
To streger - en podcast om graviditet og fødsel
I en tid, hvor vi har svar på alt - og ellers kan google os til det, kan det være svært at sortere i al den information, vi finder.
Det gælder også, når vi skal være forældre for første, anden eller femte gang!
Denne podcast er til dig, der er gravid, forældre eller pårørende. Podcasten er udarbejdet af fagpersoner fra Region Hovedstaden, som har deres gang på vores fødesteder.
Du får konkret og faglig viden om graviditet og fødsel, som du kan tage med på farten i din hverdag, når det passer dig bedst.
Vi ved, at to streger på en graviditetstest, kan blive til tusind spørgsmål. Som gravid forandres kroppen gradvist, men du vil måske også opleve, at dine tanker og følelser ændrer sig, så du føler dig mere sårbar - og det taler vi også om i podcasten.
Kan du lide, hvad du hører, så giv os gerne et like.
To streger - en podcast om graviditet og fødsel
Trailer - Lyt til to streger
Jordemoder og vært, Eline, fortæller dig her helt kort om, hvad du kan forvente af podcastserien To streger. Podcasten er til dig, der er gravid og medforælder, som gerne vil blive klogere på graviditet og fødsel.
Som gravid er det naturligt at have mange spørgsmål. Kroppen forandres, og der kan opstå nye tanker i graviditeten, som du kan føle dig alene med.
Tag os i ørerne og lyt til vores faglige eksperter, der giver dig nyttig viden og konkrete råd om graviditet og fødsel.
Du kan lytte til de enkelte afsnit, som det passer dig – eller lytte til dem alle, hvis du har lyst.
Medvirkende: Jordemoder Eline Anthis
Lyt til alle afsnit i podcastserien og følg med på Instagram. Du finder profilen Graviditet og fødsel her.