38: Magi med tuscher – visuel formidling i salg med Jesper Oehlenschlager

Hvordan får man komplekse budskaber til at stå knivskarpt i et salgs- eller kundemøde?

I denne episode af Sælgerklubben har jeg besøg af Jesper Oehlenschlæger, ekspert i visuel facilitering og skarp formidling. Han hjælper virksomheder med at bruge tuscher og tavler strategisk – og skabe klarhed, forståelse og engagement hos både kunder og kolleger.

🎯 Uanset om du er salgschef, account manager eller rådgiver i komplekst salg, så vil du opdage, hvordan visuel tænkning kan forstærke din effekt – og hvorfor dine noter, skitser og figurer ofte er stærkere end dine slides.

🔍 I episoden får du bl.a. indblik i:

• Hvordan du bruger visuelle værktøjer til at sælge idéer og løsninger
• Hvorfor tavlen ofte vinder over PowerPoint
• Hvordan Jesper selv træner teams i at bruge whiteboards og tuscher aktivt i kundemødet
• Hvordan visuel formidling skaber mere involverede kunder og bedre hukommelse af dine budskaber
• Hvorfor det handler mere om struktur og nærvær end om at være "god til at tegne"

Jesper siger det bedst selv:

“Kunden skal ikke bare forstå det – de skal se det.”

🔗 Jesper Oehlenschlæger på LinkedIn:
https://www.linkedin.com/in/jesperoehlenschlager/

🎧 Lyt til episoden her:
→ www.talenthuset.com/podcast

→ Apple Podcasts · Spotify · Amazon Music · RSS Feed

📩 Kontakt: info@talenthuset.com

SEO-tags: visuel facilitering, whiteboard salgsteknik, præsentationsteknik, komplektsalg, kundeinvolvering, B2B salg, salgstræning, salgskommunikation, sælgerklubben podcast, Jesper Oehlenschlæger, brug tavlen i salg

Din vært: Nikolaj Dyring
Stifter af Talenthuset - følg med på Talenthuset.com
Skriv direkte på mail til Nikolaj

Transcript

38 magi med tuscher med Jesper Oehlenschlager.mp3

Speaker1: [00:00:00] Kender du det, når nogen er så dygtige til deres håndværk, at man får lyst til bare at sidde og kigge på det i timevis? Sådan har jeg det faktisk lidt med nogle snedker videoer. Ikke sådan en på YouTube vi bare sidder og virkelig kan sit kram og det hele bare passer sammen. Men sådan en gæst skal vi også have med i dag. Der er bare ikke en snedker. Han kan magi med sine tudser og Jesper, som vi skal have med i dag. Han er faktisk en af de eneste, der kan få mig til virkelig at få præstationsangst i kursuslokalet, for har han først været oppe ved tavlen? Undskyld, jeg siger det alt hvad jeg laver derfra. Det ligner jo en 4 årig, der er i gang med at få lov at sidde og lege med farvelade. Men det er slet ikke derfor Jesper er interessant i dag. Jesper er interessant på grund af de spørgsmål, han stiller, når han tegner. Han er interessant, fordi han får skabt noget ved hjælp af sine tuscher både som sælger, men også som underviser. Og vi har rigtig, rigtig meget, vi kan lære ham personligt. Så lærte jeg rigtig, rigtig meget bare af den lille samtale, vi har haft her. Dagens gæst Jesper Øhlenschlæger. Magi med tuscher. Velkommen til Sælgerklubben.

Speaker2: [00:01:05] Hej Jesper. Hej Nikolaj. Jesper du. Du kan som ingen andre få mig til at føles som en 5 årig. Og det sker typisk i kursuslokalet, hvor vi underviser sammen. Ja, og så laver du et slide. Ja, og så skal jeg til at gøre noget ved den tavle. Og så sker der jo på mystisk vis det, at jeg ryger ned i min lomme igen. Ja, for har du først tegnet, ja så skal jeg i hvert fald ikke gøre noget, der kan sammenlignes. For du er fantastisk til at tegne. Du er fantastisk til at visualisere. Jeg tror den sidste opgave vi havde sammen, da var du med til et salgsmøde med 120 mennesker, hvor du lavede referatet. Grafisk referat. Ja ja, og alle stopper op og siger det er magi det du gør med en tusch eller flere tusser. Ja, men kan du ikke lige? Jesper Hvem er du? Jeg hedder Jesper, og jeg driver en lille virksomhed, der hedder Gravity, hvor jeg netop laver grafiske referater. Jeg lærer voksne mennesker at tegne. Ikke for at tegne, men i virkeligheden for at give dem ro til at tænke sig om. Så at bruge tegninger som en, som en formidlingsform, som er mere nærværende end endeløse rækker af PowerPoint.

Speaker1: [00:02:14] Endeløse rækker af PowerPoints. Og det virker jo. Det må man sige.

Speaker2: [00:02:19] Det er jeg glad for at høre. Jeg er ikke så glad for at høre du, at du føler dig som 5 årig? Og det er måske lige vigtigt at sige det er jo ikke en konkurrence, heldigvis. Nu er vi jo lidt forskellige på personprofil Jesper Alt er i konkurrence. Konkurrence. Konkurrence. Beklager. Ja ja, det er rigtigt. Det er rigtigt, det kan jeg godt se. Den ligger der også. Mig den der. Men jeg føler mig vitterlig fuldstændig inkompetent ved en tavle, for jeg kan jo ikke engang lave bogstaver, der har samme højde. Og det er jo som om du kigger på et stykke papir, så er det magi der opstår. Ja, det er lige som med alt muligt andet, tænker jeg. Så er det nok et spørgsmål om man har gjort det tit nok. Det var jeg også bedre til at sejle end du er. Lige præcis. Jeg forstår bare det var øvelse. Det er øvelse. Men, men altså udover det, så er vi jo gamle kollegaer. Ja ja, vi har jo rent faktisk arbejdet med gamle. Vi er jo bare tidligere kollegaer. Ja undskyld. Ja, det var noget tid før vi bliver gamle endnu. Men tidligere kollegaer, tidligere kollegaer. Lige præcis. Lige præcis. Og så har du været i dit. Og jeg er i mit. Siden vi var. Vi var i konsulentfirma sammen med en masse andre. Ja. Ja. Kan du ikke prøve at fortælle mig, hvad det er du gør, når du stiller dig med en tusch og prøver at få mennesker til at tegne? Hvordan arbejder vi sammen? Hvordan laver vi en strategi? Hvad er vores strategi? Hvad er det nu, at du gør med den tus der? Fordi du ikke tuschen Formentlig, der er interessant?

Speaker3: [00:03:48] Nej, det kan vi også godt nørde ned i. Hvis du virkelig vil. Men det tænker jeg ikke er relevant for ret mange i det her forum. Men i virkeligheden står jeg jo på skuldrene af minimum 75.000 års tradition. Og nu kommer der lige en lille indflyvning til. Fordi for nogle år siden fandt nogle nogle hule forskere. Det er altså et job folk har. Fandt en sten nede i en hule nede i Sydafrika, som de mener er den ældste menneskeskabte tegning, de har fundet indtil videre. Okay, det er nok ikke den første tegning, der er lavet af mennesker, men det er den ældste vi har fundet. Og den er cirka 75.000 år gammel og forestiller et hashtag. Det synes jeg et eller andet sted er ret sjovt. Og nu ved jeg jo godt hashtag er ikke noget, vi bruger lige så meget, som vi gjorde for nogle år siden, men det er stadig et tegn, vi genkender. Og det er altså minimum 75.000 år gammel. Så der stod en af vores forfædre og formødre og dyppede sin finger i rød okker, og så tegnede han hun. Verdens ældste kendte tegning. Det er temmelig sikkert ikke den første. Der er jo tegnet masser af tegninger, før de er gået til over tid og en.

Speaker2: [00:04:54] Pind i sandet. Og så kom der en bølge.

Speaker3: [00:04:56] Lige præcis. Jeg kan sagtens se for mig, at de har stået der og planlagt, at de skal ud og slå nogle mammutter eller nogle langhårede, uldne næsehorn ihjel, og det kunne være en lettere risikabel disciplin. Formentlig ikke. Og så er de sikkert stået og lavet nogle streger i sandet og sagt det. Næsehornene, de er der. Det er symboliseret ved et kryds, og vi er her. Det er symboliseret ved nogle cirkler, og så skal vi bare derhen og passe på stenene undervejs og undgå at blive slået ihjel. Og det er jo i virkeligheden sådan den primitive form for en strategi tegning Hvor er vi henne? Hvad skal vi opnå? Hvordan kommer vi derhen? Og hvad skal vi være opmærksom på, mens vi er på vej derhen? Så i virkeligheden gør jeg jo bare noget, vi altid har gjort. Altså, det er jo den tradition, jeg står på skuldrene af og visualiserer. Hvad er det, vi vil? Hvor er vi henne? Hvordan kommer vi derhen, og hvad skal vi være opmærksom på undervejs? Og så har instrumenterne jo nok forfinet sig en lillebitte smule hen over årene. Vi er ikke længere rød okker, jeg står og dypper mine fingre i. Det kunne være sjovt at prøve. Bare for at se hvordan det ville virke. Men men men men. Det er tusser i dag primært der bruges. Men symbolikken kan man jo sige er det samme. Disciplinen er det samme. Det handler om at vise folk i noget, der er mere tilgængeligt end bogstaver. Hvad er det egentlig, vi skal? Og hvordan skal vi gøre det? Så der er ikke noget. Der er som sådan ikke noget nyt. Altså, vi har jo altid tegnet alle. Tror jeg kan genkende Leonardo da Vincis tegninger af alt fra mennesker til mennesker. Ja, lige præcis. Og alt muligt underligt. Og den første tegning eller noget af det første kommunikation, vi har sendt rundt ude i rummet, var også bare en tegning. Altså ingen var så naive, at de troede, at vi kunne sende et word dokument eller en tekstside, og så ville folk ud i rummet forstå det med en tegning. Det kan alle sgu forstå.

Speaker2: [00:06:39] Så den går også på tværs af sprog.

Speaker3: [00:06:40] Den går på tværs af kulturer og sprog. På godt og ondt. Altså, jeg plejer også lige sådan lidt i spøg og lidt halvt i alvor at sige Husk nu på sidste gang Danmark var i en større international konflikt, var det på grund af en tegning. Så det er jo altså det er jo. Det er jo kraftfuldt, fordi det på den ene side bliver meget konkret og og unuanceret. Og på den anden side så fortæller tegninger bare historier meget hurtigere end både ord gør. Som jo altså vitterlig er varm luft, der kommer ud af vores mund, eller bogstaver som folk skal sidde og læse sig igennem og så videre.

Speaker2: [00:07:19] Så hvad er forskellen på, at du tegner noget, og at du får andre til at tegne noget?

Speaker3: [00:07:26] Det fungerer helt klart bedst, hvis jeg kan få andre til at tegne noget. Hvorfor? Fordi det der sker, når man tegner, er Og det tror jeg, du måske har oplevet selv hvis du. Hvis du har set dine børn tegne eller bare sidder og tegner. Der bliver ro. De sætter sig ned med deres tusch eller pen, og så sidder de og tegner, og mens de gør det, så er der ro omkring dem. Det kan godt være, at det er lidt som om mumlen, men der er ro, og dem de taler med er sig selv. Hvorimod når de sidder og skriver, så bliver det ofte nogle andre processer, der er i gang, eller hvis de sidder og taler sammen. Så sidder man ofte, og det er jo sådan noget, vi bøvler med, når folk holder møder, at det er sjældent, vi i virkeligheden lytter til, hvad folk siger. Vi har mere travlt med at formulere vores egne modsvar på det afhængigt af positionen. Men når man tegner, så sidder man faktisk og diskuterer med sig selv Hvad er det egentlig? Er det denne her person skal denne her serie, eller skal denne her tegning? Eller skal det her ikon eller symbol? Hvad er det egentlig, jeg vil med det? Og de sidder og laver deres historier på tegningen. Så tegningen har i virkeligheden så mange formål. Det ene formål Det helt åbenlyse er selvfølgelig at gøre tankerne synlige og danne et grundlag for noget kommunikation. Den anden og måske i virkeligheden den vigtigste funktion er at skabe et rum for refleksion, hvor vi får tid til at tænke os om og folde vores egne tanker ud, inden vi deler dem, så det er helt.

Speaker2: [00:08:45] Klart.

Speaker3: [00:08:46] Mere effektivt, hvis jeg kan få folk til at tegne. Der er. Der er bare ofte sådan en åh nej, jeg kan ikke tegne. Jeg har ikke tegnet siden folkeskolen, og dengang var jeg også ringe til det.

Speaker2: [00:08:56] Det er mig, det der.

Speaker3: [00:08:58] Jamen, det tror jeg virkelig. Der er rigtig mange. Og det er jo sjovt, fordi det er verdens ældste kommunikationsform. Vi kan stadig kan finde tegn på. Og alligevel er vi sådan lidt åh nej, det her, det skal jeg være god til for at måtte gøre det. Ja, prøv at forestille dig, man tænke det samme om om det talte sprog. Jeg er ikke nogen stor retoriker, så jeg skal aldrig sige noget mere. Eller Jeg har ikke udgivet fem skønlitterære værker, så jeg må aldrig mere sende en mail.

Speaker2: [00:09:25] Det forstår jeg godt. Men du taler jo direkte ind i X mindset fixed mindset. Jeg er ikke god til at tegne. Jeg er jo ikke sådan en, der tegner. Versus det kan jeg sikkert godt. Jeg har bare ikke lært det endnu. Altså du taler direkte ind i mindset. Men det er jo ikke anderledes end en telefonsælger, der ikke tør, eller en intern sælger, der pludselig får at vide, at nu skal du til at ringe ud til kunder. Jeg er jo ikke typen, der ringer ud til kunder. Det er jeg bange for. Undskyld, jeg siger det du sælger. Du kan det hele. Nu skal du pludselig gøre noget andet. Jeg kan godt forstå præstationsangsten.

Speaker3: [00:09:51] Ja, ja, ja, ja, det er bare skægt. Det er den eneste kommunikationsform, vi har. Den der præstationsangst på. Altså selv om vi måske ikke synes. Det er skægt, fordi det er faktisk lidt det samme med sang. Folk har den der med Åh nej, jeg kan ikke synge. Og så står korlederen og siger Enhver synger med sit næb og så videre. Hvis vi er mange nok, så går det jo nok alligevel. Men, men, og jeg skal heller ikke stille mig op og synge solo. Jeg elsker at synge i kor, men jeg skal ikke synge solo, tænker jeg. Og jeg brummer også mere, når jeg en gang i mellem er i dag. I den kategori, hvor der skal synges. Men, men, men. Det er altid skægt, at vi har det sådan. Det sjove ved tegning er, at selv når det er grimt, så virker det. Altså en streg, der ikke engang behøver at være lige med en cirkel i den ene ende og et kryds i den anden ende vil jo for alle signalere en eller anden form for kontinuum fra noget til noget andet. Og hvis man sætter en pil på, så er der så. Så er det inklusiv en bevægelse. Så det kræver jo ingenting. Altså ikke noget særligt i hvert fald. Og så tror jeg, hvis. For at bruge din sammenligning med telefonsælgeren Jeg tror at både det du gør og det jeg gør er i virkeligheden. Dels giver vi folk nogle teknikker og noget og noget viden om og noget træning og så videre. Det er, hvad det er. Men, men jeg plejer faktisk at joke lidt med, at jeg lærer ikke folk noget, de ikke godt kan i forvejen. Jeg giver dem bare modet til at gøre det. Jeg tror i virkeligheden ofte er det lidt det samme du gør. Så giver vi dem nogle teknikker, der gør dem en my mere modige. Og giver dem lyst til at prøve det af. Men de kan jo godt bruge deres stemme. Altså hvis de er ansat som telefonsælgere, så er de nok ikke stumme fra fødslen.

Speaker2: [00:11:30] Det kan også være Nej, de er ikke stumme, men det kan også være en, der er vant til at modtage opkald, og nu skal de pludselig ringe og forstyrre. Og så skaber de nogle billeder i hovedet. Men du har jo fuldstændig ret, det du siger jeg kan. Jeg føler især med fagligt kompetente sælgere. Jeg bruger halvdelen af tiden på at give dem modet. Og halvdelen af tiden på værktøjer.

Speaker3: [00:11:47] Ja, lige præcis.

Speaker2: [00:11:48] Det har du ret.

Speaker3: [00:11:48] I, og jeg er med på, at det er sådan. Der er en korrelation mellem de to. Altså, hvis jeg synes, at jeg ikke ved noget om noget. Så kan jeg da også godt selv få det sådan. Så skal jeg heller ikke kaste mig over det. Altså, jeg kunne ikke finde på at begynde at renovere vores badeværelse, fordi det ved jeg ikke, hvordan man gør. Det er egentlig ikke fordi jeg som sådan er bange bange. Jeg ved godt, at jeg dør nok ikke af at gøre det. Men. Men hvis jeg kunne få en dygtig håndværker, der kunne fortælle mig. Det første du skal gøre. Jesper det er sådan og sådan og sådan. Det kan jeg godt gøre. Okay. Når du så har fjernet alt affald ude på badeværelset, så skal du gøre sådan og sådan. Sådan Okay, det kan jeg godt gøre. Vis mig lige. Godt, så kan jeg godt. Så jeg tror der er en korrelation mellem mellem ikke at turde og ikke tro på, at man har værktøjerne. Så selvfølgelig hænger det sammen. Men mod er bare rigtig vigtigt.

Speaker2: [00:12:30] Altså til en vis grad. Jeg tror faktisk, at det knækker den kurve der. Hvis jeg lige skal være helt ærlig. For jo mere jo klogere du bliver, jo mere opdager du, at du ikke ved det. Det kan også være en hæmsko.

Speaker3: [00:12:40] Og det er også rigtigt.

Speaker2: [00:12:41] Men tidspunkt knækker kurven, tror jeg desværre. Men det giver mening, hvis nu du forestiller dig, at du skulle hjælpe mig med en strategiproces for mit liv, for min forretning, hvad det nu måtte være og du ville gøre det ved at bede mig tegne? Ja, så ville du formentlig starte med at stille nogle spørgsmål til mig.

Speaker3: [00:12:59] Det ville jeg helt sikkert. For det første, så ville jeg nok spørge, hvad du mener med ordet strategi?

Speaker2: [00:13:03] Og ja.

Speaker3: [00:13:05] Det er jo det sjove, der er ved sproget, både det skrevne og det talte. At vi har sådan en. Jeg kalder det en indbildsk fælles forståelse af ordenes betydning og indbildsk, fordi den i virkeligheden ikke er så fælles, som vi går og tror.

Speaker2: [00:13:21] Nej, det er nok rigtigt, fordi det kan jo være uha. Er vi helt ovre i noget? Noget strategi? Hvad er din overordnede strategi i forretningen? Er det differentiering? Hvad pris er vi I er vi noget simpelt, som Alex Moses beskriver det i sin podcast. Han siger bare Prøv jeres strategi. Det er ikke noget som helst andet end at prioritere dine ressourcer i en vis tidsperiode.

Speaker3: [00:13:42] Og alene det faktum, at der ikke findes en anerkendt, fuldt dækkende definition af ordet strategi, så er vi jo nødt til at forstå Hvad mener du, når du siger det? Ja, der findes jo heller ingen fuldt dækkende globale enkeltstående definition af begrebet ledelse. Altså, hvad er ledelse? Ja, det kommer godt nok an på rigtig mange ting. Så derfor vil mit første spørgsmål være Hvad forstår du med strategi? Og så vil mit næste spørgsmål Hvad skal du bruge det til? Og så prøv at fortælle lidt om det. Og så så mens du sidder og tænker, så kommer der sandsynligvis nogle billeder oppe i mit hoved, og så vil jeg spørge dig, når du nu sidder og fortæller om dig om det her. Hvis du nu skulle finde et eller andet billede, og så sidder folk ofte sådan lidt. Det kan jeg ikke. Ser det så ej. Fair nok. Så hvis jeg nu var fotograf og du bad mig om at tage et billede af det du gerne vil opnå, hvordan skulle det så se ud? Nogle gange siger de noget i stil med prøv at sige det mere, og så gør jeg gerne det. Det kunne jeg høre dig sige. Noget med at have en rytme. Jeg hører dig sige noget med at have et klart defineret mål. Jeg hørte om noget omkring nogle delmål. Jeg hører dig sige noget omkring sådan og sådan. Giver det nogle billeder for dig? Og nogle gange så kommer folk. Ja, det kunne godt være sådan en vej kunne de så finde på at sige for eksempel.

Speaker3: [00:15:05] Ja, det kunne det i hvert fald godt. Det kunne også godt være sådan noget med at at ting vokser lidt for mig. Jeg kan mærke, at jeg bliver dygtigere undervejs i processen. Okay, så der er noget, der vokser undervejs. Nu har vi allerede to billeder. Vi har noget, der vokser. Vi har en vej. Kunne man gøre et eller andet med en spire, der hen over tid vokser sig til et stort og stærkt træ og et eller andet? Og bliver vandet og gødet? Og hvad søren ved jeg undervejs. Det er en måde at se en tegning eller se en tegning, som blev skabt i tanken først. Det kan også være, at det er mere end en følelse, man går efter. Hvordan ser. Hvis jeg nu var psykolog, og du skulle beskrive et billede for følelsen, hvordan ser den gode. Den gode relation, så kunne det være. Hvordan ser den gode relation ud? Hvordan føles den? Og den føles lidt som. Nu siger jeg bare et eller andet fjollet, og det er sådan lidt at have et krammedyr. Det der med at man føler sig tryg og man føler sig hjemme osv. Okay, så vi er ude i noget bamse værk, noget krammedyr og et eller andet. Så lige pludselig bliver det noget andet. Eller det kunne også være følelsen af et godt fast håndtryk, whatever det nu kunne være. Det kan også være, at man prøver at tænke det lidt som Gad vide om der kunne være noget sjovt i at prøve at undersøge, hvad ordene oprindeligt betyder? Ja, og så vil man for eksempel finde ud af, at strategi betyder jo oprindeligt feltherre kunst, altså det at gå i krig, at kunne lede en hær og bueskytterne derover og langsomme lanterne derover og så videre.

Speaker3: [00:16:29] Og hvilke billeder giver det? Så? Er det det, du oplever, at en strategi er, at du er i krig med noget? Og hvem er så modstanderne? Altså hvem er din fjende? Er det sofaen? Er det Netflix? Er det whatever? Er det i virkeligheden, du er i krig med? Og hvordan kan du så bekæmpe det? Og lige pludselig bliver der nogen. Så bliver det nogle andre samtaler, som bliver mere konkrete. Så kan folk sidde og tegne en lille tændstikmand, der står med et spyd og peger på et fjernsyn, hvor der står et and på. Så skal jeg holde det der Netflix fra livet, og alle ved jo hvor hvor træls sådan en type Netflix ting der kan være og overfalder en, når man kommer hjem om aftenen. Det kan også være, at der kan være noget sjovt i at prøve at klippe klippe ord i stykker. Ja, det giver faktisk nogle ret sjove tanker. Jeg er vild med ord, der ender på skab ikke lige galskab. Jo, det kunne det også godt være. Men lederskab og fællesskab og ægteskab og sådan nogle ting, fordi det ord, det beder jeg om at blive klippet op i noget, der slutter på skab.

Speaker3: [00:17:29] Altså sådan rigtig gammeldags karlekammerskab med åbne låger eller hvad det nu kan være. Og lige pludselig kan det være, at lederskab bliver en tegning af et skab, der render rundt med to arme. Den ene måske med en plan og den anden med en lup. Og så er den ene låge åben. Og så kan man kigge lidt ind i hvad er der egentlig inde i det der lederskab af menneskesyn, af af mål, orientering og baggrund og forståelser og whatever, det nu kan være? Og hvad er det for et lederskab leder efter? Og hvad er det, det har så travlt med og hvor? Hvor åbne er lågerne? Altså hvor transparent er du i dit lederskab? Og jeg mener ikke nødvendigvis, lågerne skal være fuldt åbne. Jeg tænker, at alle mennesker har også behov for at have et eller andet inde bagved, de godt må have for sig selv. Men men, men, det er jo interessant. Hvad er det så, du vælger at vise frem? Hvad ligger der på hylderne? Er der måske noget gammelt adfærd og kulturforståelse indtægter som måske skal på lossepladsen og så skal erstattes af noget nyt og spændende, så det giver noget. Det giver nogle andre dialoger lige pludselig. Og så hørte jeg et fantastisk foredrag for nogle år siden med en apropos sejlads en roer, Mette Bloch, som har vundet OL i roning, og hun fortalte, at hendes far tvang hende til at lave en tegning.

Speaker3: [00:18:48] Og hun kan ikke tegne. Altså. Hun er i hvert fald ikke, hvad jeg sådan vil tænke. Typisk som illustrator tegner. Men hun tegnede en lille tegning, hvor hun stod der på sejrsskamlen, og så stod der en lille Mette Bloch streg kvindeting øverst, og så stod der to andre ved siden af, og de havde så et glas vand i hånden, fordi som hun siger det altid taberne, der har brug for vand. Vinderen er høj på sig selv. Så hvad skal taberne? Hvad skal vinderen med et glas vand? Og så var. Så var floden bagved og målstregen. Eller den mållinje de krydser og nogle træer og så videre. Og så står hun der. Da det sker, at hun vinder, og hun står der øverst på skamlen, og taberen står med et glas vand, og så råber hun ned til sin far far. Målet var i den anden ende. Det var såmænd den eneste forskel, der var på den situation, hun oplevede nu, og den hun havde tegnet. Og den der tegning hang på hendes køleskab. Så hver morgen, når hun gik ned i sit køkken eller gik ud i sit køkken, så sad hun hendes mål for sig. Og den der visualisering, at det er mig, der står der, og det er taberne, der har vand i hånden. Jeg skal over den målstreg, fordi og så videre og så videre og så videre. Og det kan noget med at fastholde vores opmærksomhed, som ord ikke kan på samme måde. Det er.

Speaker2: [00:19:58] Klart. Og det er måske også derfor, at så banale ting, som når jeg har været ude til møder med kunder, når vi udvikler et eller andet sammen, sådan skal det se ud. Så er det det, man tager billeder af og tager med hjem og bruger som visualisering. Lige præcis. Arbejder videre med de fleste af os.

Speaker3: [00:20:10] Husker jo i billeder. Ja. Ja. Så det kan noget, det der visuelle input. Om det så det lækre fotografi eller om det er et whatever, det nu kan være et maleri. Det tror jeg egentlig ikke betyder så meget. Det kan bare være ret dyrt at få fotografen til at tage lige præcis det der virkelig professionelle lækre billede, som du har brug for.

Speaker2: [00:20:33] Jeg har fx. Jeg har noget jeg går og drømmer om en lille feriebolig sydpå, og det skal jeg da være ærlig at sige. Der hænger et printet billede af en feriebolig sydpå på min tavle ved siden af mig. Når jeg arbejder, ja.

Speaker3: [00:20:45] Så ved du. Og du ved, det er den der. Så kan det godt være, at den dag du faktisk skal have den, så bliver det lidt noget andet, men det er det ønskede billede du går efter. Der skal være klinker på gulvet der og så videre og så videre. Og bjergene i baggrunden.

Speaker2: [00:20:58] Det er vist noget med pool og sol og sådan noget.

Speaker3: [00:21:00] Okay, fair.

Speaker2: [00:21:01] Nok. Det kan jeg godt lide.

Speaker3: [00:21:02] Ja, ja, lige præcis. Men det at have sit mål foran sig. Så man ikke går hele tiden og skal tolke. Du kunne også have skrevet det. Du kunne jo også have skrevet et lille en lille seddel. Når jeg bliver rig nok, eller hvad der nu skal til. Så vil jeg have mig en lille et lille lækkert hus nede i syd et eller andet sted. Og allerede her er der jo ting. Altså lille. Hvor lille, lækkert! Hvor lækkert Syd. Hvorhenne osv. Men ved at tegne det, så har du allerede svaret på mange af de spørgsmål. Det er ikke 800 kvadratmeter med what ever det nu kan være det og så videre. Du har oven i købet sat sat billede på.

Speaker2: [00:21:42] Det er at skulle tage stilling til det undervejs for at kunne tegne det.

Speaker3: [00:21:45] Lige præcis.

Speaker2: [00:21:46] Og det er jo det, der er interessant.

Speaker3: [00:21:47] Du behøver jo ikke at tage stilling, når du bare skriver. Jeg ønsker mig et lille lækkert hus sydpå. Altså der er ikke noget valg i det, andet end det nok ikke er i Nordnorge, men der er ikke et rigtigt valg, vel? Det er ikke et konkret valg.

Speaker2: [00:21:58] Nej, det er rigtigt.

Speaker3: [00:21:58] Når du har tegnet, eller du har taget et billede, så har du allerede afgjort en masse.

Speaker2: [00:22:04] Det er rigtigt.

Speaker3: [00:22:05] Og følelsen er sandsynligvis, når du sidder og kigger på det billede. Følelsen du får, er sandsynligvis større, end hvis du også bare læste et lille lækkert hus sydpå.

Speaker2: [00:22:13] Lige præcis.

Speaker3: [00:22:14] For sagen er det. Så det kan noget med at konkretisere og at fjerne nogle spørgsmål, som i virkeligheden allerede er besvaret. Ulempen er selvfølgelig, at når du så står og skal købe dit lille hus nede sydpå, hvor det så end er, og du står med dit billede eller din tegning i hånden og kigger på det, der er til salg, så kan det måske være lidt sværere. Og så fordi du har jo truffet et valg, og så har du to valg Enten at smide dit oprindelige billede ud og finde et nyt eller vente på det rigtige kommer.

Speaker2: [00:22:48] Så må hun købe en grund og bygge.

Speaker3: [00:22:49] Ja, lige.

Speaker2: [00:22:50] Præcis. Lige præcis. Det er rigtigt.

Speaker3: [00:22:52] Så det er til det konkretiserer. Men men jo, hver gang vi konkretiserer, så lukker vi også noget ned. Og det er måske det, der er udfordringen i alt kommunikation. Hvordan holder vi mulighederne åbne så længe at vi er sikre på, hvad det er vi vil, og så derefter kan lukke ned igen?

Speaker2: [00:23:09] Det giver mening så. Så der er både noget stærkt her i at kunne visualisere for sig selv og med daglige påmindelser om hvorfor er det, jeg gør, det jeg gør? Altså, jeg kan jo godt finde på at sidde inde på mit kontor klokken 10, 11 12, et to stykker nogle gange og knokle igennem og tænke, at alle andre her i den her lille landsby er gået i seng. Hvorfor sidder jeg her endnu? Nå ja, det er et billede af familien og et billede af det hus, vi drømmer om. Det er derfor, jeg gør det.

Speaker3: [00:23:34] Lige præcis.

Speaker2: [00:23:35] Det giver mening. Men jeg er også blevet tvunget til at tage nogle valg undervejs. Det kan jeg godt se. Det er faktisk også derfor, at inspireret af et projekt for mange år siden, så skal vi jo lave noget sammen om to uger. Ja ja, og det er jo fordi jeg er jo mange ting, vi kobler sammen. Jeg kan huske første gang jeg læste Jytte fra Marketing og hele det der kunden i centrum. Det må vi hellere. Det er jo magisk. Kunden skal være i centrum. Fedt! Og så er der en, der forstår, hvad det betyder. Det er jo derfor, vi skal lave noget om et par uger, hvor vi sammen med en salgsorganisation skal hjælpe dem med at sætte ord på, hvad deres salgs adfærd skal være og dernæst sætte billeder på det. Ja, og det. Det er jo lige præcis det. En ting er, at vi sådan her generisk skal man gøre. Sådan her byder vi velkommen i en butik, en håndværker butik. Sådan her gør man det. Sådan gør man det Sådan stiller man nogen spørgsmål. Sådan laver du mersalg Sådan gør du alle de her ting. Det er fint.

Speaker3: [00:24:23] Nok.

Speaker2: [00:24:23] Men, men, men Det vi kan lave der, er jo, at vi kan få dem til at se og eje det. Det er jo dem, der arbejder hver dag. De ved jo, hvad best practice er. Ja, ja. Og så stille de skarpe spørgsmål. Hvad mener du helt præcist, når du siger jeg spørger ind til projektet.

Speaker3: [00:24:38] Eller hvad betyder det?

Speaker2: [00:24:39] Ja, ja, Hvad er det helt specifikt, du gør? Ja, og så kan vi få nogle reminders skabt gennem noget visuelt, som de kan have hængende bagefter inde i garderoben.

Speaker3: [00:24:48] Lige præcis.

Speaker2: [00:24:48] Og så en fælles kultur om det er jo sådan her, vi gør. Det er sådan her, vi differentierer os i vores kundehåndtering.

Speaker3: [00:24:53] Så når de står med en kunde og oplever de spørger ind til projektet. Det kan man jo gøre på 8 milliarder måder. Man kan måske også gå hen og blive lidt irriterende på et tidspunkt, men så kan de faktisk kigge på en tegning, som jo ikke kun er en tegning. Der er selvfølgelig også ord, og der har også været en mundtlig overdragelse af det og så videre. Men så kan de faktisk gå hen og kigge på tegningen og sige. Ligner den tegning det, jeg gjorde? Ja. Altså fik jeg stillet de der fem afklarende spørgsmål og to tillægsspørgsmål. Eller fik jeg bare spurgt Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag? Ja.

Speaker2: [00:25:25] Præcis.

Speaker3: [00:25:26] Ja.

Speaker2: [00:25:27] Og hvis vi tror på det, kan jeg jo se, at de kunder, jeg får lov at komme. Jamen, der handler det jo ikke om pris. Det handler om, at vi differentiere os gennem sælgerens adfærd. Sælgeren skal skabe værdi i nuet og i projektledelse og i evnen til at løse problemer for deres kunder. Og det er gennem deres kompetencer. Og så skal vi klæde dem på til at gøre det bedre. Det betyder ikke, at de skal være ens.

Speaker3: [00:25:45] Nej, nej, det skal.

Speaker2: [00:25:46] Være mit drive.

Speaker3: [00:25:47] Nej, nej, nej, nej, nej, nej. Men det skal jo trods alt stadig være sådan, at når man går ind i en bestemt kæde, så er adfærden genkendelig. Så kan det godt være, at det er Helle eller Jørgen, man møder. Og det kan være uafhængigt af hinanden. Men man skal i hvert fald have en fornemmelse af, at det er den samme overordnede faglighed og interesse, man møder, når man står foran folk.

Speaker2: [00:26:08] Ja, præcis.

Speaker3: [00:26:08] Med de variationer der er. Fordi det skal også være et menneske. Altså, det er jo mennesker, der køber. Af mennesker. Præcis. I sidste ende.

Speaker2: [00:26:16] Præcis. Nå, tilbage til mit eget projekt.

Speaker3: [00:26:20] Ja ja. Din strategi?

Speaker2: [00:26:21] Ja. Min strategi Ja. Ja. Ja ja.

Speaker3: [00:26:24] Jeg tror, det var for dit liv, du sagde. Ja, det.

Speaker2: [00:26:26] Var.

Speaker3: [00:26:26] Det. Og det er jo også interessant. Ja, det ved jeg da ikke. Om det er fordi det næste spørgsmål er hvor langt skal denne vej være? Ja, det er du ikke helt selv herre over.

Speaker2: [00:26:37] Så skal vi gå til pension, og efter pension skal vi. Skal vi tænke to år, Skal vi det? Ja, det er jo virkelig et godt spørgsmål.

Speaker3: [00:26:45] Ja, ja, og det er jo der, hvor tegningen jo også er med til at legalisere nogle spørgsmål, som ellers kan være lidt svære. Jeg vil gerne. Jeg kunne godt tænke mig at have en. Ja, jeg kan huske, da jeg var meget ung, havde jeg en et familiemedlem, som sagde, at jeg skulle have en karriereplan. Ja, ja, det har jeg altid været rigtig ringe til. Så det tror jeg ikke rigtig jeg har haft. Men men men, det der med hvor lang skal sådan en plan være? Det kommer jo an på, hvor lang tid du synes du har at gøre med i virkeligheden. Og sådan er det måske også lidt med de der livsplaner. Man kan jo ikke selv bestemme, hvor lang vejen bliver. Men man kan jo godt planlægge noget og sige hvis jeg skulle være så heldig, at jeg også når at blive 60 og 70 og 80 og 90 og 100 og 110, så kan det jo godt være, at der bliver nogle andre planer undervejs, fordi det jeg vil i dag og tror, at jeg kan, når jeg er 80, er ikke nødvendigvis det jeg kan. Så hvornår er det jeg vil genbesøge min plan? Så kan det være, jeg. Lige pludselig ryger der en lille et lille rasteplads skilt ind på tegningen. Så en gang om året, så skal du lige sætte dig ned og genbesøge din plan og sige ja, krop og fysik stadig til det du vil og mental eller hjerne kompetencer og alt det der.

Speaker2: [00:27:58] Præcis.

Speaker3: [00:27:59] Er det stadig det du vil, eller skal du? Eller er det i virkeligheden bedre, end du frygtede, det kunne blive. Og man kan jo sagtens begynde at læse på universitetet som 80 årig. Der er jo masser af ting, man kan gøre der. Eller 90 årige for den sags skyld. Hvis man kan holde til det, ja så kan det også godt være, at man bliver 80, og så vil det da være rigtig ærgerligt at sige jeg har udskudt alt det fede til 80. Så det du kan gøre nu, det skal du da gøre nu. Så længe det er bæredygtigt altså.

Speaker2: [00:28:30] Ja, det giver mening. Men jeg forstår godt det der med planer og alt det. Det er svært, men det er jo også en nødvendighed. Det kommer vi ikke udenom. Er det første gang det vi drømte om at købe et hus? Ja, men vi er nødt til at starte et sted. Ja. For eksempel så skal kontoen ikke være tom. Hver måned blev den sidste dag i måneden. Så skal der gerne være lagt lidt til side og lidt til side til side. Ja tak. Hvis I gerne vil gå på pension før. Jeg ved ikke hvornår det er jeg har sat til, hvis jeg gerne vil gå. Det er nok omkring.

Speaker3: [00:28:56] 80 i virkeligheden.

Speaker2: [00:28:57] Ja, lige præcis. Ja, lige præcis. Så vil jeg gerne kunne gøre det inden da. Jamen så Du er nødt til at lave en plan, der gør det muligt for mig økonomisk at kunne gøre det inden da. Hold lidt igen med forbruget på et eller andet tidspunkt i forhold til min indtjening. Jeg er nødt til at planlægge. Det betyder så også, at jeg går tilbage og siger Okay, hvilken type aktivitet har jeg, som rent faktisk kan være indtægtsgivende? Okay, der kan være nogle aktiviteter dér og dér og dér, så er jeg nødt til at planlægge og sørge for at dyrke de relationer. Jeg vil gerne have langsigtede kunderelationer, fordi det er både fordi det er sjovere, det er federe, og det er også måske mere rentabelt. Super, Så skal jeg udføre nogle konkrete handlinger for det. Jeg skal måske ikke købe en strandvejsvilla, fordi så ryger pengene der. Det kunne nok godt være en god idé. Det kunne.

Speaker3: [00:29:34] Faktisk være en udmærket.

Speaker2: [00:29:35] Men, men, men, det ville i hvert fald kræve noget andet af mig.

Speaker3: [00:29:38] Ja.

Speaker2: [00:29:39] Så bor jeg i en billig by i Jylland i stedet. Det gør det så muligt at prioritere noget andet. Så det er jo åh nej, så skal jeg til at tage ansvar for mit liv. Jesper.

Speaker3: [00:29:49] Ja, haha. Ja, og det er noget træls noget, men du kan jo også bare læne dig op af et af mine nye yndlingsaversioner udtrykte det økonomiske råderum og bare satse på, at fremtiden bliver lysere, end den lige umiddelbart ser ud til at blive.

Speaker2: [00:30:04] Nok ikke lige mig, vel?

Speaker3: [00:30:06] Det er et fantastisk udtryk, synes jeg. Vi vi vi bruger penge, som vi ikke har endnu, i håbet om, at dem får vi nok en dag. Det synes jeg er fantastisk. Og så i øvrigt et andet udtryk.

Speaker2: [00:30:15] Jeg også, da jeg var 18.

Speaker3: [00:30:17] Ja ja, men der var dine frontallapper jo heller ikke vokset sammen, så det var jo dig. Der måtte dog godt være dum. Hvis ikke du er dum som 18 årig, så er det altså bedre.

Speaker2: [00:30:25] Det er et vigtigt tidspunkt at være det.

Speaker3: [00:30:26] Ja, lige præcis bedre dengang end nu. Og så hørte jeg et andet udtryk her forleden, som jeg som jeg for noget tid siden hev Hobie om Hope i om. Altså det der med håb. Man håber man dropper sig med håbet om en lys fremtid. Det synes jeg også er et sjovt udtryk, som jeg går og hygger mig lidt med. Gad vide hvor mange menneskers liv og planlægning er drevet af håb om i stedet for?

Speaker2: [00:30:56] I stedet for at købe lottokuponer?

Speaker3: [00:30:58] Ja, men det tror jeg da. Det gør jeg ikke selv. Jeg spiller ikke fordi. Primært nok fordi jeg ikke vinder. Ja, ja, det er det. Men prøv at forestil dig at skulle basere din næste husleje på, at du vinder i lotto. Ja, altså jeg tænker der er forskel på at tage en kalkuleret risiko og gå på kasino en aften og bruge whatever 100 kroner eller whatever man Nu synes man, at man ikke vil tude over at miste. Fordi så har man fået en oplevelse. Men. Men at satse huslejen på kasinoet i håb om at jeg også kan betale næste måned med gevinsten, det er det håb. Jeg synes, det er et fedt udtryk. Ja, og det er jo noget af det, som tegningen også kan være med til at afdække. Fordi lige pludselig så begynder vi at gøre dine handlinger konkrete. Okay, så skal du altså have en sparegris. Hvor meget skal der ned i en sparegris? Så tager jeg lige en check eller for folk der kan huske. Hvad en check er? Eller? Eller nogle mønter for dem, der kan huske hvad der er, eller hvad det nu kan være. Du skal måske også inden vi begynder at investere 1000 kr. Hvis du har det i kvartalet til at lige så stille købe nogle aktier og håbe det er håb.

Speaker3: [00:32:09] Det kan man jo sige. Nu har Novo igen lige været ude med trælse med længder, så det er jo også håb om. Så hvad vil du gøre, hvis de forsvinder? Hvad nu hvis vi sætter krydser over dem? Hvad så? Påvirker det så noget af det der ligger efter på din på din plan her så? Så ja, tegningerne skaber noget visuelt. De skaber, de konkretiserer og så giver de. Og det synes jeg er et ret fedt udtryk. Det er desværre ikke mig selv, der har fundet på det. Tegningerne giver dig noget at pege på. Det bliver helt fysisk. Du kan pege på din tidslinie og sige Hov, der står 55 her. Det er der jeg er. Passer det med den milesten vi tegnede, hvor jeg så måske med nogle ord også har skrevet lidt om Hvor er jeg henne nu? Jeg har en opsparing på x antal kroner. Jeg har betalt den gamle bil ud og er begyndt at spare op til en ny og whatever det nu kan være. Er jeg der? Check. Check. Not. Check. Check. Hvad gør vi ved den, der ikke er tjekket af? Skal den ind i planen, eller var det i virkeligheden fordi den ikke var så vigtig alligevel? Så det giver noget hele tiden at pege på, så det bliver meget konkret.

Speaker2: [00:33:14] Lige pludselig hører de spørgsmål, du stiller. For eksempel hvis jeg nu siger Nicolai hvad vil du gerne? Jeg vil gerne have nok, når jeg bliver gammel. Ja da. De spørgsmål, du vil stille til sådan et gammelt hus og have? Ja, præcis. Præcis.

Speaker3: [00:33:30] Og hvem er jeg for øvrigt? Nå, men det er også mig og min familie. Nå, okay, så er det måske ikke kun dig, vel? Præcis. Og hvad mener du egentlig med have? Er det okay at bo i et fedt hus, men uden at have det? Altså, det er jo stadig realkreditinstitutter og sikkert ejer det. Altså, der er mange ting.

Speaker2: [00:33:45] Det er der nemlig, fordi det tvinger mig til konkret at forholde mig til, hvad det rent faktisk jeg vil. Hvad er det, der skal opnås? Og det er jo på individniveau. Det er på virksomhedsniveau, det her. Det kan i.

Speaker3: [00:33:56] Den grad virksomhedsniveau, fordi om du laver en strategi for dig og dit liv, eller om du laver en strategi for en hel virksomhed, som jo er ofte meget mere kompleks, fordi der er flere mennesker og flere interesser, og folk forlader os og nye kommer til. Og der kan ske alle mulige ting ude i markedet. Altså, vi har jo det samme behov for at kunne forstå og handle i det her virvar af ting og sager, der sker omkring os.

Speaker2: [00:34:21] Så det er både processen med at skabe og så reminderen, der ligger i det bagefter. Nu kan du se, at vi er i gang med at lave nogle videoer til en kunde vi arbejder med. Hvor hvor du tegner, mens vi, du og jeg. Hvem det? Nu bliver der speaker, så tegner du det rent visuelt. Så det vil jo, det vil jo blive reminders hver gang man ser det visuelle billede af, hvad det egentlig var, der blev sagt. Ja.

Speaker3: [00:34:43] Og vi kunne også bare sende en mail, og det har jeg sikkert også gjort noget. Altså, der havde måske været nogen, der havde åbnet den ovenikøbet, og dem var der måske ovenikøbet nogen, der havde læst mailen til ende. Der sker noget, når vi ser folk skubbe noget foran os. Det der kendte udtryk Jeg elsker at se andre mennesker arbejde. Det er sådan noget, vi går og griner af. Men i virkeligheden er det faktisk et rigtig godt udtryk, fordi det gør vi altså. Vi elsker faktisk at se folk, der skubber noget foran os. Om det så er vvs'erne, der ligger med hele overkroppen inde i mit køkkenskab og laver et eller andet og uden at se sig tilbage og bare griber tilbage i hans værktøjskasse og tager fat i det rigtige værktøj, fordi han er så dygtig til det han gør. Han ved han han har styr på penalhuset helt bogstaveligt, eller om det er maleren, der står på et eller andet plaza nede sydpå og laver karikaturer af folk. Altså, folk står jo og kigger på, at han tegner et menneske, de ikke kender.

Speaker2: [00:35:45] Og de burde jo være ligegyldigt.

Speaker3: [00:35:46] Altså. Who cares, var jeg lige ved at sige. Men vi elsker at se skabelse, fordi tror jeg på, at vi som art er skabende. Det ligger simpelthen. Altså, hvis ikke vi var det, så var vi uddøde sammen med. Ja, det ved jeg ikke. Mammutten Havde neandertalerne vundet, hvis det havde været en konkurrence? Ja, det ved jeg godt. Det er modtaget. Vi vandt. Ja. Ned med neandertalerne. Lang vej hjem. Nå, men, men, men. Vi skaber, fordi vi kan ikke lade være. Og jeg tror i virkeligheden også, det er derfor, at selv voksne, relativt fornuftige mennesker, som undertegnede kan finde, kan sidde og falde lidt i hak over Instagram og Pinterest. Og nogle af de der hvor, hvor, hvor der er videoer af folk der sidder og laver ting. Altså jeg kan sidde og blive fascineret. Mit skrækeksempel og jeg er skyldig. Hvor jeg sad. Jeg tror det var omkring 5 minutter 5 6 7 minutter og kiggede på en der lavede sådan en stor fotografisk 1 gange 1 meter. Perleplade af en eller anden fan. Jeg aner ikke om det er et eller andet K-pop band. Jeg ved ikke engang hvad det var, men hun sad og lagde perler på i meget opskruet tempo, så efter syv minutter havde han lavet en perleplade, og det sad jeg og kiggede på. Fordi. Fordi. Ingenting. No reason. Ad alle. Bare fordi jeg var fascineret af skabelsen. Der foregår skabelse lige foran mig, og der er nærmest kun en ting, der er federe end at se skabe skabelse foregå foran sig. Det er selv at stå og lave den altså. Og ja, jeg har desværre ikke en træskærer bænk, men en gang imellem kunne jeg faktisk godt tænke mig at stå med sådan et stykke træ og forme et stykke råt træ til et eller andet ligegyldigt, som min kone sikkert ville have, men som klart skulle ind i hylden og stå. Se hvad jeg kan med mine hænder, Om det så er en lille grim tegning man laver for sig selv, eller om det er et eller andet man har trænet i og kan et eller andet med. Men jeg tror, vi er skabende.

Speaker2: [00:37:48] Eller et opgør med. Undskyld, jeg siger det meningsløse. Jeg sidder hjemme og laver cleantech.

Speaker3: [00:37:53] Det er jo ikke meningen. Det er ikke meningsløst, fordi det er jo også følelsen.

Speaker2: [00:37:56] Jeg har lavet ettaller nuller i dag. Hvorimod. Hvor har du virkelig fysisk udført noget? Jeg var ude og klippe min hæk. Og den er lige i skabet. Ja, lige.

Speaker3: [00:38:02] Præcis. Ja, det er en anden. Jeg ved ikke om det er en anden. Jeg synes også, jeg har lavet nogle ret fede powerpoints. Gennem årene. Men jeg kan jo godt se, at der er forskel. Både på min egen energi og på den energi, jeg kan, der bliver skabt i et lokale. Om jeg går ind med et sæt? Et slide deck af powerpoints og skal vise folk noget jeg har lavet og som er lavet og som de ikke har indflydelse på. Fordi nu kører vi og de er oven i købet. De ligger i numerisk rækkefølge. De her 52 Slides det til to timer. Eller om jeg stiller mig op med et hvidt stykke papir? Og selvfølgelig stadig ved, hvad jeg vil. Altså, jeg ved udmærket godt, hvor vi skal hen. Og jeg har masser af papir at tegne på.

Speaker2: [00:38:40] Men de er med til at skabe det.

Speaker3: [00:38:41] De ser. Det bliver skabt. Det her er noget, vi laver sammen. Det er ikke noget, jeg har lavet. Jeg viser jer, det er noget, vi laver sammen. Og hvis I skal lave det for nogen andre, så bliver det nogle lidt andre tegninger. Fordi jeg kan ikke tegne nøjagtig det samme. Nej, det er PowerPoint jeg lige vise jer. Det går jeg ud og viser mor og Lasse til nogle andre kunder i morgen. Mor Lasse. Så det er noget der er. Det er noget jeg laver til jer, og I kan se, jeg gør mig umage, og jeg tror.

Speaker2: [00:39:09] Ikke på Gud.

Speaker3: [00:39:09] Jeg tror ikke, der er noget, vi som mennesker holder mere af. Om det er børnene, vi kan se, har gjort sig umage med at lave en tegning eller. Eller vi har gjort os umage med at lave noget aftensmad til familien, eller vi gør os umage overfor en kunde. Vi kan mærke det, der her er en der. Vi bruger udtrykket at gå den ekstra mil. Jeg ved ikke, om vi behøver at gå så langt. Men, men, men bare det at du gider bevæge dig for mig.

Speaker2: [00:39:34] Det giver super god mening.

Speaker3: [00:39:36] Ja, det synes jeg også det gør.

Speaker2: [00:39:37] Nikolaj Jeg har nogle små. Jamen, jeg kan godt genkende det. Jeg er begyndt at lave lasagne helt fra bunden. Ja, fedt. Pasta selv. Laver pastaen selv. Gør det hele fra bunden. Og der er en helt anden nydelse.

Speaker3: [00:39:48] Og jeg tænker, at det er lidt blæret, fordi du skal lave oksekød. Det der lasagne. Du må tjene godt.

Speaker2: [00:39:54] Det er ovre i Jylland.

Speaker3: [00:39:55] Nårh, det er jysk oksekød.

Speaker2: [00:39:57] Prøv lige at hør, der kører ned på den lokale bondemand.

Speaker3: [00:40:00] Ja ja.

Speaker2: [00:40:00] Og så kan jeg i køledisken. Og så kommer det her fra fra Maren, der står ude på marken. Okay, det er noget helt andet. Ja. Jamen, jeg hørte, at du sagde, hashtagget ikke var moderne mere. Jeg kan høre. Der kunne jeg godt høre, du bor længere østpå, end jeg gør.

Speaker3: [00:40:13] Nej, men det er faktisk heller ikke noget, jeg selv var klar over. Jeg spurgte nogle unge Bruger man egentlig stadig hashtag? Næh. Nå, okay.

Speaker2: [00:40:20] Jamen fair nok. Fair nok. Nå, nå nu. Målgruppen for denne podcast er jo sælgere og dem, der leder sælgere. Og forestil dig, at du sidder som sælgere og tænker hvad fanden det skal dyt med? Skal jeg bruge det til?

Speaker3: [00:40:34] Ja, så tænker jeg. Mange sælgere har gør det allerede i et eller andet omfang. Så når kunden spørger hvordan er det nu lige vi kommer i gang med det her whatever. Så tager sælgeren sin notesbog eller et stykke papir eller hvad de nu har, eller de går op til et whiteboard eller en flipover eller hvad det nu kan være. Og så tegner de en plan, som måske bare er en streg siger vi står her i dag. I har ikke I bøvler med. Bum bum bum bum bum. Skriver selvfølgelig også lidt, og så laver de en streg eller whatever en s form whatever hvad det nu kan være og skriver nogle mellemstationer på. Og vi skal herned om 6 måneder, så har vi leveret. I er glade og jeres kunder kan slet ikke være i stuen af begejstring osv. Så jeg tror i virkeligheden rigtig mange sælgere gør det der. Jeg var ude og lave noget for en bank, og det er en medarbejdergruppe i banken, som jeg aldrig kommer til at møde sådan professionelt, fordi formuerådgiver Men never gonna happen. Men men, men de. De vil gerne være lidt bedre til at tegne. Og det handlede. Det handlede ikke om, at de gerne vil begynde at gøre det. Fordi de gør det allerede. De sidder med folk, som har formue. Hvad det så end er. Apropos. Apropos. Men, men, der er åbenbart forskel. Om det er Sjælland eller Jylland. Kan så forstå at det er en anden snak.

Speaker2: [00:41:56] Det er klart, at hvis du kører rækkehuse herovre. Det er en formue i Jylland. Ja.

Speaker3: [00:41:59] Hvis du bare kan gå ned og hente noget ved den lokale bondemand. Altså, så tror jeg altså herovre. Det er jo både moms og alt det, der er meget i vejen. Man kan overveje at flytte tilbage til Jylland. Nå, fred med det. De sidder jo, og så sidder de med noget papir foran sig. Og når de taler formuerådgivning, så handler det jo i virkeligheden rigtig meget om. Hvordan vil du leve med de penge, I nu har? Hvad er det for et liv, du ser for dig? Hvad er det for et liv, du ser for dine dine børn? Arv og overdragelse af virksomhed. Der er mange. Der er mange ting, der kan være komplekse. Og så tegner de simpelthen. Så tegner de den helt klassiske fabriksbygning. Høj skorsten, tre trekanter oven på taget. Også selvom deres fabrik slet ikke ligner sådan en. Fordi det er et kontor, de har. Whatever, det nu kan være. Og de tegner tre mennesker, og det er så familien whatever, det nu kan være. Og de tegner måske nogle investorer, som sjovt nok ligner familien i form, men bare har et andet navn og så. Og det er ikke altid kønt, fordi det foregår jo i en samtale, og en formuerådgiver opgave er jo ikke at være illustrator.

Speaker3: [00:43:05] Det er at give god formuerådgivning. De bruger de her meget simple illustrationer til at skabe et visuelt et fælles visuelt billede og forståelse af situationen. Og da vi startede kurset, så er der en, at der er flere af dem der siger vi tegner jo allerede med vores kunder, og det ligner selvfølgelig skrammel. Det synes jeg er fedt. Både at I gør det, og at det ligner skrammel. Ja, siger de så. Og det mest underlige er faktisk, at vi har siddet og slået nogle streger på et stykke papir og skrevet nogle ting, og det er virkelig grimt og helt ulæseligt. Og så spørger kunderne Alligevel kan jeg ikke få det her med hjem. Og hvor og hvor de siger. Og nogle af dem fortæller, at vi har hængt det her op hjemme, på kontoret eller hjemme på køleskabet. Apropos ro konkurrencen før osv. Så vi har det her billede for os, så vi bliver mindet om det. Fordi tegningen i langt højere grad end teksten skaber en følelse og et et need for action, kan man sige.

Speaker2: [00:44:06] Det giver.

Speaker3: [00:44:06] Virkelig alle. Jeg tror, alle gør det. Altså hvem har ikke? Ja, jeg plejer at joke lidt nogle gange. Men prøv at forestil dig, at du skulle samle et IKEA skab ud fra et Word dokument. Tag nu den lille runde dims på ca. 2 cm og putte ned i det tredje nederste hul fra højre. Placer derefter hylden. Altså man vil jo dø. Ja, vi forstår bedre, når vi ser i tegninger. Ja, det gør vi.

Speaker2: [00:44:32] Men der er også den der med formuerådgiver. Det er jo processen man bliver mindet om igen. Lige præcis.

Speaker3: [00:44:38] Og man er en del af det.

Speaker2: [00:44:39] Altså der er også nogle nogle salgsmæssige værktøjer der rammer lige spot on, hvor selv Jeannie han har sine 6 metoder til at sælge eller til at påvirke andre mennesker i bogen Influencer. En af dem er Jo Authority. Man er en autoritet. Og i det øjeblik man begynder at visualisere det, man har talt om. Jeg er jo en lille lort, må man sige. Så jeg stiller mig jo op til en tavle, så pludselig bliver jeg en faglig autoritet, der styrer processen. De har lyst til at følge mit råd, og jeg tror, det er Jordan Belfort, han snakker om. Og han har jo et trin. Kan du huske? I gamle dage, da vi underviste i salgsteknik, da havde vi denne her salgs trappe. Så præsenterede man en løsning med et ur, og så havde man en eller anden form for måske noget man håndterer som løbeteknik. Jordan Belfort har jo noget imellem han kalder proces, og det er præcis det, du beskriver. Ja, det er det, man siger. Hvis nu vi indgår en aftale i dag, så kommer der til at ske følgende.

Speaker3: [00:45:25] Lige præcis.

Speaker2: [00:45:26] Så skaber man den der tryghed og den ro og kan samtidig visualisere den. Ja, så er det jo lige i skabet.

Speaker3: [00:45:31] Lige præcis. Og der er bare en verden til forskel på at komme med en powerpoint eller et dokument, hvor den plan ligesom er skrevet, fordi så er du låst af den. Så bliver kunden bare en blandt mange. Du kan skrive nøjagtig det samme på et stykke papir, men sidde og skrive det sammen med kunden. Nu skal du se. Vi skriver første april i dag eller Det var en dum dag Aprilsnar. Men vi skriver anden april i dag, og vi indgår en aftale om levering af eller ydelse whatever. Den 15 april skriver jeg her. 15 april. Lige et øjeblik 15 april. Der gør vi det, at vi skriver lige her. Vi mødes og vi bum bum og kvalitets whatever. Så er du enig i, at det her er vores plan. Det er ikke en plan jeg har forberedt, fordi jeg gætter på, at jeg vidste hvad du ville sige. Den er alignet med dig undervejs, så det er vores. Vi har nu noget sammen, som vi har med ingen andre. Så det skaber jo også noget noget relation. Noget connected Venus kunne have lyst til at kalde det, hvis det er et ord. Men den der. Ja, der er en relation, som jeg ikke kan have med andre. Ja.

Speaker2: [00:46:42] Jeg tror faktisk jeg var. Selina har skrevet en ny version af bogen Influencer, der er kommet med 7 værktøjer end 7 salgstragt, som jeg kalder dem på. Den hedder Samskabelse.

Speaker3: [00:46:51] Lige præcis. Ja.

Speaker2: [00:46:53] Og vi kan.

Speaker3: [00:46:53] Faktisk. Han ringede også til mig, og så talte vi lidt om det. Ja, ja, ja.

Speaker2: [00:47:01] Det gjorde han alligevel ikke. Nej.

Speaker3: [00:47:05] Okay.

Speaker2: [00:47:05] Så faktisk i salgssituationer giver det super god mening. Det var virkelig spændende. Fordi jeg troede da jeg. Det er jo det er jo også sjovt hvad der sker når man ser et spørgsmål. Og jeg tænkte Nå, men så vil du sige en sælger. Du skal da bare sætte dig ned, og så skal du selv tegne en plan for dit næste kvartal, halve og hele år, hvad det nu måtte være og dine prioriteter og prøve at tegne, hvor du gerne vil hen. Men du går i et helt andet sted hen. Du går hen i salgsmødet, hvor det giver vanvittig god mening.

Speaker3: [00:47:28] Jeg er i virkeligheden. Det fedeste er jo, at hvis man faktisk kan sidde og lægge papiret foran sig eller gå op til tavlen sammen, stå ved en flip, flipboard eller whiteboard sammen og sige Hvad tænker du så? Kunde Hvad? Hvornår skal vi mødes første gang? Kan du ikke lige sætte Mark dér? Og så skriver jeg lige datoen? Så er det jo ikke bare noget, du har set mig skabe. Og du har ikke bare oplevet, at jeg har taget hensyn til, hvad du siger i den situation vi er i lige nu, men jeg har faktisk givet dig ansvaret for det. Så der tror jeg, vi de fleste af os kender os selv godt nok til at vide, at de de opgaver, vi selv har taget ansvaret for, dem er vi også mere tilbøjelige til at løse end dem andre har givet os ansvaret for. Så der ligger altså der ligger noget. Der ligger noget ledelse i det også er processen som som.

Speaker2: [00:48:18] Nu, kan man sige. Nu har du også en ret udførlig coaching baggrund. Blandt andet. Så der er også noget med den måde, du har lært at observere og stille spørgsmål, der også hjælper dig.

Speaker3: [00:48:27] Jo jo jo jo ja, og det er jo derfor, at jeg har skrevet to bøger. Eller tegnet er det jo i virkeligheden tegnet to bøger. Den ene på dansk og den anden på engelsk. Den ene hedder På dansk hedder den ting med tusch, og i virkeligheden er det jo tænkningen, jeg synes, der er løgn og latin. Jeg kan godt lide at tegne. Jeg elsker at tegne. Jeg synes, det er super fedt at sidde og nørde i nogle små latterlige ting og sager. Men der hvor jeg oplever, at tegningen gør mig skarpere, er når jeg bruger tegningen til at tænke Altså hvordan skal noget se ud? Hvordan skal det her? Hvilken symbolik? Hvilket visuelt stillads kan jeg bruge, for at det her giver mening for folk? Er vi ude i Jeg skal bygge et hus, tegne et hus med nogle forskellige etager? Hvad skal der for øvrigt være under det hus? Det skal da have? Hvad er der nede i kælderen? Skal der være en kælder? Nej, det skal der ikke, Fordi skal der være et træ på, det ved jeg ikke. Eller skal det være nogle tandhjul, der griber ind i hinanden? Eller skal det være en stige? Eller hvad er det for en? Hvad er det for en forståelse, jeg gerne vil have, at folk ligesom får, Når jeg nu Når jeg nu præsenterer de her ord, der selvfølgelig følger med.

Speaker2: [00:49:36] Så er det jo taget direkte ud af coaching, fordi første gang jeg stødte på begrebet visuelle stilladser, det var da ingen coaching bog.

Speaker3: [00:49:41] Ja ja ja ja.

Speaker2: [00:49:43] Det er jo en måde at hænge det op på.

Speaker3: [00:49:45] Ja ja, jeg plejer at kalde det, at de visuelle stilladser er noget der understøtter vores samtale og støtter op om og gør i virkeligheden. Gør samtalen stærkere. Ja, så den i højere grad står i sin ret, hvis man kan sige det sådan. Bygger den op, Stabiliserer den? Ja.

Speaker2: [00:50:09] Vi kan jo bare høre, hvordan vi taler sprogligt. Så sent som i går har jeg jo været til et møde med én, hvor han var direktøren lige tager ordet til det møde, der ledermøde og siger Vi er nødt til at fundamentet er på plads. Ikke bare sådan en ting som at sige det er jo sådan nogle ting, du viser og.

Speaker3: [00:50:22] Taler i tegninger hele tiden. Altså tage et vejret ordsprog En fugl i hånden er bedre end ti på taget. Der ligger en tegning. Vi skal, vi skal vi kigger ind i en situation. Ja, det gør vi så. Der ligger en kikkert og så en eller anden kasse med en situation i. Whatever det nu kan være. Altså sproget er fuld af tegninger. Vi vi vi formulerer os visuelt på rigtig, rigtig mange måder. Og så er der sådan nogle områder, hvor vi overhovedet ikke gør det. Altså. Og det er jo de der, jeg plejer at kalde elastik ord. Altså strategi. Ingen. Ingen har en fælles forståelse af, hvad det betyder. Indtil vi har tegnet det, så er vi faktisk nødt til at være nysgerrige på ledelse, innovation, empati, kvalitet, fællesskab, agilitet, agilitet, ejerskab. Altså hold nu magle, hvor er der meget varm luft. Og det er jo super. Det er jo det. Det er jo en nem måde at sælge noget på. Og som Trump har sagt, fylder sumpen med ord hvorledes i? Nogle gange kan man godt opleve, at det også lidt nogle sælgere gør, og så bliver det bare varm luft. Og jeg tror, vi har alle sammen oplevet det, og man sidder tilbage og kan vel godt sidde med en følelse af hvad fanden ramte mig lige der? Og hvad sagde vedkommende egentlig? Der kom en masse luft ud af munden på dem, men de sagde ikke noget rigtigt. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal. Og der kan det visuelle være med til at understøtte, så det ikke bare bliver varm luft og lærkesang, men faktisk bliver konkrete handlinger, som vi har skabt sammen, og som vi kan forfølge sammen.

Speaker2: [00:52:02] Vi har super god mad. Jeg sidder og bladrer min notesbog og gud hvor er der meget tekst og hvor er der få. Der er tekst og lidt pile og bokse, men her er der en lille processor og en lille cirkel der Ja ja, ja ja, og jeg skal tegne meget mere, fordi det giver så meget mening.

Speaker3: [00:52:18] Men men pilen er jo også en et visuelt stillads, som jo virker. Det viser en bevægelse fra noget til noget. Cirklen her er noget der er vigtigt. Det er måske ovenikøbet. Måske har du ovenikøbet lavet en taleboble, og så er det Ulla, der har sagt det. Altså, så det behøver jo ikke at være. Altså, det behøver ikke at være kunst. Det ville være rigtig ærgerligt, hvis hvis man tænkte Jeg må ikke. Jeg må ikke lave en pil, før jeg er i stand til at.

Speaker2: [00:52:46] Lave det som kunstværk.

Speaker3: [00:52:47] Nej, lige præcis. Det ville være, det ville være helt håbløst.

Speaker2: [00:52:49] Altså er det ikke fascinerende, som man plejer at sige, at forretningsmanden vil ikke kritisere dig for at tage en risiko med at prøve at starte en forretning. Han har respekt for, at man starter et sted fra. Lige præcis. Og når jeg begynder at tegne som en 5 årig foran dig, så vil du jo ikke kritisere mig for det, for du ved jo godt, at det er en rejse man er på, hvorimod alle mulige andre der må kritisere mig, det er enten nogle jeg opfører mig oppe i mit eget hoved, eller også nogle der ikke selv kan tegne.

Speaker3: [00:53:12] Lige præcis. Lige præcis.

Speaker2: [00:53:13] Rigtig interessant. Jeg får lyst til at tegne mere. Jeg får lyst til at lave både dejlige noter. Både min tankeproces. Jeg tror det. Brian Tracy siger. Think on paper. Og han talte om at skrive ned, fordi så bliver man tvunget til at forholde sig til det. Men, men, det at illustrere noget giver super god mening. Det er to, og.

Speaker3: [00:53:28] Det er to. Der er masser af paralleller mellem det at skrive og dét at tegne. Der er noget langsommelighed i begge processer. Ordene du skriver, kan stadig være sådan begrebs agtige. Det vil sige, de betyder ikke rigtig noget fast defineret. Hvorimod tegningerne så konkretiserer du. Kombinationen af at skrive noget, at tegne noget. Den der langsommelighed, hvor du både i ordene bliver bevidst om hvad er det egentlig, jeg mener helt præcist? Og hvor du så tager nogle af de der begreber, ord og tegner dem? Så hvad er det, jeg mener? Helt præcist om dette, der i forvejen er lidt upræcist. Det er superstærkt. Det kaldes sketch snoning og er i virkeligheden bare tegnede notater. Ja, jeg tror det. Jeg tror, vi har. Vi har jo fire. Fire måder, vi kommunikerer på. Vi har tale, vi har skrift, vi har kropssprog. Og så har vi tegninger og. Og rigtig mange af os er har skåret 25 % af vores kommunikation væk, fordi vi ikke synes, vi er gode nok. Men lad os lege bare for matematikkens skyld, at du er 75% dygtig fordi du både. Du både taler og du skriver, og du har også noget kropssprog. Hvis du så bare kan være 5% dygtig til at tegne. Ja så er du allerede på 80%. Så er du blevet lidt bedre og 5% dygtig til at tegne. Så er man ikke ret god, men man er stadig blevet. Matematikken holder ikke, det er jeg.

Speaker2: [00:55:01] Fuldstændig med.

Speaker3: [00:55:02] På, men billedet ikke.

Speaker2: [00:55:04] Jo, jeg sidder og tænker på køreturen herover. E45 er, som du måske ved, hvor os der bor i Jylland, så er der en lille smule vejarbejde. Ja, en lille smule. Nå, der er et par steder, hvor banerne lige sådan skifter skifter side og man skal over og køre i den anden side af vejen og der er jo ikke. Der står jo ikke en lang tekst om. Om 250 meter skal du være opmærksom på, at der skal de to baner. De skal faktisk sammen parallelt ved siden af hinanden svinge over i den modsatte bane. Det står der ikke. Der er bare nogle pile, som alle forstår det. Ja, lige præcis. Der er nogle simple pile, der illustrerer det, og alle forstår det.

Speaker3: [00:55:36] Og der er jo og det er måske også det der. Fordi så kommer vi over i trafikken, og så kommer vi over trafikskilte, og så kommer vi over i symbol, forståelse osv. Der er en grund til at folk skal gå i køreskole for at lære at begå sig i trafikken. Hvis du nu kom fra. Ja, det kunne være du kom fra en lille by uden for Randers f.eks. og du så kom på motorvejen måske for første gang. Og så så du det der skilt med to lastbiler ved siden af hinanden. En sort og en rød og. Og medmindre du faktisk havde taget dit kørekort, hvor der et sted hvor der kører lastbiler, så ville du umiddelbart tro, at her er det. Her må de røde lastbiler godt køre ved siden af de sorte. Næ, du ikke engang overhale. Men her må de røde lastbiler godt køre ved siden af de sorte. Så symboler er jo også et sprog, vi skal lære. Mit yndlingseksempel er toilet skiltet klassiske world wide. En mand og en dame, der står ved siden af hinanden, hvilket jo alt andet lige må betyde, at hvis du så først lærer at det der skilt betyder toilet, så skal du bare finde en fra det modsatte køn for at tisse eller tisse.

Speaker3: [00:56:33] Det er da også sært. Men. Hvorfor ser det sådan ud fra det? Det ved jeg faktisk ikke, skat. Det er som det er, bare tegnet for toilet. Så kan du sætte en firkant rundt om, så er det en elevator. Men det er så en anden lidt mærkelig snak. Men det betyder jo også bare tegninger er noget vi skal lære, så man kan også sagtens have nogle symboler eller nogle ikoner man laver sammen med sin kunde, som ingen andre ville forstå. Altså en tegning behøver ikke at kunne forstås af alle for at give værdi for dem, der ejer tegningen. Bare dem, der ejer tegningen, forstår den. Så er det jo rigeligt. Så derfor behøver det heller ikke at være kunst. Der er ikke nogen. Altså ingen ville jo tage deres noter. Så ved jeg godt, så er vi faktisk nogen, der lever af at tage vores noter og gøre dem offentlige. Men de fleste mennesker ville tage deres noter fra et eller andet møde og lægge ud på nettet. Nej.

Speaker2: [00:57:27] Det giver kun mening for mig. Ja, præcis.

Speaker3: [00:57:30] Lige præcis.

Speaker2: [00:57:30] Så hvis nu den der bog du har lavet om at tegne med tusch, var det den hed?

Speaker3: [00:57:36] Ja, det hedder den danske. Den anden hedder. Og det synes jeg selv er super super genialt. Den hedder Think Inc. Inc med K, så hvis man lige shorter det, så er det thinking. Lækkert, ik? Yes yes, der var jeg god.

Speaker2: [00:57:47] Er der symboler eller noget i den?

Speaker3: [00:57:48] Der er ikke. Ja, der er masser masser.

Speaker2: [00:57:51] Fordi jeg tænkte det kunne da godt give mening at lige bare lige hurtigt. Du ved, i profilen snakker vi en bog igennem og får ideer til symboler, som man kunne bruge, når man lavede sine procesbeskrivelser med sine kunder.

Speaker3: [00:58:02] Ja, jeg sad faktisk et par aftener her i sidste uge. Eller ja, måske sidste uge igen og tegnede 140 grafiske stilladser, som er alt lige fra den klassiske konsulent firkant, som jo også har et grafisk stillads, der viser nogle placeringer i nogle hjørner ud fra nogle akser og til proces pil og til alt muligt andet. Altså 140 måder at tænke over en eller anden situation på. Så kan det godt være, at der kun er 20 af dem, der er relevante, men hvis du står i en udfordring og tænker hvad nu hvis jeg tænker det her som en stige, hvor er jeg så henne på stigen? Hvor er hvor ser jeg.

Speaker2: [00:58:40] Problemet.

Speaker3: [00:58:42] Lige præcis? Og hvor ser jeg problemet fra? Er det fordi jeg står og kigger lige ind i face? Hvad nu hvis jeg kan løfte mig tre trin og kigge det lidt over og så videre? Eller er det et landskab? Eller er det et skib, der er ude at sejle med noget nedenunder, eller er det nogle whatever, det nu kan være?

Speaker2: [00:58:55] Hvorfor skriver jeg dem?

Speaker3: [00:58:56] Ja, dem bruger jeg da, når jeg er ude og undervise. Hvem hjælper dig med at tegne?

Speaker2: [00:59:01] Ja, det er da super god mening.

Speaker3: [00:59:03] Fordi det er det er og der er der nogen af de der stirre folk får tegnet som som ikke skal deles ud i det store offentlige rum. Det er jeg helt med på. Det ligner det. Det er da ikke lige kønt alt sammen, Men det er jo lige meget, fordi det giver mening for dem, mens de står og tænker. Ja, og hvad betyder det så at være på tredje trin? Hvad skal jeg gøre for at komme derop? Og så er det da ligemeget, hvad Stine ligner, fordi det er processen i.

Speaker2: [00:59:27] Tænkningen.

Speaker3: [00:59:27] Der er vigtig.

Speaker2: [00:59:30] Her er faktisk noget Du må ikke sladre, vel?

Speaker3: [00:59:33] Fedt at sige sådan noget i en podcast.

Speaker2: [00:59:35] Nej, jeg.

Speaker3: [00:59:35] Siger ikke noget til nogen. Nikolaj Ikke noget til nogen.

Speaker2: [00:59:39] Min kone har fået har overbevist mig om, at det hele skal være lidt mere farverigt. Ja, alt er sort hvidt, ikke køen til motorvejen. Min bil er blå eller grøn. Jeg har fået grøn folie. Ja ja, min hustru hun fik ny bil den anden dag. Ja, den er pink, glimmer, fedt. Meget fedt. Det er da voldsomt at se på. Men hele det der med at sige hvorfor skal det hele være så konform? Hvorfor må man ikke skiller sig lidt ud, så vi går i gang med et projekt. Vi maler vores eget keramik. Ja, så jeg maler keramik. Ja, på en café. Og ved du, hvad fordybelse du beskriver? Jeg kan virkelig se det. Jeg kan virkelig se, at jeg fornøjer mig helt enormt med det. Det er fuldstændigt. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke sidde og prøve at lave et eller andet. Jeg har lavet skibakker og alt muligt andet. Jeg kan ikke sidde og lave det og så sidde og tænke på andet. Nej.

Speaker3: [01:00:23] Nej. Så det.

Speaker2: [01:00:25] Er rigtigt. Du må ikke sladre, fordi det er ikke ret mandigt, vel? Altså, man kan ikke, men det er faktisk ok. Jeg tror altså.

Speaker3: [01:00:30] Jeg tror faktisk. Jeg tror det er det nye sort. Det er det altså kun rigtige mænd gør jo sådan nogle ting. Nå, men jeg tror der er masser af mænd der gør det. Men tøser mændene. Hvem det så end er? Og det mener jeg helt. Det er ikke negativt ment. De tør ikke sige det.

Speaker2: [01:00:45] Nej, det er.

Speaker3: [01:00:45] Fordi manden er den der. Den rigtige mand er den, der tør sige det. At man har et liv ved siden af sit arbejde.

Speaker2: [01:00:50] Og det gør noget. For ved du hvad? Så tager vi venner med ned på café, og så har de faktisk deres eget kopper, krus og alt muligt, når de kommer til en kop kaffe. Det er vildt hyggeligt altså.

Speaker3: [01:00:59] Nu vi er i gang med at dele hemmeligheder, som ikke skal ud i det åbne. Jeg sad og. Jeg er ikke så meget til sådan noget. Jeg sad og så bagedysten i går, primært fordi min kone så det, og så faldt jeg lige i. Og sad faktisk og blev lidt fascineret. Apropos håndværk apropos at se folk skabe noget. Som jeg har ingen interesse i at skulle gentage. Altså jeg skal ikke stå og glaze noget som helst ever. Og så alligevel måske.

Speaker2: [01:01:28] Det er alligevel lidt fascinerende. Det er.

Speaker3: [01:01:29] Lidt altså.

Speaker2: [01:01:30] Ja.

Speaker3: [01:01:31] Og jeg sad flere gange og spurgte Rikke, hvad er det, de putter i nu? Altså, hvad kan det? Hvad gør det? Det var et eller andet whatever materiale, et eller andet whatever det nu var. Og jeg aner ikke en skid om det. Altså jeg ved ikke engang hvad en glaze er. Jeg ved det er sådan noget man hælder ud over et eller andet, og så bliver det skulle det gerne blive fint blankt. Men hvordan man laver det? No idea. Og alligevel så sad jeg og blev fascineret. Der foregår skabelse foran mig, og prøv at forestille dig, at de havde siddet symbolsk. Vi har siddet de de skulle sælge et eller andet til mig, ja nogle autodele whatever det nu kunne være et eller andet. Og vi sidder ved et bord, og så viser de mig hvordan og hvorledes vi kan gøre det her sammen. Jeg får lov. Ikke bogstaveligt. Jeg får lov at glaze den her karburator sammen med dem. Altså nu er det vores ting. Ja, jeg tror det er altså i en verden hvor vi kan gå på nettet og købe hvad som helst fra hvem som helst. Så bliver det relationen, der er den vigtige. Og jo dygtigere vi som sælgere er til at skabe de der momenter, hvor der opstår relation, skabe rammerne, hvor der opstår relation, jo større er vores chance for at få succes.

Speaker3: [01:02:44] Ikke alene på egne vegne, fordi det er, hvad det er. Det kan man få ved at proppe noget ned i kassen, men hjælpe vores kunder til at få succes. Og det er vel det, det er. Det højeste mål må være at gøre sine kunder glade, så de kommer igen. Præcis. Ja, altså, jeg får lyst til at tegne meget mere nu. Fedt! Fedt Nikolaj. Det skal du bare gøre. Du er jo i gang. Ja ja ja. Altså springet fra dine noter og så til porcelænsmaling Lige der indimellem der ligger der, ligger der sket småting. Ja, det kan jeg godt mærke. Det skal jeg gøre. Ja. Hvis nu man, hvis nu man tænker hey, ham der kan han lære at tegne, eller kan han lave de her grafiske referater og sådan noget du laver? Eller kan han lære os at tænke på en anden måde og tænke på en anden måde? Lige præcis. Så er det jo bare at gribe dig, altså gribe fat i dig. Jeg smider dine kontaktoplysninger. Gør endelig det under podcasten. Gør endelig det. Fedt! Jamen tusind tak for en inspirerende snak Jesper. Det har været en fornøjelse. I lige måde. Selv tak.