
To streger - en podcast om graviditet og fødsel
I en tid, hvor vi har svar på alt - og ellers kan google os til det, kan det være svært at sortere i al den information, vi finder.
Det gælder også, når vi skal være forældre for første, anden eller femte gang!
Denne podcast er til dig, der er gravid, forældre eller pårørende. Podcasten er udarbejdet af fagpersoner fra Region Hovedstaden, som har deres gang på vores fødesteder.
Du får konkret og faglig viden om graviditet og fødsel, som du kan tage med på farten i din hverdag, når det passer dig bedst.
Vi ved, at to streger på en graviditetstest, kan blive til tusind spørgsmål. Som gravid forandres kroppen gradvist, men du vil måske også opleve, at dine tanker og følelser ændrer sig, så du føler dig mere sårbar - og det taler vi også om i podcasten.
Kan du lide, hvad du hører, så giv os gerne et like.
To streger - en podcast om graviditet og fødsel
1. Den tidlige graviditet
Når du står med en positiv graviditetstest, kan der ofte opstå mange spørgsmål - uanset om graviditeten er planlagt eller kommer som en overraskelse, for hvad gør du, når du står med de to streger?
De første uger som ny gravid kan virke urealistiske, overvældende og alt derimellem.
Din krops udseende ændrer sig ikke synligt i starten på ydersiden, men den tidlige graviditet kan måske alligevel mærkes - og du vil kunne opleve at have mange tanker om graviditeten.
Eline og June er begge jordemødre, og taler om, hvordan kroppen og tankerne forandres og hvilke symptomer, der kan opstå i denne tid, vi kalder 1. trimester af graviditeten.
1. trimester er perioden fra du opdager din graviditet til 12. graviditetsuge.
Lyt med, når de deler deres bedste råd til at tackle og lindre eventuelle fysiske symptomer som fx forstoppelse og kvalme, og når de fortæller om, hvornår du skal søge behandling, hvis din hverdag ikke hænger sammen.
Links:
- Download appen Min Graviditet i App Store eller download appen på Google Play
Medvirkende: Jordemoder Eline Anthis og jordemoder June Graagaard
Lyt til alle afsnit i podcastserien og følg med på Instagram. Du finder profilen Graviditet og fødsel her.