40 10.000 timers-reglen – myte eller sandhed i salg?

Skal du virkelig bruge 10.000 timer for at blive en dygtig sælger?

I denne episode af Sælgerklubben dykker jeg ned i teorien bag 10.000 timers-reglen, kendt fra Malcolm Gladwells bog Outliers, og stiller det afgørende spørgsmål:
Gælder den også i B2B-salg?

Vi taler om forskellen på erfaring og bevidst træning, om hvorfor nogle sælgere udvikler sig markant hurtigere end andre – og hvad du konkret kan gøre for at accelerere din egen udvikling.

🔍 I episoden får du bl.a.:

• Hvad 10.000 timers-reglen egentlig bygger på
• Hvorfor kvaliteten af din træning er vigtigere end antallet af år i branchen
• Hvordan du bruger feedback og refleksion aktivt i dit salgsarbejde
• Hvorfor mange sælgere gentager de samme fejl i årevis
• Hvordan du kan arbejde med bevidst træning i kundemøder, mødebooking og forhandling

Du får også konkrete eksempler fra min egen erfaring som salgstræner – og fra de teams, jeg arbejder med.

For sandheden er:
 Det er ikke tiden alene, der skaber dygtige sælgere.
 Det er målrettet udvikling, mod til feedback og villighed til at træne det svære.

🎯 Episoden er relevant for dig, der:

• Arbejder med B2B-salg
• Er salgschef og vil udvikle dit team hurtigere
• Ønsker at blive mere bevidst om din egen læring
• Er nysgerrig på sammenhængen mellem talent, træning og performance

🎧 Lyt til episode 40 her:
👉 www.talenthuset.com/podcast

Find også Sælgerklubben på Apple Podcasts, Spotify, Amazon Music og via RSS.

📩 Kontakt: info@talenthuset.com

SEO-tags:
10.000 timers-reglen, Malcolm Gladwell Outliers, bevidst træning i salg, hvordan bliver man dygtig sælger, salgstræning B2B, salgsudvikling, performance i salg, talent vs træning, Sælgerklubben podcast, Nikolaj Dyring

Din vært: Nikolaj Dyring
Stifter af Talenthuset - følg med på Talenthuset.com
Skriv direkte på mail til Nikolaj

Transcript

sælgerklubben 40 10000 timer.mp3

Speaker1: [00:00:00] Hej og velkommen til Sælgerklubben Episode 40. Der har været en pause på 3-4 måneder, hvor jeg simpelthen ikke har lavet episoder. Det er ikke fordi jeg er blevet doven, det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst. Jeg er simpelthen blevet ramt af så vi kalde det succes rent salgsmæssigt i endnu højere grad end normalt. Forretningen er blevet firedoblet i omfang, og der har simpelthen været så travlt, og jeg må være ærlig og sige, jeg har været nødt til at prioritere de betalende kunder. Nu er der nogenlunde styr på det hele. Systematiserede. Teamet er sat. Nu er det tid til at vende tilbage og igen give så meget inspiration feedback jeg overhovedet kan som overhovedet muligt. Og det er her gennem sælgerklubben. Velkommen til episode 40, hvor vi i dag skal tale om de 10.000 timer, og hvad der rent faktisk skal til for at blive rigtig, rigtig god til noget fx at sælge. God fornøjelse. Mit navn er Nikolaj Dyring. Jeg udvikler salgsorganisationer og sælgere. Velkommen til. Måske har du hørt om de 10.000 timer, der skal til for at blive exceptionel inden for et område? Og måske har du ikke. Så lad mig prøve at introducere det. Men jeg vil lige gå en anden vej. Jeg har for nylig været på skiferie, og det er jo fantastisk. Meget interessant, når man som voksen, da jeg vel nok er 51, begynder på at stå på ski, var i stedet for et par år siden for en enkelt gang syg.

Speaker1: [00:01:23] De fleste dage nåede ikke ret meget, så det var sådan lidt en nybegynder tur at prøve at stå på ski. Og når børn unge lærer at stå på ski, så kan jeg jo se disse skiskoler med femårige, der flyver ned ad bakker, hvor jeg står og tænker Wow, hvordan kan I på nogen måde overveje det her? Er det ikke farligt? Tanken kommer op, men på en eller anden måde er det nemmere, fordi det er jo sådan med børn de Når de er helt små, så tænker de ikke konsekvenser på samme måde. De lærer nogle ting, som som ville være nemmere at lære, hvis ikke man var bange. Og og en af mine gamle historier er jo lidt af den der med Kan du huske dengang, hvor du skulle lære at gå? Nej, det kan du ikke. Men på en eller anden måde prøvede du dig frem, og så faldt du, og så prøvede du dig frem, og så faldt. Du har prøvet dig frem. Og lige pludselig en anden dag har du lært at gå. Og du overvejede ikke om. Skal jeg holde op med det her? Skal jeg opgive det undervejs, eller hvad skal der mon til? Nej, du prøvede dig frem, og så lykkedes det. Men nu hvor I har været på skiferie og konstateret, at jeg føler mig rimelig dum, når jeg står på sådan en grøn løjpe. Og pist hedder det vist. Og og og. Der kommer så.

Speaker1: [00:02:23] Så går vi lige på tværs af en rød pist, og der kommer lidt flyvende ned med 5 årige unger, der bare har styr på det. Så føler man sig dum, og jeg pakker lige mit ego ned og siger det her, det kan jeg også godt lære. Det er fantastisk, det bliver fedt. Men men så kommer næste tanke Det er Hvordan bliver man egentlig god til at stå på ski? Det er ikke fordi vi snakker om skiløb. Vi skal snakke om salg. Men hvordan bliver man god til at stå på ski? For der er nogle analogier her. Først og fremmest så kan man sige, at det kræver selvfølgelig, at jeg træner. Det kræver, at jeg får skiene på. Måske har jeg øvet mig lidt på forhånd. En lille smule træning af nogle lår og lægge og lænd og nogle knæ og sådan noget, så jeg kan holde nogle timer. Selvfølgelig har jeg fornuftigt tøj på, så jeg kan holde til kulden. Det var minus 20 grader, da vi var afsted, da det var koldest. Men udover det, så handler det selvfølgelig om nogle timer ude på pisten. Men så kan man jo sige, at nu er jeg kommet i gang. Det kører nogenlunde. Jeg har fået en lille smule instruktion til at komme i gang. Havde jeg lige en enkelt lektion med en lærer, jamen så er det vel bare at blive ved? Det ved jeg ikke, fordi vi fandt Jo vi fandt det interessant.

Speaker1: [00:03:28] Hyggelig rute Grøn piste, som er den nemmeste, hvis du ikke skulle være ski kyndig. Lige over børnebakken der efter børnebakken er det faktisk det nemmeste, og den kan jeg jo godt blive ved med at køre den samme tur på i 10.000 timer. Det kan jeg ikke lige nå det på, sådan på kort sigt. Men forestil dig, at jeg havde de 10.000 timer til rådighed til at løbe på den grønne. Så ville du nok sige. Jo jo, men Nicolai, det bliver du jo ikke bedre af. Nej, og det er det, der er interessant. For jo, selvfølgelig bliver jeg bedre. Jeg kan lære noget grundteknik, men pludselig begynder det også at blive nemt. Og her kommer det vigtige. Nu skal jeg jo så finde den næste udfordring. Nu skal jeg finde det næste, der gør mig dygtigere. Og da jeg stod der på bakken og syntes det var behageligt, og nu havde vi rimelig godt styr på det her grønne, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på de sælgere, jeg nogen gange møder, som siger prøv at hør Nicolai, jeg har været sælger i 40 år. Der var ikke mere at lære. Jeg har jo lært det der skal. Det går meget godt. Og så tænker jeg Gad vide om de bliver på den grønne bakke? Her er den grønne piste og ikke er kommet videre. Eller om de rent faktisk pressede sig selv og udvikler sig selv hele tiden. Fordi da meget kom glat.

Speaker1: [00:04:42] Well. Han skrev bogen Outliers. Så lad os lige spole tilbage til Hvor kommer denne bog fra? Bogen hedder Outliers ca. 10 år gammel, skrevet af Malcolm Gladwell. Det der var mest interessant for den, som jo sådan gav det største hype bag at han udgivet den, det var det med de 10.000 timer. Det er faktisk ikke ham, der har fundet på det. Det er en. Det er en svensker, en svensk forsker og en psykolog, Anders Ericsson, som lavede et studie bl.a. af elite violinister, hvor han fandt ud af, at verdensklasseudøvere havde akkumuleret ca. 10.000 timers målrettet træning som violinspillere, før de nåede et topniveau. Og den den tog. Malcolm Gladwell så videre og gjorde lidt mere business. Mig det, hvis man kan kalde det det. Men det sjove er, at det starter ikke med, at han sidder med sin hustru til en ishockeykamp. Han er fra Canada, tror jeg. Det var i hvert fald i Canada. Og i Canada skal alle jo spille ishockey, så han sidder i Canada til en ishockeykamp med sin hustru og kigger i programmet for kampen. Det er professionel kamp. En eller anden. Jeg kender ikke deres ligaer, men det var i hvert fald nogle professionelle spillere i starten af 20'erne, og der bliver alle spillerne præsenteret i det her program. Og så sidder han for sjov og kigger og lægger mærke til, at de stort set alle spillerne er født i januar eller februar, og så tænker han Jamen det er det.

Speaker1: [00:06:02] Hvordan hænger det sammen? Hvorfor skulle man have større talent for ishockey? Fordi man er født i januar eller februar? Og det blev faktisk udgangspunktet for at finde ud af, hvor kommer exceptionel præstation fra. For nu brugte jeg ordet talent, og talent bliver jo ofte set som noget medfødt. En medfødt evne. Men, men hvad mon der ligger ud over det? For det skulle da være mærkeligt, at lige præcis en medfødt evne var større, fordi man var født i vintermånederne og ikke i december, men i januar og februar. Han dykker ned i dataene, og det viser sig jo, at i Canada, der er det. Ishockey er en stor ting, og der plukker de de største talenter allerede i 5 års alderen, måske 5 6 års alderen, der plukker de de største talenter ud og begynder at give dem mere træning, bedre træning, bedre træningskammerater, bedre trænere. Og det gør så, at dem der er blevet valgt ud der. Det er så dem, der står og er blevet de dygtigste, når de når 20 års alderen. Det er dem der har. Det er deriblandt. De har fundet dem, der endte med at blive professionelle. Okay, det giver meget god mening. Men så kommer spørgsmålet Hvad bliver man valgt ud fra, da man var 5 6 år gammel? Og hvorfor skulle januar og februar være exceptionelt? Jo, det er sådan, at ishockeyspillere ligesom mange andre sportsgrene, de konkurrerer inden for årgange. Og forestil dig, at du er 5 år gammel, født i december og du har en fra samme årgang, der er 5 år gammel, født i januar, så vil den person være næsten 20% ældre end dig.

Speaker1: [00:07:51] 20 % mere moden. 20% mere udviklet både fysisk og hjernemæssigt. De er simpelthen. De er jo bare længere fremme. Og det der sker, er, at man kommer til at tage fejl mellem talent og modenhed. Talent, fysisk størrelse, talent, alder. Det der nu ligger i at være 20% ældre blandt små børn, det tror man så er talent. Og det er så derfor, at dem der faktisk er ældst inden for en årgang, de står frem tidligt og ser gode ud og får den exceptionelle træning, der gør at de i sidste ende er de bedste. Så det handler ikke om talent. Det handlede alene om at få bedre træning, og det er jo rigtig, rigtig, rigtig interessant at trække med over i vores salgsarbejde. Fordi hvordan kan vi sikre, at vi får lavet en træning, der udvikler mennesker, der gør sælgere så dygtige som muligt? Det gælder både, hvis vi salgsleder kigger vores organisation. Det gælder også, hvis du sælger sælgere og tænker hvordan kan jeg sikre mig, at jeg bliver dygtigere? Jeg har været træner i sejlsport i mange år med relativ stor succes. Faktisk ikke. Ikke succes for mig, men for dem jeg var træner for. Og nogle af de ting, vi har gjort, var for eksempel, at vi lod ret. Nye sejlere træne med nogle af de bedste.

Speaker1: [00:09:17] Meget tidligt. Det viste sig, at det løftede rigtig, rigtig, rigtig meget. Der sprang vi. Der sprang vi næsten to års læring over for de her 10 årige børn, hvor de pludselig hurtigt kunne matche med nogle, der var to år ældre, fordi de lå og trænede konstant sammen med nogle, der var dygtigere. Der var en masse, de lærte, som man værdsætter ved at være i det rigtige miljø. Der er noget læring der. Så trænede vi virkelig mange timer, mange timer, og så sørger jeg for, at de havde ansvaret for deres udvikling ved at jeg gav dem observationer i stedet for instruktioner. Det vil sige, at jeg sagde ikke trække mere hjem i sejlet, slet ikke mere på sejlet. Jeg sagde mere. Er du sikker på, at du har trukket nok hjem? Hvordan føles det, når du gør det her for at få dem til at have ansvaret for at sejle båden? Så jeg prøvede at sætte dem i stand til at udvikle sig selv og hinanden, og det viste sig at have meget, meget stor succes ude på kapsejladsbanen og i deres generelle udvikling som mennesker. Så, så det interessante er så hvad kan vi så gøre, hvis vi lige tager og tænker det ind? Tænker på min skiferie i Norge. Og så tænker på hvordan er det at være sælger? Jamen forestil dig, at du får ansvaret for et distrikt. Du kører i dette distrikt, og det gør du så også stadigvæk.

Speaker1: [00:10:34] 30 år efter besøger de samme kunder med de samme produkter. Jo jo, der er kommet en ny model. Nu hedder den 2.0 1 i stedet for 1,8 modellen, men hvad det nu måtte være. Du ligger bare og besøger de samme kunder, kører de samme ruter, laver de samme ting. Du kører. Du har været 8 firmabiler igennem i tidens løb. Undskyld jeg siger det. Hvordan skulle du blive dygtig og hvordan skulle udvikle dig? Hvad skulle skubbe til dig, hvis du ikke selv aktivt opsøger det eller er i en organisation, der sørger for det? Det er nemlig ikke nok, at du har været sælger i 10.000 timer. Nej, du skal have øvet dig i 10.000 timer. Og hvad betyder det så? Det betyder for eksempel, at når du har været ude til kundebesøg, jamen så skal det evalueres. Du skal lige evaluere. Måske tage din chef med. Tag en kollega med med det ene formål ikke at deltage i mødet, men at give dig feedback bagefter. Jeg bliver jævnligt inviteret med ud som bare observatør sammen med sælgere, fordi de gerne vil have feedback på deres indsats. Og det er jo enormt vigtigt, for de er rigtig, rigtig mange sælgere. De er faktisk bare en enmandshær, der går lidt selv og prøver at finde ud af. Gad vide om jeg gjorde det godt? Gad vide? Og det eneste de kan måle på er resultatmål. Er jeg? Fik jeg ordren Ja, nej eller hvor stor? Share of Wallet har jeg fået hos mine kunder, så jeg tror det vi skal se på er hvordan kan vi skabe en kultur, hvor vi konstant øver os konstant på at blive dygtigere, fordi det er det, der i sidste ende gør, at vi bliver exceptionelle og de markeder, jeg får lov at arbejde i lige pt.

Speaker1: [00:11:59] Der er rimelig intens konkurrence. Produkterne er ofte rimeligt sammenlignelige der hvor vi virkelig kan differentieres. Det er sælgerens evner. Så kan vi kalde dem alt muligt andet end sælgere, konsulenter og kundeansvarlige. Alle mulige navne de nu måtte have rundt omkring. Key Account managers. Managers. Key account er jeg nok lidt noget andet, men jeg kan jo manager. Vi har kaldt dem alle mulige ting, men i bund og grund sælgere er der, hvor vi differentierer os. Jeg har en grundlæggende tanke, lidt inspireret af Challenger og alt det andet. Det er, at der hvor vi skal differentieres, er på sælgerens viden. Hans evne til at udfordre kunden, hans evne til at skabe værdi på et salgsmøde. Han. Når jeg siger han beklager. Jeg har været sammen med en salgsorganisation, hvor det kun er. Men det er selvfølgelig han hun. Der er der masser af kvinder. Der er virkelig, virkelig dygtige sælgere også. Men der hvor vi differentierer os, det er jo sælgerens evne på salgsmødet til at skabe værdi for vores kunder, som peger hen mod vores løsninger, sådan så de rent faktisk køber hos os uden at begynde at kigge andre steder.

Speaker1: [00:13:01] Fjerne fokus fra prisen. Få fokus på værdien af vores unikke værdiskabelse. Men det kræver alle mulige kompetencer, og det skal du være villig til at tage imod. Du skal være nysgerrig, når noget, du ikke forstår, så lad være at afvise. Det plejer vi ikke at gøre. Nej, vær nysgerrig. Sug det til dig. Jeg kan huske dengang, hvor ingen. Corona nedlukningerne. Jeg levede af at lave træning i kursuslokaler, og jeg havde sådan lidt en historie oppe i mit hoved, der hedder, at det er der, vi skaber magien. Når vi har kontakten og øjenkontakt. Når vi skaber noget fantastisk i kursuslokalet. Og det gør vi også. Ingen tvivl om det. Men derfor valgte jeg. Fordi jeg ikke har nogen forstand på e-learning, valgte jeg 100% kategorisk at afvise, at der kunne ske noget reel læring gennem e-learning kurser. Så blev vi ramt af corona nedlukningen, og der kunne vi ikke rigtig komme ud og gennemføre ret meget kursuslokaler. Jeg var nødt til at kaste over de her e-learning. Lige pludselig gik det op for mig Hov, det kan også noget. Det kan stå alene, men virkelig stærkt supplement til det, vi laver i klasselokalet. Og pludselig fordi jeg tillod mig selv at være nysgerrig, så fandt jeg noget nyt, der gjorde mig endnu dygtigere til det, jeg laver i dag. Og det her med ikke at sige hov det, det plejer vi ikke at gøre. Eller det har vi ikke. Og det kan kun være garanteret ikke lide.

Speaker1: [00:14:12] Men prøv at være nysgerrig og sige Hvad er det så vi kan bruge? Hvor kan vi trække noget viden ud? Hvor kan vi trække noget læring ud, vi kan bruge, der kan gøre os dygtigere? Fordi altså det er jo for nu at være lidt hård, så er salg jo altså en rimelig intens konkurrencesport. Den branche jeg er i lige nu, hvor jeg hjælper rigtig meget lige nu. Der er tre store grossister, der dækker det danske land, og de slås hver eneste dag om at få kunderne og der, hvor de virkelig kan differentiere sig, det er, hvor dygtig sælgeren er til at skabe værdi derude, fordi produkterne er relativt ensartede. Koncepterne bagved er relativt ensartet. Det hele minder rigtig, rigtig meget om hinanden, og sådan har det været i mange af de brancher, jeg har arbejdet med. Så er det rimeligt sammenlignelige virksomheder. Der hvor vi ikke kan sammenligne det er, hvorvidt sælgeren er dygtig nok. Så derfor Det er sgu elitesport. Der er en der går derfra med ordren. De andre har tabt. Der er en der vandt. Der er ingen der synes det er flot. Hey, du blev nummer to. Wauw, du blev næsten valgt. Det er som at gå til en jobsamtale, hvor de skal søge ind, og jeg får at vide, at de blev nummer to. Ja, flot, men hvad kan jeg bruge det til? Du skal være den bedste, og du skal være villig til at kæmpe for at være den bedste derude for at blive ved med at være relevant.

Speaker1: [00:15:21] Vær nysgerrig Nu snakker vi. Ai okay, hvordan kan jeg bruge det til min hverdag? Det skal ikke overtage mit job. Nej, men måske kan det gøre mig mere effektiv. Måske kan det give mig nogle nye vinkler. Måske kan min forberedelse til salgsmøder være mere være mere grundig. Der kan være forskellige emner, hvor du kan sige, at her der er noget, jeg kan bruge, der kan spare tid på den måde. Give mig nogle nye indsigter ellers ikke havde. Vær nysgerrig, når nu der kommer noget nyt. Hvis nu du synes det er det går lidt i stå. Så er det dit ansvar som sælger og skabe de udfordringer. Jeg var engang til et foredrag med en han sagde. Han blev spurgt Hvad gør vi egentlig for at udvikle dem, der har stort talent? For bliver det ikke nogle gange for nemt for dem? Og det kan jeg tænke tilbage på min tid som sejlsportstræner. Der var nogle, der var så ualmindeligt talentfulde, at det er lige før, at de bare kunne møde op på havnen og gå ud og vinde. Hvordan kan man blive ved med at udvikle dem, der har det her foredrag, jeg var hos eller var til? Der var en, der sagde prøv også så træneren nødt til selv at se sig selv som benspændere. Den her træner blev ifølge landsholdstræner senere i fodbold. Han så sig selv som benspændere.

Speaker1: [00:16:30] Det var hans opgave at spænde ben for spillerne, så de lige præcis havde det tilstrækkelige niveau af udfordringer, der gjorde de hele tiden udviklede sig. Rigtig inspirerende. Jeg har brugt det i sejlsporten. Man spænder ikke fysisk ben. Det er ikke det, det handler om. Det handler om at elske udfordringer ud, der gør, at de konstant udvikler sig. Og hvis nu din chef ikke gør det, kan jeg sælge. Så må du jo selv gøre det. Så må du selv opsøge ny viden. Noget der kan flytte dig. Noget der kan skabe dig. Noget der kan gøre dig endnu dygtigere. Så du kan udvikle dig. Også fordi det du lever, den der har ansvaret. Det må jeg sige. Det ser jeg igen og igen. Den, der skal have ansvaret for sælgerens udvikling, det er sælgeren. Kan organisationen sætte noget til rådighed? Fedt. Men ansvaret er dit og en ekstraordinær præstation. Det kommer af en langvarig bevidst træning. Kan du være talentfuld? Fint, men det holder ikke i længden. Du vil på et tidspunkt blive overhalet af dem, der laver en langvarig bevidst træning. Okay. Godt Jeg. Jeg har også en grundlæggende holdning, der hedder Træning skal være svært, og jeg har en. I min tid som sejlsportstræner, der var det sådan generelt, når jeg trænede børn i optimistjoller, og der stoppede man typisk, hvis det begyndte at blæse over en 12, 13, 14 sekundmeter. Hvis vindstyrken er over det, så sejler man ikke kapsejlads, fordi så var det for voldsomt, og derfor var der mange andre, der holdt op med at træne, når det blæser så meget.

Speaker1: [00:18:03] Og der havde jeg lidt en anden holdning. Fordi det kan godt være, at de stopper med at sejle i 12, 13, 14 sekundmeter, men så er det jo vores max grænse. Så jeg besluttede at vi trænede i op til 18 sekundmeter. Det er ret voldsomt blæsevejr. Vi trænede i op til 18 sekundmeter. Klart der skulle være styr på sikkerheden. Flere træner både på vandet til at hjælpe hvis noget. Hvis nogen væltede rundt og skulle have assistance og ikke kunne klare den selv. Noget af det gamle udstyr, så det ikke blev slidt for voldsomt på sådan nogle ting. Så det skulle selvfølgelig være styr på. Men vi valgte simpelthen at træne i markant hårdere vind, end der blev sejlet kapsejladser i. Sikkerhedsmæssigt kan man sige fedt nok, så kan de altid klare sig. Men kapsejladsmæssigt, så handlede det også om, at når andre så blev presset ved 13 14 sekundmeter for nu var deres maksgrænse nået. Så havde vi stadigvæk 20% tilbage, fordi vi havde vi trænet i meget værre end det. Og jeg tror på, at når vi øver os, så skal vi gøre det ekstra svært, for så bliver hverdagen nem. Det er også derfor, når vi laver salgskurser, laver salgstræning, så nogle af de rollespil vi laver, de er faktisk ret svære. Så er det en dybt urimelig kunde, der sidder overfor, som opfører sig rimelig uhensigtsmæssigt.

Speaker1: [00:19:13] Fordi kan vi klare det? Bevare roen der være grounded i situationen, så er der ikke noget i vores normale hverdag, der kan hyle os ud af den. Min søn sagde til mig engang jeg lavede sådan en eller anden plat kommentar om Ja, det er fint, du har aldrig oplevet modgang, og dengang jeg var barn var der snestorm og vi cyklede 50 km i hvad fanden det nu måtte være. Sådan en af de der platte. Dengang jeg var barn. Kommentarer. Så siger han Det er meget, meget fint, far. Men du er nødt til at forstå, at alle oplever modgang relativt. Så det som jeg oplever lige her, som du siger, det er da ikke noget at blive presset af. For ham var det rent faktisk når vi pressede af, og det giver jo super god mening. Det var en fed indtægt han havde der, fordi hvad er det så det betyder? Det betød, at vi skal sørge for at sætte os under større pres, når vi træner. Større pres når vi øver os, sådan så vi får mere overskud. Vi opbygger kapacitet til at klare en endnu hårdere hverdag igen med det formål at blive den dygtigste mulige version af os selv. Fordi så siger jeg jo, Men der er andre, de her talenter. Hvad nu hvis de også træner? Jamen, jeg er ligeglad med andre. Jeg har også læst et eller andet sted, at smukke mennesker tjener flere penge og er mere succesfulde.

Speaker1: [00:20:19] Flot og jeg er en 64 årig. Jeg er skaldet og jeg er rund på maven og alt muligt andet, så min. Så har jeg jo ikke nogen muligheder. Jo, jeg har, for jeg konkurrerer ikke med de andre. Jeg konkurrerer med mig og mit potentiale. Så skal jeg nok lykkes med det, jeg skal lykkes med, Så må jeg slå på noget andet. Jeg har et rimelig godt hoved, det der er inde i det. Jeg har rimelig høj arbejdsmoral. Så er det nogle ting, hvis jeg slår på Godt, Hvis du vil kigge på konkrete handlinger. Hvis vi lige går tilbage og ser det her træning. Succes opnås, når vi træner. Ikke bare at vi gør noget, men at vi træner det. Og hvad betyder det så? Det betyder, at vi skal være bevidste om, at jeg er ude og gøre noget i dag, der er svært, der er exceptionelt anderledes end det jeg plejer. Så nu skal jeg lige sørge for at være meget bevidst i nuet og ikke bare følge med. Jeg skal opsøge feedback på en eller anden måde. Om det er, at jeg har nogle gode kunder, som jeg kan få feedback af, eller jeg er generelt til et salgsmøde. Hvordan synes du det her møde foregik? Og få noget feedback af det. Ikke at det er sandheden, men det er andres observation. Eller en kollega eller en chef eller en salgstræner jeg tager med til et møde. Så skal der være noget sværhedsgrad i det.

Speaker1: [00:21:26] Det må ikke blive for nemt. Og så skal vi gentage det og igen og igen. Så hvis jeg nu skal komme med konkrete opfordringer til dig, hvis du gerne vil arbejde for at sige Jeg vil faktisk gerne være den, der bliver ved med at holde mig relevant, der overhaler de andre, der lykkes ude i markedet, så opsøg nogle opgaver, der udvikler dig. Og det er ikke din chefs ansvar. Det er dit ansvar. Kan også være, at du har lyst til at sige Jo jo, men jeg får jo ikke. Det er jo min chef, der skal. Ja, det er muligt, men du er ansvarlig for din udvikling. Opsøg opgaver, der udfordrer. Det kan være svære kunder, som som I alle sammen har haft svært ved at komme ind til. Super, så tag fat i dem. Det kan være noget nyt produkt, hvor du siger jeg rækker lige i hånden op først. Dem vil jeg godt prøve at løbe med engang. Opsøg noget der udvikler dig, så du ikke går i stå. Bede om feedback, konkret feedback og så evaluere dine indsatser ganske enkelt. Og husk hvis du ikke lykkes med noget, er det ikke et nederlag. Det er bare forberedelse til næste gang. Så du bliver dygtigere, fordi du skal have dine 10.000 timer under bæltet for at komme til at lykkes på verdensklasse niveau. Og det er det, der skal til for at lykkes i fremtiden. Jeg håber, det giver mening for dig. Tak for din tid. Hav det fantastisk.