gode dialoger havde jeg? Hvor mange gange var jeg god til at håndtere indvendinger? Hvor mange gange? Altså, det er jo lige præcis det med at belønne processen eller mål for processen. Jo.

Speaker2: [00:37:35] Og det kan være, det kan være ja, det kan være alt, bare det er noget, der betyder noget for dig. Og det er også en vigtig pointe, synes jeg. Fordi noget af det, jeg tit hører som et modargument, det er ja, ja, men andre synes jo ikke, det er særligt beundringsværdigt. Ja, ja, netop beundringsværdigt hvor, hvor, hvor jeg siger. Men det er vigtigt for dig, så giv dig selv lov til at være stolt, glad, begejstret. Ja, det er ikke det samme som at være arrogant, nej, men det at turde være glad, stolt og begejstret for det, der er vigtigt for dig. Det sætter sig i din udstråling, dit sind, din indstilling og så bliver du automatisk en person, andre mennesker gerne vil.

Speaker1: [00:38:28] Jeg tænker også på dem. Når du kommer hjem efter en arbejdsdag, må du også være et andet menneske, end hvis du hele dagen brugte energi på at fokusere på, hvordan tingene ville være nemmere, hvis du kunne se ja.

Speaker2: [00:38:37] Du ja ja, og bare det at jeg faktisk kom hjem, det er også et point på måltavlen.

Speaker1: [00:38:42] Ja, præcis.

Speaker2: [00:38:43] Jeg overlevede. Ja. Så Så hvis jeg skulle sige sådan. For hvis jeg skulle opsummere noget omkring det her med min tilgang til livet, så er det noget med for mig at tænke over, hvad er det, der er vigtigt for mig og belønne mig selv? Hvis vi snakker belønning, men i hvert fald klappe mig selv på skulderen over det jeg gør, og også hvis jeg så får resultater, så er jeg også stolt og glad over det. Men det er faktisk ikke resultatet i sig selv, der er det vigtige.

Speaker1: [00:39:21] Det er din indsats.

Speaker2: [00:39:22] Og så tænker jeg rigtig meget over, hvad det er, jeg tænker. Og hvad får jeg ting til at betyde. Og hvis jeg opdager, at jeg er blevet sur for en sikkerheds skyld.

Speaker1: [00:39:32] Som så.

Speaker2: [00:39:33] Mange af os.

Speaker1: [00:39:34] Har skrevet. Jeg har skrevet bog om det.

Speaker2: [00:39:36] Jo, jeg er Mikael Kamber. Han har jo brugt den frase, efter at han har hørt et af mine oplæg. Men ej hvor sjovt. Ja, men han spurgte om lov, så det er fint og sjovt. Ja ja, men det er sur for en sikkerheds skyld. Det er jo sådan et safe space for os altså.

Speaker1: [00:39:54] Men hold kæft hvor er det hæmmende for livet?

Speaker2: [00:39:56] Ja, men til gengæld så slipper vi også for at forholde os til, at man måske bliver en fiasko, fordi man jo bare med det samme sige, at det kan jeg ikke finde ud af.

Speaker1: [00:40:05] Eller det forstår jeg godt.

Speaker2: [00:40:06] Det er også alle mulige andres skyld.

Speaker1: [00:40:07] Jeg forstår. Jeg forstår noget. Jeg er ikke religiøs. Jeg tror grundlæggende, vi har en chance. Og min største bekymring frygt er at ligge der til sidst og tænke Nå, men så gik tiden med det. Ja, jeg vil da gerne gøre mig umage. Jeg vil gerne have oplevet. Jeg vil gerne prøve at få det ud af det, jeg nu har i det sparsomme potentiale jeg har ikke.

Speaker2: [00:40:24] Ja, ja, ja, og der rejser det jo nogle lidt større spørgsmål end altså netop hvad er meningen med livet, og hvad er det gode liv? Og ja, og hvad er det vi drømmer om som mennesker? Og den del skal man også have med. Altså. Vi behøver. Altså, det er min egen personlige holdning her. Men altså livet behøver ikke at være hårdt for at man kan være tilfreds.

Speaker1: [00:40:50] Nej, det er rigtigt.

Speaker2: [00:40:51] Altså nu. Nu snakkede du og jeg og Nikolaj inden vi gik i gang omkring at at du er så dygtig nu, at ikke nu, men at du er så dygtig, at du får faktisk nogle opgaver uden at du nødvendigvis behøver at føle at du har løbet et marathon for at få dem. Ja, men, men gør det, at du ikke fortjener det? Det synes jeg faktisk ikke.

Speaker1: [00:41:13] Det er jo mig, der har en selvfortælling om, at det skal gerne være lidt hårdt hele tiden.

Speaker2: [00:41:16] Men hvorfor skal det det?

Speaker1: [00:41:17] Ja, det er et godt spørgsmål.

Speaker2: [00:41:19] Fordi hvorfor ikke sige at nyde frugten af dit tidligere hårde arbejde? Ja.

Speaker1: [00:41:27] Jeg har sindssyg angst for at blive doven. Jeg er virkelig, virkelig bange for, at hvis jeg læner mig tilbage og nyder, så glemmer jeg at rejse mig igen og komme i gang. Ja, men det er jo nok en af mine hæmsko, ik?

Speaker2: [00:41:42] Ja, og vi har alle sammen et eller andet. Altså vi har alle sammen et eller andet som som for os er vigtigt. Jo, vi har nogle leveregler.

Speaker1: [00:41:51] Præcis.

Speaker2: [00:41:52] Og det er sjovt at gå ind og identificere de der leveregler. Altså sådan en leveregel som man skal altid yde 100 %. Den kender vi allesammen. Eller man skal yde, før man kan nyde. Det er jo. Det er jo sådan nogle leveregler, som vi bliver opfostret med.

Speaker1: [00:42:10] Dem har vi hørt så meget om.

Speaker2: [00:42:11] Og det kan være en drivkraft. Men vi skal være opmærksom på, at på et tidspunkt kan det også kamme over til det, der hedder craziness, altså hvor hvor at hvis man altid skal yde 100 %. Hvornår slapper du nogensinde af? Og hvor og hvornår har du ydet 100 %? Kunne du ikke have ydet lidt mere? Har du nogensinde Nikolaj oplevet at gøre noget? Hvor du hvor du faktisk ikke kunne yde mere bagefter? Aldrig, aldrig nogensinde. Og det vil sige, jeg fik 12 i min eksamen, eller jeg lavede et godt salg, men. Jeg kunne da lige så godt have hørt mere, så jeg ville ikke være glad og tilfreds og stolt, og det synes jeg er ærgerligt. Og det er der, hvor en leveregel skal blødes lidt op. Og så skulle man måske sige. Jeg gør det bedste, jeg kan, og nogle gange er 80 pct. fint nok.

Speaker1: [00:43:06] Ja, det giver mening.

Speaker2: [00:43:08] Men jeg vil. Man skal yde, før man kan nyde. Men nogle gange er det også okay at nyde. Ja, så vi skal finde ud af, hvad det er for nogle leveregler, som vi bruger i vores liv til at drive os. Og så undersøge, hvornår de kommer over til craziness.

Speaker1: [00:43:25] Det giver god mening, for jeg kan godt høre ud fra det, du siger Ja, jeg kommer nogle gange over. Det gør vi alle sammen. Jeg har svært ved at give mig selv lov til at slappe af, for der er stadig opgaver, der kan løses og måske burde løses. Og burde er et ord, jeg selv tillægger det, ikke.

Speaker2: [00:43:41] Ja, og kan du høre skam og skyld? I ordet burde.

Speaker1: [00:43:44] Ja, det kan jeg sagtens.

Speaker2: [00:43:45] Vi skal tænke over de ord, vi bruger. Ja.

Speaker1: [00:43:49] Og det er der, hvor du siger, at du er nysgerrig på, hvad du gør rent sproglig overfor dig selv. Ja.

Speaker2: [00:43:53] Jeg er meget nysgerrig på mit sprog, mine tanker, min adfærd, andres sprog, tanker og adfærd.

Speaker1: [00:43:59] Jeg har tit sagt, at den mest interessante samtale vi har, er den vi har med os selv hele dagen. Men du sætter jo flere ord på det og beskriver det ret godt her. Tak for den der oprigtigt nysgerrige. Hvorfor tænkte jeg, Hvorfor tænkte jeg det? Hvorfor gjorde jeg sådan?

Speaker2: [00:44:14] Ja, og så kommer der også et element ind over at at vi skal have plads til selvomsorg. Forstået på den måde, at når du er så sød at reflektere over, at åh, det er da også irriterende, at jeg tænker sådan eller gør sådan eller har den adfærd, så skal vi også tænke Men det er okay, jeg er okay. Ja, og så skal man sige. Og hvis jeg godt kunne tænke mig at lave noget om, hvordan kan jeg så lave det om? Men du skal starte med at give dig selv lov til at være som du er. For ellers. Ellers har du ikke mulighed for at lave noget om, tror jeg.

Speaker1: [00:44:51] Det giver mening. Det giver ikke mening. Så vil jeg bare forsøge på noget overflade halløj.

Speaker2: [00:44:55] Og det er måske også en anden pointe i forhold til salg, at nu kan det være, at du er uenig her Nicolai? Men min personlige holdning er, at mennesker er forskellige, og derfor skal vi også sælge på den måde, som er autentisk for os selv. Så kan vi lære alle mulige teknikker og værktøjer. Men, men, men. Hvis du var min salgsleder, ja så tror jeg, at det ville være forkert, hvis du sagde til mig, at jeg skal gøre som du gør og tænke som du gør.

Speaker1: [00:45:32] Det kan du ikke, for du er ikke mig.

Speaker2: [00:45:33] Nej, netop. Men der er faktisk nogle, som tænker, at fordi jeg gør sådan og har et resultat, så skal du gøre det på samme måde, og det er det modsatte af growth mindset.

Speaker1: [00:45:45] Ja, det giver super god mening. Det var faktisk. Jeg har været sportstræner, og jeg kan huske da jeg startede som træner. Jeg var ikke selv super dygtig i den optimistjolle der sejlede som barn. Jeg tror jeg var nummer 10 stykker i Danmark, da jeg var bedst, og der er jo ligesom et stykke op til det. Ja, men der var. Der var stadig nogen, der var bedre. Der var på et højere niveau der. Senere hen bliver trænere. Der prøver jeg at lave kopier af mig selv, men det er jo ikke mig. De har ikke min fysik, de har ikke mit hoved. De har noget andet. Og det sjove er, at de endte jo med alle sammen med de dygtigste af dem jeg trænede i, var jo 10 15 stykker i Danmark, når de blev bedst. Indtil jeg en dag gav slip på mig selv og blev. I stedet for at være den der instruktør, så bliver coachen der stillet interessante spørgsmål. Var nysgerrig. Prøv at hør, hvorfor gør du det? Det jeg kan se herfra, det er sådan og sådan. Og pludselig fik vi skabt de bedste i Danmark, fordi jeg slap mit eget ego Netop og.

Speaker2: [00:46:38] Og der spillede det. Der spiller jo ind i alt muligt omkring ledelse og salgsledelse., Og du sagde jo igen Det er meget, meget smukke og vigtige nøgleord. Du var nysgerrig?

Speaker1: [00:46:52] Ja.

Speaker2: [00:46:53] Nysgerrig på. Ja, okay, sådan her tænker jeg. Men hvordan tænker du egentlig? Ja, og og det er jo der, hvor der kan komme en ny ung sælger eller sejler og revolutionere, fordi de kigger anderledes på tingene end den måde vi siger, de skal kigge på tingene på.

Speaker1: [00:47:18] Ja, så skal jeg som træner eller leder holde op med at stå og for alt i verden forsvare den måde, vi altid har gjort det på. Ja, men jeg vil bare prøve at se. Det var da interessant perspektiv.

Speaker2: [00:47:28] Lad os prøve det og se om det virker. Ja, og så lærer vi af det. Ja, og det er et growth mindset. Ja.

Speaker1: [00:47:34] Jeg vil stadig gerne som salgstræning have lov til når jeg er ude med et på samme besøg med dig. Hvis nu jeg var din, din chef eller din salgstræning, ja så vil jeg jo gerne stadig observere og give dig feedback og sige Jeg kunne se, at de undrede sig, da du ikke gav hånd. Jeg kan se, at på et tidspunkt begyndte de at kigge rundt omkring og kigge på uret, som om de kedede sig. Da du snakkede for længe om den der dims. Men jeg skal jo ikke instruere dig. Jeg skal give dig min observation godt, og så kan du forholde dig til den.

Speaker2: [00:48:01] Så her bruger jeg, hvis vi skal tage det, et skridt videre. Jeg bruger den her helt simple tankegang SB i situation behaviour impact. Så hvis jeg ville. Hvis nu at nu vender vi rollerne. Så nu er jeg din salgsleder. Vi var ude på samme salgsmøde, og jeg har observeret, at du ikke gav hånd, og de kiggede på deres ur og så videre, som du lige beskrev. Så vil jeg, når jeg skal give dig feedback, sige. Jeg oplevede, at da vi kom, så gav vi ikke hånd, og i mødet sad de og kiggede på deres ur. Den adfærd kunne godt indikerer, at der er nogle ting, vi skal reflektere over. Og jeg tror, at det kan have den effekt, at vi ikke fik bygget relationen godt nok. Hvad tænker du om det? Og læg mærke til det sidste spørgsmål.

Speaker1: [00:48:56] Du spørger, hvad jeg tænker om det.

Speaker2: [00:48:57] Hvad tænker du om det?

Speaker1: [00:48:57] Du lad være at tillægge den værdi.

Speaker2: [00:48:59] Og jeg siger ikke til dig. Du gav ikke hånd, eller du holdt den ikke fanget. Jeg starter ikke en sætning med du.

Speaker1: [00:49:06] Nej.

Speaker2: [00:49:07] Og det vil sige, at jeg kommer med en situationsbeskrivelsen. Noget behagelig adfærd og hvilken effekt jeg oplevede. Og så sammen med dig reflekterer vi omkring hvordan kan det være, at det var sådan?

Speaker1: [00:49:25] Så du er ikke dømmende?

Speaker2: [00:49:26] Netop.

Speaker1: [00:49:27] Du beskriver en situation, som du har oplevet den, vel vidende at det også bare En observation er ikke nødvendigvis en sandhed. Ja, og så skal vi sammen reflektere over konsekvensen af det, og hvad vi kunne gøre anderledes i en tilsvarende situation.

Speaker2: [00:49:41] Fordi tænk nu, hvis jeg så sagde til dig Fordi du synes, man skal give hånd? Jamen, de har jo en anden etnisk baggrund, og der giver man ikke hånd. Der gør man sådan her og lægger hånden her ved i stedet for. Så kan det være du blev klogere ved at være nysgerrig. Absolut ja. Og det er der, hvor vi som Selv om vi er ledere, salgsledere og erfarne, tror jeg på, at vi skal være åbne for at være nysgerrige og også tror på, at det kan udvikle os selv.

Speaker1: [00:50:12] Jeg vil bare sige, at det gælder i alle situationer. Det gælder også med generationer, der er yngre end os selv, som vi ikke forstår, fordi de har et andet værdisæt. Og jeg er sikker på, at vores forældre sad og tænkte det samme De unge mennesker, hvordan skal dog uden nogensinde blive? Ikke at vi skal ikke tro, at vores verdensbillede er sandheden, det er bare vores tolkning. Så kommer de med en anden fortolkning. Ja, så skal vi prøve at være nysgerrige. Det giver super god mening. Ja.

Speaker2: [00:50:36] Det er jo multivers, ik? Jo altså, vi lever ikke i et univers. Vi lever i et multivers, hvor der.

Speaker1: [00:50:42] Er så mange varianter, som der er mennesker.

Speaker2: [00:50:43] Netop.

Speaker1: [00:50:46] Så den anden halvdel af spørgsmål, jeg stillede. Jeg. Du er sikkert. Jeg vil ikke sige set, men hørt om den model, der siger, at en stor del af vores kommunikation og vores kropssprog. Så er der toneleje. Og så er de ord vi bruger ja og og der bliver jo lagt meget vægt på det her med kropssprog. Typisk når man. Når man holder salgsmøde eller hvordan? Nu skal jeg jo prøve at formulere det i din ånd. Hvilke styrker har du i et salgsmøde, som jeg ikke har?

Speaker2: [00:51:16] Virkelig godt formuleret spørgsmål, Tak. En af mine fordele er, at jeg hører, hvad du siger. Men jeg hører også, hvordan du siger det, og det afslører du en hel masse.

Speaker1: [00:51:32] Og du er meget mere bevidst om mit toneleje og min tøven, men, hvad det nu måtte være, og de lyde, jeg i det hele taget udgiver.

Speaker2: [00:51:39] Og når vi snakker kropssprog, så kan jeg selvfølgelig ikke se micro kropssprog. Nej, jeg kan ikke se om dine dit øjenlåg vibrerer. Men jeg kan godt høre om du sidder og holder dig for munden eller om du kigger væk fra mig, eller om du sidder uroligt på stolen? Og hvis jeg også har tænkt over, om jeg har placeret dig, så du har udsigt til døren i mødelokalet, så kan jeg også høre, om du begynder at sidde og dreje der ubevidst over mod døren. Og så tænker jeg Okay, nu er du på vej ud af det her møde.

Speaker1: [00:52:13] Nu sker der noget. Ja.

Speaker2: [00:52:14] Så. Så det er både noget med iscenesættelse, og så er det noget med at og at fortolke de signaler jeg så kan få, når nu jeg ikke med synssansen kan få de her signaler. Og altså så sent som i går, så holdt jeg et møde med en administrerende direktør. Han kom ind i mødet. Vi sætter os ned og. Jeg kan bare høre med det samme på hans stemme, at han prøver at være i mødet, men han er der ikke. Og så siger jeg til ham. Prøv at hør. Jeg ved godt, vi har aftalt det her møde. Jeg sidder og tænker over om det her. Altså. Kan du være i det? Er der noget på færde? Og så fortæller han, at der havde været eller var en kæmpe krise, og at han blev ringet ned af nogle kunder, og der var sket alt muligt. Og så siger jeg til ham Skal vi ikke? Skal vi ikke booke et andet tidspunkt så? Og der bruger jeg jo mine, mine sanser og mit ønske om at være professionel. Det jeg kalder Trusted Advisor, fremstår både professionelt, men også sympatisk. Og selvfølgelig siger denne her direktør Søren Det ville jeg virkelig sætte stor pris på. Men jeg ved også, at du kom hele vejen derhen, og vi skulle have det her møde, og jeg prøver. Vi finder et andet tidspunkt, der er vigtigere lige nu, og den relation bliver bare stærkere.

Speaker1: [00:53:39] Det gør den.

Speaker2: [00:53:40] Når vi, når vi er i stand til det. Så hvis man ikke bare kører sin egen agenda, altså.

Speaker1: [00:53:45] Ja, præcis. Det er sjovt, fordi jeg sidder jo og tolker din situation gennem mine oplevelser. Et af mine stærkeste værktøjer det er at gå til en tavle og begynde at skitsere et forløb. Fordi så bliver jeg på en eller anden måde en autoritet i lokalet. Jeg står op, fordi nu kan du ikke se det. Jeg er kun en 64. Jeg er en lille lort. Jeg er nem at overse, når jeg rejser mig op, så bliver jeg pludselig en autoritet, der står ved tavlen. Sådan lidt en lærer funktion og beskriver, hvordan man kunne gribe noget an. Det er mit allerstærkeste kort jeg har at trække på. Det kan du jo ikke. Jeg ser kun hende. Jeg ser kun hendes skole, fordi det er sådan, jeg tænker. Men du ser jo de andres styrker du har, såsom at du er markant mere opmærksom på, hvad der sker i de lyde der kommer fra andre mennesker.

Speaker2: [00:54:23] Og jeg kan godt. Jeg har også i kundemøder sagt til en kunde Kan du ikke prøve at tegne på tavlen? Det du prøver at sige? Og så kan jeg tage et billede og få min. Assistent til at læse det. Og det der sker her, er jo, at fordi der sker noget andet end der plejer, ja så har så husker de det bedre.

Speaker1: [00:54:48] Selvfølgelig.

Speaker2: [00:54:48] Ja og jeg kan huske kun at jeg havde hvor jeg kom ud til kunden og så sætter vi os ned og han begynder. Jeg vil gerne starte med at fortælle om min virksomhed. Og så siger han. Han når lige at sige tre ord. Så siger han. Og så kan jeg høre, at han slår sin computer sammen. Og så siger han Jeg skulle lige til at køre min standard præsentation, og jeg kan godt se, at det giver jo ingen mening. Søren, du kan ikke se det her så. Og så sagde han til mig bagefter Det havde faktisk været utroligt berigende for ham at skulle prøve at fortælle om sin virksomhed, men på en anden måde end han plejede. Og det blev selvfølgelig en af mine bedste kunder, fordi lige der der. Der skete der bare noget andet i relationen og i hans oplevelse af at være i det relationelle med mig.

Speaker1: [00:55:39] Præcis.

Speaker2: [00:55:41] Det er jo en stor styrke.

Speaker1: [00:55:42] Og det er så interessant, fordi hver gang jeg siger, at det ikke er et problem for dig, så vender du den om og fortæller om styrken i det. Og det siger jo rigtig meget om din måde at tænke på. Det er det, jeg synes er interessant, fordi jeg møder så mange sælgere ledere og fanger også mig selv i at fokusere på, hvor jeg ikke slår til. Jeg havde et salgsmøde engang, hvor jeg havde haft et super godt møde med de her tre søde piger fra HR. Og så var jeg inviteret til frokost. Så kommer den næste leverandør ind, der også skal byde på den samme opgave. Ned i ned i kantinen, hvor vi sidder. Og skal vi ikke bare sige, at det var en pæn mand, jeg blev? Jeg blev usynlig. Jeg blev usynlig. Det var, det var jeg. Jeg er ret skaldet. Det var han ikke. Det var store, flotte lokker og meget solbrune og veltrænede og en ekstra åben knap i skjorten. Jeg blev fuldstændig usynlig, og så det var jo det, der fyldte i mit hoved, så det var jo. Jeg er ikke pæn nok. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke sælge. Hvor var du virkelig, virkelig god til. I stedet for at fokusere på hæmsko, så fokuserer du på mulighederne i det. Og hvor er du så? Du kan. Ja, og jeg møder jo, som jeg nævnte, virkelig mange sælgere, som siger Det kan vi jo ikke på grund af. Og jeg kan jo ikke fordi. Og det er jo hele det der netop forskellen på et fixed growth mindset, hele den der er jeg offer eller eller kan jeg? Er jeg individ og kan agere? Og jeg synes, det er så interessant, hvordan du formår at flytte dig selv hele tiden over og fokusere på mulighederne i det.

Speaker2: [00:57:07] Men det er jo en helt menneskelig reaktion og prøver at forklare, hvorfor noget ikke kan lade sig gøre. Og oftest er det aldrig en selv. Det er altid nogle andre omstændigheder, man ikke kan kontrollere. Ja, konkurrentens produkter er bedre eller billigere, eller vi kan ikke få det leveret. Eller Det er aldrig en selv, men det er jo der, hvor jeg siger. Nysgerrigheden skal komme ind, og så skal vi jo spørge os selv, når tingene er, som de er, hvordan kan jeg så være nysgerrig? Og hvordan kan det udvikle mig fagligt og personligt? Og hvordan ville jeg så agere? Og så vil jeg fejre min indsats, når jeg så gør noget.

Speaker1: [00:57:48] Det er virkelig spændende. Hvordan kan jeg udvikle mig fagligt og personligt i stedet for at tænke Jeg kan ikke lide det, så jeg siger nej. Ja, hvordan kan du udvikle mig? For hovedpersonen er den. Den tror jeg. Jeg ved, jeg vil komme til at kopiere dig på.

Speaker2: [00:58:01] Jamen, det gør du bare.

Speaker1: [00:58:01] Super supergod.

Speaker2: [00:58:02] Og det spiller jo ind i det her. Mennesket er helt utopisk. Altså som udgangspunkt er vi som mennesker faktisk. Disponeret for at vende os mod solen. At udviklingen, varmen, det der går godt. Men på et eller andet tidspunkt i vores liv sker der bare et eller andet, hvor vi tænker nu er det bedre at lade være at prøve noget nyt, fordi så kan jeg jo fejle. Hvor? Hvor er det jeg prøver med mig selv er at sige Hvordan kan jeg blive ved at have fokus på faglig og personlig udvikling? Og det behøver ikke være store ting.

Speaker1: [00:58:36] Nej, nej, nej.

Speaker2: [00:58:36] Det behøver ikke at være sådan, at mit salg skal være endnu bedre end det sidste salg eller endnu større. Så ville det være dejligt, hvis det er. Men, men hvis jeg får et lille salg, så er jeg altså. Så spørger jeg mig selv Hvad hvad? Hvad har jeg lært af det, og hvordan kan jeg bruge det og hvordan? Hvad gik godt, og hvordan vil jeg gøre det endnu bedre næste gang?

Speaker1: [00:58:59] Ja, præcis. Præcis. Fedt. Enormt spændende. Jeg kan høre. Jeg kan mærke, at jeg kunne blive ved med at spørge dig hele dagen. Men, men tiden løber jo også. Søren, Det du laver er, at du udvikler medarbejdere og ledere. Ja. Og hvis nu nogen har tænkt, at det her er lidt spændende, og jeg ved også, at jeg hyrede dig som foredragsholder. Der kan man jo også godt finde dig. Hvis nu nogen tænker Ja, det lyder spændende ham Søren. Ham jeg godt tage fat i. Hvordan? Hvordan fanger man dig? Mandag.

Speaker2: [00:59:23] Jamen man kan jo søge på nettet og skrive Søren Holmgren blind eller gå på min hjemmeside som hedder it oi punktum DK. Og det er her, hvor jeg selv synes jeg er morsom. Det udtales ei, thi. Jeg havde.

Speaker1: [00:59:44] Overvejet at dele det jeg.

Speaker2: [00:59:45] Går ud på i.

Speaker1: [00:59:46] To. Hvad handler det.

Speaker2: [00:59:47] Om? I tøj og så videre. Men det er itu. Punktum. Dk. Og ellers så en simpel søgning på nettet på mit navn. Så kommer der masser af muligheder.

Speaker1: [00:59:58] For jeg tror faktisk, at da jeg hørte om, at der er en der hedder Søren og han er blind, så jeg skrev bare Søren og Blind, og så kom det frem. Det er.

Speaker2: [01:00:06] Da.

Speaker1: [01:00:07] Fedt! Jamen tusind tak for din tid. Det har været virkelig inspirerende.

Speaker2: [01:00:11] Det har været en fornøjelse at tale med dig, Nikolaj. Tak.

Speaker1: [01:00:12] Fedt! Hej.